Jehova samler sit folk med en gerning for øje

Som århundrederne gik, bredte frafaldet sig på jorden. De mange kirkeretninger byggede i nogen grad på Bibelen men fulgte i højere grad menneskers overleveringer og optog mange skikke af hedensk oprindelse. Forventningen om Kristi genkomst blev i det store og hele skubbet i baggrunden. — Jævnfør Mattæus 13:24-30, 37-43.

Jesus havde imidlertid sagt at man skulle holde sig vågen og se hen til hans genkomst! Charles Taze Russell og nogle af hans venner, der boede i Allegheny i staten Pennsylvanien i USA, gjorde dette. Tidligt i 1870erne begyndte de at foretage et grundigt, uafhængigt studium af Bibelen for at finde ud af hvad den lærte om Kristi genkomst. De begyndte også at undersøge hvad den i virkeligheden sagde om mange andre grundlæggende lærepunkter. Dette blev begyndelsen til Jehovas Vidners virksomhed i dag. — Mattæus 24:42.

De forstod snart at treenighedslæren ikke støttes af Bibelen, men at Jehova alene er den almægtige Gud og Skaber, at Jesus Kristus er hans første skabning og enestefødte søn, og at den hellige ånd ikke er en person men Guds usynlige virkekraft. Studiet af Bibelen afslørede at sjælen ikke er udødelig men dødelig, at håbet for de døde ligger i en opstandelse, og at uforbederligt onde ikke straffes med evig pine men med evig tilintetgørelse.

Man indså at det var en grundlæggende lære i Bibelen at Jesus havde givet sit liv som en løsesum for menneskene. Først skulle 144.000 mænd og kvinder, som var blevet udvalgt siden det første århundrede, løskøbes fra jorden og være Kristi medarvinger i det himmelske rige. Derefter ville milliarder af mennesker, hvoraf hovedparten ville blive oprejst fra de døde, ved Jesu offer opnå menneskelig fuldkommenhed og få udsigt til evigt liv på jorden under dette riges styre.

Russell og hans venner så også at Kristi genkomst eller nærværelse skulle finde sted usynligt, i ånden. Hedningernes tider, en periode hvori Gud ikke havde udøvet sin suverænitet gennem noget styre på jorden, skulle udløbe i 1914. Derefter ville Guds rige blive oprettet i himmelen. Disse lærepunkter kendetegner Jehovas Vidner.

Russell og hans medarbejdere forkyndte disse sandheder vidt og bredt, både i foredrag og på tryk. I juli 1879 begyndte Russell at udgive bladet Zion’s Watch Tower (nu kaldet Vagttårnet). Han besluttede at bibelstudenternes forkyndervirksomhed udelukkende skulle afhænge af frivillige bidrag og at der ikke skulle foretages pengeindsamlinger. Han ønskede at budskabet skulle udbredes ved en frivillig, ulønnet indsats af de troende. Russell selv bidrog af de midler han indtil da havde tjent ved at drive forretning.

Bibelstudenterne kom sammen i kredse, som deres menigheder dengang blev kaldt. De samledes op til tre gange om ugen til foredrag, bibelstudium og vidnesbyrdsmøder. Ved afstemning  valgte de pålidelige mænd til som ældste at forestå kredsens åndelige virksomhed.

I 1884 blev Zion’s Watch Tower Tract Society indregistreret som et almennyttigt selskab i henhold til staten Pennsylvaniens lov. Selskabets præsident skulle vælges for et år ad gangen. På denne måde fik man et redskab der kunne fortsætte det bibelske undervisningsarbejde uafhængigt af enkeltpersoner. Charles T. Russell blev valgt til præsident, og hans kontor blev regnet for Selskabets hovedsæde.

Man gjorde sig store bestræbelser for at udbrede arbejdet til andre lande. Tidligt i 1880erne nåede det til Canada og England. I 1891 foretog Russell en rejse til Europa og Mellemøsten for at se hvad man kunne gøre for at fremme udbredelsen af sandheden dér. I begyndelsen af 1900-tallet blev der oprettet afdelingskontorer i England, Tyskland og Australien.

