Kapitel 9

Jehovas ord har fortsat hurtig fremgang (1976-1992)

„Endelig, brødre, bliv ved med at bede for os om at Jehovas ord fortsat må have hurtig fremgang [eller: ’må løbe’] og blive herliggjort, sådan som det også sker hos jer.“ — 2 Thess. 3:1, „Kingdom Interlinear“.

MED disse ord bad apostelen Paulus sine trosfæller i Thessalonika rette en bøn til Jehova om at han og hans medarbejdere måtte kunne forkynde hans ord uden hindring. Jehova besvarede denne bøn. Det vil ikke sige at apostelen aldrig kom ud for problemer. Han mødte hård modstand fra verden og fra bedrageriske, falske brødre. (2 Kor. 11:23-27; Gal. 2:4, 5) Men til trods for dette kunne Paulus omkring ti år senere skrive at den gode nyhed som følge af Guds velsignelse ’bar frugt og voksede i hele verden’. — Kol. 1:6.

Også i vor tid bærer den gode nyhed frugt — og det i et omfang som aldrig før. Flere end nogen sinde hører den gode nyhed og tager imod den. Guds ord har hurtig fremgang, som en løber der stormer frem i et løb. — Es. 60:22.

Organisationsmæssige ændringer

I 1976 havde broder Knorr arbejdet flittigt som præsident for Vagttårnsselskabet i over tredive år. Han havde rejst verden rundt mange gange for at besøge og opmuntre missionærer og undervise og oplære dem der arbejdede på afdelingskontorerne. Han havde det privilegium at se antallet af aktive forkyndere stige fra 117.209 i 1942 til 2.248.390 i 1976.

Men i sommeren 1976, da broder Knorr var 71 år, lagde han mærke til at han havde en tendens til at støde ind i ting. Undersøgelser viste at han havde en hjernesvulst der ikke kunne opereres. Gennem nogle måneder kæmpede han for at bære sin arbejdsbyrde, men hans tilstand blev stadig dårligere. Ville hans svigtende helbred komme til at hindre arbejdets fremgang?

 Allerede i 1971 var man begyndt at udvide Det Styrende Råd. I 1975 var der 17 medlemmer. Gennem det meste af det år havde Det Styrende Råds medlemmer alvorligt og under bøn overvejet hvordan de bedst kunne tage sig af alt det der hører med til det verdensomspændende forkyndelses- og undervisningsarbejde som ifølge Guds ord skal udføres i vor tid. (Matt. 28:19, 20) Den 4. december 1975 blev en af de mest betydningsfulde organisationsmæssige ændringer i Jehovas Vidners historie i nyere tid enstemmigt vedtaget af Det Styrende Råd.

Fra den 1. januar 1976 blev al virksomhed der udførtes af Vagttårnsselskabet og Jehovas Vidners menigheder i hele verden underlagt seks administrative udvalg, der hver bestod af medlemmer af Det Styrende Råd. I overensstemmelse med denne ordning trådte nogle ændringer i kraft den 1. februar 1976 på alle Selskabets afdelingskontorer. Nu blev de enkelte afdelinger ikke længere forestået af en enkelt afdelingstilsynsmand, men af tre eller flere modne mænd som udgjorde et udvalg, med et af medlemmerne som permanent koordinator. a Da disse udvalg havde fungeret i nogle måneder, udtalte Det Styrende Råd: „Det har vist sig at være en fordel at flere brødre rådfører sig med hinanden når de skal vurdere hvad der skal gøres for at fremme Rigets interesser.“ — Ordsp. 11:14; 15:22; 24:6.

