Kapitel 27

Guds hellige ord trykkes og udbredes

PÅ JEHOVAS VIDNERS vigtigste trykkerikompleks ved hovedkontoret har der i årtier stået en tekst med denne opfordring: „Læs Guds ord Bibelen hver dag.“

Jehovas vidner er selv ivrige granskere af Guds ord. De har gennem årene brugt i snesevis af forskellige bibeloversættelser i et forsøg på at finde frem til den præcise betydning af de inspirerede skrifters grundtekst. Hvert enkelt Jehovas vidne opfordres til at have et personligt program for daglig bibellæsning. Foruden at studere Guds ord i emner, læser og drøfter de Bibelen fra ende til anden ved deres menighedsmøder. Deres mål er ikke at finde skriftsteder som støtter deres synspunkter. De anerkender Bibelen som Guds inspirerede ord. De erkender at den giver tugt og retledning, og de forsøger oprigtigt at rette deres tanker og adfærd ind efter det den siger. — 2 Tim. 3:16, 17; jævnfør Første Thessalonikerbrev 2:13.

Eftersom de er overbeviste om at Bibelen er Guds hellige ord og fordi de kender den herlige gode nyhed som Bibelen indeholder, gør de også en stor indsats for at udgive og udbrede den.

Et selskab der udgiver bibler

I 1896 blev ordet „Bibel“ officielt inkluderet i navnet på det indregistrerede selskab som bibelstudenterne dengang benyttede i deres udgivervirksomhed. Navnet Zion’s Watch Tower Tract Society blev da ændret til Watch Tower Bible and Tract Society. a Selskabet begyndte ikke med det samme at trykke og indbinde bibler, men det gik i  gang med at udgive bibler. Det planlagde bibeludgaver, udarbejdede værdifuldt supplerende udstyr til dem, og traf derefter aftale med kommercielle firmaer om at udføre trykningen og indbindingen.

Allerede før 1896 gjorde Selskabet meget for at udbrede Bibelen. Ikke for at opnå fortjeneste men som en service for læserne henledte det opmærksomheden på forskellige bibeloversættelser der kunne fås, indkøbte dem i store partier for at få dem billigt, og tilbød dem til en pris der undertiden var helt nede på 35 procent af katalogprisen. Heriblandt var talrige udgaver af King James-oversættelsen som var lette at have med og bruge, foruden større ’undervisningsudgaver’ (King James-oversættelsen med udstyr som ordbog, kort og marginalhenvisninger), The Emphatic Diaglott med sin interlineare gengivelse af græsk til engelsk, Leesers oversættelse, der anbragte den engelske tekst ved siden af den hebraiske, Murdocks oversættelse fra oldsyrisk, The Newberry Bible med marginalnoter der henledte opmærksomheden på forekomster af Guds navn på originalsproget samt andre værdifulde detaljer i den hebraiske og den græske tekst, Tischendorfs New Testament med fodnoter der henviste til afvigende læsemåder i tre af de mest komplette gamle græske bibelhåndskrifter (det sinaitiske, det vatikanske og det alexandrinske), Variorum-Bibelen med fodnoter der ikke alene henviste til tekstvarianter i gamle håndskrifter men også gengav forskellige ansete forskeres oversættelse af dele af teksten, samt Youngs ordrette oversættelse. Gennem Selskabet kunne man også få sådanne hjælpemidler som Cruden’s Concordance og Youngs Analytical Concordance, bibelordbøger med kommentarer til de hebraiske og græske ord i grundteksten. I årene der fulgte, indkøbte Jehovas Vidner rundt om på jorden ofte i tusindvis af bibler på forskellige sprog hos andre bibelselskaber, og distribuerede dem.

Ifølge de foreliggende vidnesbyrd lod Selskabet så tidligt som i 1890 trykke et særligt oplag, med sig selv som udgiver, af anden udgave af The New Testament Newly Translated and Critically Emphasised, udarbejdet af den engelske bibeloversætter Joseph B. Rotherham. Hvorfor netop denne oversættelse? Fordi den var meget ordret og søgte at drage fuld nytte af den forskning der var foretaget for at fastlægge en mere nøjagtig græsk tekst, og fordi oversætteren til gavn for læseren havde angivet hvilke ord eller udtryk der var særligt betonede i den græske tekst.

