USA’s Nationale Institut for Mentalhygiejne har udgivet resultaterne af en undersøgelse blandt forældre der synes at have haft held med deres børneopdragelse. Alle børnene var nu over 21 år, og blev betegnet som „produktive voksne mennesker der efter alt at dømme havde fundet sig til rette i samfundet“. Man spurgte forældrene: ’Hvad er det bedste råd I ud  fra jeres erfaringer kan give andre forældre?’ De hyppigste svar var: ’Giv dem rigeligt med kærlighed,’ ’giv dem konstruktiv tugt,’ ’brug tid sammen med dem,’ ’lær dem at skelne mellem rigtigt og forkert,’ ’opbyg gensidig respekt,’ ’lyt opmærksomt til dem,’ ’vejled i stedet for at formane,’ og ’vær realistisk’.

Forældrene har imidlertid ikke hele æren for at børnene bliver harmoniske voksne. Lærerne spiller også en væsentlig rolle. En erfaren skolevejleder har sagt: „Skoleundervisningens primære formål er at støtte forældrene i at frembringe ansvarsbevidste unge mennesker der er intellektuelt, fysisk og følelsesmæssigt veludviklede.“

Forældre og lærere har et fælles mål at arbejde mod, nemlig at de unge skal blive modne og ligevægtige voksne der glæder sig over livet og kan finde sig til rette i samfundet.

Der opstår problemer når forældrene ikke samarbejder med lærerne. Nogle forældre er fuldstændig ligeglade med deres børns skolegang; andre forsøger at konkurrere med lærerne. I den forbindelse har man kunnet læse følgende i et fransk tidsskrift: „Læreren er ikke længere den eneste kaptajn om bord. Forældre der er besat af tanken om at deres børn skal blive til noget, dissekerer deres skolebøger, bedømmer og kritiserer undervisningsmetoderne og bliver fornærmede så snart deres afkom får dårlige karakterer.“ Dette kan gribe forstyrrende ind i lærerens mulighed for at gøre sit arbejde.

Jehovas vidner mener at det er langt bedre for børnene at forældrene samarbejder med lærerne, tager aktivt del i og viser interesse for deres børns skolegang. Et sådant samarbejde er særlig vigtigt i betragtning af at arbejdet som lærer er blevet stadig mere krævende.

Eftersom skolen afspejler det samfund der omgiver den, er den ikke skånet for de problemer der præger samfundet i almindelighed. I årenes løb er der blevet stadig større sociale problemer. The New York Times har givet en drastisk beskrivelse af en skole i USA: „Eleverne sover i timen, truer hinanden på gange der er skæmmet af graffiti og gør nar af de dygtige elever.... Næsten alle eleverne skal enten tage sig af spædbørn, leve med at forældre sidder i fængsel eller forsøge at overleve bandekriminalitet. Hver dag er næsten en femtedel af dem fraværende.“

Noget der er særlig alarmerende er det voksende internationale problem  med vold i skolerne. Hvor man før hev og skubbede, har man nu nogle steder taget skydevåben og knive i brug. Det er blevet mere almindeligt at gå med våben, og overfaldene er blevet mere alvorlige. Børn er blevet hurtigere til at gribe til vold, og dét i en stadig yngre alder.

Nu er det selvfølgelig ikke i alle lande, eller i alle skoler, der hersker sådanne forhold. Men mange lærere overalt i verden kan nikke genkendende til følgende udtalelse i det franske ugeblad Le Point: „Lærerne bliver ikke længere respekteret; de har ingen autoritet.“

En sådan mangel på respekt udgør en reel fare for alle børn. Jehovas vidner forsøger derfor at lære deres børn at være lydige og vise respekt for myndighed, noget der i dag ofte mangler i skolen.