Skønt broder Knorrs helbredstilstand fortsat var dårlig, var han i efteråret 1976 med til at undervise ved nogle møder der blev holdt på hovedkontoret med medlemmer af afdelingskontorernes udvalg og andre fra afdelingskontorerne i hele verden. Foruden at deltage i møderne i dagens løb inviterede broder Knorr disse brødre ind på sit værelse om aftenen i små grupper. På den måde kunne han og hans kone, Audrey, glæde sig over fællesskabet med mænd der kendte ham og satte stor pris på ham, og som han havde haft et nært samarbejde med i årenes løb. Det gik imidlertid hele tiden ned ad bakke med broder Knorrs helbred, og den 8. juni 1977 døde han.

Den 22. juni 1977, to uger efter at broder Knorr var død, blev den 83-årige Frederick W. Franz valgt til præsident for Vagttårnsselskabet. Vagttårnet for 15. september 1977 skrev om broder Franz: „Som følge af sin eminente bibellærdom og sin utrættelige  indsats for Rigets interesser har han alle vegne vundet Jehovas Vidners tillid og loyale støtte.“

Da denne ændring indtraf var den nye organisationsmæssige ordning allerede trådt i kraft, og dermed var arbejdets fremgang sikret.

Åndelige behov dækkes med bibelske publikationer

Før 1976 havde Jehovas vidner fået rigelig åndelig føde. Men når man ser på det der siden er sket under ledelse af Det Styrende Råd og dets redaktionsudvalg, viser det sig at sandhedens vand er strømmet ud i endnu større mængder og i endnu flere forskellige former.

Mange af de publikationer der er udkommet, har dækket specifikke behov hos Jehovas vidner selv. Der er især blevet vist omsorg for de unge. For at hjælpe dem til at anvende de bibelske principper i de forskellige situationer de kommer ud for, blev Hvordan du får det bedste ud af din ungdom udgivet i 1976 (dansk 1977) og Unge spørger — Svar der duer i 1989. Den rigt illustrerede bog Min bibelhistoriebog udkom i 1978 (dansk 1979). Samme år blev der i bogen Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv givet råd og vejledning med henblik på at styrke familierne.

Fra tid til anden er der blevet givet betimelig vejledning gennem Vagttårnet for at dække særlige behov blandt Jehovas vidner. Rapporten over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1977-78 viste for eksempel at forkyndertallet var faldet. Skyldtes dette til dels at forventningerne til 1975 ikke var blevet indfriet? Måske. Men der var også andre faktorer som gjorde sig gældende. Hvad kunne der stilles op?

 Det Styrende Råd tog skridt til at styrke Jehovas vidners overbevisning om at det var nødvendigt at blive ved med at forkynde nidkært om Riget fra hus til hus. Vagttårnet for 15. oktober 1979 indeholdt artiklerne „Nidkærhed for Jehovas hus“, „Forkyndelse i en lovløs verden“, „De forkyndte fra hus til hus“ og „Hvad andre har sagt om forkyndelsen fra hus til hus“. Disse og andre artikler bekræftede at forkyndelsen fra hus til hus har et solidt bibelsk grundlag, og de tilskyndede læserne til at gøre en helhjertet indsats i dette vigtige arbejde. b — Apg. 20:20; Kol. 3:23.

Der var også et andet problem. I 1980 havde en række personer der i nogle år havde deltaget i Jehovas Vidners arbejde, deriblandt enkelte som havde haft fremtrædende stillinger inden for organisationen, på forskellige måder prøvet at skabe splittelse og at modarbejde Jehovas Vidners virksomhed. For at styrke Jehovas folk til at modstå disse frafaldnes indflydelse bragte Vagttårnet artikler som „Forbliv ’faste i troen’“ (1. november 1980), „De vil liste ødelæggende sekter ind“ (15. december 1983) og „Afvis frafald, hold fast ved sandheden!“ (1. juli 1983), mens bogen „Lad dit rige komme“ (1981) understregede at Guds rige er nær, eftersom det blev oprettet i himmelen i 1914. Det Styrende Råds medlemmer lod ikke modstanderne aflede deres opmærksomhed fra det der er Jehovas vidners vigtigste opgave — at forkynde Guds rige.

