Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1997

JESUS KRISTUS havde fuldendt sin jordiske tjeneste. Han havde oplært sine disciple til at udføre et arbejde som adskilte sig meget fra alt hvad de tidligere havde beskæftiget sig med. De havde set ham tale om Gud og hans hensigt overalt hvor han mødte folk — ved søbredden, på en bjergskråning, langs vejen, hvor der blev handlet, på tempelområdet og i private hjem. Der var ingen tvivl om at han var Jehovas „trofaste og sande vidne“. (Åb. 3:14) Han havde også sendt sine disciple ud to og to for at de kunne få erfaring i dette forkyndelsesarbejde.

Før Jesus steg til himmelen, sagde han til disciplene: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8) Hvilken kolossal opgave! Hvordan kunne de nogen sinde få den udført? Jesus understregede at Jehovas ånd ville være en vigtig faktor.

Med den hellige ånds hjælp gik der ikke lang tid før de havde nået folk i Mesopotamien, Sydeuropa og Nordafrika med deres forkyndelse. Men der skulle ske mere — meget mere! Jesus havde forudsagt at når Guds messianske rige ved afslutningen på tingenes ordning var blevet oprettet i himmelen, ville ’denne gode nyhed om riget blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’. (Matt. 24:14) Kendsgerningerne viser at dette er præcis hvad der sker.

 I det forløbne tjenesteår er der blevet forkyndt om Riget i 233 lande, områder og øgrupper. Rapporten viser at der blev anvendt 1.140.621.714 timer i dette arbejde. Det er femte år i træk at der er blevet anvendt over en milliard timer i denne vigtige gerning.

Der var i gennemsnit 5.167.258 som hver måned var med til at forkynde Guds rige. I løbet af året var der et højdepunkt på 5.413.769 forkyndere. Hver måned var der i gennemsnit 645.509 der deltog i forkyndelsen som pionerer. Som det fremgår af oversigten på side 34-41, er der fortsat fremgang i indsamlingen af symbolske får. Selv om væksten i nogle lande har været mindre end tidligere år, har der i andre lande været en utrolig vækst. Rwanda rapporterer en vækst på 61 procent; Albanien 52 procent. Bosnien-Hercegovina, Letland, Litauen, Makedonien, Moldova og Rusland har alle haft en vækst på over 20 procent.

Redskaber til brug i forkyndelsen

Det vigtigste redskab Jehovas vidner bruger i deres forkyndelse, er Bibelen. De benytter mange bibeloversættelser. Men for at hjælpe folk til at få nøjagtig kundskab om Guds ord lægger de særlig vægt på at udbrede Ny Verden-Oversættelsen. Med årene bliver denne oversættelse tilgængelig på stadig flere sprog. I øjeblikket findes Ny Verden-Oversættelsen (enten De Kristne Græske Skrifter eller hele Bibelen) på 27 sprog (foruden på engelsk braille og portugisisk braille).

 I det forløbne år blev hele Bibelen udgivet på norsk i denne oversættelse. Da meddelelsen herom blev bragt ved områdestævnerne i Norge, resulterede det i tordnende klapsalver og glædestårer. For brødrene i Norge var det årets højdepunkt. Desuden kom der en revideret udgave af Ny Verden-Oversættelsen på fransk i form af ’Studieudgaven’ med fodnoter og tillæg. I stedet for at sætte deres tidligere franske udgave på hylden valgte titusinder af Jehovas vidner i Frankrig at sende disse bibler som en gave til deres brødre og søstre i ti andre lande, nemlig Haiti og lande i Afrika hvor man også taler fransk. Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter blev også udgivet på sesotho og xhosa, og den er desuden blevet oversat til to andre afrikanske sprog. Til dato er der blevet trykt 91.403.319 eksemplarer af Ny Verden-Oversættelsen på forskellige sprog.

Der er også blevet fremstillet andre værdifulde publikationer til brug i forkyndelsen og til personligt studium. I 1996 blev bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv og brochuren Hvad kræver Gud af os? udgivet. Én ting er at skrive sådanne publikationer; noget andet er at få dem ud til mennesker i hele verden. Først må de nødvendigvis oversættes. I løbet af tjenesteåret færdiggjorde man oversættelsen af 206 bøger og 226 brochurer til 164 sprog. Bogen Kundskab der fører til evigt liv (udgivet i  1995) foreligger nu på 119 sprog. Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv findes allerede på 86 sprog. Brochuren Evigt liv på jorden (udgivet i 1982) er blevet trykt på 237 sprog; og den nye brochure, Hvad kræver Gud af os?, findes allerede på 113 sprog og er ved at blive oversat til yderligere 99 sprog.

I årets løb blev der føjet 18 nye sprog til listen over de sprog Vagttårnets Selskab udgiver bibelske publikationer på. De traktater og brochurer der allerede findes på disse sprog, er med til at gøre budskabet om Riget kendt blandt nogle af de mindre sproggrupper i det tidligere Sovjetunionen; det gælder også mange sproggrupper i Sydøstasien, endnu flere i Afrika og nogle i Nord- og Sydamerika. Disse sprog tales af tilsammen 25.000.000 mennesker. Det er utroligt at se den virkning det har på mange af disse mennesker at modtage publikationerne på deres eget modersmål.

 Der bliver også brugt videofilm i vore dages forkyndelse, og vi vil her fortælle hvad der gøres for at fremstille dem. Filmene bruges til at styrke folks tro på Bibelen, til at give grundlæggende bibelundervisning og til at gøre folk bekendt med Jehovas Vidners organisation. Til dato er der blevet fremstillet over 7.000.000 videofilm på 35 sprog. Foruden studierne i USA og de faciliteter der allerede bruges i Danmark og Holland, har man i det forløbne år indrettet en audio/videoafdeling i Japan der skal bruges til de asiatiske sprog.

Bladene Vagttårnet og Vågn op! udkommer naturligvis regelmæssigt. Det kræver en gigantisk, vedvarende arbejdsindsats at udgive bladene. Der ligger et stort forskningsarbejde bag artiklerne der skal skrives, redigeres, udformes og oversættes før de bliver trykt. Vagttårnet udkommer nu på 125 sprog, hvoraf de 113 udkommer samtidigt. Vågn op! udkommer på 80 sprog, hvoraf de 55 udkommer samtidigt. Det er alle anstrengelserne værd, for hovedformålet med at udgive bladene er at gøre folk opmærksomme på det eneste sikre håb for fremtiden, Guds rige. I det forløbne år er disse blade blevet trykt og uddelt i et langt større omfang end nogen sinde før.

