Økonomien hviler på frivillige bidrag
Økonomien hviler på frivillige bidrag
Alt det der er beskrevet i det foregående, udføres af frivillige medarbejdere, hvorved udgifterne holdes nede. Forkyndelsen fra hus til hus og uddelingen af bøger og blade udføres af ulønnede Jehovas vidner som selv afholder deres udgifter. De ældste der fører tilsyn i menighederne, assisteret af menighedstjenerne, får heller ingen betaling for deres tjeneste. De bærer selv de omkostninger der er forbundet dermed.
Selv medlemmerne af det styrende råd og alle andre som er fuldtidsbeskæftigede med at udarbejde og fremstille bibelsk læsestof, får kun kost og logi og en lille godtgørelse til personlige fornødenheder. Det samme gælder de heltidsbeskæftigede rejsende tilsynsmænd.
Det beskedne bidrag der modtages for bøgerne og bladene dækker for det meste kun udgifterne til materialer, fremstilling og forsendelse. Alle andre udgifter dækkes ved frivillige bidrag som Jehovas vidner selv yder, enten i form af gaver eller testamenter.
Ved alle Jehovas Vidners møder, både i den lokale menighed og ved stævnerne, er der opsat bidragsbøsser hvor man kan lægge et bidrag hvis man ønsker det. Der optages ingen kollekt. Der opkræves ingen tiende, intet medlemsbidrag. Som nævnt i Bibelen kan enhver give som han har besluttet i sit hjerte. — 2 Korinther 8:12; 9:7.
• Hvordan understøttes Jehovas Vidners arbejde økonomisk?