Hvordan blev Jehovas vidners behov for større kundskab om Bibelens sandheder dækket? I 1984 blev der udgivet en revideret studieudgave af Ny Verden-Oversættelsen på engelsk. Den indeholdt omfattende margenhenvisninger, fodnoter og tillæg. Fire år senere, i 1988, modtog forkynderne til deres store begejstring en ajourført kommentar til alle vers i  Åbenbaringen, i bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!, og et bibelleksikon i to bind, Insight on the Scriptures. Og i 1991 udkom den smukt illustrerede bog Det største menneske der har levet, en grundig gennemgang af Jesu Kristi liv og lære.

Hvad blev der gjort for at hjælpe dem der ikke er Jehovas vidner? I 1982 udkom bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden som en hjælp til at oplære nyinteresserede. Den tog sigte på at hjælpe dem til at opfylde de krav Jehova stiller til dem der ønsker at leve evigt i et jordisk paradis. For at hjælpe dem der har mange spørgsmål om livets oprindelse og hensigt, blev bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? udgivet i 1985. Den blev i 1989 fulgt af den trosstyrkende bog Bibelen — Guds ord eller menneskers?

Ydmyge mennesker der måske har behov for særlig hjælp på grund af deres kulturelle eller religiøse baggrund, blev heller ikke glemt. For at hjælpe analfabeter og dem der læser dårligt til at lære sandheden om Jehovas rige at kende, blev den 32-siders brochure Evigt liv på jorden udgivet i 1982. I 1992 var den blevet trykt i over 76.000.000 eksemplarer på 200 sprog — flere sprog end nogen anden af Vagttårnsselskabets publikationer.

I 1983 udkom der tre brochurer til hjælp for muslimer, buddhister og hinduer. For at få kontakt med dem der har en sådan religiøs baggrund må man vide noget om deres tro — dens historie og hvad den går ud på. Dette behov blev dækket i 1990 da bogen Menneskets søgen efter Gud blev udgivet.

Det Styrende Råd ønskede at nå ud til så mange som muligt med budskabet om Riget — mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åb. 7:9) Der blev derfor taget initiativ til at oversætte publikationerne til mange flere sprog. Mellem 1976 og 1992 steg antallet af sprog som Vagttårnet blev oversat til, således med omkring 42 procent. I oktober 1992 udkom det på 111 sprog. Samme år medvirkede over 800 oversættere i hele verden til at publikationerne kunne blive oversat så hurtigt som muligt.

Udvidede undervisningsprogrammer

Under ledelse af Det Styrende Råd og dets undervisningsudvalg blev programmerne for undervisning af dem der arbejdede på hovedkontoret og afdelingskontorerne rundt om i verden, udvidet  og gjort mere varierede. Foruden oplæsning fra Bibelen og ’Årbogen’ efter den daglige drøftelse af dagsteksten, blev der nu indført en gennemgang og analyse af den del af Bibelen der var blevet oplæst. På hovedkontoret begyndte man også at høre regelmæssige rapporter fra forskellige afdelinger af Betel, foruden hyppigere rapporter fra zonetilsynsmænd.

Til gavn for dem der røgter ansvarsopgaver inden for organisationen blev der tilrettelagt og gennemført flere undervisningsprogrammer. I 1977 blev der udarbejdet et 15-timers kursus, Rigets Tjenesteskole, for alle ældste. (Apg. 20:28) Siden da har der været arrangeret lignende kurser af varierende længde med få års mellemrum, og fra og med 1984 modtog også menighedstjenere undervisning på Rigets Tjenesteskole. I december 1977 begyndte en særlig femugers skole i Brooklyn for medlemmer af afdelingskontorernes udvalg.

Der blev også vist særlig omsorg for dem der udfører heltidstjeneste som pionerer. I december 1977 begyndte pionerskolen, et tougers kursus for pionerer, i De Forenede Stater, og med tiden blev den holdt i hele verden. I løbet af de næste 14 år blev antallet af pionerer mere end femdoblet — fra 115.389 til 605.610!

