Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1998

PROFETEN Joel talte om Jehovas dags komme og understregede at det er vigtigt at man fornemmer tidens alvor. Han forklarede desuden hvad der skal til for at overleve, da han skrev: „Da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe.“ — Joel 1:15; 2:1, 28-32.

En sådan Jehovas dag ramte Jerusalem i år 607 f.v.t. da Jehova eksekverede sin dom. Flere år i forvejen havde han advaret indbyggerne i Juda og Jerusalem om at de ville blive krævet til regnskab for deres respektløshed over for ham. De kendte ganske vist hans navn og brugte det, men de søgte ikke oprigtigt til Jehova efter vejledning. De regnede i virkeligheden ikke med at Jehova ville kræve dem til regnskab for det de gjorde. (Neh. 9:26; Zef. 1:4-6, 12) Det ville være en hån mod Jehova hvis de på ulykkens dag råbte til ham og han sagde at han ikke ville høre på dem. (Jer. 11:10, 11) Men da Jerusalem blev ødelagt, blev de der elskede retfærdighed, deriblandt Jeremias, Baruk, Ebed-Melek og Jonadabs sønner, reddet fordi de oprigtigt søgte at behage Gud og gøre det rette.

Apostelen Peter forklarede at Joels profeti også fik en opfyldelse i det første århundrede. Ledet af hellig ånd viste Peter at det der skete på pinsedagen år 33, var en opfyldelse af det Joel havde skrevet vedrørende udgydelsen af Guds ånd før den kommende Jehovas dag. Denne Jehovas dag indtraf i år 70 da Jerusalem blev ødelagt. (Apg. 2:16-21) Omkring 14 år  før skrev apostelen Paulus til de kristne i Rom og citerede fra Joel 2:32. (Rom. 10:13) Hvorfor? For at understrege at Gud behandlede jøder og grækere upartisk. Som profeten havde skrevet, var det muligt for „enhver som påkalder Jehovas navn“ at blive frelst. Men hvorfor måtte de kristne i Rom advares om en ødelæggelse som ville komme over det fjerntliggende Jerusalem? Fordi de skulle holde sig  uden for farezonen. Enhver der tog op til den jødiske påskehøjtid i Jerusalem i år 70, ville være fanget i en fælde når byen blev ødelagt. Næsten fire år forinden havde alle de der gav agt på Guds ord gennem hans søn, forladt denne by, der var viet til undergang. — Luk. 21:20-22.

En langt mere omfattende Jehovas dag er nu umiddelbart forestående. Eksekveringen af Jehovas dom vil nå enhver afkrog af jorden. Men alle, uanset deres nationalitet, race og sprog, har mulighed for at blive frelst hvis de i tro påkalder Jehovas navn og tror på hans søns, Jesu Kristi, sonoffer. (Åb. 7:9, 10) I Romerbrevet 10:14 rejses der imidlertid nogle spørgsmål: „Hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om?“ Jehovas vidner erkender at det haster med at give alle denne mulighed.

I det forløbne tjenesteår, fra september 1996 til og med august 1997, aflagde Jehovas vidner et imponerende vidnesbyrd om Jehova, hans søn og det messianske rige. De rapporterede at de forkyndte offentligt i 232 lande, øer og områder. Rapporten viser at der blev brugt over en milliard timer på denne forkyndelse, faktisk 1.179.735.841 timer! Der blev i gennemsnit ledet 4.552.589 bibelstudier, og et nyt højdepunkt på 375.923 personer blev døbt som et symbol på deres indvielse til Jehova.

Dette verdensomspændende vidnesbyrd er især imponerende i betragtning af hvem der aflægger det. Det er folk af alle  nationer og racer der taler i hundredvis af sprog. Mange kæmper med alvorlige økonomiske problemer, ligesom folk i den verden der omgiver dem, gør. Tusinder lever i lande hvor der er krig. Mange trofaste forkyndere er ramt af alvorlig sygdom. Trods de sindsoprivende begivenheder der har fundet sted i Rwanda, bruger forkynderne i dette land i gennemsnit over 20 timer om måneden i forkyndelsen, pionererne ikke medregnet. Under opstanden i Albanien planlagde forkynderne at forkynde tidligt på dagen før skyderierne begyndte.

Hver måned var der på verdensplan i gennemsnit 5.353.078 der deltog i forkyndelsen af Riget. Et nyt højdepunkt på 5.599.931 deltog på et tidspunkt i løbet af året i forkyndelsen. Dette tal indbefatter en stor hær af pionerer — i gennemsnit 706.270 hver måned. Det er flere end nogen sinde før. Hvad har været medvirkende hertil?

En overvældende reaktion på en særlig indbydelse

I begyndelsen af 1997 lød følgende opfordring: „Ønskes: . . . hjælpepionerer.“ I Rigets Tjeneste blev der givet praktiske forslag til hvordan man kunne planlægge sin tid så man kunne være hjælpepioner. Der blev givet en kraftig tilskyndelse til at være hjælpepioner i en eller flere måneder fra marts til og med maj. Hvert afdelingskontor satte sig et mål: USA 100.000, Filippinerne 20.000, Republikken Korea 10.000, New Zealand 2000 og Liberia 350, for at nævne nogle få.

Hvordan var reaktionen? Der var storslåede vidnesbyrd om at Jehovas tjenere virkelig „møder villigt frem“, som forudsagt i Salme 110:3. I marts oversteg Guadeloupe sit hjælpepionermål med 43 procent; Ecuador med 73 procent. Puerto Rico havde 4173 hjælpepionerer, mere end dobbelt så mange som man havde forventet. Trods de vanskelige økonomiske forhold i Ukraine satte man sig et mål på 5000 hjælpepionerer;  10.365 meldte sig. I USA var der i den tre måneder lange kampagne i alt 251.880 hjælpepionerer, hvilket var 130 procent flere end i den samme periode det foregående år.

