Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1996

GENNEM sin profet Esajas henvendte Jehova Gud sig til sin elskede menighed med disse ord: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“ (Es. 54:10, 13) Jesus Kristus citerede de samme ord da han forklarede hvilken undervisning det var han udførte på sin Faders vegne. (Joh. 6:45) Det er et arbejde der nu er foregået i en periode på over 1960 år, idet en lille skare bestående af mennesker af „hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“ er blevet udtaget til at tjene sammen med Kristus i det himmelske rige. (Åb. 5:9, 10; Luk. 12:32) Men det er ikke kun denne lille skare der bliver oplært af Gud.

I et syn viste Jehova Esajas en stor skare mennesker fra alle nationer — kommende børn af Gud — der var på vej op ad Jehovas bjerg for at blive undervist i hans veje. (Es. 2:2-4) Det stemmer helt med dette syn at Jesus sagde til sine tjenere: „Gør disciple [eller elever] af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer“ — det vil sige alt det han havde lært af sin himmelske Fader og  selv havde undervist sine disciple i. (Matt. 28:19, 20) Dette arbejde foregår i dag med en hast der kan tage vejret fra én.

I det seneste tjenesteår var gennemsnitlig 4.950.344 med til at aflægge offentligt vidnesbyrd om Jehovas rige. Det højeste antal forkyndere i årets løb var 5.199.895. Blandt dem var folk af alle racer og så godt som hver nation. Nogle af dem er 80, 90 eller 100 år gamle. En trofast salvet broder i Pennsylvanien, USA, er over 102 år gammel og har været pioner i de sidste 46 år. Der er også masser af unge, som for eksempel den 13-årige pige i Tyskland der betragter skolen som sit personlige distrikt, og den unge forkynder i Italien der sørgede for at hendes klasselærer og hver eneste af klassekammeraterne fik et eksemplar af Rigets Nyheder nr. 34.

Årsrapporten viser at det guddommelige undervisningsprogram nu udføres i 232 lande, områder og øgrupper. Og lærerne har haft travlt. I tjenesteåret 1995 har de anvendt 1.150.353.444 timer i tjenesten på arbejdsmarken, aflagt 421.827.907 genbesøg og gennemsnitlig ledet 4.865.060 hjemmebibelstudier. Mange af dem der blev studeret med, tog imod det de lærte. Det førte til at 338.491 blev døbt som symbol på deres indvielse til Jehova. De kom fra næsten enhver tænkelig baggrund. Fra Polen fortælles det at de nydøbte „for det meste var unge mennesker“. Vort kontor i Albanien beretter at en forkynder der tidligere var katolsk nonne i Italien, nu har hjulpet en albansk kvinde der tidligere var ateist og aktiv kommunist, til at blive en døbt tilbeder af Jehova. De to søstre leder nu tilsammen, til deres store glæde, over 50 bibelstudier i Albanien.

I mange år har bladene Vagttårnet og Vågn op! været effektive redskaber i den jordomspændende undervisning som Jehovas vidner udfører. Bladene fokuserer altid først og fremmest på Bibelen og dens skønne løfter om hvad Gud vil  gøre for menneskene. Bladenes tilsnit er virkelig internationalt. De peger på vigtige begivenheder jorden over og viser hvordan man, uanset hvor man bor, kan klare sig trods vore dages pres. I årets løb blev der afsat 456.995.181 eksemplarer af bladene. Fra den 1. september 1995 udkommer Vagttårnet på 120 sprog, og Vågn op! på 75 sprog. I begyndelsen af april gav nogle menigheder bladspredningen et særligt skub fremad ved at arrangere en ekstraordinær bladdag. En menighed i Piræus i Grækenland hvor der normalt er omkring 90 forkyndere, havde fire bladsamlinger samme dag. I alt spredte forkynderne 700 blade på denne ene dag. I april rapporterede de 538 forkyndere i Albanien 56.049 blade — 104 for hver forkynder. Også afdelingskontorerne i Guatemala, Chile, Trinidad og Fiji melder om helt usædvanlige resultater af at have en særlig bladdag.

Videofilm til undervisning

I de seneste år har Jehovas vidner også benyttet videofilm i deres undervisning. Indtil nu er der blevet fremstillet knap fire millioner eksemplarer af videofilm på over 30 sprog. De nye film der i årets løb blev udgivet var Oplæring fra Gud forener (om de internationale stævner i 1993-94), Ud til hele den vide jord (om Gileadskolen og det arbejde dens elever udfører som missionærer), og Den Nye Verdens Samfund i Virksomhed (historiske glimt fra dengang vor organisation kun havde en tiendedel af den størrelse den har i dag; denne film er endnu ikke udgivet på dansk som videofilm). Desuden er de tre første kapitler i ’Kundskabsbogen’ nu udgivet som film på amerikansk tegnsprog.

Veluddannede mennesker sætter pris på videofilm der er professionelt lavet. Filmene kan også bruges til undervisning af folk som ikke har lært at læse, til børn som endnu ikke er  gode til at læse, til folk som har koncentrationsbesvær, og til døve. En teenager der fik filmen Oplæring fra Gud forener som gave fra en slægtning der er et af Jehovas vidner, blev så bevæget at hun straks bad sin stedfader om at tage hende med hen i rigssalen. I Libanon forsøger de ældste at træffe alle de mennesker som forkynderne har bibelstudium med, og når de kommer med ved studiet viser de filmen Jehovas Vidner og deres organisation. Det har givet meget fine resultater.

Den globale uddeling af Rigets Nyheder

En af de ting tjenesteåret 1995 især huskes for, er uddelingen af traktaten Rigets Nyheder nr. 34. Forventningen var blevet vakt allerede flere måneder før uddelingen. Endelig, søndag den 23. april, efter det offentlige foredrag „Snart er vi fri for falsk religion“, blev traktaten udgivet, og nu begyndte en samtidig uddeling på 111 sprog. Senere på året blev yderligere 25 sprog føjet til. I mange lande oplevede man nye højdepunkter i timer og antal forkyndere under traktatkampagnen.