I efteråret 1987 blev endnu en skole oprettet — Skolen for Udnævnte Tjenere. Den tog sigte på at oplære kvalificerede, enlige brødre der havde en vis erfaring som ældste eller menighedstjenere og som var villige til at tjene hvor som helst der var behov. I 1992 havde skolen haft klasser i Australien, De Forenede Stater, El Salvador, Frankrig, Italien, Mexico, Nigeria, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Resultatet er ikke at en gruppe enkeltpersoner betragtes som hævet over andre i menigheden, men at flere mænd er blevet kvalificerede til at betjene deres brødre.

For at fremme det bibelske undervisningsarbejde i hele verden blev der holdt internationale stævner i strategisk beliggende byer — nogle af dem i lande hvor Jehovas Vidners arbejde havde været forbudt. Det var med til at styrke brødrene i disse lande og fremskyndede forkyndelsen af den gode nyhed. c

 Udvidelser på grund af den stadige vækst

Eftersom Jehovas ord fortsat havde hurtig fremgang, blev der behov for udvidelser med hensyn til byggeri og trykning under tilsyn af Det Styrende Råd og dets udgiverudvalg.

Jehovas vidner med erfaring i byggeri stillede sig til rådighed, og deres arbejde blev koordineret så de kunne hjælpe med opførelsen af nye og større afdelingskontorer rundt om i verden. Mellem 1976 og 1992 blev der bygget nye afdelingskontorer i cirka 60 lande. Dertil kommer at man i 30 lande udvidede de eksisterende afdelingskontorer. Den måde arbejdet blev udført på (med hjælp fra frivillige fra mange menigheder — somme tider fra andre lande) var med til at styrke kærlighedens og enhedens bånd blandt Jehovas tjenere. d

Da Selskabet fik et stadig større behov for at kunne trykke publikationer på mange sprog, udviklede computereksperter inden for Jehovas vidner et elektronisk system til behandling af teksten før trykning, kaldet MEPS (Multilanguage Electronic Phototypesetting System; elektronisk fotosatssystem til mange sprog). Takket være dette system, der var færdigt i 1986, udkom Vagttårnet i 1992 på 66 sprog samtidigt. Langt de fleste Jehovas vidner fik således den samme åndelige føde på samme tid. e

Efterhånden som Vagttårnsselskabets faciliteter blev udvidet, blev der brug for flere frivillige på hovedkontoret i Brooklyn og på afdelingskontorerne jorden over. Fra 1976 til 1992 blev den internationale betelfamilie tredoblet, fra omkring 4000 til over 12.900 medlemmer. Det Styrende Råd og dets personaleudvalg har varetaget denne store hær af heltidstjeneres personlige og åndelige behov.

Omsorg for menighederne og forkyndelsen

Efterhånden som Jehovas ord fortsat havde hurtig fremgang, engagerede Det Styrende Råd og dets tjenesteudvalg sig stærkt i at opbygge menighederne i hele verden og udvide den verdensomspændende forkyndelse.

Kunne der gøres mere for at hjælpe de mange nye der hvert år blev  døbt? I begyndelsen af 1977 blev der taget initiativ til at styrke de nye forkyndere i åndelig henseende. Rigets Tjeneste forklarede: „Vi mener at man bør studere mindst to bøger med alle nye der kommer i sandheden. . . . Studiet bør altså fortsætte efter dåben indtil man har studeret to bøger.“ På denne måde fik de nydøbte forkyndere større mulighed for at tilegne sig kundskab og forståelse, og for at få øget værdsættelse af det dåben indebærer. Denne nye ordning bidrog også til et nærmere fællesskab mellem de nye og de forkyndere der studerede Bibelen med dem.