Der blev gjort en øget indsats for at være med i denne særlige kampagne. Hvad blev resultatet? Afdelingskontoret i Liberia rapporterer: „Der begyndte virkelig at ske noget i forkyndelsen i den særlige kampagne i marts. Det er et stort offer at være hjælpepioner i dette krigshærgede land, hvor nogle har mistet alle deres materielle ejendele helt op til tre gange. De fleste er hovedsagelig optaget af at sørge for at skaffe familien ét ordentligt, dagligt måltid, der måske består af en skål ris med palmeolie eller noget bulgur. Det forekom usandsynligt at vi ville nå målet på 350 hjælpepionerer, hvilket var omkring 25 procent af det sidste års gennemsnitlige forkyndertal. Men brødrene reagerede positivt og satte deres lid til Jehova, hvilket medførte at vi nåede et nyt højdepunkt på 496 hjælpepionerer i marts! Vi har 150 almindelige pionerer og 29 specialpionerer, hvilket vil sige at hele 42 procent af de forkyndere der rapporterede i marts, var med i en form for pionertjeneste!“

Hvordan gik det i de områder hvor distriktet allerede gennemgås hver uge eller måske oftere? I et område i nærheden af afdelingskontoret i Colombia sagde en mand til en pioner: „Det er ufatteligt. Da jeg gik hen for at tage bussen i Facatativa, blev jeg kontaktet. Nogle har henvendt sig til mig hele dagen — i bussen, overalt. Nu er klokken 20.00 og I er stadig i gang.“ Hvorfor? Fordi Jehovas vidner gerne vil hjælpe folk ind på vejen til livet. Nogle afslår tilbudet, men Jehovas vidner ønsker at være rene for andres blod. — Ez. 3:19; Apg. 20:26, 27.

Marts var også den måned hvor højtiden til minde om Jesu død blev holdt. På hvilken bedre måde kunne man vise sin værdsættelse af dens betydning end ved at have en øget andel  i det arbejde som Guds søn har betroet sine disciple! — Matt. 28:19, 20; Apg. 1:8.

„Bliv ved med at gøre dette“

Jesu Kristi død og opstandelse har haft en magtfuld indflydelse på alle sande kristnes liv. Apostelen Paulus skrev: „Messias’ kærlighed tvinger os . . . Han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham som døde for dem og blev oprejst.“ (2 Kor. 5:14, 15) Den sidste dag i Jesu Kristi liv som menneske indstiftede han en højtid til minde om sin død. Hvert år skulle hans salvede disciple mindes hans offerdød. I lydighed mod Jesu befaling gjorde de dette den 23. marts 1997. (1 Kor. 11:25) Millioner andre samledes med dem som iagttagere. I hele verden var der 14.322.226 der overværede mindehøjtiden, godt og vel en million flere end i 1996. Et storslået vidnesbyrd om Jehovas gunst og velsignelse!

Mange steder var Jehovas vidner meget flittige til at invitere andre til mindehøjtiden. I Togo havde de 19 forkyndere i landsbyen Game Seva den glæde at 820 overværede mindehøjtiden. De 209 forkyndere i menigheden i Aksu i Kasakhstan bød 1080 velkommen til dette særlige møde. I Ekpe i Benin blev de 56 forkyndere meget overraskede over at 1351 mødte op ved denne lejlighed. En gruppe på blot fire forkyndere i Gbapa i Liberia besøgte folk flere gange i løbet af marts måned for at minde dem om vigtigheden af mindehøjtiden. Det resulterede i at 193 i denne landsby overværede mindehøjtiden.

Der reageres på kundskaben der fører til liv

En vigtig del af den kristne tjeneste består i at gøre disciple. Før Jesus vendte tilbage til himmelen, gav han sine disciple befalingen: „Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem, . . . og idet I lærer dem.“ (Matt. 28:19, 20) I overensstemmelse  hermed tilbyder Jehovas vidner i hele verden folk et gratis kursus hvor de personligt bliver undervist i Bibelen. I det forløbne år blev der i gennemsnit ledet 4.552.589 bibelstudier hver måned.

Nogle af disse studier blev holdt med folk der søgte efter sandheden. En mand i Libanon fandt nogle eksemplarer af Vagttårnet og Vågn op! mellem noget affald. Efter at have læst dem og set tilbudet om et gratis hjemmebibelstudium gik han ud for at søge efter Jehovas vidner.

Andre har ikke ment at det havde deres interesse. På Vanuatu i den sydvestlige del af Stillehavet var sønnen til en landsbyhøvding der var ved at lære sandheden at kende, vred på sine forældre fordi de havde forladt den presbyterianske kirke og kom sammen med Jehovas Vidner. En dag fik en pioner imidlertid lejlighed til at tale med sønnen og tilbød at vise ham hvordan et bibelstudium foregår, „bare så han havde prøvet det“. De brugte brochuren Hvad kræver Gud af os? Efter at de havde gennemgået et emne, ønskede den unge mand at studere både en anden gang og en tredje gang. Inden længe studerede han to gange om ugen og overværede møderne.

Når først folk får smag for det, vil de ofte gerne studere flere gange om ugen. Det gjaldt også Lars fra Danmark, der betragtede sig selv som ateist. Efter at have indvilliget i at læse bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? blev han hurtigt overbevist om at der findes en Gud. Siden var han ivrig efter at lære mere — så ivrig at han inden længe ønskede at studere tre gange om ugen i ’Kundskabsbogen’. Tre brødre skiftedes til at lede studiet.

Det er naturligvis ikke nok blot at have kundskab. Man må også gøre Guds vilje. Det medfører at nogle må gøre store forandringer. En ung mand i Indonesien havde så dårlig en opførsel at hans kungfutsianske forældre havde overgivet ham  til myndighederne og betragtede ham som uforbederlig. Men den oprigtige interesse og kærlighed der blev vist ham da han på et tidspunkt overværede Jehovas Vidners møder, fik ham til at ønske at lære Jehova at kende. Efter blot to måneders studium gjorde han store forandringer i sit liv idet han holdt op med at ryge og tage stoffer. Der gik ikke lang tid før han blev forkynder, blev døbt, blev hjælpepioner og dernæst almindelig pioner — alt sammen i løbet af blot 15 måneder!