En pionersøster i Mexico havde brækket sin fod og var bange for at hun ikke kunne være med. Men hun skaffede sig en kørestol, satte sig foran sit hus fra 7.30 til 11 om formiddagen, og henvendte sig til alle der gik forbi. På tre dage havde hun afsat hele sin forsyning af traktater, og bad om flere.

I Napoli, Italien, gjorde brødrene en særlig indsats for at uddele traktaten til skoleelever. En specialpioner fortæller at en kvindelig rektor straks genkendte ham som et af Jehovas vidner. Hun læste traktaten igennem og sagde: ’Jeg kan ikke se noget forkert i det der står her. Giv mig 841 stykker. Mine elever skal have én hver!’ Da eleverne senere på dagen gik  fra skolen, havde flere hundrede af dem traktaten i hånden. I Napoli besøgte man også en skole der ledes af benediktinernonner. Skolens leder, „abbedissen“, blev forbavset over at læse at der faktisk findes en varig løsning på menneskenes problemer. Hun bad om 350 eksemplarer af traktaten, til elevernes forældre. Og en dag da forældrene var kommet for at overvære en forestilling på skolen, uddelte hun med synlig fornøjelse traktaterne til dem.

Der har været vidt forskellige reaktioner på indholdet. Mange har været ligegyldige, nogle er blevet vrede, men andre har reageret positivt. I Alaska var der en studerende med buddhistisk baggrund som med tak tog imod traktaten og sagde ja til et bibelstudium. Han overværede en del af områdestævnet to måneder senere. I Australien skrev en mand der kaldte sig for „tidligere anglikaner“ at han havde „søgt efter sandheden, livets sande mening“, og nu ville han gerne have flere oplysninger. Et ægtepar der havde afslået traktaten på en strand i Belize, sagde ja da de igen fik den tilbudt i en ensom bjælkehytte oppe i Alaska. En forkynder i Rwanda sendte et eksemplar på kinyarwanda til sin søster i Belgien og opfordrede hende til at opsøge Jehovas vidner. Det gjorde hun — og de var ved at uddele den samme traktat. Hun havde sit første bibelstudium samme uge.

Den forenede indsats forkynderne i Cameroun gjorde, fik nogle til at spørge: „Hvad er der på færde? Hvorfor er der så mange Jehovas vidner ude?“ Nogle mente at Harmagedon måtte være nær! En pioner der uddelte traktaten i en meget katolsk landsby, vendte tilbage en uge senere og fandt en ivrig gruppe der ventede på ham. „Nu ved vi hvad forskellen er mellem Jehovas Vidner og katolikkerne,“ sagde de. Der blev oprettet 13 bibelstudier blandt dem — og de har bedt om at få bygget en rigssal.

 I Danmark modtog en ung dame traktaten. Hun lukkede døren, men åbnede den straks efter igen og spurgte: „Kan du ud fra Bibelen bevise det der står i denne her folder?“ Det gjorde forkynderen ud fra Ny Verden-Oversættelsen. „Kan du også vise mig det i min egen bibel?“ spurgte damen nu. Det kunne forkynderen. Ved et af de følgende besøg blev der oprettet et bibelstudium.

På et universitet i Etiopien blev traktaten sat op på opslagstavlen. I Den Dominikanske Republik blev uddelingen annonceret i radioen. En af de mange reaktioner man modtog i Rusland var et brev hvor der stod: ’Denne folder foreslår at man går i gang med et aktivt studium af Bibelen. Det er der mange her der gerne vil, især mange unge.’ Afsenderne bad om hurtig assistance.

I Sydafrika havde en ældre mand læst Rigets Nyheder; han ringede til den forkynder som havde givet ham den, og udbrød: „Jeg har fundet sandheden!“ Samme dag gik han tre kilometer hen til rigssalen, og siden da har han været til alle møderne.

Nidkære heltidstjenere

Fremme i forreste linje blandt forkynderne er de der har taget pionertjenesten op. I årets løb var gennemsnitlig 663.521 med i denne tjeneste og udførte et kolossalt arbejde. Mange af dem var almindelige pionerer, der bruger mindst 90 timer om måneden i tjenesten på arbejdsmarken; over 15.000 var specialpionerer, hvilket indebærer at de forkynder i 140 timer om måneden; og mange flere var hjælpepionerer, med en indsats på mindst 60 timer om måneden. Var du en af dem der deltog i denne tjeneste i årets løb?

De 16.468 medlemmer af den verdensomspændende betelfamilie hører også til heltidstjenerne; af disse tjener 5709  ved hovedkontoret. De er alle medlemmer af Ordenen af Specielle Heltidstjenere og Betelfamilien. Dertil kommer 4374 andre, som er i rejsetjenesten. De har fået til opgave at besøge stævner inden for et område eller menigheder inden for en kreds. En af de vigtigste opgaver for alle de rejsende tilsynsmænd er at gå foran i tjenesten på arbejdsmarken.

Vort allervigtigste møde

Mindehøjtiden, som blev holdt den 14. april efter solnedgang, var årets åndelige højdepunkt. Her blev opmærksomheden samlet om den kærlighed Jehova har vist gennem Jesus Kristus, så frelse er blevet mulig for alle som tror. (Matt. 26:26-30; Apg. 4:12) Det samlede antal tilstedeværende i verden var 13.147.201. Nogle steder var tallet helt overvældende. En menighed på omkring 150 forkyndere i Lilongwe i Malawi melder at 1202 var til stede. De 25 forkyndere i Uzhoor i Rusland havde 247 til mindehøjtiden, og en menighed på 103 forkyndere i Ashgabad i Turkmenistan fortæller at 1053 var til stede. I Benin i Vestafrika kunne en menighed på 45 byde 901 velkommen. I Buchanan i Liberia, hvor man netop var på tærskelen til borgerkrigen i landet, var der i menigheden med 50 forkyndere 705 til stede.

