Højdepunkter fra det forløbne år

I LØBET af år 2000 har Jehovas Vidner rundt om på kloden haft følgende skriftsted hængende på et iøjnefaldende sted i deres rigssale: „Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, . . . men til dem som har tro.“ (Hebr. 10:39) Det der siges i dette skriftsted, er karakteristisk for den indstilling der kendetegner Jehovas Vidner overalt i verden når de udfører deres tjeneste. Mange har ganske vist svært ved at tale med helt fremmede mennesker og kan nogle gange føle sig ret nervøse. Men deres tro på Jehova får dem til at fortsætte med at adlyde hans bud.

Rapporten på side 31 over virksomheden i hele verden viser noget af det de med Jehovas hjælp har udrettet i det tjenesteår  der sluttede den 31. august. Yderligere detaljer kan findes i oversigten på side 32-39. Vi vil heller ikke undlade at omtale de stævner der har været afholdt.

„Ordets gørere“ samledes til stævne

I december 1999 blev alle Jehovas Vidner og interesserede i USA indbudt til at overvære områdestævnet „Ordets gørere“. Det første af disse stævner blev holdt i Long Beach i Californien fra den 19. til 21. maj 2000. Inden denne stævnerække slutter i begyndelsen af 2001, vil der være blevet afholdt flere hundrede stævner i hele verden.

Programmet gjorde opmærksom på at Jehova er en Gud der gør undere. Vi blev tilskyndet til ikke at glemme alle hans gerninger, men at prise ham af hele vort hjerte. (Sl. 9:1; 103:2) Der blev givet praktisk vejledning om familielivet og om hvordan man lærer at leve med en torn i kødet. Vi blev tilskyndet til at gøre en ihærdig indsats for ikke at være glemsomme hørere, men at arbejde på at blive åndeligsindede mennesker. Det er vigtigt at adlyde Guds ord og fortsætte med at fortælle andre om de undere Jehova har gjort. De erfaringer og interview vi lyttede til, understregede den praktiske værdi af det der blev fremholdt, og det var alt sammen noget der rørte os dybt. Et magtfuldt bibelsk skuespil med temaet „Advarende eksempler for vor tid“, styrkede os i vores beslutning om ikke at gøre noget der kunne ødelægge vort forhold til Jehova. Den grundige gennemgang af profetierne i Esajas’ og Zefanias’ Bog var også opbyggende.

Et af de steder hvor der blev holdt stævne, var på Ungarns største stadion, Népstadion. Den første dag kom der over 22.000. De der havde fulgt opfordringen til at være til stede lige fra stævnets begyndelse, vil aldrig fortryde at de gjorde det. Sidst på formiddagen holdt broder Gerrit Lösch  fra Det Styrende Råd et særligt foredrag hvori det blev meddelt at Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter nu kunne fås på ungarsk. Ved andre stævner samme måned blev Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter også udgivet på rumænsk og albansk.

I Albanien tog mange Jehovas Vidner fra hele landet samt fra Kosovo imod indbydelsen til at overvære den første dag ved stævnet i Tirana, selv om der samme måned ville blive holdt flere stævner forskellige steder i landet. Alle jublede da Bibelen på albansk blev udgivet. En ung broder sagde: „At læse denne oversættelse har ikke blot gjort Bibelens budskab mere klart og forståeligt for mig, men har også fået mig til at elske Bibelen mere.“ En søster i tresserne der er almindelig pioner, og som før har været kommunist og medlem af parlamentet, skrev: „Hvor er det vidunderligt! Det er først nu hvor jeg læser denne oversættelse, at jeg virkelig kan værdsætte Bibelens smukke prosa, poesi og smukke beretninger. Man kan meget bedre se de rørende optrin for sig. Når jeg læser hvordan Jesus udførte mirakler og blev hånet og irettesat, rører det mig dybere end nogen sinde!“

 Foruden de gode ting man modtog ved stævnerne i alle lande, glædede de der overværede stævnerne i Tjekkiet sig over at modtage studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen med dens omfattende krydshenvisninger og fodnoter, der vil hjælpe dem i deres omhyggelige studium af Guds ord. Da meddelelsen om udgivelsen blev bragt, rejste mange stævnedeltagere i Prag og Ostrava sig og brød ud i lange klapsalver.