 I 1902 fik Vagttårnsselskabet trykt en særudgave af „Holman Linear Parallel Edition“ af Bibelen. Den havde en bred margen hvori der var trykt henvisninger til steder i Vagttårnets publikationer hvor forskellige vers var forklaret, samt et register over mange forskellige emner med henvisninger til skriftsteder og til Selskabets publikationer. Selve bibelteksten var den reviderede engelske oversættelse (Revised Version) kombineret med ordlyden fra King James-oversættelsen dér hvor de to oversættelser afveg fra hinanden. Den indeholdt også en omfattende ordbog som gjorde brugeren opmærksom på forskellige betydninger af de hebraiske og græske ord.

Samme år kom Vagttårnsselskabet også i besiddelse af trykpladerne til The Emphatic Diaglott, der indeholder J. J. Griesbachs græske tekst til De Kristne Græske Skrifter (1796-1806-udgaven) sammen med en interlinear engelsk oversættelse, og ved siden af denne en sammenhængende oversættelse af teksten udarbejdet af den engelskfødte Benjamin Wilson, der havde bosat sig i Geneva i staten Illinois. Trykpladerne og eneretten til at udgive denne bibel var blevet købt og skænket som en gave til Selskabet. Efter at restoplaget var sendt ud, traf Selskabet aftale om trykning af et nyt oplag, som forelå i 1903.

Fire år senere, i 1907, udgav man en „Bible Students Edition“ (udgave for bibelstudenter) af King James-oversættelsen. Den var forsynet med et tillæg der kaldtes „Berean Bible Teachers’ Manual“ (De berøanske bibellæreres håndbog), der indeholdt korte og koncise kommentarer til mange af Bibelens vers, med henvisninger til Vagttårnets publikationer for fyldigere forklaringer. Et år senere udkom en udgave med et udvidet tillæg.

Disse bibler blev bestilt hos trykkerne og bogbinderne i oplag på 5-10 tusind ad gangen for at holde prisen nede. Selskabets mål var at gøre forskellige bibeloversættelser og dertil knyttede opslagsværker tilgængelige for så mange mennesker som muligt.

I 1926 tog Vagttårnsselskabet derpå et stort skridt frem i sit arbejde som bibeludgiver.

Vi trykker bibler på vore egne maskiner

Efter at have udgivet bibler i 36 år begyndte Watch Tower Bible and Tract Society selv at trykke og indbinde bibler. Den første udgave Selskabet  selv fremstillede var The Emphatic Diaglott, som det havde ejet trykpladerne til i 24 år. Denne bibel blev i december 1926 trykt på en fladpresse på Selskabets trykkeri i Concord Street i Brooklyn. Den er til dato fremstillet i 427.924 eksemplarer.

Seksten år senere, midt under den anden verdenskrig, påtog Selskabet sig at trykke en udgave af hele Bibelen. Til det formål købte man i 1942 af firmaet A. J. Holman i Philadelphia, Pennsylvanien, et sæt matricer til King James-oversættelsen med marginalhenvisninger. Denne engelske oversættelse af hele Bibelen blev ikke foretaget fra den latinske Vulgata, men af lærde som var i stand til at sammenligne tidligere oversættelser med grundsprogene, hebraisk, aramaisk og græsk. Hertil blev der føjet en konkordans som var blevet udarbejdet af over 150 Jehovas vidner i fællesskab. Den tog sigte på at hjælpe Jehovas vidner til hurtigt at finde egnede skriftsteder i deres forkyndelse og således bruge Bibelen effektivt som „åndens sværd“ til at skære igennem og afsløre religiøse vildfarelser. (Ef. 6:17) For at kunne tilbyde folk denne bibel så billigt som muligt trykte man den på en rotationspresse — noget som ingen bibeltrykker før havde forsøgt. I 1992 var der fremstillet i alt 1.858.368 eksemplarer af denne udgave.