For at man kunne tage sig af alle dem der strømmede til Jehovas organisation, blev der mellem 1976 og 1992 dannet over 29.000 nye menigheder i hele verden. (Mika 4:1) Flere kreds- og områdetilsynsmænd blev udnævnt af Det Styrende Råd og sendt ud for at hjælpe. Fra 1976 til 1992 steg antallet af rejsende tilsynsmænd fra cirka 2600 til omkring 3900.

Efterhånden som der blev oprettet flere menigheder blev der også behov for flere mødesale. Fandtes der en hurtigere måde at bygge rigssale på? I 1970’erne udtænkte Jehovas vidner i De Forenede Stater et byggeprogram der indbefattede at faglærte håndværkere rejste til naboområder for at hjælpe forkynderne dér med at bygge rigssale. Med hjælp fra flere hundrede frivillige kunne de fuldføre rigssalene meget hurtigt — ofte på blot to-tre dage. I 1980’erne begyndte de hurtigbyggede rigssale også at skyde op i andre dele af verden.

De politiske forandringer i Østeuropa berørte også Jehovas vidner. Det var en ubeskrivelig stor glæde for brødrene i lande som Polen, Rumænien, det daværende Sovjetunionen, Ungarn og det tidligere Østtyskland at høre at de havde opnået juridisk anerkendelse, i nogle tilfælde efter at have arbejdet under forbud i 40 år! Den øgede frihed i disse lande gjorde det lettere for dem at nå ud til cirka 380.000.000 mennesker med den gode nyhed. Jehovas vidner spildte ikke tiden. De benyttede ivrigt deres nyvundne frihed til at deltage i den offentlige forkyndelse.

Hvad har dette resulteret i? Jehovas ord har haft hurtig fremgang! I april 1992 var der for eksempel 106.915 forkyndere som rapporterede i Polen, og udsigterne til fremtidig vækst var enestående: samme måned blev højtiden til minde om Kristi død overværet af 214.218. Og i det  tidligere Sovjetunionen blev mindehøjtiden i 1992 overværet af 173.473 — 60 procent flere end året før!

I nogle lande har naturkatastrofer og vedvarende forfølgelse imidlertid lagt brødrene hindringer i vejen. I 1992 var Jehovas Vidners arbejde for eksempel underlagt begrænsninger fra myndighedernes side i 24 lande. Det Styrende Råds ordstyrerudvalg gør alt hvad der er muligt for at lette forholdene for forkynderne i disse lande og for at informere det internationale samfund af brødre om hvad de kan gøre for at hjælpe deres trosfæller som tjener under vanskelige forhold. (Jævnfør Første Korintherbrev 12:12-26.) Hverken forfølgelseskampagner eller naturkatastrofer har kunnet standse forkyndelsen af Jehovas ord!

’Et folk der er helt hans eget’

I årene mellem 1976 og 1992 havde Jehovas ord således hurtig fremgang. Organisationen blev næsten dobbelt så stor; forkyndertallet steg til over 4.470.000!

Jehovas tjenere er fortsat med at forkynde nidkært om Guds rige, og de forkynder nu på flere sprog end nogen sinde. Ved hjælp af de publikationer de har fået, har de tilegnet sig større kundskab om Bibelen og hjulpet interesserede til at lære Bibelens sandheder at kende. De har haft gavn af de undervisningsprogrammer som er blevet gennemført for dem der har ansvarsopgaver inden for organisationen. Der er ingen tvivl om at Jehova har velsignet deres forkyndelse om hans rige.

Fra 1870’erne og til nu har visse mænd i særlig grad bidraget til at fremme Rigets arbejde, mænd som Charles T. Russell, Joseph F. Rutherford, Nathan H. Knorr og Frederick W. Franz, foruden andre der har tjent som medlemmer af Det Styrende Råd. Men Jehovas Vidner er på ingen måde blevet en sekt der er centreret om et menneskes personlighed. De har kun én leder, Messias eller Kristus. (Matt. 23:10) Han er hovedet for de organiserede vidner for Jehova, og han har fået „al myndighed“ til at lede arbejdet „indtil afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 28:18-20) De er besluttede på at underordne sig Kristus som deres overhoved, at holde sig nær til Guds ord og at samarbejde under den hellige ånds ledelse, så de fortsat kan gå fremad i tilbedelsen af den eneste sande Gud og vise at de er ’et folk der er helt hans eget, nidkært for gode gerninger’. — Tit. 2:14.