I begyndelsen af tjenesteåret blev områdestævnerne med temaet „Guds profetiske ord“ stadig holdt nogle steder på jorden. Der blev gjort en ihærdig indsats for at nå ud til så mange som muligt med disse vigtige oplysninger, uanset hvor de boede, og hvilket sprog de talte. I Mexico blev der for eksempel holdt 190 områdestævner med temaet „Guds profetiske ord“ med et samlet tilhørertal på 1.073.667. Programmet blev fremført direkte på spansk, engelsk, maya og mexicansk tegnsprog og blev tolket til mazateco, mixe og tzotzil. Sprogbarriererne blev overvundet, og mennesker af alle slags nød gavn af den indsigt Bibelen giver os i alt det vidunderlige Gud har tiltænkt menneskeheden.

Hvordan brødrene klarer sig under vanskelige forhold

I det forløbne tjenesteår blev der igen aflagt et stort vidnesbyrd om Jehova Gud og hans messianske rige. Der blev nået et højdepunkt på 6.035.564 forkyndere. I gennemsnit deltog 805.205 i pionertjenesten. I april kom det samlede pionertal op på 1.418.062! Der blev igen brugt over en milliard timer på at forkynde for andre. Mange deltog i dette arbejde under forhold der satte deres tro på en hård prøve. I alle mulige situationer viste Jehovas Vidner at de ikke ’hører til dem som unddrager sig’.

For eksempel har Den Demokratiske Republik Congo i mange måneder været plaget af krig. I den østlige del af  landet findes der over 30.000 forkyndere som stort set er afskåret fra at have direkte kontakt med afdelingskontoret i Kinshasa. I nogle områder standser soldater ofte civile, deriblandt Jehovas Vidner, for at forhøre og nogle gange slå dem. Men Jehovas Vidner holder ikke op med at forkynde. Der er omkring 50 millioner indbyggere i landet, og de har brug for at høre den gode nyhed. Forkynderne i dette land har i årets løb gennemsnitligt brugt omkring 13 timer i forkyndelsen hver måned.

Brødrene og søstrene i Liberia har også vist en bemærkelsesværdig tro. Ikke alene er de daglig udsat for økonomiske problemer, men de kæmper også med følgerne af sygdomme som malaria og tyfus. Det berører næsten alle, både unge og gamle. Den reaktion der kom på spørgsmålet i Rigets Tjeneste „Kan april 2000 blive vores hidtil bedste måned?“ var et magtfuldt vidnesbyrd om brødrenes tro, deres nidkærhed for Jehova og den kraft hvormed Jehovas ånd virker i deres liv. De nåede et nyt højdepunkt på 3193 forkyndere. I alt 32 procent af forkynderne var enten almindelige pionerer eller hjælpepionerer. Al denne aktivitet resulterede i at antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden, 16.875, oversteg alle forventninger. Rapporten for maj viste at der var 10.164 bibelstudier i landet.

Sri Lankas borgerkrig, der har varet i 19 år, fortsatte med uformindsket styrke. I april måned år 2000 resulterede heftige kampe på den nordlige halvø Jaffna i at titusinder blev fordrevet. Det berørte fem menigheder med 600 forkyndere og interesserede. Forkynderne fandt det nødvendigt at slå sig ned ved deres rigssale og i nærliggende huse der var blevet forladt. Hvordan er det at leve under sådanne forhold? En ældste skrev: „Overalt er der tydelige tegn på fattigdom og underernæring. . . . Brødrene har mistet deres hjem og ejendele.  Der er udlagt landminer overalt. Brødrene har intet arbejde; børnene kan ikke gå i skole. Forholdene er kummerlige. Men takket være Jehovas ånd og den åndelige hjælp brødrene får, kan de holde ud. . . . Vi ser Jehovas hånd, og vi takker ham.“ Disse brødre fortsatte med at holde alle møderne, og det lykkedes dem endog at finde et sikkert sted at holde kredsstævne. Man blev dog nødt til at mødes i mindre grupper end sædvanlig. I stedet for at mindske deres indsats i forkyndelsen, øgede de deres bestræbelser for at fortælle andre om den gode nyhed.