I 1909 blev Vagttårnsselskabets hovedkontor flyttet til Brooklyn, New York, så man bedre kunne fremme forkyndelsen i international målestok. Det blev nødvendigt at oprette et datterselskab i henhold til staten New Yorks love; dets nuværende navn er Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc. I 1914 blev International Bible Students Association dannet i London for at fremme bibelstudenternes arbejde i det britiske statssamfund. Der er nu omkring 70 sådanne selskaber og foreninger rundt om i verden som udfører Vagttårnsselskabets arbejde i forskellige lande. De er alle sammen almennyttige; de understøttes af frivillige bidrag, og medarbejderne virker på frivillig basis.

I 1916 døde Charles Taze Russell, og Joseph Franklin Rutherford efterfulgte ham som Vagttårnsselskabets præsident. I slutningen af den første verdenskrig blev bibelstudenterne udsat for en hård forfølgelse der nåede sit højdepunkt med fængslingen af otte fremtrædende medarbejdere ved Selskabets hovedkontor. Bibelstudenternes arbejde syntes truet. Men i 1919 blev de otte medarbejdere løsladt og renset for anklagerne, og der kom atter fart i forkyndelsen, endog i større omfang end før.

Gennem Selskabets hovedkontor fortsatte disse salvede kristne bibelstudenter som helhed med at tilvejebringe åndelig føde i rette tid til alle de enkeltpersoner der var forbundet med organisationen. Ligesom menigheden af salvede kristne i det første århundrede udgjorde „den trofaste og kloge træl“ som Jesus omtalte, sådan udgør den salvede skare af indviede bibelstudenter der udfører Rigets arbejde ’den trofaste og kloge trælleskare’ i vor tid. Da Jesus kom for at inspicere menigheden fandt han denne skare optaget af at servere åndelig mad til tjenestefolkene i husstanden, og han satte den da over alt hvad han ejede. — Mattæus 24:45-47; Lukas 12:42.

Kort efter den første verdenskrig så man klart at Guds rige ved Kristus Jesus var blevet oprettet i himmelen i 1914. Nu kunne Jesu ord derfor opfyldes i fuldt omfang: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd  for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Joseph F. Rutherford tog skridt til at få dette budskab om Riget ud til endnu flere mennesker. — Mattæus 24:14.

Selskabet besluttede at indrette sit eget trykkeri med frivillige, indviede medarbejdere for at sikre en konstant produktion af bibelsk læsestof til den lavest mulige pris. Alle bibelstudenter blev tilskyndet til at deltage regelmæssigt i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. I en række lande blev der udsendt bibelske foredrag over radioen.

Forud for 1918 havde bibelstudenterne forstået at formålet med deres forkyndelse var at indsamle resten af dem der var udvalgt til at være sammen med Kristus Jesus i himmelen, og at advare verden om Guds kommende dom. Man havde ikke gjort noget for at indsamle dem der skulle overleve enden på den nuværende onde ordning og leve videre på jorden. Men i 1918 og i årene derefter blev foredraget „Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø“ holdt vidt og bredt.

I 1923 viste et studium af Jesu lignelse om fårene og gederne i Mattæus 25:31-46 at retsindige mennesker som ikke skulle med i det himmelske rige også ville opnå Guds godkendelse før Harmagedon og overleve denne krig. I 1935 viste et fortsat studium af Guds ord at disse retsindige mennesker eller symbolske får var identiske med den store skare mennesker uden tal som beskrives i Åbenbaringen 7:9-17. De skulle samles ud af alle nationer for at overleve den store trængsel og opnå evigt liv på jorden. Denne forståelse førte til en stor udvidelse af forkyndelsen. — Johannes 10:16.

I 1931 antog bibelstudenterne navnet Jehovas Vidner. Indtil da havde de været kendt som bibelstudenter, internationale bibelstudenter, millennister og vagttårnsfolk. De var også nedsættende blevet kaldt russellitter og rutherforditter. Ingen af disse navne passede rigtigt på dem. Navnet  „kristne“, som Jesu disciple havde fået ved guddommeligt forsyn i det første århundrede, passede udmærket på dem, men det blev også anvendt af mange grupper som førte falsk lære. For at skille sig ud fra de millioner af navnkristne der fandtes, måtte de have et navn der kendetegnede dem som Kristi sande disciple i vor tid.