I USA steg bladproduktionen i løbet af tjenesteåret med 7,1 procent til 235.981.300 blade. England rapporterer at bladproduktionen i løbet af de sidste to år steg med 34 procent. Nidkære forkyndere i England lægger større vægt på at forkynde i forretningsdistrikt og på gaden, og de glæder sig over den reaktion de møder hos mange af dem de forkynder for.

 Afdelingskontoret i Tyskland har aldrig før trykt så mange bøger og blade som i det forløbne tjenesteår. Antallet af bøger nåede op på næsten 18.500.000, en stigning på 46 procent i forhold til 1995. Bladproduktionen var på over 169.500.000, en forøgelse på 35 procent. Af de 3,7 millioner eksemplarer af hvert nummer af Vagttårnet og Vågn op! der trykkes i Tyskland, er cirka 1,3 millioner eksemplarer på russisk, hvilket bidrager til det store vidnesbyrd der aflægges i denne del af den verdensomspændende arbejdsmark.

I Ukraine spredte man i april 2.073.011 blade til mennesker der hungrer efter sandheden. Det var en 68 procents forøgelse i bladuddelingen på blot tre måneder. På øen Malta var bladuddelingen i maj to og en halv gang større end i samme måned det foregående år. I mange dele af verden har brødrene planlagt at gøre en bestemt dag til en særlig bladdag. Nogle har holdt tre eller fire samlinger den dag og har været begejstrede over resultaterne.

En meget vigtig del af forkyndelsen indebærer at man følger den interesse op man møder. Dette afspejles i at der blev aflagt 421.827.954 genbesøg i løbet af året, og at der hver måned i gennemsnit blev ledet 4.855.030 hjemmebibelstudier. Nogle af disse studier over ’Kundskabsbogen’ foregik flere gange om ugen. En sygeplejerske i Tanzania i Østafrika havde ikke mulighed for at gennemgå et helt kapitel ved hvert studium, men hun studerede hver dag indtil hun var færdig med bogen og var parat til at lade sig døbe. Fra Sibirien i Rusland, hvortil vore brødre engang blev forvist på grund af deres tro, kommer følgende rapport: „Der er så mange der vil have bibelstudium, at brødrene ikke er i stand til at tage sig af dem alle. De må derfor sætte de interesserede på venteliste og bede dem overvære menighedens møder i mellemtiden.“

 En aften man bør mindes

Den vigtigste begivenhed på den kristne kalender er den dag hvor vi mindes Jesu død. I 1996 blev mindehøjtiden afholdt den 2. april efter solnedgang. Mindehøjtiden er først og fremmest den dag hvor ’den lille hjord’, Jesu salvede disciple, nyder symbolerne bestående af brød og vin i lydighed mod den befaling Herren gav den sidste aften af sit liv som menneske. (Luk. 12:32; 1 Kor. 11:23-25) Men ’de andre får’ er også til stede som iagttagere. (Joh. 10:16) De har stor værdsættelse af Kristi genløsningsoffer, for det er dette offer der giver dem mulighed for at opnå evigt liv på jorden som undersåtter under Guds rige. De tilskynder også andre til at overvære mindehøjtiden sammen med dem for at lære om denne storslåede foranstaltning og få større værdsættelse af den. Som følge heraf var der dette år 12.921.933 til stede ved mindehøjtiden, men kun 8757 nød symbolerne.

I de 10.643 menigheder i Mexico var der 1.518.156 til stede. I de 6526 menigheder i Brasilien var der 1.075.039 til stede. I USA nåede man op på 2.024.476. I Cuba kom der 145.337; i Malawi 105.630.

I begyndelsen af marts tilrettelagde man en særlig kampagne i Albanien for at finde frem til interesserede og dernæst træffe forberedelse til at holde mindehøjtiden nogle steder hvor de ville kunne overvære den. Skønt der kun var 15 menigheder og 14 isolerede grupper i landet, holdt man mindehøjtiden 50 steder. I en menighed med 45 forkyndere samledes 400 til mindehøjtiden ét sted, mens 110 samledes det sted hvor man holdt bogstudium. Alene i dette land, hvor 773 forkyndere på det tidspunkt rapporterede, var der 6523 til mindehøjtiden, mere end otte gange så mange som der er forkyndere i landet!

 Stævnet „Sendebud med fred fra Gud“

I alle dele af verden ser Jehovas tjenere frem til deres årlige områdestævner. Hvis det ikke er muligt at samles lokalt, bestræber de sig for at rejse til et andet land for at kunne overvære denne årlige åndelige fest. Den række stævner der begyndte sidste år, havde temaet „Sendebud med fred fra Gud“. Følgende ord af salmisten har vist sig at være sande: „Stor fred har de der elsker din lov.“ — Sl. 119:165.

I mange lande er det nok at holde to eller tre stævner for at alle kan overvære programmet. Men både i USA og i Brasilien var det nødvendigt at holde op mod 190 stævner for at skaffe plads til alle. I Mexico havde man tilrettelagt 181 stævner.

I juli måned blev der holdt et internationalt stævne i Prag i Tjekkiet. Tre medlemmer af Det Styrende Råd talte til de mere end 21.000 tilstedeværende. De fleste kom fra Tjekkiet, men der var også adskillige tusind fra Canada, Japan, Polen, Schweiz, Slovakiet, Tyskland, USA og Østrig. Der blev desuden holdt to internationale stævner i Polen — ét i Łódź og et andet i Warszawa — og de tilstedeværende kunne tydeligt mærke at Jehovas ånd var til stede. I august blev der også holdt to internationale stævner i Tallinn i Estland. De blev overværet af estere, letter, litauere, russere og andre. Der var delegerede fra i alt 15 lande. En lokal avis skrev: „Tallinn er bogstavelig talt fyldt med Jehovas vidners gudsdyrkelse.“ En af stævnedeltagerne sagde: „Det var en lille forsmag på hvordan det vil være i den nye verden.“

Der var også planlagt et internationalt stævne i Bukarest i Rumænien. Men det var den rumænske ortodokse kirke stærkt imod. Overalt i Bukarest kunne man se provokerende plakater. Aviser, tv og radio blev brugt til at puste til ilden. Hoteldirektører blev overtalt til at opsige deres kontrakter. Både myndigheder og stadionledelse gav efter, og kontrakten  på stadion blev opsagt. Gennem alt dette blev brødrene holdt oppe af de inspirerede løfter i Esajas 51:7 og Jeremias 50:34. Men ville det blive muligt at nyde godt af stævneprogrammet?