Som forudsagt i Åbenbaringen 7:9, 10 er der virkelig „en stor skare“ af alle nationer, stammer, folk og tungemål der ønsker at tjene Jehova.

Der vises opfindsomhed for at nå ud til folk

Når Jesus Kristus forkyndte, tog han derhen hvor folk var. Han opsøgte dem i deres hjem, men forkyndte også for fiskere der rensede deres garn, og han forkyndte ved en brønd og i templet i Jerusalem. (Matt. 13:1, 2; 26:55; Luk. 5:1-3; Joh. 4:5-26) Apostelen Paulus forkyndte også offentligt og gik „fra hus til hus“ fordi det var den bedste måde at sikre sig at ingen blev sprunget over. (Apg. 20:20) I dag benytter Jehovas vidner sig af de samme metoder og opsøger folk hvor de er.

Der bliver forkyndt mere ved hjælp af telefonen end nogen sinde. Det gør det muligt for forkyndere at have regelmæssig kontakt med folk der bor i lejligheder hvor der er store sikkerhedsforanstaltninger, i boligblokke der er aflåst, og i indhegnede boligområder. Telefonen bliver også brugt til at nå de hundreder af små isolerede koraløer der udgør Bahamas. Afstanden og de store omkostninger der er forbundet med at tage derud, har altid udgjort en stor hindring. Nu bliver der imidlertid aflagt regelmæssige „besøg“ ved hjælp af telefonen.

En forkynder i Den Dominikanske Republik er glad for at forkynde i lufthavnen. Forkynderen beretter: „Lufthavnsdistriktet er meget specielt. Selv om jeg ikke ejer et pas, kan jeg  tale med folk af mange forskellige nationaliteter. Jeg viser de rejsende nogle spændende artikler som de kan læse i flyet. Jeg henvender mig også til dem der kører rejsende til lufthavnen, eller som venter på passagerer der ankommer. Jeg spreder omkring 30 blade i timen. Nu venter de ansatte i lufthavnen ligefrem på at jeg kommer så de kan få de nyeste blade. Jeg har oprettet et bibelstudium med en af dem.“ Det forløbne år har forkynderne i Den Dominikanske Republik også haft en bod på en national bogmesse, som er en stor begivenhed i dette land. Man fik flere gode samtaler der medførte at der blev oprettet adskillige bibelstudier.

De ældste i en menighed på Taiwan sørgede for at kvalificerede brødre og søstre besøgte de store hospitaler i deres distrikt. To søstre besøgte dialyseafdelingen. Deres mål var at vise venlighed mod de patienter der måtte opholde sig der mange timer ad gangen. Har det medført gode resultater? Da en mand viste nogen interesse, tog søsteren sin mand med så han kunne hilse på patienten. Der blev oprettet et studium, som hver uge foregår på hospitalet. Der gik ikke lang tid før manden regelmæssigt begyndte at overvære menighedens møder.

Nogle forkyndere i Australien har lavet en pakke med publikationer til bedemænd. Pakken indeholder brochurerne Når man mister en man holder af og Er Gud interesseret i os? samt nogle traktater der henvender sig til sørgende. Bedemændene tog godt imod pakkerne. Brødrene besøger dem fra tid til anden for at forsyne dem med flere brochurer og traktater.

I mange lande er antallet af indsatte i fængslerne steget meget. Hvor det er muligt, forkynder Jehovas vidner også for dem. For cirka 15 år siden begyndte forkynderne i São Paulo i Brasilien at besøge et fængsel der har en interneringsanstalt med omkring 6000 indsatte. Her ledes der regelmæssigt 45  bibelstudier. Ni indsatte er nu forkyndere, og de har alle lært sandheden at kende i fængselet. Når de bliver døbt, melder de sig som hjælpepionerer. Nogle af de indsatte leder ugentlige bibelstudier med deres egne familier, og én underviser omkring 30 andre indsatte i at læse og skrive. Det har fået fængselsmyndighederne til at rose det arbejde Jehovas vidner udfører blandt fangerne.

I Sydafrika har to forkyndere besøgt dommere, advokater og kontorpersonale i retsbygningerne. Her mødte de en giftefoged der spurgte dem: „Hvorfor kom I ikke noget før?“ Hun forklarede at hun allerede havde viet over 20 par den formiddag. Hun modtog bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv, og det samme gjorde tre par der sad i hendes kontor. Nu tager brødrene derhen tre gange om ugen og holder et femminutters foredrag for 60 til 100 personer. De forklarer Jehovas syn på ægteskabet og fortæller at der hver fredag i de samme retsbygninger er over 100 ægteskaber der ender i skilsmisse. Derefter tilbyder de bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv, som kan hjælpe disse ægtepar til at få et godt ægteskab.

På vej til en særlig stævnedag rejste et medlem af betelfamilien på Filippinerne med langtursbus. For at adsprede passagererne viser buschaufførerne ofte videofilm. Men på denne bustur spurgte vores broder om han måtte vise en videofilm som han havde taget med. Det gik chaufføren med til. Som følge heraf så 70 passagerer filmen Jehovas Vidner og deres organisation. Der er mange måder hvorpå man kan lade folk høre den gode nyhed.

Glæden ved at forkynde i „urørt distrikt“

Ligesom apostelen Paulus, der fandt glæde ved at forkynde i områder hvor der ikke tidligere var blevet forkyndt, stiller nogle forkyndere i dag sig til rådighed for at arbejde i  „urørt distrikt“ samt i områder hvor der ikke bliver forkyndt regelmæssigt. — Rom. 15:23.

Store landområder i Moldova i Østeuropa er stort set urørt distrikt hvad forkyndelsen af den gode nyhed angår. Men når der så endelig forkyndes i disse områder, viser de sig ofte at bære megen frugt. I januar 1997 forkyndte en menighed i Tighina i to landsbyer i et sådant distrikt. Der blev hurtigt oprettet studier, og ved sommerens områdestævne blev 13 fra disse landsbyer til menighedens store glæde døbt.

