Hvad tror de på?

JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner i sig selv om at det må være en yderst intelligent og mægtig Skaber der står bag det hele. Ligesom menneskers egenskaber afspejler sig i det de frembringer og foretager sig, kan man i skaberværket få et indtryk af Guds egenskaber. Ifølge Bibelen kan „hans usynlige egenskaber“ klart ses fra verdens skabelse af, „idet de fornemmes i de ting der er frembragt“. Uden ord og uden tale ’forkynder himmelen Guds herlighed’. — Romerne 1:20; Salme 19:1-4.

Når vi mennesker fremstiller noget — om det så er lertøj, fjernsynsapparater eller computere — har vi en hensigt med det. Jorden med dens plante- og dyreliv er langt mere kompliceret end noget vi kunne udtænke. Menneskelegemets opbygning med dets milliarder af celler overstiger vor fatteevne. Alene hjernen som vi bruger til at tænke og forstå med, er uforståelig for os. Hvis vi mennesker har en hensigt med de ting vi opfinder, og som dog er forholdsvis ubetydelige i sammenligning med Guds værk, må Jehova afgjort have en hensigt med de ting han har skabt. Og det har han ifølge Ordsprogene 16:4, hvor der står: „Jehova former alt til det formål han har.“

Jehova frembragte jorden med et bestemt formål. Til det første menneskepar sagde han: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden . . ., og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ (1 Mosebog 1:28) Men de første mennesker blev ulydige, og derfor var de ude af stand til at fylde jorden med retfærdige familier der i kærlighed kunne tage sig af jorden og dens plante- og dyreliv. Deres svigten betyder dog ikke at Jehovas hensigt er slået fejl. Flere tusind år senere blev der skrevet at „Gud, der har dannet jorden . . . ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. Den skal ikke ødelægges, for „jorden  består evindelig“. (Esajas 45:18; Prædikeren 1:4) Jehovas hensigt med jorden vil blive gennemført. Han forsikrer os: „Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg.“ — Esajas 46:10.

Jehovas Vidner tror altså på at jorden vil bestå for evigt, og at alle mennesker, både levende og døde, som vil indrette sig efter Jehovas hensigt, kan leve på den for evigt. Alle mennesker har imidlertid arvet ufuldkommenheden fra Adam og Eva og er derfor syndere. (Romerne 5:12) Og i Bibelen siges der: „Den løn synden betaler er døden.“ „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingen ting.“ „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Romerne 6:23; Prædikeren 9:5; Ezekiel 18:4, 20) Hvordan kan de så komme til at leve på jorden igen? Kun i kraft af Jesu Kristi genløsningsoffer. Jesus sagde nemlig: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ „Alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ — Johannes 5:28, 29; 11:25; Mattæus 20:28.

Hvordan vil dette finde sted? Det fremgår af „den gode nyhed om riget“, som Jesus begyndte at forkynde da han var på jorden. (Mattæus 4:17-23) I dag forkynder Jehovas Vidner den gode nyhed i en ganske særlig forstand.

 [Oversigt på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

HVAD JEHOVAS VIDNER TROR

Lærepunkt - Bibelsk begrundelse

Bibelen er Guds ord og sandhed: 2 Tim. 3:16, 17; 2 Pet. 1:20, 21; Joh. 17:17

Bibelen er mere pålidelig end traditionen: Matt. 15:3; Kol. 2:8

Guds navn er Jehova: Sl. 83:18; Es. 26:4; 42:8; 2 Mos. 6:3

Jesus er Guds søn og underordnet Gud: Matt. 3:17; Joh. 8:42; 14:28; 20:17; 1 Kor. 11:3; 15:28

Frelse sker gennem Jesus: Apg. 4:12

Jesus var den første af Guds skabninger: Kol. 1:15; Åb. 3:14

Jesus døde på en pæl, ikke på et kors: Gal. 3:13; Apg. 5:30

Jesu menneskeliv blev betalt som en løsesum for lydige mennesker: Matt. 20:28; 1 Tim. 2:5, 6; 1 Pet. 2:24

Jesu ene offer var tilstrækkeligt: Rom. 6:10; Hebr. 9:25-28

Jesus blev oprejst fra de døde som en udødelig ånd: 1 Pet. 3:18; Rom. 6:9; Åb. 1:17, 18

Kristi nærværelse er åndelig: Joh. 14:19; Matt. 24:3; 2 Kor. 5:16; Sl. 110:1, 2

Vi lever nu i „endens tid“: Matt. 24:3-14; 2 Tim. 3:1-5; Luk. 17:26-30

Guds rige under Kristus vil indføre fred og styre jorden med retfærdighed: Es. 9:6, 7; 11:1-5; Dan. 7:13, 14; Matt. 6:10