To specialpionerer i Sivia i Peru lejede en sal til mindehøjtiden og indbød alle retsindige, søgende mennesker, deriblandt de ansatte i det lokale styre. De to pionerer blev næsten overvældet da 93 kom til stede — og de fleste af dem var pæne herrer. Den katolske kirke havde berammet en kirkelig procession til samme aften, men måtte aflyse arrangementet fordi de mænd der skulle bære helgenstatuen var til mindehøjtid hos Jehovas Vidner. I deres ophidselse kastede kirkens folk sten mod den bygning hvor mindehøjtiden blev holdt.

 Mindehøjtiden er den vigtigste begivenhed på den teokratiske kalender, men det er selvfølgelig ikke den eneste lejlighed hvor vi samles for at blive oplært af Gud. Hver uge mødes vi til et bibelstudium ud fra bladet Vagttårnet. Fra den 1. september 1995 udkommer bladet samtidig på 100 sprog, hvilket bidrager til enhedens ånd, der er så tydelig blandt Jehovas vidner. I 116 år har den trofaste og kloge træl benyttet Vagttårnet som sit vigtigste redskab til uddeling af åndelig føde til Jehovas tjenere. Og hvilken righoldig undervisning gav bladet os ikke i årets løb! Foruden vagttårnsstudiet har vi fire andre ugentlige møder; vi har også et kredsstævne og en særlig stævnedag. Og så er der naturligvis årets områdestævne, som vi alle glæder os specielt til.

Stævner kloden rundt

Rækken af områdestævner under temaet „Gudsfrygt“ fortsatte fra det foregående år ind i tjenesteåret 1995. For eksempel blev der i Zambia afholdt 49 af disse stævner, med tilsammen 327.856 til stede. Hvis familien er stor, kan det være for dyrt at benytte offentlig transport; derfor var der stævner mange steder rundt om i landet. Men nogle af dem der kom frem på æselryg eller i oksekærre måtte alligevel rejse op til otte dage hver vej for at komme til et stævne. Mange var til fods og bar deres bagage på hovedet; andre kom på cykel. Nogle kom på ladet af en tungt læsset lastvogn, mens andre benyttede bus, tog eller andre offentlige transportmidler. Men den store indsats alle gjorde for at komme til et stævne var et imponerende udtryk for tro.

Hen mod slutningen af tjenesteåret 1995 begyndte rækken af stævner som bar temaet „Glade lovprisere“. En broder som overværede et af stævnerne i Danmark omtalte programmet på denne måde: „Endnu en kærlig tilskyndelse til  at få vort liv rettet ind efter Jehovas grænser og leve sandheden værdigt. Eftersom Satan presser mere og mere med verdens ånd, var det skønt at blive mindet om at vi har mange grunde til at være glade, også selv om vi har prøvelser og sygdom. Det var gribende at høre brødres og søstres personlige erfaringer! Efter stævneprogrammet føler man sig mere privilegeret over at høre til Jehovas organisation.“

Vort kontor i Rusland fortæller at alle større offentlige møder i regionen omkring Volgograd, der ligger cirka 500 kilometer fra Tjetjenien, blev aflyst på grund af krigen. Men Jehovas Vidners stævne „Glade lovprisere“ blev ikke aflyst. Den første dag var der 50-60 betjente på pladsen. Om søndagen var der kun 10-15 betjente tilbage, og de fleste af dem ville gerne have læsestof og flere oplysninger om Bibelen.

I Sverige blev der afholdt ti områdestævner i den store stævnehal i Strängnäs. Der var ikke noget egentligt internationalt stævne, skønt der bor mange indvandrere i Sverige. Ved det engelske stævne var der 1102 til stede, og 60 nationaliteter var repræsenteret.

Et af programmets højdepunkter var frigivelsen af bogen Kundskab der fører til evigt liv. Bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, som blev udgivet i 1982, findes nu på 126 sprog. Den har vist sig at være et værdifuldt undervisningsmiddel for alle disse sproggrupper. Men nu erfarede stævnedeltagerne med interesse at der var lagt op til et nyt, accelereret undervisningsprogram i forbindelse med den nye ’Kundskabsbog’. Og de forstod hvor betimeligt dette er. Der er allerede givet godkendelse til oversættelse af denne bog til 131 sprog; på 86 af disse sprog (foruden engelsk) er den allerede udkommet eller vil udkomme under de resterende stævner med temaet „Glade lovprisere“.  I Storbritannien tog en mand ’Kundskabsbogen’ med i seng. Klokken 8 næste morgen sagde han til sin kone at han ville have et bibelstudium. I Albanien læste en mand hele bogen igennem, og da han indså hvor vigtigt dens indhold var, bad han om at kunne studere tre gange om ugen. Det tegner til at denne bog vil blive et vigtigt redskab nu i den afsluttende del af det undervisningsprogram der skal udføres inden Jehovas store dag.

Gennem profeten Esajas forudsagde Jehova allerede for længe siden hvilken åndelig overflod Hans tjenere ville nyde,  til forskel fra andre. (Es. 65:13, 14) Ja, Jehovas vidner er i sandhed åndeligt tilfredse og velforsynede — og ivrige efter at dele ud af deres åndelige overflod til alle som hungrer og tørster efter sandheden!

Bibelen stadig det vigtigste

Den vigtigste lærebog i den guddommelige undervisning er stadig selve Bibelen. Jehovas vidner har gjort meget for at udbrede Bibelen. Ofte har de benyttet de oversættelser der var til rådighed på et givet sprog. I 1950 begyndte de imidlertid at benytte Ny Verden-Oversættelsen. Denne  glimrende oversættelse findes nu på 25 sprog. På 13 af sprogene (foruden på henholdsvis engelsk og portugisisk blindeskrift) er hele Bibelen blevet udgivet, mens De Kristne Græske Skrifter findes på de 12 øvrige sprog. Indtil dato er der blevet trykt 84.400.000 eksemplarer.