Jehovas vidner ønskede ikke blot at udbrede Bibelen, selve bogen. De ville også gerne hjælpe folk til at lære dens guddommelige Forfatter, Jehova Gud, at kende — hans personlige navn og hans storslåede hensigter. Der fandtes en oversættelse på engelsk — American Standard Version fra 1901 — som brugte Guds navn alle de mere end 6870 steder hvor det forekom i den grundtekst oversætterne havde benyttet. Efter månedlange forhandlinger lykkedes det i 1944 Vagttårnsselskabet at købe retten til at kopiere et sæt trykplader til denne bibeludgave fra plader og typer der blev leveret af trykkeriet Thomas Nelson and Sons i New York. Gennem de næste 48 år blev den trykt i 1.039.482 eksemplarer.

Steven Byington fra Ballard Vale i Massachusetts havde også lavet en engelsk oversættelse af Bibelen der gav Guds navn den plads der tilkom det. Vagttårnsselskabet kom i besiddelse af hans upublicerede manuskript i 1951 og erhvervede forlagsretten i 1961. Oversættelsen blev trykt i 1972. Frem til 1992 var den fremstillet i 262.573 eksemplarer.

I mellemtiden skete der imidlertid noget andet som har fået stor betydning.

Ny Verden-Oversættelsen fremstilles

I begyndelsen af oktober 1946 foreslog Nathan H. Knorr, som nu var Vagttårnsselskabets præsident, at Selskabet udarbejdede en ny oversættelse af De Kristne Græske Skrifter. Selve oversættelsesarbejdet kom i gang den 2. december 1947. Hele teksten blev omhyggeligt gennemgået  af samtlige medlemmer af oversættelseskomitéen, som alle var salvede kristne. Den 3. september 1949 indkaldte broder Knorr derpå bestyrelsesmedlemmerne fra New York- og Pennsylvanienselskaberne til et fælles møde. Han gjorde dem bekendt med at „New World Bible Translation Committee“ havde fuldført en oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til nutidsengelsk og havde overdraget den til Selskabet med ret til at udgive den. b Det var en ny oversættelse, foretaget direkte fra den græske grundtekst.

Var der virkelig brug for en ny oversættelse? Allerede dengang fandtes hele Bibelen på 190 sprog, og dele af den var oversat til yderligere 928 sprog og dialekter. Jehovas vidner har brugt størstedelen af disse oversættelser. Men de fleste af dem var foretaget af præster og missionærer fra kristenhedens kirkesamfund, og deres oversættelser bar alle mere eller mindre præg af den hedenske filosofi og de ubibelske traditioner som deres religiøse systemer havde arvet fra fortiden, samt af den historisk-kritiske bibelforsknings teorier. Desuden dukkede der stadig ældre og  mere pålidelige bibelhåndskrifter op. Arkæologiske fund kastede større lys over det græsk der taltes i det første århundrede. Og de sprog Bibelen oversættes til, forandres i årenes løb.

Jehovas Vidner ville gerne have en oversættelse der drog nytte af den seneste forskning, en der ikke var farvet af kristenhedens traditioner og trosbekendelser, en ordret oversættelse der trofast gengav hvad der stod i de oprindelige skrifter og som dermed kunne danne grundlag for stadig dybere indsigt i sandheden fra Gud, en oversættelse der ville være klar og forståelig for nutidige læsere. Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter, der udkom på engelsk i 1950, dækkede dette behov — i hvert fald for denne bibeldels vedkommende. Da Jehovas vidner begyndte at bruge den blev mange begejstrede, ikke alene fordi de fandt dens nutidige sprog lettere at læse, men også fordi de opdagede at de fik en klarere forståelse af Guds inspirerede ord.