Da man flere måneder før dette traf forberedelse til at holde et områdestævne i Budapest i Ungarn, havde brødrene ikke planer om at leje det store stadion som de havde benyttet i 1991 da der kom delegerede fra 35 lande. De mente at dette stadion ville være alt for stort denne gang. Ikke desto mindre gav direktøren dem et tilbud der var så fordelagtigt at brødrene alligevel lejede det i den hensigt kun at bruge en del af det. Men da vanskelighederne tog til i Rumænien, gav man afdelingskontoret i Ungarn besked om at planlægge et internationalt stævne i Budapest. Det var derfor meget „heldigt“ at de allerede havde lejet et stadion der kunne rumme så mange. En overskrift i den største aftenavis i Budapest lød: „BUKAREST: NEJ — BUDAPEST: JA. Jehovas Vidner på Nép-stadion.“ Stævnet i Budapest blev overværet af 23.893 fra 12 lande. Med to andre stævner i Ungarn kom det samlede tilhørertal op på 36.326.

I mellemtiden skete der noget i Rumænien. Theodore Jaracz, der er medlem af Det Styrende Råd, fortæller: „Vi kan kun sige at Jehovas himmelvogn var i bevægelse. Den kan til hver en tid ændre hastighed og retning. Problemet er at den jordiske organisation nogle gange har svært ved at holde trit!“ (Ez. 1:4-28) Blot en uge før stævnet ifølge planen skulle afholdes, lykkedes det brødrene at tegne en kontrakt med et stadion i Cluj-Napoca i det nordvestlige Rumænien. Tusinder af delegerede måtte ændre rejseplaner. Der skulle findes logi til 6000. Der var kun få dage at forberede det hele i. Da der blot var to dage til stævnet, fik man lejet endnu en stævneplads, nemlig i Brasov i den østlige del af landet. Det var kun med Jehovas ånds hjælp at det lykkedes at få det hele klar. Hvad  blev resultatet? Stævnet i Cluj-Napoca blev overværet af 22.004; i Brasov kom der 12.862, heriblandt 1056 fra Bulgarien. Der blev i alt døbt 1631.

Inde i Bukarest opfordrede kirken til en protestdemonstration den dag stævnet skulle begynde, men de eneste der dukkede op, var politiet og en ældre mand. Nogle brødre gav dem publikationer og aflagde et godt vidnesbyrd. Som der siges i Jeremias 1:19: „De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig,’ lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig.’“

Kampen for frihed

I det første århundrede mødte apostlene og andre disciple ofte hård modstand. Da det skete i Filippi, der i dag ligger i Grækenland, sørgede apostelen Paulus og hans medarbejdere for at tage sig af sagen på en sådan måde at den gode nyhed blev ’juridisk stadfæstet’. (Fil. 1:7) Med baggrund i dette oprettede Selskabet i 1936 en juridisk afdeling på hovedkontoret. Under ledelse af Det Styrende Råds Udgiverudvalg fortsætter Selskabets juridiske afdeling, der i dag har til huse i Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson, assisteret af juridiske afdelinger på flere andre afdelingskontorer, i dag med at hjælpe Jehovas folk i kampen for religionsfrihed.

Den juridiske kamp for religionsfrihed er en følge af Satans bestræbelser for at standse forkyndelsen af den gode nyhed enten ved frontalangreb eller gennem mere underfundige overgreb på dem der deltager i dette arbejde. (Åb. 12:17) Vores frihed til at adlyde Guds ord om at kristne skal ’afholde sig fra blod’, opdrage deres børn ’i Jehovas tugt og formaning’ og forblive neutrale i verdens politik, er betydningsfulde faktorer i vor kristne tjeneste. Sager af den art er blevet indbragt for domstolene. I tjenesteåret 1996 har vi set mange vidnesbyrd om at Jehova har velsignet vores kamp.

 Efter næsten fem års proces ved de lavere retsinstanser i Japan afsagde højesteret sin første dom vedrørende religionsfrihed i forbindelse med skoleundervisning. Den enstemmige dom der er omtalt i Vagttårnet for 1. november 1996, vil gavne alle Jehovas vidner i Japan.

I USA førte man flere betydningsfulde retssager ved appeldomstolene. I august 1994 skaffede et hospital i Connecticut klokken 3.30 om morgenen en retskendelse der gav lægerne lov til at påtvinge Nelly Vega en blodtransfusion. De hævdede at de var bekymrede for at et barn skulle vokse op uden en mor. Hendes mand og hendes advokat havde gjort opmærksom på at hendes blødning var standset, og at hun selv tydeligt havde givet udtryk for at hun ikke ønskede blod, men dette blev tilsidesat. Den 16. april 1996 afsagde Connecticuts højesteret dom i sagen. Alle dommere var enige om at retskendelsen om at påtvinge hende en blodtransfusion „ifølge sædvaneretten krænkede [søster] Vegas selvbestemmelsesret“. Denne afgørelse kom ikke tidsnok til at hindre transfusionen, men den vil gavne andre. I Florida gav appelretten i sagen mod Tina Harrell både hospitalet og en lavere retsinstans en skarp påtale for at have anfægtet hendes nægtelse af blodtransfusion.

På øen Puerto Rico vandt Jehovas folk endnu en appelsag. Luz Quiles, der var indlagt for at få udført elektiv kirurgi, blev af to sygeplejersker og en læge holdt fast og påtvunget en blodtransfusion imod sit ønske. Det kom der en retssag ud af. Den 1. april 1996 bekræftede San Juans appeldomstol at den ret til religionsfrihed og privatliv som Puerto Ricos grundlov garanterer, afgjort var blevet krænket.

I en retssag om forældremyndighed havde en dommer i USA afgjort at Teresa Palmers treogethalvtårige datter ikke måtte overvære møder eller tage del i forkyndelsen før hun var syv år gammel. Men højesteret i Nebraska har nu fjernet  disse restriktioner. Højesteret i Norge har også afgjort en sag om forældremyndighed til fordel for et af Jehovas vidner. Den 29. marts 1996 gjorde domstolen det klart at afgørelsen om hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden, skal afgøres på baggrund af hvad der er bedst for barnet, ikke på baggrund af en domstols subjektive mening om forældrenes tro. I Belgien afgjorde landsretten i Mons at en 11-årig pige havde ret til og var i stand til selv at afgøre om hun ville følge Jehovas Vidners tro. I en anden sag om forældremyndighed der fandt sted i Tyskland, afviste en domstol i Hamm det argument at Jehovas Vidners religiøse lære ville hindre barnets udvikling. I en sag fra Østrig havde man på vegne af Ingrid Hoffmann indbragt en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her blev der skabt en bemærkelsesværdig juridisk præcedens, og søster Hoffmann har nu forældremyndigheden over sine børn.