Den finske oversættelse af hele Bibelen blev færdig efter 16 års ihærdigt arbejde. Da den blev udgivet i år, var der tordnende bifald ved de seks områdestævner i Finland. Da man desuden fik at vide at den var på vej også i stortryk, var der mange ældre der fik glædestårer i øjnene. Ved stævner i Hongkong og Taiwan i august fik de kinesiske forkyndere til deres begejstring Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter, i en udgave hvor den er indbundet sammen med en almindeligt anvendt kinesisk oversættelse af De Hebraiske Skrifter. På to afrikanske sprog er der også fuldført bibelprojekter; her venter man kun på trykning og indbinding. Dertil kommer at der arbejdes på at oversætte Bibelen til yderligere fem sprog.

Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson

I 1988 påbegyndtes arbejdet med at opføre det nye uddannelsescenter i Patterson i staten New York, godt 110 kilometer nord for Betel i Brooklyn. Det ligger i skønne omgivelser mellem skove, bakker og dale. Når det er færdigt vil der være plads til 1200 i boligbygningerne.

I foråret 1995 var arbejdet så langt fremme at man kunne afholde Gileadskolens 99. klasse på dette nye sted. Undervisningen begyndte den 17. april med en forelæsning om forskellige træk ved Ny Verden-Oversættelsen. Den blev holdt af Albert Schroeder, som er medlem af Det Styrende Råds Undervisningsudvalg og som selv var lærer ved Gileadskolen da den blev åbnet i 1943.

 I løbet af ugerne efter at den 99. klasse var kommet i gang, flyttede adskillige af afdelingerne ved Selskabets hovedkontor ud til Patterson (nogle få var allerede flyttet derud). Den 1. september 1995 var følgende blevet installeret: Tjenesteafdelingen, redaktionens korrespondanceafdeling, Translation Services samt illustrations-, foto- og video-afdelingen. Dertil kom dele af den juridiske afdeling, arkitektkontoret og afdelingen for blindeskrift.

Rigets Tjenesteskole fremmer den åndelige vækst

Apostelen Paulus tilskyndede sin medarbejder Timoteus til at grunde over den inspirerede vejledning han havde fået, og til at følge den — så ville hans fremgang blive tydelig for alle. Han skulle til stadighed være opmærksom på sin undervisning. (1 Tim. 4:15, 16) Rigets Tjenesteskole, som er en del af det internationale undervisningsprogram, har hjulpet ældste og menighedstjenere i hele verden til at efterleve dette. Den har lagt vægt på at teokrati, gudsstyre, er en kærlig ledelsesform, for Gud er kærlighed. — 1 Joh. 4:8.

Alene i USA blev der i løbet af tjenesteåret afholdt 71 klasser, og i alt 136.480 brødre deltog (69.771 ældste og 66.709 menighedstjenere). Femogtredive udsendinge fra Betel og over 500 rejsende tilsynsmænd var lærere ved de klasser der blev afholdt i USA. I Zambia blev der holdt et særligt møde for 76 rejsende tilsynsmænd før Rigets Tjenesteskole. Derefter blev der afholdt 57 klasser fordelt over hele Zambia, for i alt 6418 ældste og 4349 menighedstjenere. Også brødrene i Malawi nød godt af undervisningen; 28 rejsende tilsynsmænd, 1573 andre ældste og 1424 menighedstjenere deltog. I løbet af tjenesteåret 1995 blev skolen gennemført i de fleste lande i verden.

 Forventningerne var store, og de mange tusind elever blev ikke skuffede. Al undervisning og vejledning var bygget på Bibelen. Lige fra først til sidst var brødrene dybt koncentrerede om at tage imod anvisningerne fra ’den trofaste træl’ — lige så ivrige som de kristne i Berøa var på Bibelens tid. — Matt. 24:45-47; Apg. 17:11.

Fra hele verden kommer der udtryk for taknemmelighed over Rigets Tjenesteskole. Fra De Vestindiske Øer lyder det: „Lige fra den indledende bøn stod det klart at Jehova nærer dyb omsorg for sine får, og han ønsker at vi som underhyrder skal gøre vort yderste for at støtte og opmuntre dem i kærlighedens ånd.“ Fra øerne i Stillehavet kommer denne åbenhjertige kommentar: „Det var helt utroligt hvad vi fik ud af at gennemgå noget stof vi kendte i forvejen. Eller troede vi kendte!“ Kurset var til særlig gavn for de mange nyudnævnte. Ét sted talte man op at 85 procent af menighedstjenerne var på Rigets Tjenesteskole for første gang. Ja, dette kursus har været en velsignelse for hele vor organisation, og resultatet vil helt sikkert blive en stor høst af god frugt.

Skolen for Udnævnte Tjenere

Også Skolen for Udnævnte Tjenere (Ministerial Training School, eller MTS) blev fortsat afholdt året igennem. Det drejer sig om et otteugers kursus, og skolen sorterer under Gileadskolen, der nu er hjemmehørende på Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson. MTS havde flere elever sidste år end noget tidligere tjenesteår.

De fem første måneder af 1995 blev der oprettet hold i Den Centralafrikanske Republik, Den Dominikanske Republik, Indien, Ny Caledonien, Peru, Portugal og Zaire. Dermed har skolen nu været afholdt i 34 lande. Alene i sidste tjenesteår blev der gennemført 79 klasser, og 1836 elever  udgik fra skolen. Undervisningen er foregået i stævnehaller, betelbygninger og rigssale.