Et af de fremtrædende træk ved denne oversættelse er at den har genindført Guds personlige navn, Jehova, 237 steder i De Kristne Græske Skrifter. Det var ikke den første oversættelse der genindførte navnet. c Men det var måske den første der konsekvent gjorde det i hovedteksten fra Mattæusevangeliet frem til Åbenbaringen. Begrundelsen for at gøre dette blev indgående forklaret i forordet.

Derefter blev De Hebraiske Skrifter oversat og sideløbende udgivet i fem bind, heraf det første i 1953. Som oversætterne havde gjort med De Kristne Græske Skrifter, forsøgte de omhyggeligt at gengive grundteksten så ordret som muligt. De var især opmærksomme på at gøre oversættelsen konsekvent, at gengive nøjagtig hvilken handling eller tilstand der udtryktes af de hebraiske verber, og at bruge et enkelt sprog der umiddelbart ville kunne forstås af nutidige læsere. Overalt hvor tetragrammet forekom i den hebraiske tekst blev det passende gengivet med Guds personlige navn og ikke erstattet med et andet udtryk, sådan som det var kutyme i mange andre oversættelser. Værket var forsynet med tillæg og fodnoter, sådan at interesserede bibellæsere kunne undersøge grundlaget for de valgte gengivelser.

Den 13. marts 1960 afsluttede New World Bible Translation Committee sin sidste gennemlæsning af den del af bibelteksten der skulle udkomme i det  femte bind. Det var 12 år, 3 måneder og 11 dage efter at oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter var begyndt. Få måneder senere blev dette sidste bind af De Hebraiske Skrifter trykt og udgivet.

I stedet for at opløse sig selv efter at værket var fuldført, fortsatte oversættelseskomitéen sit arbejde. Hele oversættelsen blev gennemgået på ny. Derefter udgav Vagttårnsselskabet i 1961 den komplette New World Translation of the Holy Scriptures i en revideret étbindsudgave. Den blev tilbudt for en pris af kun én amerikansk dollar, sådan at alle, uanset deres økonomiske forhold, havde mulighed for at erhverve sig et eksemplar af Guds ord.

To år senere blev der udgivet en særlig studieudgave. Den bestod af alle de tidligere, ureviderede enkeltbind samlet i ét bind, med deres tusinder af værdifulde fodnoter foruden forord og tillæg. I denne udgave var også bibeholdt de værdifulde krydshenvisninger til skriftsteder hvor læseren kunne finde beslægtede ord, beslægtede tanker, idéer og begivenheder, biografiske og geografiske oplysninger, profetiers opfyldelse og direkte citater i eller fra andre dele af Bibelen.

Siden étbindsudgaven i 1961 er der kommet yderligere fire reviderede udgaver. Den seneste af disse er en studieudgave fra 1984 med stor skrift, et omfattende tillæg, 125.000 krydshenvisninger, 11.400 oplysende fodnoter og en bibelordbog. Dette udstyr kan hjælpe seriøse bibellæsere til at forstå hvorfor visse skriftsteder må gengives på en bestemt måde for at være nøjagtige, og til at se at nogle skriftsteder kan gengives korrekt på flere måder. Krydshenvisningerne fremhæver desuden den indre harmoni mellem Bibelens forskellige bøger.

For at hjælpe dem der har kærlighed til Guds ord, til at blive bekendt med indholdet af De Kristne Græske Skrifters koinégræske (fællesgræske) grundtekst, udarbejdede oversættelseskomitéen også The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures, der blev udgivet af Vagttårnsselskabet i 1969 og i en ajourført udgave i 1985. I venstre spalte på hver side indeholder den B. F. Westcott og F. J. A. Horts græske tekst, og i højre spalte den engelske Ny Verden-Oversættelse af teksten (i den nye udgave er det den reviderede tekst fra 1984). Mellem de græske linjer findes imidlertid endnu en oversættelse, en meget bogstavelig, ord-for-ord-gengivelse af den græske tekst hvor der er taget hensyn til de enkelte ords  grundlæggende betydning og grammatiske form. Derved kan også læsere som ikke er fortrolige med græsk, finde ud af hvad der står i grundteksten.

