Hvem er de?
Hvem er de?
De fleste kender noget til Jehovas vidner. De har dem måske som naboer eller som kolleger på arbejdspladsen. De træffer på dem i det daglige, eller ser dem på gaden, hvor de står med deres blade. Eller de taler kort med dem når de ringer på døren.
Jehovas vidner interesserer sig for andre mennesker og vil gerne fremme freden og forståelsen mellem mennesker. Åbent er de rede til at fortælle om sig selv, om deres tro, om deres samfunds opbygning og om hvordan de ser på den verden vi lever i. Det er grunden til at dette hæfte udgives.
I de fleste retninger er Jehovas vidner ikke anderledes end andre. De har, som andre, bryderier med helbred, følelser og økonomi. De begår også fejl; de er ikke fuldkomne, ufejlbarlige eller inspirerede af Gud. Men de prøver at lære af deres erfaringer — og for at gøre tingene bedre henter de råd i Bibelen. De har indviet sig til Gud for at gøre hans vilje, og det bestræber de sig for at leve op til. I alt hvad de tager sig for, søger de at lade sig lede af Guds ord og Guds hellige ånd.
Det er meget afgørende for dem at det de tror på, bygger på Bibelen og ikke på menneskers spekulationer eller trosbekendelser. De har samme holdning som apostelen Paulus, der under inspiration sagde: „Gud må stå som sanddru, om så hvert menneske er en løgner.“ (Romerne 3:4, dansk aut. overs.) Hvad angår lærepunkter der fremholdes som bibelske sandheder, anbefaler Jehovas vidner kraftigt at man gør som indbyggerne i Berøa gjorde da de hørte apostelen Paulus forkynde. „De tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således.“ (Apostelgerninger 17:11) * Jehovas vidner mener at alle religiøse lærepunkter må underkastes en prøve. Uanset hvem der fremholder lærepunkterne, må man forvisse sig om at de stemmer med Bibelen. Enhver indbydes til at foretage en sådan prøve når de taler med Jehovas vidner.
Heraf fremgår det at Jehovas vidner tror på Bibelen som Guds ord. De regner Bibelens 66 bøger for at være inspirerede af Gud og historisk nøjagtige. Det der almindeligvis kaldes Det Nye Testamente betegner de som De Kristne Græske Skrifter, og Det Gamle Testamente som De Hebraiske Skrifter. De støtter sig til både De Græske og De Hebraiske Skrifter, og de opfatter dem bogstaveligt, undtagen hvor udtryksmåden eller sammenhængen tydeligt viser at teksten skal opfattes billedligt eller symbolsk. De forstår at mange af profetierne i Bibelen allerede er gået i opfyldelse, at nogle er ved at gå i opfyldelse nu, og at andre stadig venter på deres opfyldelse.
DERES NAVN!
Jehovas Vidner er et beskrivende navn. Det betegner at de der bærer navnet, vidner eller aflægger vidnesbyrd om Jehova, om hans stilling som Gud og om hans hensigter. „Gud“, „Herren“ og „Skaberen“ er kun titler — ligesom „præsident“, „konge“ og „general“ — og sådanne titler kan anvendes om flere forskellige. Men „Jehova“ er et personnavn og sigter kun til én, nemlig til den almægtige Gud der har skabt universet. Det fremgår for eksempel af Salme 83:19, citeret fra Chr. Kalkars oversættelse: „Ene du, som nævnes Jehova, har Høihedsret over hele Jorden.“
Navnet Jehova (eller Jahve, som nogle moderne forskere foretrækker at skrive) forekommer næsten 7000 gange i De Hebraiske Skrifters grundtekst. I de fleste bibler gengives det imidlertid ikke sådan; man skriver „Gud“ eller „Herren“ i stedet. Men selv i disse bibler kan man som regel se hvor den hebraiske tekst har Jehova, fordi de ord der benyttes i stedet for, er skrevet med store bogstaver. Den danske autoriserede oversættelse af 1931 har for eksempel HERREN hver gang der i grundteksten står Jehova. Og en del nyere oversættelser på forskellige sprog gengiver navnet som enten Jehova eller Jahve. I Ny Verden-oversættelsen lyder Esajas 42:8 således: „Jeg er Jehova. Det er mit navn.“
Navnet Jehovas Vidner er hentet fra den bibelske beretning i Esajas’ Bog, kapitel 43. Verdensskuepladsen fremstilles her som en stor retssal: Folkenes guder opfordres til at føre vidner og vise at de har ret, sådan som de påstår, eller til at høre på dem der vidner for Jehova, og indrømme at det er dem der taler sandt. Derefter siger Jehova til sit folk: „’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt, for at I kan vide det og tro på mig og forstå at jeg er den samme. Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen. Jeg, jeg er Jehova, og ud over mig er der ingen frelser.’“ — Esajas 43:10, 11.
Jehova Gud havde vidner på jorden i årtusinder før Jesu tid. Nogle af disse troens mænd er omtalt i Hebræerbrevet, kapitel 11, hvorefter der siges i kapitel 12, vers 1: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ Jesus sagde selv til Pontius Pilatus: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ Han kaldes „det trofaste og sande vidne“. (Johannes 18:37; Åbenbaringen 3:14) Til sine disciple sagde han: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ — Apostelgerninger 1:8.
Af den grund føler de godt og vel 4.000.000 der i dag udbreder den gode nyhed om Jehovas rige ved Kristus Jesus i mere end 200 lande og områder, at de med rette kan kalde sig Jehovas Vidner.
[Fodnote]
^ par. 5 Hvor intet andet er angivet, er bibelcitater i dette hæfte taget fra Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter.
[Tekstcitat på side 3]
De interesserer sig for andre mennesker
[Tekstcitat på side 3]
De har indviet sig til at gøre Guds vilje
[Tekstcitat på side 4]
De tror på at Bibelen er Guds ord
[Tekstcitat på side 5]
Navnet forbundet med en retssag
[Tekstcitat på side 5]
Over 4.000.000 vidner i mere end 200 lande
[Billede på side 4]
Guds navn med gammelhebraiske skrifttegn