Den økonomiske situation i Ukraine gør at det i nogle områder er meget vanskeligt at komme omkring. Men i nogle år har en søster der er i firserne, og som sætter stor pris på det privilegium det er at tjene Jehova, gået fire timer hver vej for at komme til det distrikt hvor hun forkynder. Hun går også 10 kilometer i bjergene for at komme til møderne.

Jehovas Vidner i Rumænien fortsætter deres virke trods modstand fra gejstlige i den ortodokse kirke. Da brødrene skulle have besøg af zonetilsynsmanden Willy Gournon, lejede de et fodboldstadion i Bukarest, hvor der skulle holdes et særligt foredrag. Imidlertid blev kontrakten annulleret på grund af pres fra det ortodokse patriarkat. Men nogle få dage før det planlagte besøg hjalp en indflydelsesrig person brødrene med at leje den smukke Sala Palatului (Paladshallen), hvor 2184 overværede et foredrag med det betimelige tema „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen“. Mere end 38.000 forkyndere i Rumænien har en prøvet tro og fortsætter uden ophør med at forkynde den gode nyhed. Blandt dem er der i gennemsnit 3569 pionerer, hvoraf de fleste er nødt til at have fuldtidsarbejde.

I Etiopien forsvarer myndighederne den grundlovssikrede religionsfrihed, men gejstligheden opfordrer deres  kirkemedlemmer til at modstå Jehovas Vidner. Forkynderne kan når som helst de går i forkyndelsen, blive udsat for grove verbale overfald. Men det er ikke det hele. Fanatiske personer kan også finde på at slå forkynderne med kæppe og kaste sten efter dem. Ikke desto mindre fortsætter de 6166 Jehovas Vidner faste i troen med at forkynde fredens gode nyhed for de 62 millioner mennesker der bor her i den nordøstlige del af Afrika.

Da Bejoma som 61-årig lærte sandheden at kende, var han analfabet. Han hungrede så meget efter sandheden at han bad om at der kunne blive ledet et bibelstudium med ham hver dag. Han gjorde også en indsats for at lære at læse og skrive så han kunne undervise folk hjemme i hans landsby på Madagaskar. Mens han endnu var udøbt forkynder, vendte han tilbage til sin landsby og begyndte at holde møder. Året efter blev han døbt, og tre år senere meldte han sig som pioner. Men det har ikke været let at forkynde i landsbyen. Der er blevet lagt stort pres på folk der har vist interesse for det han forkyndte. Ved en lejlighed samledes alle landsbyboerne for at få de interesserede til at ændre holdning. Nogle i deres nærmeste familie har forsøgt at skræmme dem ved at gribe til spiritisme. Andre slægtninge har truet med at skyde broder Bejoma hvis han besøger nogle bestemte der viser interesse. Derfor bliver bibelstudiet i stedet holdt i broder Bejomas hjem. Trods al denne modstand fortsætter forkyndelsesarbejdet og mødeaktiviteterne. Da dette blev skrevet, var der fire forkyndere i landsbyen, og omkring 40 overværer møderne.

Yderliggående jødiske religiøse aktivister i Israel organiserer fortsat larmende demonstrationer i protest mod Jehovas Vidners virke i landet. De har fulgt efter forkynderne når de er gået i forkyndelsen fra hus til hus eller i parker, og har skabt  uro for at forstyrre samtalerne med interesserede. Modstanderne har også opsat store fotografier af forkyndere på iøjnefaldende steder for at advare offentligheden mod at tale med Jehovas Vidner. I det forløbne år har de desuden truet arbejdsgivere med at boykotte deres produkter og tjenesteydelser hvis ikke de fyrede alle de ansatte der er Jehovas Vidner. Det har resulteret i at Jehovas Vidner og deres tro har fået megen omtale i aviser og fjernsyn. Med Jehovas velsignelse er antallet af dem der tjener ham i Israel, sidste år øget med 7 procent.