I Colombia har Jehovas Vidner for første gang opnået juridisk anerkendelse som trossamfund. Det var et vigtigt skridt, for uden juridisk anerkendelse ville de lovændringer der for nylig har fundet sted, have gjort det umuligt for missionærer at få visum, og Selskabet ville ikke have været fritaget for at betale skat. I et andet tilfælde af lignende vigtighed har Selskabets afdelingskontor i Nicaragua i det forløbne tjenesteår opnået status som International Mission. Der er også gode nyheder fra Tanzania, hvor vi den 5. oktober 1995 opnåede juridisk anerkendelse som „Jehovas Vidners Forening i Tanzania“.

I Brasilien fik en usædvanlig retssag der har varet seks år, et positivt udfald. I november 1990 meddelte Brasiliens Nationale Institut for Samfundsanliggender at de 853 (nu 1150) medlemmer af betelfamilien for fremtiden ikke ville blive betragtet som ordets tjenere og derfor ville være underlagt landets arbejdslove. Dermed begyndte en langvarig juridisk  kamp. Den 7. juni 1996 besluttede den juridiske rådgiver for statsadvokatens kontor i Brasília at medlemmerne af betelfamilien fortsat kunne betragtes som ordets tjenere der frivilligt arbejder på fuldtid.

I forbindelse med kampen for frihed i nyere tid har det været vigtigt at oplyse myndighedspersoner om hvad Jehovas Vidners arbejde og virksomhed indbefatter. I den forbindelse har Vagttårnet for 1. maj 1996 været af stor betydning. Heri blev det forklaret hvad det indebærer at følge Jesu befaling om at ’tilbagebetale kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds’. (Luk. 20:25) Efter at myndighedspersoner i Ukraine havde modtaget dette nummer af Vagttårnet, sagde de til brødrene: „Vi har ofte drøftet dette emne og søgt at forstå jer. Nu har vi læst jeres blad omhyggeligt igennem, og jeres holdning til civil tjeneste er meget klart formuleret.“

Til tider er det nødvendigt at udgive korrigerende oplysninger som reaktion på de smædekampagner fjender af Jehovas Vidner iværksætter. I Frankrig uddelte Jehovas vidner i hele landet i maj og juni 1996 11.000.000 eksemplarer af en firesiders traktat med titlen Jehovas Vidner — Hvad du bør vide, hvilket resulterede i mange positive kommentarer fra offentligheden. Traktaten blev også uddelt i stort omfang på Guadeloupe og Martinique.

I kampen for frihed har det ofte været en hjælp at gøre offentligheden opmærksom på visse forhold. Efter at man i Singapore havde gjort et mislykket forsøg på at værne om vore brødres rettigheder ved at bringe sagen for domstolene, gav Det Styrende Råd tilladelse til at man sendte en særlig firesiders traktat til udvalgte regeringsembedsmænd i hele verden for at informere dem om Singapores uretfærdige behandling af vore brødre. På forsiden af traktaten Religiøs forfølgelse i Singapore var der et billede af en af de „kriminelle“  der blev arresteret for at være i besiddelse af Vagttårnets publikationer. Under billedet af vores trofaste og smilende søster stod der: „Et 71-årigt Jehovas vidne svarer dommeren: ’Jeg er ingen trussel mod denne regering.’ Alligevel blev hun idømt fængselsstraf.“

Vore brødre i Eritrea, der ligger ved Det Røde Hav, har ikke været udsat for mishandling, men som følge af deres neutrale holdning har de mistet deres arbejde, deres boliger og deres sociale goder. Efter at The New York Times havde bragt en artikel der roste Eritreas økonomiske udvikling som en „afrikansk succeshistorie“, gjorde Selskabets juridiske afdeling avisen opmærksom på en underoverskrift i deres artikel der hed ’Jehovas vidner udsættes for repressalier’, og spurgte om det i så fald var rigtigt at kalde landet ’en succeshistorie’. Som svar bragte The New York Times den 7. maj 1996 Selskabets brev, og avisen skrev som overskrift: „Eritrea respekterer ikke menneskerettighederne.“

Som det fremgår af denne rapport, er der mange vidnesbyrd om at Djævelen med alle tænkelige legale og illegale midler forsøger at lægge hindringer i vejen for Jehovas tjeneres virke. Men lad os fortsat ’kæmpe imod ondskabens åndemagter’ som forsøger at afholde menneskeheden fra at høre den gode nyhed om Guds rige. (Ef. 6:10-18) Samtidig med at vi gør dette, er det trøstende at læse apostelen Paulus’ ord i Romerbrevet 8:31: „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“ Svaret er: Ingen der har nogen magt over os, for ingen kan hindre gennemførelsen af Jehovas hensigt.

Villige til at tjene hvor behovet er stort

I det forløbne år er de der har gennemgået Vagttårnets Bibelskole Gilead, blevet sendt ud for at hjælpe med det åndelige høstarbejde i mange frugtbare egne af arbejdsmarken. Der blev sendt ægtepar til 12 lande i Afrika, 8 lande på den vestlige  halvkugle (flest til Mellem- og Sydamerika), 3 lande i Østeuropa og 3 lande i Asien.

Andre pionerer stillede sig til rådighed så de kunne tjene hvor der var behov i deres eget land. I USA var der sidste år 1172 villige pionerer der hjalp med at forkynde i distrikter der ikke hørte ind under nogen menighed. Yderligere 1236 hjalp med at forkynde i distrikter der sjældent bliver gennemarbejdet i de 294 menigheder der havde bedt Selskabet om hjælp.

I England har mange pionerer opdaget at de frugtbare missionærmarker er kommet til dem. Det indbefatter udlændinge der i de senere år er flyttet til landet. Pionerer i England har haft travlt med at lære 28 sprog for at kunne dække dette internationale distrikt.

Skolen for Afdelingskontorernes Udvalg

Da Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson, New York, blev tegnet, projekterede man faciliteter til undervisning af afdelingskontorernes udvalg. Der blev udarbejdet en særlig undervisningsplan med henblik på disse brødre. Den første klasse med 24 elever blev indskrevet fredag den 24. november 1995. Den følgende mandag begyndte undervisningen.