Men hvilke grundlæggende læresætninger og adfærdsnormer skiller Jehovas Vidner ud fra alle andre religioner og trossamfund? Hvordan har de fået navnet Jehovas Vidner? Hvordan finansieres deres arbejde? Hvorfor holder de sig strengt adskilt fra andre trossamfund og fra verden i almindelighed? Hvorfor er de blevet udsat for voldsom modstand i mange dele af verden? Disse og mange andre spørgsmål vil blive besvaret i de næste kapitler.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 117]

Ikke en sekt der er centreret om et menneskes personlighed

[Ramme på side 111]

F. W. Franz’ baggrund

Frederick William Franz blev født den 12. september 1893 i Covington i Kentucky. I 1899 flyttede familien til Cincinnati, hvor Frederick gik ud af gymnasiet i 1911. Derefter blev han optaget på universitetet i Cincinnati, hvor han studerede det der i dag kaldes humaniora. Eftersom han havde besluttet at han ville være prædikant i den presbyterianske kirke, gik han meget op i studiet af nytestamentligt græsk. Mens han læste på universitetet blev han udvalgt til at modtage Cecil Rhodes’ studielegat, der gav adgang til Oxford-universitetet i England. Før dette blev offentliggjort havde Frederick imidlertid mistet al interesse for studielegatet og bad om at blive slettet af listen over kandidater.

Hans broder Albert havde tidligere sendt ham en brochure fra de internationale bibelstudenter. Senere gav Albert ham de tre første bind af „Studier i Skriften“. Frederick var lykkelig for det han lærte og besluttede at bryde forbindelsen med den presbyterianske kirke og slutte sig til bibelstudenternes menighed. Han blev døbt den 30. november 1913. I maj 1914 forlod han universitetet, og han tilrettelagde straks sine forhold sådan at han kunne blive kolportør (pioner).

I juni 1920 blev han medlem af betelfamilien i Brooklyn. Efter at N. H. Knorr var død i juni 1977, blev broder Franz valgt til præsident for Vagttårnsselskabet. Han tjente trofast som medlem af Det Styrende Råd indtil han døde den 22. december 1992, 99 år gammel.

[Grafisk fremstilling på side 112]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Flere og flere bliver pionerer

1992

600,000

400,000

1986

200,000

1981

1976

[Grafisk fremstilling på side 113]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Den verdensomspændende betelfamilie vokser

1992

12,000

9,000

1986

6,000

1981

1976

3,000

[Grafisk fremstilling på side 114]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Stadig flere menigheder

80,000

1992

60,000

1986

1981

1976

40,000

20,000

[Grafisk fremstilling på side 115]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Stigningen i forkyndertallet

1992

4,000,000

1986

3,000,000

1981

1976

2,000,000

1,000,000

[Grafisk fremstilling på side 110]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Mellem 1976 og 1992 steg antallet af sprog som „Vagttårnet“ blev trykt på, med 42 procent

111

 

78

 

1976 1992

[Illustration på side 109]

Et udvalg af brødre fører tilsyn med hvert af Selskabets afdelingskontorer. Dette er udvalget i Nigeria

 [Illustrationer på side 116]

Jehovas Vidners Styrende Råd

januar 1992

Carey W. Barber

John E. Barr

W. Lloyd Barry

John C. Booth

Frederick W. Franz

George D. Gangas

Milton G. Henschel

Theodore Jaracz

Karl F. Klein

Albert D. Schroeder

Lyman A. Swingle

Daniel Sydlik