På grund af kampene mellem væbnede grupper i Colombia har det været nødvendigt under ledelse af Det Styrende Råd at udarbejde en særlig traktat på spansk med titlen „I er verdens lys“, som blev uddelt i næsten ti millioner eksemplarer. Denne traktat har gjort det klart at Jehovas Vidner forholder sig neutrale i væbnede konflikter. Den forklarer også at Jehovas Vidner underviser folk i gode moralnormer, underviser i fængslerne, hjælper døve, yder nødhjælp til ofre for naturkatastrofer og giver folk et håb for fremtiden. I Colombia er 107.613 Jehovas Vidner travlt optaget af at forkynde „fredens gode nyhed“. (Ef. 6:14, 15) Traktaten blev både uddelt i menighedernes distrikt og i isolerede områder. To pionerer fra Cauca-departementet bad om at det måtte blive muligt for dem at forkynde for en væbnet gruppe der fandtes i området. Deres bønner blev besvaret da de en dag kom til en by hvor de mødte mange fra denne gruppe. Der blev uddelt mange traktater. Efter at borgmesteren i en by i Chocó-departementet havde læst traktaten, bad han om tilladelse til at den lokale tv-station kunne vise alle Selskabets videofilm.

I mange lande er det nødvendigt at have stor tålmodighed for at få tilladelse til at bygge en rigssal hvor folk kan samles for at studere Guds ord. Men i Kassandra i det nordlige Grækenland var dét at få tilladelsen fra byens tekniske  forvaltning kun begyndelsen til problemerne. Der blev nemlig fremsat trusler mod en entreprenør, firmaer der udlejede entreprenørmaskiner og firmaer der solgte blandet beton og andre byggematerialer, så de trak sig ud af projektet eller nægtede at handle med brødrene. Man nægtede også at slutte bygningen til den kommunale el- og vandforsyning. Den 21. oktober 1999 begyndte kirkeklokker at ringe mens arbejdet på byggepladsen var i gang. En pøbelskare anført af borgmesteren og flere præster, trængte ind på byggepladsen i den hensigt at ødelægge alt. Da man underrettede ministeren for offentlig ro og orden i Athen om situationen, blev Jehovas Vidner forsikret om at der ville blive ydet fuld politibeskyttelse. I løbet af byggeperioden har over 300 politibetjente fra forskellige byer i hele det nordlige Grækenland hjulpet til med at holde ro og orden. Den 30. oktober stod en smuk rigssal færdig til at blive taget i brug. Vore brødre viste afgjort at de ikke hører til „dem som unddrager sig“. Vi håber at udfaldet af denne sag vil gavne opførelsen af rigssale i andre dele af Grækenland.

Det er velkendt at det spændte forhold der i mange år har eksisteret mellem albanere og serbere i Kosovo, i 1999 førte  til en international intervention. Hundredtusinder flygtede i sikkerhed i nabolandene. Efter at mange var vendt tilbage, besøgte Jehovas Vidner fra Albanien, og senere fra Østrig, brødrene i Kosovo. Hvilket syn mødte dem? Ødelæggelser overalt. I vinterens løb var der kun meget begrænset adgang til elektricitet, vand og olie. Der var ofte meget koldt de steder hvor møderne blev holdt, men møderne blev ikke aflyst. Brødre og søstre gav kommentarer og holdt foredrag i skæret fra stearinlys, og det var så koldt at de kunne se deres ånde når de sang Jehovas pris. To huse der tilhørte Jehovas Vidner, var blevet ødelagt, men der blev aflagt et godt vidnesbyrd da brødre og søstre fra Albanien og Italien hjalp med at genopbygge husene. På grund af det etniske had der er blevet oppisket, er det nødvendigt at forkynderne er meget forsigtige når de går i forkyndelsen, men de griber ivrigt enhver mulighed for at forkynde — på markedspladser, på postkontorer, på gaden og i deres nabolag.