Skulle arbejdet med Ny Verden-Oversættelsen kun være til gavn for dem der læste engelsk? Mange steder havde Vagttårnets missionærer svært ved at skaffe bibler nok på de lokale sprog til at sprede til mennesker der higede efter at få deres eget eksemplar af Guds ord. Nogle steder i verden var det ikke ualmindeligt at missionærerne var dem der spredte flest af de bibler andre bibelselskaber havde udgivet. Men dette blev ikke altid betragtet med blide øjne af de religiøse ansatte der repræsenterede disse bibelselskaber. Desuden var deres bibler ikke altid lige godt oversat.

Oversættes til andre sprog

Det år den komplette Ny Verden-Oversættelse første gang blev udgivet i ét bind på engelsk, altså i 1961, blev en gruppe kompetente oversættere samlet for at gengive den engelske tekst på seks andre meget anvendte sprog — fransk, hollandsk, italiensk, portugisisk, spansk og tysk. Det var muligt at genoversætte teksten fra engelsk, suppleret med en sammenligning med den hebraiske og den græske tekst, fordi den engelske oversættelse var så ordret. Oversætterne fungerede som en international komité i samarbejde med New World Bible Translation Committee på Selskabets hovedkontor i Brooklyn, New York. I 1963 blev De Kristne Græske Skrifter trykt og udgivet på alle seks sprog.

I 1992 forelå hele Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter på 12 sprog — dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, portugisisk, slovakisk, spansk, svensk, tjekkisk og tysk. De Kristne Græske Skrifter forelå på yderligere to sprog — norsk og finsk. Det betød at denne oversættelse da kunne fås på sprog der taltes som modersmål af omkring 1.400.000.000 mennesker, eller over en fjerdedel af jordens befolkning, og mange flere drog nytte af den ved at passager fra den blev gengivet på 97 andre sprog i Vagttårnet. De der læste disse 97 sprog var imidlertid ivrige efter at få hele Ny Verden-Oversættelsen på deres eget sprog. I 1992 var man godt i gang med at udarbejde denne oversættelse på 16 af disse sprog og at færdiggøre De Hebraiske Skrifter på de to sprog der kun havde De Kristne Græske Skrifter.

 Eftersom disse bibler blev fremstillet af frivillige medarbejdere på Selskabets egne trykkerier og bogbinderier, var det muligt at tilbyde dem til en minimal pris. Da en østrigsk forkynder i 1972 viste en bogbinder Ny Verden-Oversættelsen på tysk og spurgte ham hvor meget han troede den kostede, var manden forbløffet over at høre at det foreslåede bidrag for den kun var en tiendedel af den pris han nævnte.

Nogle eksempler illustrerer hvor meget denne oversættelse har betydet. I Frankrig havde den katolske kirke i århundreder forbudt lægfolk at være i besiddelse af Bibelen. De katolske oversættelser der fandtes var temmelig kostbare, og kun få havde dem. Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter udkom på fransk i 1963, efterfulgt af hele Bibelen i 1974. Frem til 1992 var der i alt blevet udsendt 2.437.711 eksemplarer af Ny Verden-Oversættelsen til spredning i Frankrig, og antallet af Jehovas vidner var i samme periode steget 488 procent, til i alt 119.674.

I Italien var situationen den samme. I mange år måtte folk ikke eje en bibel. Efter udgivelsen af den italienske udgave af Ny Verden-Oversættelsen og frem til 1992 blev denne bibel spredt i 3.597.220 eksemplarer, hvoraf langt de fleste var den komplette udgave. Folk ville selv undersøge hvad der stod i Guds ord. I samme periode oplevede Jehovas vidner i Italien interessant nok en voldsom vækst — fra 7801 til 194.013.