Ved bibelstudium blev man klar over at ligesom Jehova havde kaldt sit folk Israel „mine vidner“, sådan burde hans indviede folk der gjorde hans navn og hensigt kendt ved afslutningen på tingenes ordning, også kaldes Jehovas Vidner. Ved hjælp af dette navn har man kunnet skelne Jehovas sande kristne tilbedere fra alle andre som hævder at være kristne i dag. — Salme 83:18; Esajas 43:10-12.

I 1942, under den anden verdenskrig, døde Joseph F. Rutherford, og Nathan H. Knorr efterfulgte ham som Vagttårnsselskabets præsident. På grundlag af Bibelens profetier så man nu klart at der efter krigen ville følge en periode med nogenlunde fred og frihed som ville skabe mulighed for en vældig udvidelse af forkyndelsen før enden på den nuværende ordning. I februar 1943 oprettede man Vagttårnets bibelskole Gilead for at oplære heltidstjenere til at udføre missionærarbejde i fremmede lande. Senere samme år blev Jehovas Vidners ugentlige mødeplan udvidet med et særligt forkynderkursus.

I 1950 begyndte Selskabet at udgive New World Translation of the Holy Scriptures, en oversættelse af Bibelen til nutidsengelsk, foretaget fra grundsprogene. Denne nøjagtige og letforståelige bibeludgave, som er blevet fremstillet til en rimelig pris på Selskabets trykkerier, har været en stor hjælp i forkyndelsesarbejdet. Den er til dato udkommet i over 40 millioner eksemplarer på 11 sprog, deriblandt dansk.

Ved udgangen af 1985 deltog over tre millioner Jehovas vidner i forkyndelsen i over 200 lande og områder. Ved højtiden til minde om Kristi død, det møde der havde størst tilslutning i deres 49.716 menigheder i 1985, var der i alt 7.792.109 til stede.

At Gud virkelig bruger Jehovas vidner i dag og står bag deres virksomhed, ses af at de har kraft til nidkært at fortsætte i hans tjeneste og bevare deres verdensomspændende enhed, af deres aktive indsats for at ophøje hans navn og forkynde hans rige, af deres høje moralnormer, samt af det at de er fri for overtro og spiritisme og anerkender hele Bibelen som Guds ufejlbarlige ord.

I de næste afsnit vil du se hvordan det kan blive af stor betydning for dig at den sande tilbedelse er genoprettet.

• På hvilke grundlæggende bibelske lærepunkter skilte bibelstudenterne sig ud fra de mange kirkeretninger?

• Hvilken organisationsmæssig udvikling oplevede bibelstudenterne frem til 1918?

• Hvorfor kan man sige at de salvede bibelstudenter udgjorde „den trofaste og kloge træl“ der omtales i Mattæus 24:45-47?

• Hvilken forståelse af Guds hensigt førte til en stor udvidelse af forkyndelsen?

• Hvilket formål tjener navnet Jehovas Vidner?

• Hvad vidner om at Gud bruger Jehovas Vidner i dag?

[Illustrationer på side 8]

C. T. Russell i 1879

Udgaven for juli 1879

Tidlig gruppe af bibelstudenter i Pittsburgh

[Illustrationer på side 9]

Hovedkontoret, 1889-1909, Pittsburgh

Hovedkontoret, 1909-1918, Brooklyn

Hovedkontorets boligbygninger, 1909-1926, Brooklyn

[Illustrationer på side 10]

Jehovas Vidners hovedsæde i Brooklyn, New York, USA

Øverst til venstre: Kontorbygninger

Øverst til højre: Boligbygninger

Nederst til venstre: Trykkeri

Nederst til højre: Forsendelse

[Illustrationer på side 11]

J. F. Rutherford holder foredrag over radioen

Vagttårnsselskabets første rotationspresse, betjent af frivillige medarbejdere

Ny Verden-oversættelsen af Bibelen, nu udgivet på 11 sprog