Deres opståen og vækst i nyere tid

Jehovas Vidners historie i nyere tid begyndte for godt hundrede år siden. Tidligt i 1870’erne gav en lille gruppe sig til i al ubemærkethed at undersøge Bibelen i Allegheny (nu en del af Pittsburgh) i staten Pennsylvanien i USA. Den bærende kraft i gruppen var Charles Taze Russell. I juli 1879 udgav han første nummer af bladet Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence. I 1880 var den oprindelige lille bibelstudiekreds blevet til over en snes menigheder i Pennsylvanien og de omliggende stater. I 1881 stiftedes Zion’s Watch Tower Tract Society, og i 1884 blev selskabet indregistreret med Russell som præsident. Senere blev dets navn ændret til Watch Tower Bible and Tract Society. Mange begyndte at gå fra hus til hus for at aflægge vidnesbyrd og tilbyde bibelsk læsestof. Halvtreds gjorde dette på heltidsbasis i 1888 — i dag er der i hele verden over 550.000 sådanne heltidsforkyndere.

Efterhånden antog arbejdet international karakter, og i 1909 flyttede man hovedkontoret til den nuværende adresse i Brooklyn, New York. Gennem et avisbureau udsendte man trykte prædikener. I 1913 blev disse prædikener udsendt hver uge på fire sprog til 3000 aviser i De Forenede Stater, Canada og Europa. På det tidspunkt var der blevet uddelt i millionvis af bøger, brochurer og traktater til offentligheden.

I 1912 begyndte man at fremstille en film der kom til at hedde Skabelsens Fotodrama. Ved hjælp af lysbilleder og levende billeder, synkroniseret med lydoptagelser, skildredes tiden fra jordens skabelse frem til slutningen af Kristi tusindårsrige. Forevisningerne begyndte i 1914, og filmen blev daglig set af 35.000. Det var et pionerarbejde på tonefilmens område.

 ÅRET 1914

En afgørende tid nærmede sig. I 1876 havde bibelstudenten Charles Taze Russell skrevet artiklen „Hedningernes tider — hvornår ender de?“ til bladet Bible Examiner, der blev udgivet i Brooklyn, New York. Heri skrev han: „De syv tider vil ende i 1914.“ (Oktober-nummeret, side 27) Hermed hentydede han til den periode Jesus kaldte hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24) Det var ikke alle forventninger der blev indfriet i 1914. Men det der skete, markerede at hedningernes tider var udløbet og at 1914 var et år af særlig betydning. Mange historikere og kommentatorer er enige om at 1914 var et vendepunkt i historien. Det fremgår af følgende citater:

„1913 var det sidste normalaar. Vi gik trygge ind i 1914, der satte skel i verdenshistorien med Første Verdenskrig. . . . Vi tror ikke paa fremtidens velsignelser, som man gjorde det i 1913, for verden er kommet af sine fuger. Den er ikke mere normal.“ — Professor ved Københavns Universitet Søren Holm, Aalborg Stiftstidende, 18. september 1963.

„Lige siden 1914 har alle som har været opmærksomme på tendenserne i verden, været dybt bekymrede over det der har syntes at være en skæbnebetonet og forudbestemt march hen imod større og større ulykke. Mange oprigtige mennesker har fået en følelse af at der ikke kan gøres noget for at hindre at man styrter ud i ødelæggelsen.“ — Bertrand Russell i The New York Times Magazine, 27. september 1953.

„For de bedste af den ældre generation kom 1914 til at betyde en rystelse, de aldrig forvandt.“ — Teologen Bent Schmidt Hansen i sin bog Eksistensteologi, Berlingske Leksikon Bibliotek nr. 34, s. 41.

Vagttårnsselskabets første præsident, C. T. Russell, døde i oktober 1916, og han blev i januar 1917 efterfulgt af Joseph F. Rutherford. Meget nyt blev påbegyndt. Ved siden af Vagttårnet begyndte man at udgive bladet The Golden Age (Den gyldne Tidsalder). (Kaldes nu Vågn op! og udkommer på 65 sprog  i et samlet oplag på mere end 13.000.000.) Man lagde større vægt på forkyndelsen fra dør til dør. For at skille sig ud fra kirkesamfundene i kristenheden antog man i 1931 navnet Jehovas Vidner. Dette navn bygger på Esajas 43:10-12.

Et meget benyttet middel i 1920’erne og 1930’erne var radioen. I 1933 udsendte Vagttårnets Selskab bibelske foredrag over 403 radiostationer. Senere blev denne radiotjeneste stort set afløst af en øget virksomhed fra hus til hus med rejsegrammofoner og bibelske foredrag indspillet på plader. Hvor der var interesse, oprettede man bibelstudiekredse i folks hjem.