I midten af december 1999 blev staten Vargas i Venezuela udsat for den værste naturkatastrofe i landets historie. Efter skybrudsagtig nedbør skred en bjergside bogstavelig talt ned over et tæt bebygget kystområde og dræbte skønsvis 50.000 mennesker og gjorde 400.000 hjemløse. Blandt dem som måtte flygte fra deres huse, var der over 1200 Jehovas Vidner. I betragtning af at de var blevet ramt af en katastrofe, hvordan reagerede de 11 tilbageværende menigheder så i Vargasområdet da der blev opfordret til hjælpepionertjeneste i april? Rapporten viser at 112 meldte sig, hvilket var et gennemsnit på ti pr. menighed. De sluttede sig til de 77 almindelige pionerer der allerede virkede i menighederne.

I Surinam bruger to brødre der ikke er i stand til at gå, trehjulede cykler som de driver frem med hænderne. De er begge pionerer. Den ene er kommet til skade med begge ben;  den anden har fået begge ben amputeret. I regntiden kører de nogle gange fast i mudderet, men de ankommer altid smilende til rigssalen.

Alle menighedens møder er vigtige, men især mindehøjtiden, der i år 2000 blev holdt den 19. april, er et højdepunkt. I landsbyen Awaso på Papua var der 11 interesserede som havde sejlet 17 timer i en lille båd i dårligt vejr for at kunne overvære mindehøjtiden. Efter mindehøjtiden blev tilhørerne dybt bevægede da de hørte om den nidkærhed som disse nyinteresserede havde vist, og den kærlighed de havde til det kristne brodersamfund. „Vi ville gerne fejre højtiden til minde om Kristi død sammen med andre der tilbeder Jehova; rejsen var derfor det hele værd,“ sagde de.

Flere hører den gode nyhed

Apostelen Paulus skrev: „Både over for grækere og over for barbarer, både over for vise og over for uforstandige er jeg forpligtet.“ (Rom. 1:14) Jehova har ved hjælp af genløsningen gjort det muligt for alle slags mennesker at opnå evigt liv. Det fik Paulus kundskab om, og Kristus befalede ham at være apostel for folk fra nationerne. Paulus indså at han var forpligtet til at gøre alt hvad der stod i hans magt for at fortælle andre om den gode nyhed. Og han var nidkær i sin forkyndelse. I vor tid tager „den trofaste og kloge træl“ også befalingen om at forkynde den gode nyhed på hele den beboede jord til et vidnesbyrd meget alvorligt. (Matt. 24:14, 45-47) Hvis folk overalt på jorden skal forstå betydningen af den gode nyhed, har de brug for at høre den eller læse om den på deres eget sprog. Det kræver et omfattende oversættelsesarbejde.

I det forløbne år er Jehovas Vidner begyndt at udgive bibelsk læsestof på 22 nye sprog, der tales af over 31 millioner mennesker. Man har heller ikke glemt den quechua-talende  befolkning i Bolivia og Peru som ikke har lært at læse; de har nu mulighed for at lytte til ’Kundskabsbogen’ på kassettebånd. Jehovas Vidner fremstiller nu bibelsk materiale på 360 sprog.

Sandhederne i Bibelen bliver først og fremmest udbredt gennem bladene Vagttårnet og Vågn op! Alene det at udarbejde fire forskellige blade hver måned på engelsk er en stor opgave. Men at sørge for at bladene udkommer i en månedlig, halvmånedlig eller kvartalsvis udgave på mange sprog, kræver meget mere. Sidste år skulle der udarbejdes 4078 udgaver af bladene. Alene det russiske afdelingskontor oversætter nu Vagttårnet til russisk og syv andre sprog, der tales af 36 millioner mennesker i 13 lande.

Jehovas Vidners Årbog bliver nu udgivet på 31 sprog, og hæftet Undersøg daglig Skrifterne udkommer på 114 sprog. Desuden blev der sidste år oversat 119 andre bøger, 265 brochurer i bladformat, 34 små brochurer og 273 traktater for at udbrede sandheden fra Bibelen. I årets løb blev Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter udgivet på yderligere fire sprog (albansk, ungarsk, rumænsk og shona), og hele Ny Verden-Oversættelsen blev udgivet på xhosa. Der blev desuden produceret 24 videofilm. Selskabet producerer i øjeblikket braille-publikationer på 11 sprog. Skuespillet ved stævnet blev vist ved hjælp af videofilm på amerikansk, brasiliansk, japansk og koreansk tegnsprog. Alt dette gøres for at det livgivende budskab i Guds ord kan nå ud til så mange mennesker som muligt.

