Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Slutning

Slutning

DENNE brochure er ikke en fyldestgørende gennemgang af alle aspekter af Jehovas Vidners tro. Vi har bestræbt os for at forklare nogle af de principper vi følger, og at give en klar beskrivelse af hvad det er forældrene søger at opnå hvis den ene eller begge forældre er Jehovas vidner.

Jehovas vidner lægger stor vægt på deres børns religiøse udvikling. De er desuden overbeviste om at dette også vil virke fremmende på deres børns udvikling på andre områder. Deres tro og de principper de følger, giver deres liv mening og hjælper dem til at klare dagligdagens problemer. Hvis de følger denne tro og disse principper, vil de hele livet igennem være ivrige efter at tilegne sig kundskaber og være gode samfundsborgere.

Jehovas vidner bestræber sig for at have et realistisk syn på tilværelsen og lægger derfor stor vægt på skoleundervisning. Det betyder også at de ønsker at samarbejde med dig så godt de formår. For deres eget vedkommende vil de i deres hjem og alle de steder i hele verden hvor de samles for at dyrke Gud, fortsat opmuntre deres børn til at bidrage til at der kan være et godt samarbejde mellem skolen, eleven og hjemmet.