Da Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter blev udsendt på portugisisk, var der kun 30.118 Jehovas vidner i Brasilien og 1798 i Portugal. I årene frem til 1992 blev der udsendt i alt 213.438 eksemplarer af De Kristne Græske Skrifter og 4.153.738 eksemplarer af hele Bibelen på portugisisk til menigheder og enkeltpersoner i disse lande. Med hvilket resultat? I Brasilien er der nu over 11 gange så mange aktive lovprisere af Jehova, og i Portugal 22  gange så mange. Titusinder af mennesker som aldrig havde ejet en bibel var taknemmelige for at få en, og andre var glade for at få en bibel der brugte ord de kunne forstå. Da 1984-studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter blev udsendt på portugisisk i Brasilien, oplyste nyhedsmedierne at det var den mest omfattende bibeludgave (med hensyn til fodnoter og krydshenvisninger) der kunne fås i landet. Det blev også påpeget at førsteoplaget var ti gange større end det normale for en brasiliansk bibeludgave.

Den spanske udgave af Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter udkom også i 1963, efterfulgt af hele Bibelen i 1967. Der blev trykt 527.451 eksemplarer af De Kristne Græske Skrifter, og derefter, frem til 1992, i alt 17.445.782 eksemplarer af hele Bibelen. Dette bidrog til en iøjnefaldende vækst i antallet af lovprisere af Jehova. I de overvejende spansktalende lande hvor Jehovas vidner udfører deres tjeneste, gik deres antal i denne periode frem fra 82.106 til 942.551. Og i De Forenede Stater var der i 1992 yderligere 130.224 spansktalende vidner for Jehova.

Det var ikke kun inden for kristenhedens område at Ny Verden-Oversættelsen blev modtaget med begejstring. Det første år efter udgivelsen af den japanske udgave modtog afdelingskontoret i Japan bestillinger på en halv million eksemplarer.

I 1992 var der i alt trykt 70.105.258 eksemplarer af den komplette udgave af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter på de 12 sprog den da forelå på, og desuden 8.819.080 eksemplarer af dele af oversættelsen.

Bibelen udgives i mange former

Overgangen til computerstyring, som Vagttårnsselskabet påbegyndte i 1977, har fremmet bibelproduktionen, ligesom den har fremmet andre sider af Selskabets udgivervirksomhed.  Den har hjulpet oversætterne til at opnå større konsekvens i deres arbejde, og den har også gjort det lettere at trykke Bibelen i forskellige udgaver.

Efter at hele bibelteksten var indtastet på computeren, var det ikke vanskeligt at lade en elektronisk fotosætter sætte teksten med forskellige typestørrelser og i forskellige formater. Først udkom der i 1981 en engelsk standardudgave med ordbog og et nyttigt tillæg. Det var den første udgave Vagttårnsselskabet trykte på en offsetrotationsmaskine. Efter at revisionsforslagene var blevet indføjet i den tekst der var oplagret i computeren, blev der i 1984 udgivet en engelsk studieudgave med større skrift, udstyret med mange hjælpemidler til studium. En standardudgave med den samme reviderede tekst kom samme år; den var forsynet med ordbog og krydshenvisninger, men ikke fodnoter, og dens tillæg var beregnet til brug i forkyndelsen frem for til et mere indgående studium. Og til dem der gerne ville have en meget lille lommeudgave, blev der fremstillet en sådan på engelsk i 1987. Alle disse udgaver blev også hurtigt udgivet på andre sprog.

Ud over dette begyndte man at gøre noget for dem der har særlige behov. Til gavn for svagsynede udgav man i 1985 hele den engelske Ny Verden-Oversættelse i en firebindsudgave med meget stor skrift. Snart efter blev  samme udgave trykt på tysk, fransk, spansk og japansk. Forinden, i 1983, var Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter blevet fremstillet i fire bind på engelsk blindeskrift. Fem år senere forelå hele Ny Verden-Oversættelsen på engelsk blindeskrift, et værk på 18 bind.