Det at forkynde Bibelens budskab for folk der taler kreolsk, er endnu en udfordring. Kreolsk er et sprog der er opstået af en blanding af to eller flere sprog som er blevet forenklet. Det er så blevet hovedsproget for en bestemt befolkningsgruppe og afspejler deres kultur. Folk der taler  kreolsk, kan normalt ikke læse det. Men Jehovas Vidner er lærere, så på Mauritius og Réunion lærer de at læse og skrive det lokale kreolsk for at kunne læse for folk på deres modersmål og lære dem at gøre det samme. Eftersom der ikke findes nogle regler for hvordan man skriver den form for kreolsk der bliver talt på Mauritius og Réunion, har Selskabet udviklet en passende retskrivning. Dernæst blev brochurerne Apply Yourself to Reading and Writing (Læg vægt på at læse og skrive) og Hvad kræver Gud af os? trykt på kreolsk til brug i forkyndelsen. Efter at en søster begyndte at bruge disse brochurer, oprettede hun fem nye bibelstudier. En broder har sagt: „Siden vi er begyndt at bruge disse nye redskaber, er det som om folk der studerer med os, bedre forstår tankerne i Guds ord. Selv om de ikke har særlig let ved at læse kreolsk, får de hurtigt fat i hovedtanken når vi læser for dem.“

Noget andet der har været en hjælp til at nå ud til flere med den gode nyhed, er den forenklede litteraturuddeling. Jehova har velsignet den tro som hans tjenere har vist i denne forbindelse. Man forklarer den frivillige bidragsordning for folk, men kræver ingen penge for publikationerne. I januar 2000 blev ordningen udvidet til de lande hvor den ikke allerede var indført. Afdelingskontoret i Den Centralafrikanske Republik skrev: „Det betyder at alle uanset deres økonomiske situation kan modtage det trykte materiale der er nødvendigt for at de kan blive en af Jesu disciple. Denne ordning værdsættes højt, både af forkynderne og folk i distriktet.“ Indonesien har skrevet følgende: „Nu er brødrene mere opmærksomme på at finde dem der er interesserede i at læse vores litteratur, end dem der er i stand til at betale trykkeomkostningerne.“ Afdelingskontoret i Sydafrika rapporterer: „Bladproduktionen er mere end fordoblet, og på nogle sprog trykkes der fire gange så mange blade! . . . Alt dette viser at  sandhedens sædekorn nu bliver sået mere rigeligt end nogen sinde før. — Matt. 13:3-8.“

Sidste år har man også sendt midlertidige specialpionerer ud til særlige områder i et begrænset stykke tid. Det har gjort det muligt at hjælpe folk der ikke før havde hørt om sandheden. Afdelingskontoret i Elfenbenskysten har rapporteret at dette har medført gode resultater. Nogle myndighedspersoner i de byer hvor pionererne kom til, tog godt imod dem og var ikke meget for at lade dem rejse igen. I Sipilou sørgede viceborgmesteren venligt for at de fik et gratis logi og lod dem endog bruge sin gårdsplads når der skulle holdes møder. Da to pionersøstre der var blevet sendt til Tiemelekro, tog hen for at sige farvel til borgmesteren, svarede han: „Nej! I kan ikke bare sådan tage af sted. . . . Jeg går ud fra at I har fået nye disciple i løbet af de sidste tre måneder. Det var jo derfor I kom til mig for at få et stykke jord så I kunne bygge jeres kirke. Jeg er nu parat til at give jer det stykke jord. Så fortæl mig nu venligst hvem der skal afløse jer!“

Mange Jehovas Vidner har grebet muligheden for at forkynde for folk der måske ellers aldrig ville have hørt om sandheden fra Bibelen. Da en søster på Marshalløerne tog imod et arbejde som lærer på atollen Jaluit, opdagede hun at hun var det eneste Jehovas Vidne på øen. Hun gik nidkært i gang med at forkynde for alle sine naboer og leder nu ni bibelstudier og holder hver uge et møde for gruppen. Da en menighedstjener fra Majuro ankom til øen den 19. april for at holde mindehøjtidsforedraget, var der 175 til stede. Vores søster der bor isoleret, havde inviteret så mange hun kunne til denne vigtige begivenhed. For at hjælpe alle disse til at vokse åndeligt har menighedstjeneren og hans kone nu planer om at flytte til Jaluit for at arbejde sammen med denne søster.

