’Vi tjener Jehova!’

„Vælg selv i dag hvem I vil tjene.“ Sådan lød Josuas opfordring til israelitterne for 3400 år siden. Josuas eget svar på denne ransagende opfordring var klar og tydelig: „Men jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova.“ (Jos. 24:15) Ligesom fortidens Josua vil nutidens Jehovas vidner „tjene Jehova“. Det var indholdet af vor årstekst for 1987, og rapporten for dette tjenesteår viser til fulde at Jehovas vidner i 210 lande tjener Jehova helhjertet!

Fyldtes vi ikke med glæde da vi så det nye højdepunkt i antallet af forkyndere — 3.395.612? Og hvad med antallet af døbte — 230.843? Begge tal er et synligt vidnesbyrd om at Jehova har velsignet vort verdensomspændende forkyndelsesarbejde i det forløbne tjenesteår. Ja tænk! Den fremgang vi har læst om i Årbogen, er blevet iagttaget fra himmelen af de hellige engle og af Jehova og Kristus Jesus. Den må i sandhed have bragt dem stor glæde! — Jævnfør Lukas 15:6, 7.

Selv ikke regeringsforbud kan hindre Kristus Jesus i at lede sine disciple fremad i forkyndelsesarbejdet. Det rekordhøje antal på 267.296 forkyndere som arbejder flittigt i områder hvor friheden til at forkynde er begrænset, er et levende bevis på dette. Disse brødre sætter et glimrende eksempel med hensyn til loyalitet — med friheden eller endog livet som indsats!

Vore brødre har mange steder gennemgået store lidelser. I et land i Afrika skyllede en bølge af hård forfølgelse hen over dem fra januar til april 1987. I snesevis af brødre blev arresteret ene og alene fordi de var Jehovas vidner. Men den teokratiske virksomhed er blevet reorganiseret, og arbejdet med at gøre disciple fortsætter. Afdelingskontoret som fører tilsyn med det pågældende land, beretter: „Forfølgelsen har ganske naturligt renset dem ud der manglede tro. Men det store flertal står fast, og arbejdet skrider stadig frem, så mange nye bliver døbt.“

I nogle af de lande hvor vidnegerningen er blevet udført under begrænsninger, har brødrene fået større  frihed til at forkynde og holde møder. Vi er taknemmelige for at retskafne ledere disse steder er blevet bevæget til at hæve begrænsningerne og at de bønner vi har bedt for vore brødre, er blevet hørt. (1 Tim. 2:1, 2) Hurtige forandringer i styret har i andre lande medført voldelig forfølgelse. Sådanne forandringer bliver ikke altid rapporteret i Årbogen, men måtte de tjene som en påmindelse om at vi aldrig må slappe af i vor tilbedelse og mene at hård modstand er noget der kun opstår i fjerne, fremmede lande. Og måtte erfaringerne i denne rapport både opmuntre os og styrke os med henblik på det som fremtiden vil bringe. Følgende ord af Paulus er til stor opmuntring for os: „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“ — Rom. 8:31.

’Den store skare’ vokser fortsat

Vi er glade for at se hvordan ’den store skare’ bliver indsamlet, sådan som det er forudsagt, selv om dette kræver en øget indsats af os alle. (Åb. 7:9) Der må bygges flere rigssale og stævnehaller, og flere afdelingskontorer må udvides. Vi er meget taknemmelige for de gavmilde bidrag i form af økonomiske midler og arbejdskraft som vore medtjenere har ydet i dette vældige udvidelsesprogram. Vore brødre er sandelig ikke blevet smittet af denne verdens selviskhed. — 2 Tim. 3:1, 2.

Nogle brødre har været i stand til at slutte sig til Det Internationale Hold af Frivillige Byggearbejdere og været med til at bygge afdelingskontorer i fremmede lande. En frivillig byggearbejder har skrevet til os: „Jeg må sige tak for den enestående forret! Det er vanskeligt at finde ord for den styrke det gav mig og den kærlighed jeg oplevede ved at arbejde sammen med mine brødre. Deres ydmyghed, deres kærlighed til Bibelen og Jehova, og deres faste greb om håbet om den nye verden gav mig meget at meditere over ved slutningen af hver dag.“

Det er tydeligt at den storslåede fremgang i antallet af lovprisere af Jehova bringer hans folk mange velsignelser, men den understreger også at vi på ingen måde må  lade hænderne synke. Forkyndelsen af den gode nyhed om Riget må fortsætte til enden. (Mark. 13:10) Som det fremgår af det antal der overværede mindehøjtiden sidste år, 8.965.221, er der mange flere som kan blive vore medarbejdere i vidnearbejdet. Vi må derfor ’kæmpe energisk’ i „Herrens gerning“. (Luk. 13:24; 1 Kor. 15:58) Vækker vore brødres eksempel, som er skildret i denne rapport, ikke et brændende ønske i os om at gøre alt hvad vi kan for at hjælpe nye til at slutte sig til os i den sande tilbedelse? Mange går ud i heltidstjenesten. Det højeste antal i en enkelt måned i 1987 var 665.327. Kunne du også være med dér? Selv om dette ikke skulle være muligt for dig, på grund af forhold som du ikke selv er herre over, så vær ikke ked af det. Gør dit bedste i Jehovas tjeneste, og han vil velsigne dig. — Luk. 21:1-4.

Hvad kan vi alle gøre for at hjælpe og opmuntre de mange unge der kommer til vore møder, foruden de mange nydøbte? Vi må vise forståelse og tålmodighed. Vær venlig, vis empati, og tilskynd dem til at gøre fremgang ved at indbyde dem til at være med i Rigets arbejde.

Eftersom vi lever i en prøvelsens tid, må vi, ligesom Josua, være besluttede på at tjene Jehova. Måtte de erfaringer der er berettet om i denne Årbog hjælpe os til at stole på Jehovas forsikring om at vi ikke behøver at være bange. (Es. 41:10) Mens forholdene i verden bliver mere og mere spændte, lad os da alle følge det gode råd der indeholdes i teksten for tjenesteåret 1988: „Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej.“ — Sl. 37:34.

Her på hovedkontoret tænker vi meget på jer alle. Det er vor bøn at I vil ’fortsætte med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed’ — og dermed også i hans Guds og vor Guds, Jehovas, ufortjente godhed. — 2 Pet. 3:18.

Jeres brødre i

Jehovas Vidners Styrende Råd