En af lærerne siger om en klasse i Den Dominikanske Republik: „Det var en pragtfuld gruppe elever, . . . unge mænd fulde af nidkærhed og oprigtig værdsættelse, ivrige efter at tage til sig . . . Det var tydeligt i deres adfærd, tale, opførsel og påklædning. Man kan slet ikke lade være med at takke Jehova og den trofaste træl for den oplæring disse unge mænd nu får.“ En elev fra den første klasse i Portugal havde først ment at det var umuligt at komme igennem alt det stof der skulle studeres. Men senere fortalte han at det der hjalp ham var at han lærte at studere og at arbejde — ikke sådan som han selv var vant til at gøre det, men sådan som den trofaste og kloge træl lærte ham at gøre det.

Her er nogle typiske udtryk for elevernes værdsættelse af lærernes indsats. I et brev fra den 19. klasse i USA hedder det: „En stor tak for de åndeligsindede mænd I har givet os som lærere. Deres mangeårige erfaring, deres tålmodighed og flid, og deres loyale hengivenhed for Jehova, har gjort varigt indtryk på os. En sand velsignelse!“ Den 20. klasse tilføjer: „Lærerne lagde hele deres hjerte i undervisningen. Det fik vores kærlighed til den store Lærer og hans organisation til at vokse.“ Ja, det er gået disse elever som Esajas skriver: „Dine øjne skal komme til at se din store Lærer.“ — Es. 30:20.

Foruden de 34 lande hvor skolen har været afholdt, er dens elever sendt ud til yderligere 67 lande og områder. Der er nu brødre fra MTS i de fleste lande i Østeuropa og det tidligere Jugoslavien; også i Malawi og Moçambique, hvor arbejdet i mange år var forbudt. Ja, den teokratiske undervisning der gives gennem denne skole, har langtrækkende virkning.

 Brochurer til særlige formål

I de senere år har vi anvendt et bredt udvalg af brochurer til undervisning. Ved områdestævnet fik vi endnu en aktuel brochure: Jehovas Vidner — skole og undervisning. Den er mere international i tilsnit end den tidligere ’Skolebrochure’. Og den er ikke hovedsagelig skrevet for at besvare de spørgsmål vore unge måtte have angående aktiviteter i skolen, men snarere med henblik på lærerne. Hensigten er at hjælpe dem til at forstå hvilke moralske principper vi lader os lede af, hvordan vi ser på verdslig undervisning, og hvor stort et undervisningsprogram vi nyder godt af som Jehovas vidner. Mange af vore unge har sikkert allerede givet deres lærere og skolevejledere et eksemplar.

Ved det kinesiske områdestævne i New York udkom der en ny brochure som i dansk oversættelse ville hedde Hvordan finder man varig fred og lykke? Den blev udgivet på både traditionelt og forenklet kinesisk. Brochuren er skrevet specielt med henblik på kinesere, og den vil blive spredt overalt hvor det er muligt. Indtil videre er der ikke planer om at få den oversat.

Men der er udgivet andre brochurer til særlige formål i de sidste par år. Nogle af dem har imødegået de grove anklager mod Jehovas Vidner som præster og frafaldne har fremsat over for myndigheder og nyhedsmedier. De er blevet spredt til embedsmænd, jurister og andre, for eksempel i Ungarn, Tjekkiet, Østrig og Bulgarien. I Grækenland har man desuden spredt sådanne brochurer til offentligheden.

For eksempel i Tyskland har religiøse modstandere været særligt aktive i medierne for at vanhellige Jehova og bagtale hans folk. (Se Romerbrevet 2:24.) Med Det Styrende Råds godkendelse blev der på tysk fremstillet en særlig brochure, der i oversættelse ville hedde Jehovas Vidner — dine naboer.  Hvem er de? I første omgang har brødrene i Tyskland givet den til hvem som helst de måtte møde i forkyndelsen som synes at kunne få gavn af den. Den er også et godt redskab til embedsmænd, jurister, dommere, lærere og andre som kirkefolk ’bombarderer’ for at de skal få et negativt syn på Jehovas vidner. Mange sætter pris på at blive præsenteret for fakta. En broder beretter: „Da vi besøgte inspektøren på den skole min datter går på, bad han om 20 ekstra brochurer, så den kunne blive gennemgået ved næste lærermøde.“

Det er en fordel at vi holder os i kontakt med repræsentanter for det offentlige, så de ved hvad vores arbejde går ud på. Det har vore brødre i Mexico gjort. De har, i tillid til Jehovas ledelse, afsat publikationer til folk i forskellige områder af forvaltningen. Det har givet nyttige resultater.

Oplysning til læger, jurister og socialudvalg

Da afdelingen Hospital Information Services (HIS) blev oprettet i 1988, fik den også til opgave at undervise — ganske vist en speciel form for undervisning. Allerførst blev nogle udvalgte ældstebrødre uddannet til at aflægge besøg på større sygehuse for at forelægge læger og administratorer de muligheder der er for at behandle Jehovas vidner uden brug af blod. Ældstebrødrene blev også oplært til at hjælpe deres trosfæller når disse står over for vanskelige situationer i forbindelse med lægebehandling. De kan hjælpe enten ved at tale med lægerne om brugbare alternativer, eller ved at oplyse det syge Jehovas vidne om de forskellige metoder og produkter der kan anvendes, sådan at patienten selv kan træffe en beslutning. I øjeblikket er der jorden over 6465 ældste som er oplært til at tjene i sådanne kontaktudvalg til hospitaler.

 Kontaktudvalgene har fremlagt vort syn på sagen over for alle verdens førende sygehuse. De fleste læger og sygehusansatte har udtrykt påskønnelse af den indsats der her er gjort for at give dem oplysning og komme dem i møde. Før i tiden kunne ubehagelige konfrontationer forekomme. Mange læger har slet ikke været klar over hvor mange alternativer der er til blodtransfusion.

For at gøre lægerne bekendt med alternativerne, og for at understøtte de oplysninger vore kontaktudvalg fremlægger, kan udvalgsmedlemmerne tilbyde store mængder stof fra lægelitteratur som viser hvordan dygtige læger i mange år har opnået gode resultater uden brug af blod. Tykke indbundne bind med sådanne artikler er nu kommet ind i mange af verdens store biblioteker med lægelitteratur. Desuden fører HIS i Brooklyn en fortegnelse over tidsskriftartikler der kan bruges i besvarelsen af nødopkald fra hele verden.