 Der ’tales frimodigt’ for at modvirke fejlinformation

De kristne i det første århundrede var ikke ukendte med kontroverser. Da mange i Ikonium tog imod kristendommen, siges der for eksempel at modstandere „ophidsede folk fra nationerne og påvirkede deres sjæle i en dårlig retning imod brødrene“. I stedet for at trække sig tilbage tilbragte Paulus og Barnabas „en anselig tid med at tale frimodigt i tillid til Jehova“. — Apg. 14:1-7.

I dag fortsætter modstandere med at oppiske en stemning mod Jehovas Vidner. Nogle gange gør de brug af medierne eller søger at fremme deres mål ad andre veje. Som følge heraf har Informationstjenesten i Brooklyn og på mange af Selskabets afdelingskontorer brugt betragtelig tid på at tilvejebringe informationsmateriale der frimodigt bruges til at fortælle redaktører, journalister og andre sandheden om Jehovas Vidner.

I maj år 2000 sørgede Selskabet for at en ny videofilm med titlen Transfusion-Alternative Strategies — Simple, Safe, Effective (Alternative transfusionsstrategier — enkle, sikre og effektive) blev vist på en lægekonference i Genève i Schweiz. Videofilmen indeholder interview med nogle af verdens mest fremtrædende kirurger og viser nogle af de teknikker der benyttes i forbindelse med blodløs kirurgi. Filmen gjorde læger i Europa bekendt med hvilke metoder der kan anvendes når de behandler Jehovas Vidner og andre uden at bruge blod. Læger ved konferencen bestilte straks omkring 300 eksemplarer af videofilmen.

I Belgien blev der udarbejdet en historisk udstilling om brugen af Jehovas navn i bibeloversættelser. Udstillingen pegede på den indsats som tidlige oversættere og trykkere har gjort, for eksempel William Tyndales arbejde, og de hindringer  de måtte overvinde for at gøre Bibelen tilgængelig for offentligheden. Udstillingen blev blandt andet besøgt af elever fra 13 skoler.

Mere end 70.000 besøgte sidste år vandreudstillingen De lilla trekanter i Brasilien. Jehovas Vidner håber at mange mennesker, ligesom det var tilfældet i fortidens Ikonium, ikke vil lade dem der fordrejer kendsgerningerne lukke deres sind, men at de i stedet vil lytte nøgternt til sandhederne fra Bibelen når de hører dem.

’Den gode nyhed stadfæstes juridisk’

I det forløbne år har Jehovas Vidner i forskellige lande fulgt det eksempel apostelen Paulus satte med hensyn til at „forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“. (Fil. 1:7) I lande som Aserbajdsjan, Benin, Rumænien og Sverige var det muligt at få Jehovas Vidner formelt og officielt anerkendt, ikke blot som en forening, men som et trossamfund, hvilket medfører større beskyttelse under love der garanterer religionsfrihed.

I Georgien ved Sortehavet forsøgte modstandere imidlertid at få Jehovas Vidners juridiske anerkendelse omstødt. I en retssag mod et af Jehovas Vidner stimlede nogle ekstremister med tilknytning til den ortodokse kirke sammen ved indgangen til retssalen og forsøgte med magt at hindre alle der nægtede at kysse det trækors de havde medbragt, i at komme ind i retssalen. Religiøse ikoner og trækors blev holdt i vejret under retsmødet, og i pausen blev der brændt votivlys i retssalen. Det kom til voldsepisoder inde i retssalen da ekstremisterne gik løs på advokater, journalister og Jehovas Vidner. Brødrene i Georgien har appelleret den dom der blev afsagt, og som gik dem imod, til Georgiens højesteret, hvor de håber at sandheden og fornuften vil sejre. I mellemtiden brugte de 14.855 forkyndere i Georgien 2.887.835 timer i løbet af året  på at lære folk om sandheden i Guds ord, der frigør mennesker.

