Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vågn op! — Et blad der appellerer til mange

Vågn op! — Et blad der appellerer til mange

Vågn op! — Et blad der appellerer til mange

Dette blad, der oprindelig hed The Golden Age, begyndte at udkomme den 1. oktober 1919. (Fra 1925 til 1929 udkom det på dansk-norsk under titlen Den gyldne Tidsalder, og fra 1930 kom en dansk udgave ved navn Ny Verden). Det er et blad der oplyser om mange forskellige emner. Det gør sine læsere opmærksomme på hvad der foregår i verden og viser dem at den sande løsning på menneskehedens problemer er Kristi tusindårsrige, der vil indføre en „gylden tidsalder“ for menneskene. Bladets forside er blevet ændret i tidens løb, men budskabet er forblevet det samme. Hensigten med The Golden Age var at det skulle spredes til offentligheden, og i mange år havde det en langt større udbredelse end The Watch Tower.

Med nummeret for 6. oktober 1937 blev titlen ændret til Consolation (Trøst). Det var en passende titel, i betragtning af den undertrykkelse mange blev udsat for og de uroligheder verden blev kastet ud i under den anden verdenskrig. Den trøst bladet kunne tilbyde, var imidlertid af en art som kun appellerer til mennesker der nærer ægte kærlighed til sandheden.

Fra 22. august 1946 fik bladet navneforandring til Awake! (på dansk Vaagn op! fra juli 1947). Det lagde vægt på at holde læserne vågne for betydningen af begivenhederne i verden. Bladet benyttede sig af de almindelige nyhedskilder, men havde også sine egne korrespondenter rundt om i verden. De alsidige, praktisk anvendelige og velunderbyggede artikler i Vågn op! der behandler en lang række emner, tilskynder læserne til at overveje bladets vigtigste budskab, nemlig at begivenhederne i verden opfylder Bibelens profetier, som viser at vi lever i de sidste dage, og at Guds rige snart vil bringe varige velsignelser til dem der lærer hvad Guds vilje er og handler derefter. Bladet har været et virkningsfuldt redskab i den jordomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige og har givet mange mod på at studere det mere dybtgående stof i Vagttårnet og bøgerne.

I begyndelsen af 1993 udkom Vågn op! på 67 sprog i et oplag på 13.240.000 eksemplarer.