En pionersøster i Lima i Peru ville gerne udvide sin tjeneste ved at forkynde i et isoleret distrikt. Hun rejste 15 timer med bus til sin hjemby i Andamarca. Der var ingen forkyndere blandt de 7000 der boede i dette område. Til sin overraskelse fik hun hurtigt et arbejde. Hendes pionermakker sluttede sig derpå til hende. De fandt det forbløffende let at forkynde for læger, ingeniører, arkitekter og andre veluddannede mennesker. Nogle havde stor åndelig hunger. Efter blot et par måneder holdt de regelmæssigt tre af menighedsmøderne, som blev overværet af 15. Mindehøjtiden blev overværet af 66.

Et pionerægtepar der tjener hvor behovet er stort i Guyana, havde strålende resultater allerede før de nåede ud til deres distrikt. Et af de steder de overnattede, forkyndte de for nogle af de lokale landsbyboere. Den næste morgen før afrejsen kom en lille pige hen til deres telt og sagde at hendes mor gerne ville tale med dem. De blev meget overraskede over at møde en kvinde som havde læst Selskabets publikationer i 14 år. Hendes søster havde sendt dem til hende fra USA, og de havde gjort så stort indtryk på familien at den havde meldt sig ud af den katolske kirke selv om den derved var blevet ugleset i lokalsamfundet. Den følgende søndag arrangerede man et møde der blev overværet af 47, deriblandt 23 fra kvindens familie. Senere traf man forberedelse til at fejre mindehøjtiden i  byen, og der kom 66. De der reagerer positivt på opfordringen til at ’komme over til Makedonien og hjælpe’, får store velsignelser. — Apg. 16:9.

Unge der ’lovsynger Jehovas navn’

Det er meget opmuntrende at se hvordan mange unge nidkært tjener Jehova. Opfordringen i Salme 148:7-13 lyder: „Lovsyng Jehova fra jorden, . . . unge mænd og også jomfruer, gamle mænd sammen med drenge. Lad dem lovsynge Jehovas navn, for hans navn alene er ophøjet. Hans værdighed er over jord og himmel.“ Mange tusind tager imod denne indbydelse. De griber lejligheden til at aflægge et godt vidnesbyrd både ved at forkynde og ved deres kristne adfærd.

En undersøgelse blandt forkynderne i Ghana har vist at 12 procent af de over 50.000 forkyndere i landet er mellem 6 og 20 år. Afdelingskontoret i Argentina rapporterer at halvdelen af de 3441 der blev døbt ved den sidste stævnerække, var unge fra 12 år og opefter. De fleste af dem går stadig i skole. De har adgang til et ganske særligt distrikt som det ikke er let for andre at nå. Og det viser sig ofte at være et meget frugtbærende distrikt.

Daniel, en udøbt forkynder på seks år fra Ghana, leder ti bibelstudier, de fleste med hans skolekammerater. En af dem han studerer med, er 19 år, og i marts overværede han mindehøjtiden. Da Daniels lærer sagde noget vildledende om dyrelivets oprindelse, så Daniel en lejlighed til at forkynde. I frikvarteret gik han hen til læreren og fortalte ham høfligt at han havde en brochure der havde flere oplysninger om det de havde talt om. Efter at læreren havde læst brochuren, skrev han et lille brev til Daniels far. Læreren er nu i færd med at tilegne sig den kundskab der fører til evigt liv.

Selv børn der ikke går i skole endnu, men som er blevet oplært af gudfrygtige forældre, kan være med til at forkynde.  Når en mor og hendes datter på fem år kører med undergrundsbanen i Rusland, er det ofte datteren der begynder at tale med andre. Hvis der sidder en ved siden af dem, spørger pigen: „Undskyld frue, ved De at Guds navn er Jehova?“ Svaret er som regel: „Nej.“ Så siger pigen til sin mor: „Mor, vil du ikke nok forklare hende det.“

Nogle af vore unge er meget modige og nidkære forkyndere. Bjarki, der i dag er ti år, har ofte forkyndt for sine skolekammerater på Island. For nylig hævdede de at han ikke var kristen fordi han troede på Jehova og ikke på Gud, som de sagde. Da han forsøgte at forklare hvordan det hang sammen, nægtede de at tro ham. På vejen hjem fra skole bad Bjarki en af drengene fra sin klasse om at tage med ham hjem da han havde noget han gerne ville vise ham. Derhjemme slog Bjarki op i sin bibel på Første Mosebog 2:5, hvor Guds navn findes i en fodnote i den islandske bibel, og han brugte også Ny Verden-Oversættelsen på engelsk for at overbevise sin ven om at Guds navn er Jehova. Dernæst sagde Bjarki: „Nu har du selv set i Bibelen at Guds navn er Jehova, så når drengene i skolen siger at Jehova ikke er Guds navn, kan du fortælle dem at det ikke er rigtigt, for du har selv set det i Bibelen.“ Så Bjarki lærte ikke alene sin ven sandheden; han underviste ham også i hvordan han skulle forkynde.

Nogle elever har haft mulighed for at aflægge et taktfuldt vidnesbyrd i klassen. En ung broder i Libanon holdt et foredrag om Jehovas Vidner for sine klassekammerater. I den forbindelse viste han dem filmen Jehovas Vidner og deres organisation. Da en ung forkynder fra Portugal blev bedt om at skrive en stil om hvad hun havde lavet i påskeferien, skrev hun blandt andet at hun havde overværet mindehøjtiden. Som følge af den interesse det vakte hos læreren, blev der oprettet et bibelstudium med læreren, som i dag er udøbt forkynder.

