Guds hensigt er nær ved at være fuldført

Da Gud skabte jorden var det hans hensigt at den skulle bebos af lykkelige mennesker der levede under retfærdige forhold. For at blive ved med at leve måtte menneskene adlyde Guds love, men de to første mennesker var ulydige og blev som syndere dømt til døden. Derved gik synden og døden i arv til alle deres efterkommere.— 1 Mosebog 1:27, 28; 2:16, 17; 3:1-19; Romerne 5:12.

Gud, hvis navn er Jehova, besluttede at fjerne ulydighedens og syndens følger fra jorden. Med tiden fandt han blandt menneskene en trofast mand, Abram, hvis navn han ændrede til Abraham. Han lovede Abraham at hans efterkommere skulle blive til en stor nation og at Han, Gud, gennem denne nation ville tilvejebringe et afkom gennem hvem alle jordens slægter kunne blive velsignet. — 1 Mosebog 12:1-3; 18:18, 19; 22:18; Salme 83:18; Hebræerne 11:8-16.

Ved slutningen af det sekstende århundrede f.v.t. var Abrahams sønnesøn Jakobs, eller Israels, efterkommere blevet til tolv stammer der levede i trældom i Ægypten. Jehova udfriede disse israelitter fra Ægypten og gjorde dem til en nation. Gennem Moses gav han dem ved Sinaj bjerg en lov, deres nationale grundlov. Han var selv deres Konge, Dommer og Lovgiver. Derved blev israelitterne Guds udvalgte folk, hans vidner, som var organiseret til at udføre hans hensigt. Dette folk skulle frembringe Messias, som ville oprette et evigt rige til gavn for folk af alle nationer. — 2 Mosebog 19:5, 6; 1 Krønikebog 17:7-14; 1 Kongebog 4:20, 25; Esajas 33:22; 43:10-12; Romerne 9:4, 5.

Efter 1500 års forløb — eller for cirka 2000 år siden — sendte Gud sin enestefødte søn fra himmelen til jorden og lod ham føde af den unge jødiske jomfru Maria. Han fik navnet Jesus og blev arving til det rige Gud havde lovet hans forfader David. Tredive år gammel blev Jesus døbt af Johannes Døber og begyndte at forkynde Guds rige. Ved at helbrede syge viste han hvordan det kommende rige  ville velsigne menneskeheden. I lignelser forklarede han hvad der krævedes af dem der ønskede at opnå evigt liv. Derefter blev han dræbt på en marterpæl, hvorved hans fuldkomne menneskeliv blev et offer der genløste menneskene. — Mattæus 1:18-24; 3:13-16; 4:17-23; 6:9, 10; kapitel 13; 20:28; Lukas 1:26-37; 2:14; 4:43, 44; 8:1; Johannes 3:16; Apostelgerninger 10:37-39.

Jesus havde forklaret at det messianske rige først skulle oprettes langt ude i fremtiden, ved afslutningen på den nuværende tingenes ordning. Til den tid ville han være usynligt nærværende i himmelen som regerende konge, og gøre sin nærværelse kendt ved at rette sin opmærksomhed mod jorden. Forholdene i verden viser at vi har levet i denne tid siden 1914. Som Jesus forudsagde, bliver den gode nyhed om Riget nu forkyndt på hele jorden til et vidnesbyrd for alle nationer. Som følge af dette skiller folk af alle nationer sig ud og stiller sig på Guds riges side. De ser frem til at overleve enden på den nuværende tingenes ordning og at opnå evigt liv på jorden under det messianske rige. — Mattæus, kapitlerne 24 og 25; Åbenbaringen 7:9-17.

Mange kirker og trossamfund hævder at de gør Guds vilje i dag. Hvordan kan man da finde den sande kristne menighed? Det kan man ved at undersøge hvad Bibelen siger om den kristne menighed i det første århundrede, og ved at se hvem der i dag svarer til dette forbillede.

• Hvilken rolle spillede Abraham og Israel i gennemførelsen af Guds hensigt?

• Hvad udrettede Jesus med sin tjeneste og ved sin død?

• Hvilke begivenheder skulle ifølge profetierne finde sted i vor tid?