Hvad har hele dette undervisningsprogram ført til? I mange lande oplever vi nu så godt som aldrig mere at læger prøver at tvinge voksne Jehovas vidner til at modtage blod. På de fleste sygehuse bliver vi modtaget med venlighed og samarbejdsvilje. En ledende medarbejder ved sundhedsvæsenet i Chile har sagt: „For nogle år siden virkede det som om jeres syn på tingene var helt og holdent dogmatisk, men tiden har vist at der er videnskabeligt hold i jeres standpunkt. . . . Jeres internationale netværk fungerer langt bedre end vores.“

Der er nu over 58.900 læger og kirurger jorden over som er villige til at behandle Jehovas vidner uden at insistere på brug af blod. På 102 sygehuse i verden har man inden for de eksisterende systemer sat særlige programmer i gang til  ’blodløs’ kirurgi og lægebehandling, så man kan tage sig af Jehovas vidner og andre som ikke ønsker blodtransfusion. Disse to udviklinger muliggør endnu en service som vore kontaktudvalg kan tilbyde læger: Gratis indhentning af råd og vejledning fra disse erfarne specialister og/eller sygehuse, til løsning af helbredsproblemer uden brug af blod.

Hovedparten af de problemer der endnu ikke er løst, drejer sig om børn, især nyfødte. Derfor afholdes der en ny runde af seminarer, denne gang for at oplære kontaktudvalgenes medlemmer til at fremlægge vort standpunkt for jurister, medlemmer af socialudvalg, familierådgivere og alle andre der er inddraget i en beslutning om at fratage forældre myndigheden over børn med henblik på at give blodtransfusion. Disse mennesker må hjælpes til at forstå at blod ikke er den eneste mulige behandling. Seminarer om dette spørgsmål har nu været afholdt i USA, Vesteuropa og Stillehavsområdet.

Når vort standpunkt fremholdes for jurister, socialudvalg og andre, får de overrakt en særligt fremstillet håndbog med titlen Family Care and Medical Management for Jehovah’s Witnesses (findes ikke på dansk). Det er en smuk manual med beskrivelse af den støtte der ydes af vores netværk bestående af de ældste, kontaktudvalgene, Hospitalinformationen på afdelingskontorerne, og HIS i Brooklyn. Bindet indeholder også stof om etisk/juridiske aspekter samt artikler fra respekterede lægetidsskrifter der viser hvor meget der kan gøres for at behandle børn uden brug af blod. Jurister, medlemmer af socialudvalg og andre får oplysninger som hjælper dem til at se at Jehovas vidner ikke er fanatikere der vil gøre deres børn til martyrer ved at nægte dem al lægebehandling. Det egentlige spørgsmål er om kærlige  forældre har ret til at vælge hvilken lægebehandling der skal gives.

En amerikansk juraprofessor har udtalt: „Jehovas Vidners kontaktudvalg og deres jurister har ved en formidabel indsats formået at ændre domstolenes og lægestandens betragtningsmåde. I begyndelsen var de fleste af de afgørelser der gik Jehovas Vidner imod, baseret på fordom mod Vidnernes tro og på tillid til den amerikanske lægestands ufejlbarlighed. Men Jehovas Vidner har vendt tendensen i fortolkningen af loven; det har de opnået ved at åbne lægers og dommeres øjne for lødigheden af Jehovas Vidners opfattelser og oplyse dem om det massive overforbrug der har været af blodtransfusioner.“

Vor opgave er selvfølgelig ikke primært at undervise andre i jura og lægebehandling. Men det oplysningsprogram vi gennemfører har betydet meget for at befæste vores stilling når vi vil holde fast ved lydigheden mod Guds bud angående blod. — Apg. 15:28, 29.

Presserende behov — nye bygninger

Tempoet i vort bibelundervisningsarbejde øges; antallet af forkyndere stiger. Derfor er der et stadig større behov for nye bygninger — rigssale, stævnehaller, undervisningslokaler og afdelingskontorer.

I tjenesteåret 1995 er der jorden over blevet bygget hundreder af nye rigssale, hvoraf mange er blevet betalt med de kærlige ’bidrag til vort verdensomspændende arbejde’. (2 Kor. 8:14, 15) Her skal vi blot nævne nogle få eksempler. I Ukraine blev der bygget 30 nye rigssale. I Tjekkiet, hvor der for seks år siden slet ikke var nogen rigssale, er der nu 35. I Tyskland blev der sidste år bygget 58 nye, deriblandt 15 i det tidligere Østtyskland. Der blev opført en ny rigssal  i en landsby i Grækenland som kun har 600 indbyggere men to menigheder af Jehovas Vidner med i alt 128 forkyndere. Over en periode på 18 måneder er der i Polen blevet bygget og indviet 81 nye rigssale. Men der er brug for flere. Nogle steder i Polen plukker brødrene bær, eller de lejer et stykke jord som de dyrker, for at kunne sælge det indhøstede og en dag have penge nok til en ny rigssal. I Sydafrika er der blevet opført 40 nye rigssale i årets løb. I Sydafrikas landdistrikter, hvor midlerne er få, sker det at brødre sælger noget af deres kvæg for at kunne købe cement, mens andre indkøber mursten, tagmateriale og så videre. På denne måde, og med hjælp fra det regionale byggehold, kan der snart opføres en rigssal.

De 40 forkyndere i Brewerville i Liberia havde stærkt brug for en ordentlig rigssal. De havde kun en slags halvtag (en såkaldt „palaverhytte“), og de fleste af de 150 der plejede at komme, måtte stå udenfor, udsat for sol og regn. Med økonomisk hjælp fra kærlige brødre i andre lande fik de skaffet de nødvendige materialer. De støbte selv betonblokkene og byggede en nydelig rigssal, der er et vidnesbyrd for alle i området. I Edgware i England har man bygget et kompleks med tre rigssale; væggene kan køres til side sådan at der opstår en stævnehal med plads til 800. Her vil man afholde fremmedsprogede stævner.