 Mange unges nidkærhed har fået dem til at melde sig som hjælpepionerer eller som almindelige pionerer. Det gælder for eksempel Marie Rose fra Rwanda. Hun går i skole og slider desuden i det for at hjælpe sin gamle mor, men er samtidig almindelig pioner og leder 15 bibelstudier. I Cameroun var Glory hjælpepioner mens hun gik i skole, selv om ingen i hendes nærmeste familie var Jehovas vidner. Nu er hun almindelig pioner, og tre andre i hendes familie er blevet døbte Jehovas vidner. Glory siger: „Mens jeg gik i skole, viste pionertjenesten sig at være den bedste beskyttelse mod stofmisbrug, umoralitet og vold, noget der er meget udbredt på mange skoler i dag.“

En skole for dem der vælger pionertjenesten

De der har været almindelige pionerer i mindst et år, bliver indbudt til at overvære et særligt kursus. I november 1977 blev de første indbydelser til Pionerskolen sendt ud i USA. I løbet af de sidste 20 år har over 195.000 alene i USA haft glæde af denne skole, deriblandt de 10.345 pionerer der overværede skolen i det forløbne tjenesteår. Hundredtusinder i hele verden har modtaget en tilsvarende undervisning.

Hvad er hensigten med skolen? Den har til formål at hjælpe pionererne til (1) at vandre med Jehova og efterligne Jesus Kristus, (2) at vokse i kærlighed til hele brodersamfundet og (3) at blive dygtigere til at forkynde og undervise så de bliver bedre i stand til at ’skinne som lysspredere i verden’. — Fil. 2:15.

To lærere har sagt at foruden den praktiske undervisning eleverne får i at forkynde, har kurset hjulpet dem til „at finde den rette ligevægt i pionertjenesten og ikke lade noget i denne tingenes ordning distrahere dem“. Som følge heraf er flere blevet hjulpet til at betragte heltidstjenesten som en tilfredsstillende livsform.

 I løbet af de sidste otte år hvor de restriktioner som Jehovas vidner har været underlagt i Østeuropa og Afrika, er blevet fjernet, har man hurtigt sørget for at pionererne i disse områder har kunnet overvære Pionerskolen. Fra Slovenien melder man: „De positive virkninger af skolen er åbenlyse, og kvaliteten af de enkelte pionerers tjeneste er blevet bedre.“ De der overværer skolen, er meget begejstrede, og denne begejstring får ofte andre til at begynde i pionertjenesten. Sådan gik det for eksempel i en menighed i Ungarn, hvor antallet af pionerer voksede fra 5 til 26 efter at nogle havde overværet Pionerskolen.

Høsten er afgjort stor. Der er brug for villige, veloplærte forkyndere i marken. Der er ingen tvivl om at Pionerskolen fortsat vil være med til at dække dette behov.

Ti år med Skolen for Udnævnte Tjenere

Den 1. oktober 1987, omkring ti år efter at Pionerskolen blev oprettet, blev Skolen for Udnævnte Tjenere indviet i Pittsburgh, Pennsylvanien, USA. Ugifte ældste og menighedstjenere der gennemgår denne skole, kan blive bedt om at tjene hvor som helst der er behov i verden. For ti år siden var der 54.911 menigheder i hele verden; i dag er der 85.256. Der er stort behov for kvalificerede mænd til at være hyrder og til at undervise og føre an i det store forkyndelsesarbejde. Skolen for Udnævnte Tjenere oplærer nidkære mænd til at dække disse behov. — 2 Tim. 2:2.

Siden skolen begyndte, er 3698 i Amerika, 1208 i Afrika, 1804 i Asien og på øerne i Stillehavet samt 2295 i Europa blevet undervist. I dag tjener brødre der har gennemgået skolen, i 126 forskellige lande.

Forholdsvis mange af disse brødre kan flere sprog. Deres evner på dette område bliver øjeblikkelig udnyttet, enten i deres eget land, hvor der måske er mange etniske grupper, eller i  andre lande. Andre har lært det sprog der tales i det land de er blevet sendt til.

I hundredvis af disse brødre er specialpionerer der hjælper med at få arbejdet i gang i isolerede områder. Menigheder der mangler ældste og menighedstjenere, har nydt gavn af deres tjeneste. Nogle er blevet sendt ud som kredstilsynsmænd. Nigeria rapporterer for eksempel at 50 brødre fra denne skole nu er rejsende tilsynsmænd i dette land. Cirka det samme antal tjener som kredstilsynsmænd i Mexico, hvor der er blevet oprettet mange nye menigheder. I Filippinerne virker 37 brødre fra denne skole i rejsetjenesten, og 111 er vikarer for kredstilsynsmændene. Nogle af brødrene der har gennemgået skolen, har tekniske færdigheder og er derfor blevet bedt om at tjene på et afdelingskontor.

Skolen har vist sig at være et værdifuldt redskab til at give de brødre der villigt stiller sig til rådighed for at fremme Rigets interesser, en værdifuld oplæring. (Sl. 110:3) Eftersom de har fået betroet større ansvarsopgaver, kræves der mere af dem, men de får også mange velsignelser. — Luk. 12:48b.

’I skal fryde jer for Jehovas ansigt’

I fortidens Israel samledes Jehovas tilbedere regelmæssigt til højtiderne. De der drog op til den årlige løvhyttefest, fik følgende befaling: „I skal fryde jer for Jehova jeres Guds ansigt i syv dage.“ (3 Mos. 23:40) I dag er de årlige områdestævner også en tid med særlig glæde blandt Jehovas folk. Først på tjenesteåret blev områdestævnet med temaet „Sendebud med fred fra Gud“ stadig holdt i nogle lande.

Dette tema var meget passende i det krigshærgede Liberia. Flere uger forud for stævnet kunne man se brødrene i alle byer stolt bære deres reversmærker hvorpå der stod „Sendebud med fred fra Gud“. Jehovas vidner havde fuld ret til at bære et sådant identifikationsmærke. Det liberianske folk ved at Jehovas  vidner i årene med krig har været de eneste der har været de sande sendebud med fred fra Gud. Mens andre trossamfunds medlemmer i tusindvis sluttede sig til de væbnede grupper og bar våben, kunne man overalt se Jehovas vidner med Bibelen i hånden i færd med at forkynde budskabet om fred fra Gud for de krigstrætte liberianere.