Guds rige skaber ideelle levevilkår på jorden: Sl. 72:1-4; Åb. 7:9, 10, 13-17; 21:3, 4

Jorden vil aldrig blive ødelagt eller affolket: Præd. 1:4; Es. 45:18; Sl. 78:69

Gud vil fjerne den nuværende tingenes ordning i Harmagedonslaget: Åb. 16:14, 16; Zef. 3:8; Dan. 2:44; Es. 34:2; 55:10, 11

De onde vil blive udslettet for evigt: Matt. 25:41-46; 2 Thess. 1:6-9

De der godkendes af Gud, vil få evigt liv: Joh. 3:16; 10:27, 28; 17:3; Mark. 10:29, 30

Der er kun én vej til livet: Matt. 7:13, 14; Ef. 4:4, 5

At mennesker dør, skyldes Adams synd: Rom. 5:12; 6:23

Ved døden ophører menneskesjælen med at eksistere: Ez. 18:4; Præd. 9:10; Sl. 6:5; 146:4; Joh. 11:11-14

Dødsriget er et hvilested: Job 14:13; Joh. 11:11-13

Håbet for de døde består i en opstandelse: 1 Kor. 15:20-22; Joh. 5:28, 29; 11:25, 26

Den adamitiske død vil ophøre: 1 Kor. 15:26, 54; Åb. 21:4; Es. 25:8

Kun en lille hjord på 144.000 kommer i himmelen og skal herske sammen med Kristus: Luk. 12:32; Åb. 14:1, 3; 1 Kor. 15:40-53; Åb. 5:9, 10

De 144.000 fødes igen som åndelige sønner af Gud: 1 Pet. 1:23; Joh. 3:3; Åb. 7:3, 4

Der er indgået en ny pagt med det åndelige Israel: Jer. 31:31; Hebr. 8:10-13

Menigheden er bygget på Kristus selv: Ef. 2:20; Es. 28:16; Matt. 21:42

Bønner skal rettes til Jehova gennem Kristus: Joh. 14:6, 13, 14; 1 Tim. 2:5

Billeder og statuer må ikke bruges i tilbedelsen: 2 Mos. 20:4, 5; 3 Mos. 26:1; 1 Kor. 10:14; Sl. 115:4-8

Spiritisme skal undgås: 5 Mos. 18:10-12; Gal. 5:19-21; 3 Mos. 19:31

Satan er verdens usynlige hersker: 1 Joh. 5:19; 2 Kor. 4:4; Joh. 12:31

En kristen bør ikke deltage i fællesreligiøse bevægelser: 2 Kor. 6:14-17; 11:13-15; Gal. 5:9; 5 Mos. 7:1-5

En kristen må holde sig adskilt fra verden: Jak. 4:4; 1 Joh. 2:15; Joh. 15:19; 17:16

Menneskers love skal adlydes så længe de ikke strider mod Guds lov: Matt. 22:20, 21; 1 Pet. 2:12; 4:15

At indtage blod i legemet, enten gennem munden eller venerne, er i strid med Guds lov: 1 Mos. 9:3, 4; 3 Mos. 17:14; Apg. 15:28, 29

Bibelens morallove skal adlydes: 1 Kor. 6:9, 10; Hebr. 13:4; 1 Tim. 3:2; Ordsp. 5:1-23

Sabbatsbudet blev kun givet til jøderne og ophørte med Moseloven: 5 Mos. 5:15; 2 Mos. 31:13; Rom. 10:4; Gal. 4:9, 10; Kol. 2:16, 17

En præsteklasse og specielle religiøse titler finder ikke støtte i Bibelen: Matt. 23:8-12; 20:25-27; Job 32:21, 22

Mennesket er ikke blevet til ved en udvikling, men ved en skabelse: Es. 45:12; 1 Mos. 1:27; Matt. 19:4

Med sin tjeneste for Gud satte Jesus et eksempel vi må følge: 1 Pet. 2:21; Hebr. 10:7; Joh. 4:34; 6:38

Dåb ved fuldstændig nedsænkning er et symbol på indvielse: Mark. 1:9, 10; Joh. 3:23; Apg. 19:4, 5

Kristne aflægger med glæde et offentligt vidnesbyrd om Bibelens sandheder: Rom. 10:10; Hebr. 13:15; Es. 43:10-12

[Billede på side 12]

JORDEN . . . skabt af Jehova . . . givet til mennesket . . . skal bebos for evigt