Ville nogen mon have glæde af at lytte til Bibelen indtalt på bånd? Ja, afgjort. Vagttårnsselskabet begyndte derfor også at producere bibelbånd. Den første kassetteindspilning var Den gode nyhed ifølge Johannes, der udkom på engelsk i 1978. Med tiden blev hele den engelske Ny Verden-Oversættelse indtalt på 75 kassetter. Det der begyndte i det små, antog hurtigt gigantiske proportioner. Snart blev der også udsendt bibelkassetter på andre sprog. I 1992 kunne hele Ny Verden-Oversættelsen eller dele af den fås på kassetter på 14 sprog. I begyndelsen måtte nogle af afdelingskontorerne lade arbejdet udføre af kommercielle firmaer. Men med sit eget udstyr havde Vagttårnsselskabet frem til 1992 fremstillet over 31.000.000 sådanne kassetter.

Bibelbåndene blev brugt i langt større udstrækning og blev til langt større gavn end man oprindelig havde forventet. Alle steder i verden brugte folk kassettebåndoptagere. Mange som ikke kunne læse, blev derved hjulpet til at få gavn af Guds hellige ord. Kvinder kunne lytte til kassetterne mens de udførte husarbejde. Mænd kunne lytte til dem i bilen på vej til og fra arbejde. Forkynderne forbedrede deres evne til at undervise når de regelmæssigt lyttede til Guds ord og mærkede sig udtalen af de bibelske navne og måden de forskellige afsnit af Skriften blev læst på.

I 1992 blev forskellige udgaver af Ny Verden-Oversættelsen trykt på Selskabets maskiner både i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien. Der var på det tidspunkt fremstillet og udsendt i alt 78.924.338 bind. Alene i Brooklyn var der tre store hurtiggående offsetrotationsmaskiner som hovedsagelig blev brugt til bibelproduktion. Disse maskiner kan tilsammen producere hvad der svarer til 7900 bibler i timen, og det har undertiden været nødvendigt at køre i toholdsskift.

Men Jehovas vidner tilbyder folk mere end blot en bibel der kan anbringes i reolen. De tilbyder også enhver som er interesseret i Bibelen — hvad enten han modtager et eksemplar fra Jehovas vidner eller ej — et gratis hjemmebibelstudium. Et sådant studium fortsætter ikke i det uendelige. Nogle elever tager det de lærer til sig, bliver døbte Jehovas vidner og begynder selv at undervise andre. Hvis der efter nogle måneder ikke spores rimelige fremskridt med hensyn til at anvende det der læres, standses studiet i mange tilfælde til fordel for nogle som er oprigtigt interesserede. I 1992 ydede Jehovas vidner denne gratis bibelstudietjeneste til over 4.278.127 personer eller husstande, som regel på en ugentlig basis.

Den indsats Jehovas vidner gør for at udgive og udbrede Bibelen og undervise folk i Guds hellige ord, finder således ikke sit sidestykke i nogen anden organisation.

[Fodnoter]

[Ramme på side 609]

En ny oversættelse

Da det første bind af „Ny Verden-Oversættelsen af De Hebraiske Skrifter“ udkom på engelsk, skrev den engelske bibelkritiker Alexander Thomson: „Der findes yderst få oversættelser af De Hebraiske Skrifter fra grundsprogene til engelsk. Det glæder os derfor meget at hilse udgivelsen af første del af New World Translation [of the Hebrew Scriptures], fra Første Mosebog til Ruts Bog, velkommen. . . . Det er tydeligt at man har gjort sig en særlig bestræbelse for at denne oversættelse kan være helt igennem letlæselig. Ingen kan sige at den mangler noget i friskhed og originalitet. Dens terminologi er på ingen måde baseret på tidligere oversættelser.“ — „The Differentiator“, juni 1954, s. 131.

[Ramme/illustration på side 610]

„En tekst med indbygget ordbog“

I en anmeldelse af „The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures“ for tidsskriftet „The Classical Journal“ skriver Thomas N. Winter fra Nebraskas universitet: „Dette er ikke nogen almindelig interlinear bibel: tekstens integritet er bevaret, og den engelske oversættelse underneden giver simpelt hen den grundlæggende betydning af de enkelte græske ord. Den interlineare del af denne bog er således slet ikke nogen oversættelse. Den kan mere korrekt beskrives som en tekst med indbygget ordbog. En oversættelse til sammenhængende engelsk er givet i en smallere spalte i højre side. . . .