I midten af 1997 var stævnerækken „Troen på Guds ord“ i gang. Mange gav udtryk for stor taknemmelighed over skuespillet „Hold dit øje klart“. Andre bemærkede at foredraget „Din tro prøves nu“ var meget betimeligt. Brochuren der blev udgivet, En bog for alle mennesker, er allerede udkommet på 58 sprog. I Polen nåede man stævnets højdepunkt da hele Ny Verden-Oversættelsen på polsk blev frigivet samtidig i Warszawa og Wrocław til stor jubel for de tilstedeværende. Da tilhørerne i Grækenland hørte at den græske udgave af hele Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter var blevet trykt og nu blev frigivet, rejste de sig og brød ud i langvarige klapsalver allerede før taleren havde talt færdig, og mange fældede tårer af glæde og værdsættelse.

Foruden områdestævnerne var der også andre særlige sammenkomster forskellige steder. En af disse fandt sted i november 1996 i forbindelse med indvielsen af det nye afdelingskontor, en ny stævnehal med plads til 3000 og en rigssal i Den Dominikanske Republik. Blandt de tilstedeværende var der mange som havde gennemlevet de ti år med voldsom forfølgelse under diktator Trujillo. Forhenværende missionær Juanita Brandt fortalte at nogle missionærer var blevet i landet, havde fundet arbejde og diskret havde fortsat med at forkynde og opmuntre de lokale forkyndere, hvoraf mange var blevet fængslet og torteret. Da Luis Montás, en slægtning til diktator Trujillo, lærte sandheden at kende, var han kasserer i det politiske parti. Han blev forfulgt og fængslet og var flere gange  døden nær. Men i en alder af 91 år var han til stede ved indvielsen af afdelingskontoret og var lykkelig for at være blandt de 35.678 der overværede det efterfølgende landsstævne.

Et andet særligt møde blev holdt i marts 1997 i forbindelse med udvidelsen af afdelingskontoret i Brasilien. Indvielsesprogrammet blev overværet af forkyndere fra alle 26 brasilianske stater. Der var desuden delegerede fra 24 andre lande og missionærer fra 43 af Gileadskolens klasser som havde tjent i Brasilien. Det hele var meget festligt. Ved et særligt møde der blev holdt den følgende dag, talte Milton Henschel, et medlem af Det Styrende Råd, på Maracanã Stadion i Rio de Janeiro mens store skarer i fire andre byer også hørte programmet. I alt mere end 200.000 overværede programmet. Hans hjertevarmende tema, „Jehova elsker de unge“, var hentet fra Prædikerens Bog, kapitel 12. Han opfordrede de unge til at ’tjene Jehova helt og fuldt og være med i pionertjenesten før de dårlige dage kommer’.

Senere samme måned blev en ny stævnehal med plads til 9400 indviet i Cañuelas i Argentina. Denne hal vil blive brugt til kreds- og områdestævner for dem der bor i og i nærheden af Argentinas hovedstad. Indvielsesprogrammet indbefattede en spændende beretning om Jehovas Vidners virksomhed i Argentina, hvor den teokratiske vækst fortsatte under de 33 år med forbud og restriktioner. Dagen efter indvielsen blev der holdt et møde på det store River Plate Stadion i Buenos Aires. Stadionet blev fyldt til bristepunktet, og brødrene strømmede derfor ind på selve grønsværen. Der var over 71.800 til stede. Nogle havde rejst langt. En stopfyldt bus havde tilbagelagt  3100 kilometer fra Patagonien. Der kom i alt 1200 busser til River Plate Stadion fra forskellige dele af landet.

Carey Barber, 91 år og medlem af Det Styrende Råd, talte ved disse sammenkomster. Ved indvielsen gav han en kraftig tilskyndelse til regelmæssig bibellæsning og sagde: „Brødre og søstre, læser vi alle i Bibelen hver dag? Der er mange der hævder at de har for travlt til at læse i Bibelen hver dag; men de har tilsyneladende tid til at indtage tre gode måltider hver dag, og det ser man tydeligt, ikke sandt? Hvis de læste i Bibelen hver dag, ville det også tydeligt kunne ses, tror I ikke?“ Da han den næste dag på stadion talte over temaet „Hvordan man modstår denne verdens ånd“, blev foredraget gentagne gange afbrudt af bifald fra et begejstret og opmærksomt publikum. Han opmuntrede alle til at fortsætte med at gøre fremskridt i det der er godt og ret, men lod også forstå at vi har brug for Jehovas hjælp, hans ånd, hvis det skal lykkes for os. Broder Barber understregede betydningen af at „afvise verdens dårlige sprog og umoralske adfærd“. Dernæst gav han følgende tilskyndelse: „Find glæde og lykke ved at tjene, tilbede og  behage Jehova.“ Dette særlige program gjorde stort indtryk på alle de tilstedeværende.

’Gør teltrebene lange’

I de senere år har der været en forbløffende vækst i antallet af mennesker i hele verden der går op til Jehovas store åndelige hus for at lære hans veje at kende og vandre på dem. (Es. 2:2-4) I løbet af de sidste fem år har 1.593.995 ladet sig døbe som symbol på deres indvielse til Jehova. Der er brug for rigssale hvor de kan mødes for at blive oplært og tilbede Gud. Der er brug for stævnehaller hvor de kan overvære særlige stævnedage samt kreds- og områdestævner. Der er brug for afdelingskontorer og trykkerier for at have faciliteter hvor man kan oversætte bibelske publikationer til de lokale sprog og få dem trykt, og hvor Jehovas Vidners aktivitet kan koordineres for at så mange som muligt får mulighed for at høre budskabet om Riget. Følgende profetiske erklæring er derfor meget aktuel: „Udvid pladsen i dit telt. . . . Hold ikke igen. Gør dine teltreb lange, og gør dine teltpløkke stærke.“ — Es. 54:2.

