Den gode nyhed er samfundsgavnlig

I den moderne verden støder man ofte på det synspunkt at kristendommens principper ikke kan praktiseres. De duer simpelt hen ikke i vore dages komplicerede samfund. Men i en samtale der skal have fundet sted mellem hinduen og folkelederen Mohandas K. Gandhi og den tidligere engelske vicekonge i Indien, Lord Irwin, kom det modsatte synspunkt til udtryk. Lord Irwin spurgte Gandhi hvad han mente ville løse problemerne mellem Storbritannien og Indien. Gandhi tog en bibel frem, slog op i Mattæusevangeliet, det femte kapitel, og sagde: „Når Deres og mit land kan mødes om den lære som Kristus opstillede i denne bjergprædiken, vil vi have løst ikke blot vore egne landes problemer, men hele verdens.“

I denne bjergprædiken tales der om at man skal søge det åndelige og have et mildt sind, stifte fred, være barmhjertig og holde af retfærdighed. Ikke blot mord fordømmes, men også vedvarende vrede; ikke blot ægteskabsbrud, men også uret begær. Der tales imod uansvarlige skilsmisser der opløser familier og går ud over børnene. Der siges: ’Elsk også dem der ikke bryder sig om dig, giv til de trængende, hold op med at dømme andre ubarmhjertigt, behandl andre som du selv vil behandles.’ Hvis alle disse råd følges vil resultatet blive overvældende. Jo flere der efterlever dem, jo bedre vil samfundet blive!

Jehovas vidner øver en indflydelse i denne retning. Bibelen lærer dem at tro på ægteskabet. Deres børn oplæres efter de rette principper. Familielivets betydning fremhæves. Forenede familier er et aktiv både for lokalsamfundet og for hele landet. Historien er fyldt med eksempler på at verdensriger er gået til grunde når familiebåndene er blevet slappe og umoraliteten er  vokset. Jo flere enkeltpersoner og familier der følger de kristne principper som Jehovas vidner slår til lyd for, jo mindre kriminalitet og umoralitet vil der være.

Et af de store problemer i dag er racefordom. Men apostelen Peter sagde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ Og Paulus skrev: „Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus.“ (Apostelgerninger 10:34, 35; Galaterne 3:28) Jehovas vidner anerkender dette. På deres hovedkontor, på afdelingskontorerne og i menighederne færdes alle racer frit sammen og samarbejder enigt.

I Afrika er det et voksende problem at visse stammer ikke kan omgås hinanden uden at der udbryder stridigheder. Men når Jehovas Vidner holder stævner dér, ser man folk fra mange forskellige stammer i et harmonisk fællesskab hvor de spiser sammen, benytter de samme sovesale og tilbeder Gud sammen. Myndighedspersoner har udtrykt forbløffelse over det de har set. Et eksempel på den sande kristendoms forenende kraft blev kommenteret i New York-bladet Amsterdam News den 2. august 1958. Kommentaren gjaldt det føromtalte store internationale stævne som Jehovas Vidner holdt i New York — dér hvor over en kvart million mennesker fyldte to stadioner til trængsel. Der stod i avisen:

„Overalt færdedes negre, hvide og orientalere, folk fra alle samfundslag og alle dele af verden, glade og utvungent mellem hinanden. . . . De gudhengivne vidner fra 120 lande har på fredelig vis levet og tilbedt Gud sammen og dermed vist amerikanerne hvor let det kan gøres. . . . Stævnet er et strålende eksempel på hvordan mennesker kan arbejde og leve sammen.“

Mange siger nok at kristendommens principper ikke kan praktiseres i vore dages verden. Men hvad har ellers kunnet praktiseres? De kristne principper er virkelig samfundsgavnlige allerede nu, og det er på grundlag af dem at alle „nationer og stammer og folk“ på hele jorden vil blive forenet når Guds rige hersker over menneskene. — Åbenbaringen 7:9, 10.

[Tekstcitat på side 24]

Folk af alle racer samarbejder

[Tekstcitat på side 24]

Hvad andet end kristendommen har kunnet praktiseres?