DET fremgår af dette citat fra The World Book Encyclopedia at et af hovedformålene med skolegang er at udruste børn til at klare hverdagen, og blandt andet sætte dem i stand til en dag at forsørge en familie. Dette sidste betragter Jehovas vidner som en hellig pligt, for der siges i Bibelen: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Skoleårene forbereder børnene til det ansvar de får senere i livet. Derfor mener Jehovas vidner at man bør tage skoleundervisningen alvorligt.

Jehovas vidner bestræber sig for at følge det bibelske påbud: „Uanset hvad I gør, så arbejd på det af hele jeres hjerte, som om I arbejdede for Herren og ikke for mennesker.“ (Kolossenserne 3:23, Today’s English Version) Dette gælder alle sider af tilværelsen, også skolegangen. Jehovas vidner opfordrer altså deres unge til at være flittige og gå seriøst op i deres skolearbejde.

Bibelen lærer også at man skal underlægge sig lovene i det land hvor man bor, også lovene om undervisningspligt op til en vis alder. Det er blot endnu en grund til at Jehovas vidner betragter skolegang som noget naturligt. — Romerne 13:1-7.

Bibelen undervurderer altså ikke betydningen af at børn modtager undervisning for at kunne klare den daglige tilværelse, men den viser dog at dette hverken er det eneste eller det væsentligste af det som børn og unge skal lære. Hvis den undervisning børn modtager skal udruste dem bedst muligt, må den også lære dem at finde glæde ved livet og hjælpe dem til at finde deres plads i samfundet og blive harmoniske mennesker. Jehovas vidner mener derfor at det også er vigtigt hvad der foregår i familiens regi, uden for skoletiden. De mener at sunde adspredelser såsom musik, hobbyer, motion, besøg på biblioteker og museer og lignende udgør en vigtig del af deres undervisning i bred forstand. Desuden lærer de deres børn at vise respekt for de ældre og at have øje for at hjælpe dem.

Den nye teknologi er medvirkende til at arbejdsmarkedet konstant forandres. Som følge heraf må mange unge finde arbejde på andre områder eller inden for andre fag end dem de har modtaget undervisning i. Derfor  er det vigtigt at de har fået et godt, alsidigt grundlag, har gode arbejdsvaner og har lært at tilpasse sig forandringer. Det er bedre at eleverne som voksne har ’et hoved der er godt skruet på end et hoved der er godt proppet,’ som renæssanceforfatteren Montaigne udtrykte det.

Arbejdsløshed kendes i både rige og fattige lande og rammer ofte unge uden tilstrækkelig uddannelse. Når forholdene på arbejdsmarkedet gør det nødvendigt at tage yderligere uddannelse end den loven kræver, er det op til forældrene at vejlede deres børn i forbindelse med en sådan uddannelse og afveje de eventuelle fordele med de ofre den vil indebære.

De fleste er imidlertid enige om at et godt liv ikke blot afhænger af materiel velstand. I de senere år har mange som har ladet sig helt opsluge af deres karriere, mistet alt når de har mistet deres arbejde. Nogle forældre er blevet så optagede af deres arbejde at de har ofret deres familieliv og den tid de kunne have tilbragt sammen med deres børn, og er derved gået glip af muligheden for at hjælpe dem under opvæksten.

Hvis der skal være den rette balance i et menneskes uddannelse må man ikke glemme at der skal mere end materielle goder til for at gøre os lykkelige. Jesus Kristus sagde:  „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.’“ (Mattæus 4:4, da. aut.) Som kristne forstår Jehovas vidner vigtigheden af både at lære det nødvendige for at kunne forsørge sig selv, og at tillægge sig gode moralske og åndelige egenskaber.