Hvordan bliver disse faciliteter tilvejebragt? Ved at Jehova velsigner sine vidners forenede indsats. De steder hvor det er muligt, opfører lokale Jehovas vidner selv bygningerne og dækker udgifterne gennem frivillige bidrag. Når der er brug for det — og det er der ofte — træder Jehovas vidner fra andre dele af landet eller fra andre lande hjælpende til. Frivillige  fra fem, ti eller flere lande hjælper til tider med at opføre store afdelingskontorer.

Blandt de projekter der er blevet færdiggjort og indviet i det forløbne tjenesteår, var utallige rigssale, nogle stævnehaller og flere afdelingskontorer. Der blev bygget helt nye afdelingskontorer i Den Dominikanske Republik, Fransk Guyana, Rusland og Sierra Leone, på Jamaica, Madagaskar og Mauritius, foruden at afdelingskontorerne i Argentina, Australien og Brasilien blev udvidet. Hvad er der sket i disse lande som har medført et behov for disse faciliteter?

ARGENTINA: Efter at forbudet mod Jehovas Vidners virksomhed i Argentina blev hævet i 1980, er antallet af forkyndere i landet eksploderet. I 1981 var der 38.869 aktive forkyndere, hvilket var 1 forkynder for hver 717 indbyggere. I dag er der 116.151 forkyndere, hvilket er 1 for hver 281 indbyggere. Det har været nødvendigt at udvide trykkerifaciliteterne adskillige gange. For nylig købte og moderniserede man yderligere to bygninger, og der blev også bygget flere boliger. Alt dette blev føjet til det store afdelingskontor man havde i forvejen.

AUSTRALIEN: Siden afdelingskontoret i 1982 flyttede til sin nuværende adresse i udkanten af Sydney, er antallet af Jehovas vidner i landet steget til 60.946, næsten det dobbelte. Der er blevet oprettet nye afdelinger på kontoret: en regional arkitekttegnestue, en hospitalinformation, en juridisk afdeling med flere. Forsendelsesafdelingen er nu lager for det meste af Stillehavsområdet. For at dække behovet har man udvidet afdelingskontoret i Australien med tre bygninger — en kontorbygning, en servicebygning og en boligfløj.

BRASILIEN: Efter at afdelingskontoret i Cesário Lange blev indviet i 1981, er det blevet tre gange så stort. Hvorfor? Hen ved 338.600 har siden da sluttet sig til Jehovas Vidner i  Brasilien. De har i det forløbne år brugt over 80.300.000 timer på at forkynde den gode nyhed, spredt millioner af bibelske publikationer og i gennemsnit ledet 443.028 hjemmebibelstudier. Den virksomhed der udføres af 6960 menigheder og 340 kredstilsynsmænd, koordineres på dette afdelingskontor.

DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK: Dette land udgør et frugtbart distrikt. De 21.007 forkyndere i Den Dominikanske Republik leder 35.362 hjemmebibelstudier. Der var stort behov for et nyt afdelingskontor for at tage sig af arbejdet her.

FRANSK GUYANA: Engang blev forkyndelsen i dette land hovedsagelig udført af Jehovas vidner der kom fra Guadeloupe og Martinique. I 1990 var der 660 forkyndere som rapporterede, og man oprettede et afdelingskontor. Hvad blev resultatet? I løbet af fem år blev antallet af forkyndere fordoblet. Det går virkelig godt med forkyndelsen af den gode nyhed i dette land, der i det store og hele er dækket af Amazonregnskoven. Der er nu 1 forkynder for hver 100 indbyggere. De 1468 forkyndere leder 2167 bibelstudier, og 5506 overværede mindehøjtiden i 1997, hvilket tyder på at væksten vil fortsætte.

JAMAICA: Den gode nyhed blev første gang forkyndt på Jamaica i 1897, så da det smukke nye afdelingskontor blev indviet i 1997, var det 100 år siden at man begyndte at forkynde i dette land. Bygningskomplekset består af en kontor- og servicebygning, et betelhjem, en stævnehal og en rigssal. Disse faciliteter vil uden tvivl medvirke betydeligt til yderligere vækst i dette land.

MADAGASKAR: Der er blevet udrettet meget på Madagaskar siden Jehovas tjenere første gang besøgte øen i 1925. I de senere år er antallet af forkyndere vokset stærkt. I marts 1997, da 8404 forkyndere tog del i forkyndelsen og ledede 22.321 bibelstudier, overværede 45.300 mindehøjtiden. Det nye  afdelingskontor vil være med til at sørge for den voksende skare tilbedere af Jehova.

MAURITIUS: Der er blevet bygget et smukt nyt afdelingskontor og en åben stævnehal på denne ø i Det Indiske Ocean. Det skyldes at folk på disse øer reagerer positivt på Bibelens skønne indbydelse til at deltage i lovsangen af Jehova. (Es. 42:10) I de sidste otte år er antallet af Jehovas vidner i dette område næsten fordoblet.

SIERRA LEONE: En langvarig borgerkrig og politiske omvæltninger i dette land har fået mange til at længes efter den tryghed som kun Guds rige kan skabe. Under disse forhold var opførelsen af det nye afdelingskontor et stort vidnesbyrd. Byggearbejdere fra forskellige lande stillede deres færdigheder gratis til rådighed, hvilket folk til at begynde med syntes var ufatteligt. Og da man så at hvide udlændinge sammen med lokale forkyndere udførte fysisk arbejde, var det noget folk talte meget om. Det var tydeligt at Jehovas vidner har lært at leve og arbejde sammen i fred og sand broderkærlighed.

RUSLAND: Indvielsen af det nye afdelingskontor i Rusland skabte særlig international opmærksomhed. Der er sket en ganske enestående teokratisk udvikling i denne del af verden. Indvielsen den 21. juni 1997 blev overværet af brødre og søstre fra 42 lande.

I 1972 var der 10.000 Jehovas vidner i hele Sovjetunionen. I 1991, da Jehovas Vidners arbejde omsider blev juridisk anerkendt, var der 49.171 forkyndere der rapporterede i unionens 15 republikker. I maj 1997 var der over 215.000 aktive Jehovas vidner i dette område, og cirka 600.000 havde overværet mindehøjtiden i marts.