I det forløbne tjenesteår har denne skole haft tre klasser, hver af otte ugers varighed. Brødre fra 60 af Selskabets afdelingskontorer er blevet undervist. Disse afdelingskontorer fører tilsyn med mere end 2.825.000 forkyndere, og i deres tildelte distrikt findes mere end 45 procent af verdens befolkning. Virkningen af skolen er derfor hurtigt nået ud til mange dele af jorden.

Der hviler et tungt ansvar på afdelingskontorernes udvalg. Ifølge det princip Jesus fremsatte i Lukas 12:48b, kræves der mere end sædvanligt af de mænd der under den hellige ånds ledelse er udnævnt til ansvarsopgaver og er blevet ’betroet meget’. Det er derfor gavnligt for dem fra tid til anden at modtage oplæring.

 Hvilke ansvarsopgaver har disse brødre? De skal tage sig af betelfamilien og betelhjemmene. De skal føre tilsyn med kontorarbejde, hvilket indbefatter korrespondance, menighedernes bestilling af publikationer, besvarelse af spørgsmål der har med tjenesten at gøre, samt oversættelse af Selskabets publikationer. Desuden er der trykkerivirksomhed i større eller mindre målestok. De fører tilsyn med forsendelse af publikationer og andet som menighederne bestiller. De fører også tilsyn med det arbejde som menighedsforkynderne, pionererne og missionærerne udfører i forbindelse med at forkynde og gøre disciple. De sørger for at rejsende tilsynsmænd regelmæssigt kan besøge menigheder og isolerede grupper, og de tilrettelægger kreds- og områdestævner.

Alt dette og meget mere der har at gøre med procedurerne på et afdelingskontor og forkyndelsen i distriktet, bliver grundigt behandlet under kurset. En væsentlig del af kurset består i bibelundervisning. Man gennemgår Guds lov og de bibelske principper der har indflydelse på alle sider af den kristnes liv. Hver lørdag formiddag undervises brødrene med henblik på at blive dygtigere som offentlige talere. Erfarne brødre fra hovedkontoret, rejsende tilsynsmænd samt medlemmer af Det Styrende Råd virker som lærere. Om aftenen er der hjemmearbejde og forberedelse af indlæg der skal fremholdes for klassen.

De hustruer der ledsager deres mænd til Patterson, har gavn af samværet og de forskellige arbejdsopgaver de udfører. De ser hvordan arbejdet udføres på Selskabets hovedkontor. Én gang om ugen, sidst på eftermiddagen om fredagen, overværer de sammen med deres mænd et foredrag der holdes i skolens foredragssal, sædvanligvis af et medlem af Det Styrende Råd. Disse åndeligt opbyggende og praktisk anvendelige foredrag har vist sig at være meget opmuntrende og er blevet højt værdsat.

 De som allerede har gennemgået dette kursus, har fundet det forfriskende, stimulerende og meget gavnligt. Eleverne i en af klasserne gav udtryk for deres værdsættelse med følgende ord: „Denne undervisning på Vagttårnets Uddannelsescenter har hjulpet os til at se den storslåede udvikling der sker inden for Jehovas organisation, og den har givet os et større indblik i det verdensomspændende forkyndelses- og undervisningsarbejde der foregår.“ Noget der har gjort et stort indtryk på flere af eleverne, har været ’at se de bestræbelser som Det Styrende Råds medlemmer gør sig for at komme til Patterson fra Brooklyn for at undervise og holde foredrag. Denne opmærksomhed er hjertevarmende og viser noget om at de er stærkt interesserede i Guds folks velfærd i hele verden.’

 Eleverne i den anden klasse gav udtryk for hvad de havde sat sig for, med følgende ord: „Vi er besluttede på at anvende det vi har lært gennem ord og eksempel, på at bevare en international teokratisk organisation der fungerer gnidningsløst, til pris for Jehova Gud og til fremme af åndeligheden blandt hans folk.“ Da den tredje klasse sluttede kurset, opsummerede eleverne hvad de havde lært i de to måneder, med ordene: „Skolen har været til stor åndelig opmuntring og samtidig motiveret os til altid at vise os værdige til at bære det ansvar der er betroet os.“

Fra hver klasse var der nogle som aflagde korte rapporter for betelfamilien på hovedkontoret om Rigets arbejde i deres respektive distrikter. I den anledning var der etableret telefonforbindelse mellem Betel i Brooklyn, Patterson og Wallkill samt Betel i Georgetown i Canada. Oplysningerne og  erfaringerne fra de forskellige dele af verden var et slående vidnesbyrd om at Jehova velsigner sit folks trofaste og nidkære indsats. Rapporterne var også et vidnesbyrd om den selvopofrende kærlighed og enhed i tanke og handling som præger hele brodersamfundet. — 1 Pet. 2:17; 5:9.

Ved tjenesteårets udløb var endnu en klasse ved at blive undervist. Her var der repræsentanter fra 47 af Selskabets afdelingskontorer.

De gavnlige virkninger af Skolen for Udnævnte Tjenere

I det forløbne tjenesteår er der også sket meget i forbindelse med Skolen for Udnævnte Tjenere. Der har været 85 klasser i 30 forskellige lande, og eleverne er kommet fra 62 lande. Læseplanen er blevet ført ajour, og der er blevet oplært flere lærere til at varetage undervisningen i fremtiden.

Efterhånden som Rigets aktiviteter øges fra år til år, bliver der oprettet flere menigheder. Der er derfor behov for stadig flere kvalificerede ældste og menighedstjenere som er villige til at rejse ud og dække dette behov, samt for flere rejsende tilsynsmænd til at besøge menighederne. Skolen for Udnævnte Tjenere er med til at udruste brødre til at dække disse behov.

Afdelingskontoret i Ecuador fortæller at nogle af dem der har gennemgået skolen i dette land, ’tjener hvor der er brug for modne brødre, og andre er blevet sendt ud til isolerede egne hvor der er blevet oprettet nye menigheder’. I Costa Rica „er menighederne blevet åndeligt stærkere fordi disse brødre fører an i alle grene af forkyndelsesarbejdet“. De der har gennemgået skolen i El Salvador, „er eksempler for andre“, og deres oplæring „har gjort dem dygtigere til at undervise“. Fra Mexico, hvor der sidste tjenesteår blev oprettet 466 nye menigheder, rapporteres det at „de brødre der har gennemgået skolen, er meget nyttige i forbindelse med at organisere arbejdet  i menighederne og støtte forkyndelsen“. De menigheder i Polen der har brødre fra skolen iblandt sig, er imponerede over „deres nidkære engagement i forkyndelsen og den støtte de yder i menigheden“.