SEJRE I RETSSALENE

I 1930’erne og 1940’erne blev mange Jehovas vidner rundt om i verden arresteret fordi de udførte dette arbejde, og der blev ført mange retssager for at bevare tale-, trykke-, forsamlings- og religionsfriheden. Hver gang en dom gik Jehovas Vidner imod, blev den appelleret til en højere instans. I USA vandt de 43 sager ved højesteret, og tilsvarende gunstige afgørelser blev opnået ved højesteret i andre lande. Disse sejre i retssalene er omtalt i bogen These Also Believe. Bogens forfatter, professor C. S. Braden, skriver at Jehovas Vidner „med deres kamp for at bevare deres borgerlige rettigheder har gjort demokratiet en fremragende tjeneste, for i deres kamp har de gjort meget for at sikre disse rettigheder for hver eneste mindretalsgruppe i Amerika“.

BEDRE UNDERVISNING

J. F. Rutherford døde i 1942 og blev som præsident efterfulgt af N. H. Knorr. Et større undervisningsprogram begyndte. I 1943 blev der oprettet en særlig skole til uddannelse af missionærer, kaldet Vagttårnets Bibelskole Gilead. Siden er elever fra denne skole blevet udsendt til over 140 lande og områder. Nye menigheder er skudt op hvor der førhen ingen fandtes, og der er nu åbnet afdelingskontorer  under Vagttårnets Selskab i over 90 lande. Fra tid til anden er der gennemført særlige kurser for ældste fra menighederne, for medarbejdere fra afdelingskontorerne og for dem der som „pionerer“ udfører vidnearbejde på heltidsbasis.

N. H. Knorr døde i 1977. En af de sidste organisationsændringer han var med til at foretage, var at udvide og omstrukturere Jehovas Vidners Styrende Råd, som er tilknyttet hovedkontoret i Brooklyn. I 1976 blev de administrative opgaver fordelt mellem forskellige udvalg bestående af medlemmer af Det Styrende Råd. Rådet har for øjeblikket (i 1992) 12 medlemmer, som hver især har ofret vidnearbejdet al deres tid i 45 år eller mere.

OMFATTENDE TRYKKERIVIRKSOMHED

Jehovas Vidners historie i nyere tid har været meget begivenhedsrig. Fra den ene lille bibelstudiegruppe i Pennsylvanien i 1870 er Jehovas vidners antal nu, i 1992, vokset til mere end 66.000 menigheder i hele verden. I begyndelsen fik man alle bøger og blade trykt hos kommercielle firmaer. I 1920 gik man over til selv at fremstille visse publikationer i lejede trykkerilokaler. Rigtig gang i trykningen kom der imidlertid i 1927, da man rykkede ind i en ny otteetages fabriksbygning i Brooklyn, New York. Efter gentagne udvidelser er denne bygning nu blevet til et kompleks på syv fabriksbygninger og et stort kontorkompleks. Andre bygninger i nærheden huser de cirka 3000 frivillige der er beskæftiget i forbindelse med trykkeriet. Desuden drives i nærheden af Wallkill, 160 kilometer nord for New York, et landbrug og et trykkeri, der tilsammen beskæftiger cirka 1000 frivillige. Trykkeriet fremstiller bladene Vagttårnet og Vågn op! på engelsk og andre sprog. Landbruget sørger for fødevarer til alle de 4000 frivillige medarbejdere. Foruden kost og logi får disse hver en lille månedlig godtgørelse til deres personlige udgifter.

 INTERNATIONALE STÆVNER

Det første store stævne blev holdt i Chicago i 1893. Der var 360 deltagere, og 70 blev døbt. Det største internationale stævne til dato blev holdt i New York i 1958. Som stævneplads blev benyttet to store sportsstadioner, Yankee Stadium og det da eksisterende Polo Grounds. Tilhørerantallet kom op på 253.922, og 7136 lod sig døbe. Siden har man holdt rækker af internationale stævner i mange lande. Nu omfatter internationale stævnerækker over et tusind stævner i mere end 80 lande.

[Tekstcitat på side 6]

Pionerarbejde på tonefilmens område

[Tekstcitat på side 7]

Et vendepunkt i historien

[Tekstcitat på side 8]

Kamp for borgerlige rettigheder

[Billede på side 6]

„Vagttårnet“ — fra 6000 på ét sprog til mere end 15.000.000 på over 110 sprog

 [Billede på side 10]

Trykkerierne i Wallkill, New York

. . . og i Brooklyn, New York