Måder de gør den gode nyhed kendt på

DE KRISTNE har fået befaling til at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’, men hermed være ikke sagt at de skal lægge pres på nogen eller omvende nogen med magt. Jesu opgave gik ud på at bringe „godt nyt til de sagtmodige“, at „forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt“ og at „trøste alle de sørgende“. (Mattæus 28:19; Esajas 61:1, 2; Lukas 4:18, 19) Jehovas Vidner prøver at gøre dette ved at forkynde den gode nyhed fra Bibelen. Ligesom profeten Ezekiel i fortiden prøver Jehovas Vidner i dag at finde dem der „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves“. — Ezekiel 9:4.

For at finde frem til dem der er bekymrede over forholdene, benytter Jehovas Vidner forskellige arbejdsmetoder. Bedst kendt er sikkert dét at de går fra hus til hus. Derved udfører de et opsøgende arbejde ligesom Jesus gjorde da „han [var] på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. Hans disciple dengang deltog i det samme arbejde. (Lukas 8:1; 9:1-6; 10:1-9) Hvor det er muligt, søger Jehovas Vidner at aflægge alle husstande et besøg flere gange om året for at få en kort samtale med beboerne om et eller andet emne af lokal eller mere udbredt interesse. De fremhæver måske et skriftsted eller to fra Bibelen, og hvis den besøgte viser interesse, aftaler de muligvis at komme igen for at fortsætte samtalen på et belejligt tidspunkt. De har Bibelen med, samt læsestof der forklarer Bibelen, og hvis den besøgte ønsker det, kan man gå i gang med et gratis bibelkursus. På verdensplan ledes der millioner af sådanne nyttige bibelkurser på regelmæssig basis med enkeltpersoner og familier.

’Den gode nyhed om riget’ udbredes også ved møder som holdes i lokale rigssale. Jehovas Vidner holder flere møder hver uge. Et af dem består i et offentligt foredrag over et aktuelt emne, efterfulgt af en gennemgang af et emne eller en profeti i Bibelen ved hjælp af bladet  Vagttårnet. Så er der en skole hvor deltagerne lærer at blive bedre til at forkynde den gode nyhed, efterfulgt af en drøftelse af vidnearbejdet i det lokale distrikt. Desuden samles Jehovas Vidner en gang om ugen i mindre grupper til bibelstudium i private hjem.

Til alle møderne er der fri adgang, og der optages ikke kollekt. Det er gavnligt at overvære sådanne møder. Bibelen siger: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ Privat læsning og granskning kan ikke undværes. Men det er meget inspirerende at komme sammen med andre: „Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet.“ — Hebræerne 10:24, 25; Ordsprogene 27:17, den danske autoriserede oversættelse af 1931.

Jehovas Vidner finder også nu og da anledning til at tale om den gode nyhed når de kommer i kontakt med andre i hverdagen. De veksler måske et par ord med en nabo eller en medpassager i bussen eller toget, har en lidt længere samtale med en ven eller en slægtning eller drøfter et emne med en kollega i frokostpausen. En stor del af den forkyndelse Jesus udførte da han var på jorden, var af den slags — han forkyndte når han gik langs søbredden, sad på en skråning, spiste med i et privat hjem, var til bryllup eller var ude i en fiskerbåd på Galilæas Sø. Han underviste i synagogerne og i templet i Jerusalem. Uanset hvor han var, fandt han anledninger til at tale om Guds rige. Også på dette punkt søger Jehovas Vidner at gå i hans fodspor. — 1 Peter 2:21.

 EKSEMPLETS MAGT

Ingen af disse måder at forkynde den gode nyhed på ville dog have nogen virkning hvis ikke forkynderne selv levede efter den lære de udbreder. At sige ét og gøre noget andet er hykleri, og religiøst hykleri har fået millioner til at vende sig fra Bibelen. Det er dog ikke Bibelens fejl. De skriftlærde og farisæerne på Jesu tid havde den hebraiske del af Bibelen, og de læste flittigt i Moseloven. Alligevel fordømte Jesus dem som hyklere. Han sagde: „Alt det de siger jer, skal I . . . gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ (Mattæus 23:3) En eksemplarisk livsførelse betyder mere end mange ord. Det blev påpeget over for kristne kvinder der var gift med ikketroende mænd: „[Mændene] kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til [deres hustruers] rene adfærd.“ — 1 Peter 3:1, 2.

Derfor søger Jehovas Vidner også at anbefale den gode nyhed til andre på denne måde: ved selv at efterleve den kristendom de gerne vil udbrede. De prøver at ’gøre mod andre som de gerne vil at andre skal gøre mod dem’. (Mattæus 7:12) De prøver at gøre det over for alle mennesker, ikke bare over for deres trosfæller, venner, naboer eller slægtninge. Eftersom de er ufuldkomne, lykkes det dem ikke altid 100 procent. Men af hjertet ønsker de at gøre godt mod alle mennesker, ikke alene ved at tale med dem om den gode nyhed om Riget, men også ved at række dem en hjælpende hånd når som helst de har mulighed for det. — Jakob 2:14-17.

[Billede på side 19]

Hawaii

[Billede på side 19]

Venezuela

[Billede på side 19]

Jugoslavien

[Billeder på side 20]

Praktisk indrettede rigssale danner ramme om bibelske drøftelser

[Billeder på side 21]

Både i deres familieliv og i deres kontakt med andre søger Jehovas Vidner at efterleve det de anbefaler andre