I Det Fjerne Østen er de brødre fra Malaysia der har modtaget undervisning i Filippinerne, rejst tilbage til deres hjemland, hvor de „samvittighedsfuldt og nidkært udfører deres opgave“. Man har lagt mærke til at de er blevet dygtigere til at holde foredrag. Barbados, Den Dominikanske Republik, Guadeloupe, Haiti, Martinique, Puerto Rico, Trinidad samt Guyana og Fransk Guyana nyder alle godt af brødre der har gennemgået Skolen for Udnævnte Tjenere.

I Bolivia har næsten halvdelen af de rejsende tilsynsmænd gennemgået skolen. Da afdelingskontoret i Filippinerne havde brug for flere kredstilsynsmænd, kunne de bruge nogle af de kvalificerede brødre der havde gennemgået nogle af de første klasser på skolen. Det samme har været tilfældet i andre lande.

Brødrene i de forskellige klasser har givet udtryk for deres dybe værdsættelse af den undervisning de har modtaget. Brødre i Peru siger at kurset ’har hjulpet dem til at forbedre kvaliteten af deres hellige tjeneste’. En klasse i USA stillede spørgsmålet i Salme 116:12: „Hvad skal [vi] give Jehova til gengæld for alle hans velgerninger mod [os]?“ Et uddrag af deres svar lyder: „Vi har besluttet os for at være kærlige og omsorgsfulde hyrder, nidkære evangelieforkyndere og dygtige lærere til gavn for vore brødre.“

Ugifte brødre der har tjent som ældste eller menighedstjenere to år i træk, som er mellem 23 og 50 år, som har et godt helbred, som virkelig ønsker at tjene deres brødre og Rigets interesser hvor som helst der er behov for det, og som på anden vis kvalificerer sig, kan blive indbudt til at gennemgå skolen. I mange lande sætter stadig flere unge brødre sig det mål  at kvalificere sig til skolen. De er et levende vidnesbyrd om at de har taget ordene i Prædikeren 12:1 til sig: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage.“

Byggerier der fremmer den sande tilbedelse

Byggerier er blevet en fremtrædende del af den sande tilbedelse. I 1512 f.v.t. byggede israelitterne under Jehovas ledelse en transportabel teltbolig der skulle anvendes i deres tilbedelse af Jehova. Men det var ikke et mødested hvor de samledes for at modtage undervisning. De samledes i det fri. Omkring tusind år senere blev der bygget mødesteder i form af synagoger. De første kristne mødtes i begyndelsen i private hjem. For at kunne udføre den forkyndergerning og undervisningsopgave som Guds ord har pålagt de sande tilbedere i vor tid, har det imidlertid været nødvendigt at have kontorer og trykkerier samt andre faciliteter, foruden store stævnehaller og mindre rigssale. Det har krævet et storstilet byggeri, og der blev bygget meget i det forløbne år.

I tjenesteåret 1996 byggede Selskabet nye faciliteter eller udvidede allerede eksisterende bygninger til afdelingskontorer eller oversættelseskontorer i 37 lande. Nogle af de større projekter foregik i Australien, Brasilien, Frankrig, Japan, Mexico, Rusland, Spanien, Sydafrika, USA og Venezuela. Man har foretaget det indledende arbejde til byggeprojekter i 22 lande. Desuden hjalp Selskabets arkitekttegnestuer og byggehold med opførelse af rigssale, stævnehaller og missionærhjem i mange dele af verden hvor der har været et særligt behov.

I løbet af året blev der arbejdet på nye stævnehaller i Santa Cruz i Bolivia, Madrid i Spanien og Dakar i Senegal. To stævnehalsprojekter er godt i gang i USA, og yderligere fem er undervejs. Selv om den nye stævnehal i Maputo i Moçambique ikke var helt færdig, blev den i juli anvendt til et områdestævne  som blev overværet af 1938, og til et andet områdestævne i august der blev overværet af 10.040. Man har også indviet en stævnehal i Ouagadougou i Burkina Faso, en i Daloa i Elfenbenskysten samt endnu en i Guatemala. I den stævnehal der er blevet bygget på øen Mauritius i Det Indiske Ocean, har man en overkapacitet der gør den egnet til mindre områdestævner. Den praktiske udformning af den nye stævnehal i Nouméa i Ny Caledonien gør at den kan fungere som tre rigssale der nu bruges af seks menigheder.

Skønt der var en stærkt antireligiøs stemning i Japan som følge af kultrelateret terrorisme, var Jehovas Vidner i stand til at bygge en stævnehal i Tochigi, ikke langt fra kejserens villa. Efter færdiggørelsen fik flere grupper fra forskellige lokale offentlige kontorer en rundvisning i bygningen. De myndighedspersoner der havde taget deres kolleger med, sagde at de gerne ville have at de med egne øjne skulle se at Jehovas Vidner ikke er som andre trossamfund. Hvad er det der gør forskellen? Svaret findes i noget af det som et medlem af Det Styrende Råd, John Barr, sagde ved indvielsen af stævnehallerne i Tochigi og Hokkaido i 1996. Han fremlagde en resolution om at bruge hallerne „til fremme af bibelundervisning samt til oplæring i hvordan man lever i overensstemmelse med de guddommelige principper der findes i Guds ord“.

Mange steder har man i årets løb prioriteret opførelsen af beskedne, men velindrettede rigssale højt. I det område der udgjorde det tidligere Østtyskland, gjorde man 27 rigssale færdige. Indtil videre er der blevet bygget 47 rigssale i Ukraine, og yderligere 56 er under opførelse. I Rusland er der brug for mange flere rigssale. Væksten i antallet af forkyndere i dette land er meget stor, men cirka 85 procent af menighederne under det russiske afdelingskontor har ikke et permanent mødested. I Zimbabwe, hvor der er cirka 800 menigheder, har mange været nødt til at mødes i det fri. Det har  afholdt nogle nyinteresserede fra at overvære møderne. Men med hjælp fra tre regionale byggeudvalg er antallet af rigssale i landet steget til 37. Som følge heraf er der i områder hvor der før kun har været én menighed, nu tre eller fire menigheder som mødes i en rigssal. Der er tydeligvis brug for endnu flere rigssale.