Antallet af stævnehaller stiger stadig. I England blev der indviet endnu en stævnehal, efter ti års forhandlinger og arbejde. Der blev indviet yderligere to i Italien, og to i Republikken Korea. Spanien fik sin femte stævnehal, og Brasilien fik sin femtende. Også Elfenbenskysten og Sri Lanka fik en stævnehal. Og jorden over er endnu flere under opførelse.

 Foruden det byggeri der udføres ved hovedkontoret i USA, blev der i det forløbne år arbejdet med at forbedre eller nyopføre afdelingskontorer i 54 lande. Nogle steder var man kun ved at begynde, andre steder gjorde man arbejdet færdigt. Vore brødre i de følgende seks lande havde den glæde at opleve indvielsen af nye betelbygninger i det forløbne tjenesteår:

Republikken Korea. Vort koreanske afdelingskontor ligger i Kongdo, 67 kilometer syd for Seoul. Siden det i 1982 blev flyttet hertil, har det fire gange været nødvendigt at udvide det. Den seneste udvidelse har næsten fordoblet størrelsen. De nye bygninger blev indviet den 8. oktober 1994, da Lloyd Barry fra Det Styrende Råd holdt talen „Glæd dig sammen med den store Bygmester!“ Og Jehovas vidner i Korea glæder sig i sandhed over at Gud så tydeligt velsigner deres tjeneste.

Sandhedens første sædekorn blev sået i Korea før den første verdenskrig. For 13 år siden, da afdelingskontoret blev flyttet til Kongdo, var det højeste antal forkyndere 30.237. Men i august 1994 nåede man et højdepunkt på 77.542, hvoraf 40 procent var i pionertjenesten!

Der var brug for mere plads på afdelingskontoret. Hvad blev der tilføjet? En helt ny kontorbygning med god plads til tjenesteafdeling, Hospitalinformation, korrespondancekontor, regnskabskontor og oversættelse. Der er også skabt nye omgivelser til faktorkontoret, elektronik-, computer- og MEPS-afdelingen samt den grafiske afdeling. Selve trykkeriet har fået større etageareal. Betelhjemmet har fået 56 nye værelser, et nyt køkken, en dejlig spisestue, et nyt lokale til sygeafdelingen, et nyt bibliotek og et nyt vaskeri. Der er også en smuk og behagelig ny rigssal.

 Dagen efter indvielsen blev der holdt et særligt møde i en sportshal i Suwon, hvor broder Barry igen holdt foredrag. Tretten andre steder i landet lyttede man med, så tilhørertallet i alt kom op på 95.883. Det står klart at der stadig er mange i Korea som er ivrige efter at lære Jehovas veje at kende, så de kan gå på hans stier.

Taiwan. Den følgende weekend, den 15. oktober, blev der indviet et nyt afdelingskontor på Taiwan, den store ø der ligger knap 150 kilometer fra Kinas kyst. Også her foretog broder Barry indvielsen. Det var 42 år siden han første gang havde besøgt Taiwan; dengang var der kun en håndfuld Jehovas vidner, hovedsagelig fra amis-stammen.

Byggeriet blev udført af både lokale forkyndere og brødre fra andre lande. Hele 50 procent af de lokale Jehovas vidner har på et eller andet tidspunkt været med i byggeriet. Nogle kørte op til ni timer i bus hver vej for at være med. Et hold på otte amis-søstre var med til at lægge græstørv på plænen uden for spisesalen; den yngste af dem var 60 år gammel, og den ældste var 84! Dette team begyndte klokken halv fem om morgenen. De ville være begyndt klokken fire, men da var det for mørkt. Lige så nidkære er de i forkyndelsen.

Ved indvielsen fortalte Cyril Charles, som er udgået fra Gilead og nu bor i Hongkong, om dengang han i 1949, som 28-årig, begyndte at tjene på Taiwan. Han levede sammen med amis-folkene og havde hverken strøm eller rindende vand, ikke engang en madras. Men amis-stammen viste stor kærlighed til sandheden fra Bibelen. Da broder Charles skulle oplære nogle få af dem til at gå fra hus til hus, ville alle være med. Mens de var på vej ud i distriktet var der 70 som stødte til sydfra, og 70 andre kom nordfra for at være med. Snart var der 100 andre der også sluttede sig til dem.  De ville alle sammen med ham ud fra hus til hus. Siden da er der blevet gjort meget for at oplære dem der oprigtigt ønsker at tjene Jehova.

Da der seks år senere begyndte at ankomme flere hold af missionærer, tog man fat på at forkynde blandt kineserne, der udgør en stor del af befolkningen. I anledning af indvielsen havde 26 missionærer som før havde arbejdet i landet, benyttet lejligheden til at besøge Taiwan igen. De var begejstrede — både for at se det nye afdelingskontor og for at se at de mennesker de selv havde oplært, havde hjulpet mange andre til at blive lovprisere af Jehova!

Harvey Logan, der er koordinator for afdelingskontorets udvalg, og hans hustru, Kathleen, er begge udgået fra Gilead. De har tjent i landet siden 1962, og inden for de sidste ti år har de set en vækst på 150 procent.

Ecuador. Måneden efter, i november, blev en stor tilbygning til afdelingskontoret i Ecuador indviet. Stedet ligger knap 25 kilometer fra havnebyen Guayaquil.

 Blot syv år før, i 1987, var afdelingskontoret på dette sted blevet indviet. Men i mellemtiden er antallet af forkyndere steget med 130 procent og bibelstudietallet med 120 procent. I 1987 havde Daniel Sydlik holdt et foredrag for 14.322 på et fodboldstadion. Nu, den 19. november 1994, holdt broder Henschel på samme stadion et opflammende foredrag som blev hørt af 35.992! Ja, det går fremad for den sande tilbedelse i Ecuador, og de udvidede bygninger bliver et udmærket centrum hvorfra undervisningen i at gøre Jehovas vilje vil kunne nå ud til de fjerneste dele af dette land.