Afdelingskontoret i Rusland fører tilsyn med arbejdet i dette land samt i ni af de tidligere republikker. For at koordinere deres virksomhed og oversætte publikationer til dem er  der blevet opført et nyt afdelingskontor omkring 40 kilometer nordvest for Sankt Petersborg, i nærheden af byen Solnetjnoje. Dette kunne lade sig gøre som følge af projektets juridiske registrering under navnet Administrationscenter for Jehovas Vidners Regionale Religiøse Organisation i Den Russiske Føderation. Dette smukke bygningskompleks indbefatter syv boligbygninger med plads til omkring 250, en rigssal og en spisesal der hver har over 500 siddepladser, og en stor kontor- og lagerbygning.

Ved indvielsen holdt Theodore Jaracz fra Det Styrende Råd hovedtalen over temaet „Byg med henblik på fremtiden“. Andre fortalte om den interessante historiske udvikling. På store plancher i receptionen kunne man se fotografier og beretninger der dokumenterede at Jehovas Vidner har været aktive i Rusland i mere end 100 år. Gæsterne kunne se at en mand allerede i 1892, på foranledning af Moskvas ortodokse metropolit, var blevet forvist til det der i dag hedder Kasakhstan, fordi han fortalte andre om det han havde lært af bibelstudenterne (som Jehovas Vidner dengang blev kaldt). De læste om de hundreder af russere der havde lært sandheden fra Bibelen at kende af Jehovas vidner da de under den anden verdenskrig opholdt sig i nazisternes koncentrationslejre. De læste om de tusinder af Jehovas vidner der i 1951, under Stalins diktatur, blev forvist til Sibirien og det russiske Fjernøsten.

Blandt de tilstedeværende ved indvielsen var der mange som havde været mange år i fængsel og i sibiriske fangelejre på grund af deres tro. Kan I forestille jer disse trofaste gamle brødres og søstres glæde og forbløffelse da de blev vist rundt i de smukke bygninger der ligger i en smuk have på 7 hektarer? Mange græd når de genkendte nogle af dem de ikke havde set siden fængselstiden. Det var en stor glæde at opleve hvordan brødre og søstre på den store gårdsplads spontant og  firstemmigt begyndte at synge de Rigets sange som de havde sunget mens de var forvist til Sibirien flere årtier tidligere!

Byggearbejdere fra omkring 20 lande havde arbejdet sammen i over fire år for at bygge dette afdelingskontor. Nogle havde givet afkald på deres hjem og gjort store forandringer i deres liv for at hjælpe deres russiske brødre. Det var med blandede følelser de overværede indvielsen nu hvor de forberedte sig på at rejse videre til andre teokratiske opgaver.

Der er 16.982 frivillige som arbejder på Selskabets hovedkontor og afdelingskontorer i hele verden. Som følge af de forhold de tjener under, tilhører medlemmerne af betelfamilierne Ordenen af Særlige Heltidstjenere.

’Markerne er hvide til høst’

„Løft jeres blik og betragt markerne: de er hvide til høst,“ sagde Jesus. (Joh. 4:35) Disse ord er mere sande end nogen sinde. Siden 1919, da man påbegyndte en verdensomspændende forkyndelseskampagne, er der blevet sået store  mængder „sæd“ i den verdensomspændende mark. Milliarder af bibelske publikationer er blevet uddelt. Man har desuden ført milliarder af samtaler med folk om Jehovas hensigt. Man har benyttet ethvert passende middel for at lade folk høre det vigtige budskab om at Guds rige er det eneste håb for menneskeheden. Nu er tiden inde til høsten.

I Mexico, Mellem- og Sydamerika og på De Caraibiske Øer er der i løbet af de sidste fem år blevet døbt 590.760. I det forløbne år er der desuden i disse områder i gennemsnit blevet ledet 1.858.462 bibelstudier med nogle som gerne vil lære Jehova at kende og tjene ham.

Fra Afrika og de nærliggende øer rapporteres det at der siden 1993 er 274.724 som er blevet indviede og døbte tjenere for Jehova. Mindehøjtiden i disse lande blev overværet af 2.863.594. I Malawi kom der over 125.000. I Angola 160.414. I Den Demokratiske Republik Congo (tidligere Zaire) kom der 574.736. Der er ingen tvivl om at mange flere af disse vil slutte sig til den sande tilbedelse.

Siden Berlinmuren begyndte at blive revet ned i 1989, har 309.589 lært sandheden at kende og er blevet døbt i de lande der før udgjorde Sovjetblokken. Alle disse mennesker er ikke blot villige til at blive oplært af Jehova, men ønsker også at gøre hans vilje.

I Nordamerika og i Europa, hvor Jehovas Vidner har forkyndt i mere end et hundrede år, udgør de store grupper af immigranter en frugtbar mark hvor der kan gøres disciple.

Når Jehovas dag kommer, vil „enhver som påkalder Jehovas navn undslippe“. (Joel 2:32) Det er derfor vigtigt at vi i dag hjælper folk til at lære Jehova at kende, til at stole på ham og til at rette deres liv ind efter hans retfærdige normer! Hvis de tager sådanne skridt, kan de være blandt dem Jehova vil betragte med gunst når hans store og frygtindgydende dag kommer. — Zef. 2:3.

[Illustrationer på side 4, 5]

Apostelen Paulus citerede Joels profeti og understregede vigtigheden af at forkynde

[Illustration på side 20]

Luis Montás, en trofast forkynder

[Illustrationer på side 21]

På River Plate Stadion tilskyndede Carey Barber over 71.800 til at modstå verdens ånd

[Illustration på side 22]

Den nye stævnehal i Cañuelas, Argentina, med plads til 9400

 [Illustrationer på side 27]

(1) Rusland

(2) Argentina

(3) Sierra Leone

(4) Australien

 [Illustrationer på side 28]

(5) Fransk Guyana

(6) Brasilien

(7) Madagaskar

(8) Den Dominikanske Republik

[Illustrationer på side 29]

(9) Mauritius

(10) Jamaica