Polen meddeler at der er blevet indviet 64 rigssale i det forløbne år. I Slovakiet har man udført den bedrift at skaffe 95 rigssale, enten ved at nyopføre dem eller ved at renovere allerede eksisterende bygninger. Nogle myndighedspersoner i Slovakiet har været meget samarbejdsvillige. I ét tilfælde erklærede en borgmester imidlertid at så længe han var borgmester, ville Jehovas Vidner aldrig få en rigssal i hans by. Men omkring et halvt år senere blev han fjernet fra sin post, og den nye ledelse omstødte hans beslutning. Vore brødre glædede sig over at erfare Jehovas velsignelse! — Zak. 4:6.

I Togo kom der cirka fire gange så mange til mindehøjtiden som der er forkyndere i landet. Der ledes mere end to bibelstudier pr. forkynder. Også her er der et meget stort behov for rigssale. For at kunne imødekomme dette behov for passende bygninger har Selskabet anskaffet en formpresse så brødrene kan fremstille deres egne mursten, og en anden presse hvormed de kan fremstille tagsten. Den første af disse rigssale er nu opført, og flere er undervejs.

I nogle få tilfælde var det kun muligt at opføre en bygning ved internationalt samarbejde. Det var tilfældet i Popondetta i Papua Ny Guinea, hvor der var behov for både en rigssal og et missionærhjem. Man kan kun komme til Popondetta med fly eller båd, så de fleste materialer måtte sejles dertil. Fra Australien kom der frivillige faglærte byggearbejdere. Lokale Jehovas vidner, også de unge og søstrene, sled i det. Efterhånden som arbejdet skred frem, blev der knyttet stærke  bånd i det internationale brodersamfund. Man sigtede sandet fra en flodseng, hvorefter det blev hældt i spande. Frivillige der dannede en kæde, rakte mindst 27.000 spande sand, cement og vand fra hånd til hånd hen til blandemaskinen. Lidt efter lidt begyndte bygningerne at tage form. Da tiden var inde til at afprøve forstærkeranlægget og lyden af Rigets sange fyldte den åbne rigssal, blev mange dybt rørt og kunne ikke holde tårerne tilbage. Så blev årsteksten sat på plads, og dernæst skiltet der viste at her var Jehovas Vidners rigssal. I juni samledes 362 i denne sal til stævne, hvilket viser at der er udsigt til en stor høst i dette område hvor der i øjeblikket kun er én menighed.

I årets løb blev også trykkerier, kontorer og betelhjem gjort færdige og indviet.

I begyndelsen af tjenesteåret, den 18. september, blev der holdt et usædvanligt indvielsesprogram på hovedkontoret som afspejlede organisationens hastige vækst. Tiden var kommet til at indvi den nye 30-etages beboelsesbygning i Brooklyn. Man fandt det passende samtidig at indvi 22 andre bygninger. Atten af disse er renoverede eller nyopførte boligbygninger som bruges til at huse betelfamilien på hovedkontoret. Desuden var der to bygninger med autoværksteder og to store trykkeribygninger. Det var en hyggelig aften, hvor talerne berettede om hvordan Jehova havde ledet og velsignet det der var blevet udført. Det var ikke blot i Brooklyn man kunne høre programmet, men også på Betel i Patterson, i Wallkill og i Georgetown i Ontario, Canada. Man kan læse yderligere detaljer om begivenheden i Vagttårnet for 15. april 1996.

Der er 5581 faste frivillige medarbejdere på hovedkontoret som alle er medlemmer af Ordenen af Specielle Heltidstjenere og Betelfamilien. I hele verden er der i alt 16.966 medlemmer af betelfamilien der bor i Selskabets bygninger.

 Der blev også holdt indvielsesprogrammer på nogle af Selskabets afdelingskontorer. Den første indvielse fandt sted i Sydamerika.

Paraguay: I de 30 år der er gået siden det første afdelingskontor blev indviet i Paraguay, er antallet af forkyndere i landet vokset fra 500 til over 5000, og det til trods for at arbejdet har været forbudt i 12 år. Der var brug for et nyt afdelingskontor. For at dække dette behov indviede man den 13. januar 1996 et kompleks bestående af syv bygninger der ligger cirka 10 kilometer fra hovedstaden Asunción. Indvielsen blev overværet af mange trofaste tjenere for Jehova, deriblandt missionærer som på et tidspunkt har tjent i Paraguay, og andre gæster fra udlandet.

I sin indvielsestale talte Lloyd Barry fra Det Styrende Råd om alt det som den store Bygmester, Jehova Gud, har frembragt. Folk har brug for at lære ham at kende; det er vores opgave at hjælpe dem. Efter at have understreget at de nye bygninger skulle bruges til at støtte dette arbejde, stillede broder Barry spørgsmålet: „Ønsker I at overgive dem til Jehova?“ Der lød et rungende bifald.

Irland: Det nye afdelingskontor i Irland blev indviet den 4. maj 1996. Den gode nyhed er blevet forkyndt i Irland i mere end 100 år. Men i de sidste ti år har der været særlig stor vækst. Der er nu omkring 4400 forkyndere i 114 menigheder i Irland. For at man kan tage sig af disse, er der blevet bygget et nyt afdelingskontor i smukke, landlige omgivelser cirka 30 kilometer syd for Dublin i udkanten af landsbyen Newcastle, County Wicklow. Komplekset består af tre sammenhængende bygninger der indeholder 20 værelser, moderne kontorer samt køkken og vaskeri, foruden autoværksted og forsendelsesafdeling.

Mange faglærte brødre stillede sig frivilligt til rådighed. Arbejdere fra udlandet fik hjælp af mange lokale brødre og  søstre der villigt gav af sig selv i det der for dem var en ny side af tjenesten for Riget. Hver eneste menighed i Irland medvirkede til at arbejdet kunne gennemføres. Brødre og søstre fra fjerntliggende menigheder tog hjemmefra tidligt om morgenen så de kunne være på byggepladsen klokken 8.00 lørdag morgen, og derefter arbejdede de otte timer med at bygge. Ingen beklagede sig over vejrforholdene eller deres arbejdsopgaver. De udførte villigt det de blev sat til. — Sl. 110:3.

Gerrit Lösch fra Det Styrende Råd holdt indvielsestalen og kom ind på de profetier i Esajas’ Bog som forudsiger at Guds folk vil blive genrejst og brede sig. Jehovas folk i Irland har på mange måder haft en andel i opfyldelsen af disse profetier, og det vil de fortsat have.

Indonesien: Indvielsen af betelhjemmet var et af årets højdepunkter for Jehovas vidner i Indonesien. I betragtning af den ugunstige juridiske status som Jehovas Vidner har i dette land, havde man i mange år knap nok turdet håbe på at det ville blive muligt at opføre et betelhjem. Men især siden 1990 har der været et stort behov for nye bygninger.