Sri Lanka. Vi er nået til januar 1995, og nu er brødrene på Sri Lanka parate til at indvi to smukke nye bygninger ved deres afdelingskontor. Hvilken forandring! Lige siden afdelingskontorets oprettelse i 1953 er man flyttet fra den ene villa til den anden og har haft kontor i soveværelserne! Nu har man omsider nogle bygninger der er til ære for Gud — og den smukt anlagte have vidner i sig selv om vor tro på at Jehova en dag vil gøre hele jorden til et paradis.

Blandt dem der kom til indvielsen, var: Claude Goodman, som havde tjent der i 1930-31; Matilda Rajapakse (født Chapman), som nu er oppe i halvfemserne og har arbejdet sammen med de lokale menigheder i mindst 80 år, nu som almindelig pioner; Douglas King, der var landets anden landstjener (som det hed dengang); David Mercante, der som zonetilsynsmand udsendt af hovedkontoret holdt indvielsestalen; og mange, mange flere.

Sri Lanka er den store ø der ligger sydøst for spidsen af Indien, og her bor 18.000.000 mennesker. En almindelig hilsen på øen er udtrykket „Ayubowan!“ Det betyder  „Måtte du leve længe!“ Blandt Jehovas folk er dette ikke blot en tom hilsen, men et oprigtigt ønske. Og i overensstemmelse med ønsket prøver de at nå ud til alle på Sri Lanka og forkynde for beboerne på deres egne sprog. De nye bygninger vil medvirke til at det bliver muligt.

Betelbyggeriet har i sig selv været lærerigt — ikke alene i forbindelse med byggemetoder men også åndeligt. Projektet førte brødrene på Sri Lanka sammen i nær samhørighed med den verdensomspændende familie af tjenere for Jehova. Ingeniørarbejdet blev udført af brødre fra Amerika og Australien. Brødre fra andre lande brugte mange kræfter på at føre tilsyn med byggeriet og oplære lokale forkyndere til at udføre arbejdet. Materialer og midler kom fra andre afdelingskontorer. De frivillige overvandt med stor tålmodighed sprogskrankerne for at kunne samarbejde indbyrdes. Og alle parter har fået endnu større værdsættelse af Jehovas globale organisation og de åndelige venskabsbånd der får den til at fungere så gnidningsløst.

Surinam. Indvielsen af det nye afdelingskontor i Surinam blev holdt den 12. februar 1995. Men det der førte frem til begivenheden var forbløffende at betragte og en glæde at være med i. Der blev købt en byggegrund godt 15 kilometer vest for byen Paramaribo, og brødre fra mange lande ankom for at være med i byggeriet. Det fik nysgerrige fra hele byen til at komme for at se hvordan folk fra mange nationer kan arbejde sammen i kærlighed. De så forbavsede til mens vore søstre kørte bulldozere og andet tungt udstyr. Skolelærere tog deres klasser med hen for at de skulle se hvad der kan udrettes når alle arbejder enigt sammen. Da arbejdet var færdigt, blev der vist en reportage fra det på begge tv-kanaler i Surinam.

 Ved indvielsen var der brødre til stede fra Holland, Tyskland, Fransk Guyana, Guyana, Curaçao og andre lande. Dominick Piccone var der som zonetilsynsmand og holdt indvielsestalen. Fra det nye kontor vil man endnu bedre kunne koordinere forkyndelsesarbejdet blandt de 400.000 indbyggere i Surinam.

Cameroun. Jehovas vidner i mange lande er ivrigt interesserede i det der sker i Cameroun. Og nogle af dem var til stede den 1. april 1995 — fra Benin, Canada, Frankrig, Gabon, Nigeria og USA — da de fire toetages bygninger, som tilsammen udgør det nye afdelingskontor i Bonaberi ved Douala, blev indviet. Blandt gæsterne var syv der havde tjent som missionærer i Cameroun i slutningen af 1950’erne og i 1960’erne. Indvielsestalen blev holdt af broder Jean-Marie Bockaert fra Frankrig.

I 1948 var der kun 81 aktive forkyndere i Cameroun. Nu er der over 24.000 som giver Gud ære, på trods af at Jehovas vidner i 23 år måtte virke under hårde begrænsninger i dette land. De nye betelbygninger vil givetvis blive en værdifuld hjælp idet Jehovas tjenere søger at nå frem til alle i Cameroun for at indbyde dem til at drage op til Jehovas hus, lære hans veje at kende og gå på hans stier, så de kan komme til at yde ham hellig tjeneste til evig tid i hans nye verden.

Ja, det er et gigantisk bibelundervisningsarbejde der i det forløbne år er blevet udført i hele verden — og dette arbejde vil gå stærkere og stærkere indtil afslutningen for denne onde tingenes ordning. Efter Harmagedon vil nye aspekter blive føjet til, idet milliarder vil blive oprejst fra døden og blive undervist i Jehovas veje. Til den tid vil Jehovas kundskab som aldrig før fylde hele jorden.

[Illustrationer på side 12]

Herover: Bogen „Kundskab der fører til evigt liv“ frigives (Tyskland)

Til venstre: Den nye ’Skolebrochure’ undersøges (Japan)

[Illustrationer på side 13]

Et skuespil ved stævnet understregede at vi må tage os af de trofaste ældre

[Illustrationer på side 13]

I løbet af året blev 338.491 nye disciple døbt

 [Illustrationer på side 20, 21]

Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson, USA

[Illustrationer på side 28, 29]

 Nye betelbygninger indviet:

1. Taiwan

2. Surinam

3. Sri Lanka

4. Ecuador

5. Korea

6. Cameroun