Teksten er baseret på den der blev udarbejdet af Brooke F. Westcott og Fenton J. A. Hort (genoptryk af 1881), men oversættelsen af den anonyme komité er helt igennem up to date, konsekvent og nøjagtig.“ — April-maj 1974, s. 375, 376.

[Illustration]

1969- og 1985-udgaver

[Ramme/illustration på side 611]

En hebraiskkyndigs bedømmelse

Om den engelske „Ny Verden-Oversættelse“ udtalte professor i hebraisk, dr. Benjamin Kedar fra Israel, i 1989: „I min sprogvidenskabelige forskning i forbindelse med den hebraiske bibel og oversættelser deraf, rådfører jeg mig ofte med den engelske udgave af ’New World Translation’. Herved har jeg gentagne gange fået bekræftet den opfattelse at dette værk afspejler en oprigtig bestræbelse for at nå frem til en forståelse af teksten der er så nøjagtig som muligt. Oversættelsen bærer præg af et bredt kendskab til grundsproget, og gengiver grundtekstens ord på et andet sprog forståeligt uden at afvige unødvendigt fra det hebraiske sprogs særlige struktur. . . . Der er et vist spillerum ved tolkning eller oversættelse af enhver sproglig ytring. I ethvert givet tilfælde kan den sproglige løsning derfor diskuteres. Men i ’New World Translation’ har jeg aldrig bemærket fordomsfulde forsøg på at lægge noget i teksten som den ikke giver rum for.“

[Grafisk fremstilling på side 613]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Vækst i forkyndertallet siden udgivelsen af „Ny Verden-Oversættelsen“

Frankrig

150.000

100.000

50.000

1963 1970 1980 1992

Italien

150.000

100.000

50.000

1963 1970 1980 1992

Portugal og Brasilien

300.000

200.000

100.000

1963 1970 1980 1992

Spansktalende lande

900.000

600.000

300.000

1963 1970 1980 1992

 [Illustrationer på side 604]

Nogle af de oversættelser bibelstudenterne brugte

Youngs ordrette oversættelse

Leesers oversættelse (hebraisk tekst ved siden af den engelske)

Tischendorfs „New Testament“ (med tekstvarianter fra græske håndskrifter)

Murdocks oversættelse (fra syrisk)

„The Emphatic Diaglott“ (græsk til engelsk)

„Variorum“-Bibelen (med forskellige engelske oversættelser)

„The Newberry Bible“ (med værdifulde marginalnoter)

[Illustration på side 605]

Indledning til den udgave af Rotherhams „New Testament“ der blev trykt for Vagttårnsselskabet i 1890

[Illustration på side 606]

„Holman Linear Parallel Edition“, udgivet på foranledning af Vagttårnsselskabet i 1902

[Illustration på side 606]

Vagttårnsselskabets udgave af „King James“-oversættelsen, med en specielt udarbejdet ordbog (1942)

[Illustration på side 607]

„American Standard Version“, en oversættelse der bruger Guds navn, Jehova, over 6870 gange; Vagttårnsselskabets udgave (1944)

[Illustration på side 607]

Byingtons oversættelse (1972)

[Illustration på side 608]

„Ny Verden-Oversættelsen“ blev første gang udgivet på engelsk i seks bind fra 1950 til 1960; senere samlet i en særlig studieudgave

Udgivet som en kompakt étbindsudgave i 1961

Studieudgave med stor skrift, udkom i 1984

[Illustration på side 612]

„Ny Verden-Oversættelsen“ er lidt efter lidt blevet udgivet på flere sprog

[Illustration på side 614]

„Ny Verden-Oversættelsen“ med meget stor skrift

. . . på blindeskrift

. . . på kassettebånd

. . . på diskette