 Under Det Styrende Råds kærlige ledelse blev der omsider givet tilladelse til at bygge. Men de lokale brødre havde ikke kendskab til byggeri, så hvordan skulle arbejdet udføres? Med hjælp fra det internationale brodersamfund. Byggekontoret i Brooklyn og Den Regionale Arkitekttegnestue i Australien sørgede for de nødvendige forberedelser. Hen ved 100 frivillige brødre og søstre fra Det Internationale Byggehold stillede den nødvendige ekspertise til rådighed. De oplærte 40 lokale brødre og arbejdede skulder ved skulder med dem i de to år byggeriet varede. Kun med hjælp fra Jehovas ånd var brødrene i stand til at overvinde de mange forskellige hindringer der opstod under byggeprojektet.

Det var derfor en historisk og meget glædelig dag for brødrene da John Barr den 19. juli 1996 indviede de nye bygninger. Blandt de 285 gæster var der 118 repræsentanter fra andre afdelingskontorer, deriblandt tidligere missionærer fra udlandet. Kreds- og områdetilsynsmænd og, naturligvis, de 59 medlemmer af den lokale betelfamilie var også til stede og glædede sig over begivenheden.

 Med deres nye faciliteter kan brødrene bedre betjene de over 12.000 forkyndere i denne del af den verdensomspændende arbejdsmark. De har meget at gøre, for på dette vældige øhavs tusinder af øer bor der næsten 200 millioner som ikke alle har samme sprog; og mange af dem har aldrig hørt budskabet om Riget.

Ved indvielsen glædede brødrene sig over samværet og gensynet. I de følgende to dage overværede de delegerede områdestævnet „Sendebud med fred fra Gud“. Da der var et medlem af Det Styrende Råd til stede og man modtog hilsener og hørte særlige rapporter og erfaringer fra de udenlandske gæster og delegerede, fornemmede man tydeligt den internationale stemning ved stævnet. Ugen med indvielsen var derfor noget ganske særligt for Jehovas folk i Indonesien og en historisk begivenhed for Rigets arbejde i dette land.

Albanien: Forkyndelsen af den gode nyhed i Albanien foregår under tilsyn af det italienske afdelingskontor. Ikke desto mindre har det været en fordel at dække behovet i dette land ved at have et kontor i selve Albanien. Den 12. maj 1996 talte Milton Henschel fra Det Styrende Råd til en forsamling på 1534 i hovedstaden Tirana i forbindelse med indvielsen af de to bygninger der nu tjener som Selskabets kontor og betelhjem i Albanien.

Programmet blev indledt med følgende ord til gæsterne, der kom fra 14 lande: „Vi takker jer for at I er kommet for at overvære indvielsen af vort nye betelhjem sammen med os. Måtte Jehova velsigne jer. Velkommen til Albanien!“ Denne varme velkomst blev fremført på alle de sprog som gæsterne talte.

Under programmet fik man lejlighed til at stifte bekendtskab med nogle der har tjent Jehova trofast i Albanien i mange år, samt nogle der har været der i kortere tid. En af  dem der fortalte erfaringer, var Linda DiGregorio. Hun og hendes mand, Michael, der var missionærer i Den Dominikanske Republik, havde i foråret 1992 planlagt at besøge hans slægtninge i Albanien. Det Styrende Råd bad dem imidlertid udvide deres tredages besøg til to eller tre måneder. „Vi havde planlagt et tredages besøg i Albanien, men det viste sig at landet skulle blive vort nye hjem!“ fortalte hun. Efter at arbejdet blev legaliseret i maj 1992, begyndte man at forkynde frit fra dør til dør. „En varm og gæstfri befolkning begyndte at åbne deres døre og hjerter for Bibelens budskab,“ forklarede Linda. „Vi havde blot nogle få traktater og blade, hverken bibler eller bøger. Men folk reagerede positivt på sandheden. De begyndte at overvære møderne, og nogle er nu blevet døbt!“

Fem måneder senere kom der specialpionerer fra Italien. Andre kom fra Grækenland. Selskabet hjalp dem med et sprogkursus. Men de fysiske forhold var meget vanskelige. Der var sjældent elektricitet, og vandforsyningen var sparsom. Det var vanskeligt at få mad og forsyninger. Hver gang de skulle købe noget, måtte de stå i kø i timevis. De 100 specialpionerer fra udlandet har siden fået hjælp af 15 albanske specialpionerer, og tilsammen betjener de nu 40 større og mindre byer i landet. De modtager en god forsyning af publikationer, deriblandt en halvmånedlig udgave af Vagttårnet på albansk. I august 1996 nåede Albanien sin 40. forkynderrekord i træk med 908 forkyndere — 52 procent flere end året før. Forkynderne var ovenud begejstrede da de sidste år i april kunne byde 6523 velkommen til mindehøjtiden. Der er meget at gøre i dette særdeles frugtbare distrikt.

Dette er blot et lille uddrag af alt det der i det forløbne år er sket på verdensplan. Den hast hvormed arbejdet vokser, er betagende. Det arbejde som Jesus Kristus forudsagde skulle udføres, bliver udført. Under hans ledelse vil det blive fuldført før enden kommer.

[Illustrationer på side 4]

Der er trykt over 90 millioner eksemplarer

[Illustrationer på side 5]

Sidste år blev der oversat bøger og brochurer til 164 sprog

[Illustrationer på side 6]

Trykningen og uddelingen af blade nåede rekordagtige højder

[Illustrationer på side 7]

Der fremstilles nu videofilm på 35 sprog

 [Illustrationer på side 12]

1. Stævnedeltagere i Cluj-Napoca i Rumænien

2, 3. Nogle af de 1631 der blev døbt i Cluj-Napoca og Brasov i Rumænien

4. Begejstrede stævnedeltagere på Nép-stadion i Ungarn

[Illustrationer på side 20, 21]

Skolen for Afdelingskontorernes Udvalg afholdes på Vagttårnets Uddannelsescenter

1. Skolebygning

2. Lærere med elever efter undervisningen

3. Klasseværelse

4. Elever på vej til deres værelse for at studere

5. Gård

6. Beboelsesbygning

7. En elev fortæller erfaringer ved dagsteksten

[Illustrationer på side 29]

1. Afdelingskontoret i Irland

2, 3. . . . og i Paraguay

[Illustrationer på side 30]

1. Afd.kont. i Indonesien

2. Kontoret i Albanien