Retssagen i Moskva i Rusland som har til formål at hindre at Jehovas Vidner lovformeligt kan virke i denne by, er endnu ikke afsluttet. Det har medført at brødrene i Moskva ikke har fået tilladelse til at bygge stærkt tiltrængte rigssale. Den 23. november 1999 afsagde Ruslands Forfatningsdomstol imidlertid en gunstig dom. Det hele begyndte med en sag der blev ført for Jaroslávl-menigheden. Eftersom menigheden ikke kunne dokumentere at den havde eksisteret i de 15 år som religionsloven af 1997 krævede, forlangte de lokale myndigheder at menigheden ophørte med at importere og uddele religiøs litteratur, og at en broder fra Tyskland ophørte med at virke i byen. Retten afgjorde at 15-års-regelen ikke kunne anvendes på menigheder der er en del af en „centraliseret religiøs organisation“ der allerede er juridisk anerkendt på nationalt plan, sådan som det er tilfældet med Jehovas Vidner. Den 29. april 1999 blev Jehovas Vidner atter indregistreret af Ruslands nationale justitsministerium. Alt imens disse sager blev varetaget af den juridiske afdeling, brugte forkynderne i Rusland sidste år 24.782.467 timer på at forkynde. De kunne notere sig en yderligere vækst på 7 procent og nåede et højdepunkt på 114.284 forkyndere.

Brødrene i Frankrig fortsætter også deres virke trods deres vanskelige situation. I løbet af de sidste fire år har de vundet 921 sager ved den første retsinstans og 65 sager ved appelretterne vedrørende fritagelse for ejendomsskat på rigssale. Skattemyndighederne har energisk appelleret sådanne afgørelser, og sagen blev derfor forelagt Frankrigs Conseil d’État, den højeste forvaltningsdomstol i landet. Den 23. juni 2000 afgjorde denne domstol at Jehovas Vidner  ifølge fransk lov er et trossamfund, og at deres rigssale derfor er fritaget for ejendomsskat. Hvad der er endnu vigtigere, er at domstolen erklærede at de aktiviteter der foregår i disse rigssale, „ikke skader almenvellet“. Men blot 11 dage senere blev der afsagt dom i en anden sag der blev ført med henblik på at vinde støtte for skattemyndighedernes bestræbelser for at pålægge de bidrag der ydes til Jehovas Vidners religiøse aktiviteter i Frankrig, en skat på 60 procent. I byretten i Nanterre blev der afsagt en dom hvori det hed at Jehovas Vidner ikke kan gøre krav på skattefritagelse fordi de ikke er et anerkendt trossamfund i Frankrig. Brødrene vil appellere sagen til appeldomstolen i Versailles. I mellemtiden har den franske Nationalforsamling haft et lovforslag til førstebehandling der skal gøre det lettere at opløse enhver såkaldt sekterisk bevægelse hvis en sådan bevægelse eller dens ledere to gange er blevet dømt ved en domstol. Mens modstandere forsøger at ’skabe uret i lovens navn’, stoler Jehovas Vidner på den store Dommer som alle mennesker skal stå til regnskab. — Sl. 94:20, den danske autoriserede oversættelse af 1931; Rom. 14:10.

Det store behov for rigssale dækkes

Efterhånden som antallet af mennesker der elsker og tjener Jehova, fortsætter med at vokse, er der et stort behov for rigssale hvor de kan samles og tilbede Gud. For at dække dette behov er der nu blevet oprettet Regionale Projektkontorer for Rigssalsbyggerier på Selskabets afdelingskontorer i Australien, Brasilien, Mexico, Sydafrika og Tyskland. Kvalificerede brødre fra disse kontorer besøger andre afdelingskontorer for at hjælpe dem med at danne en byggeorganisation der kan dække deres behov. I øjeblikket bliver der ydet hjælp til 72 lande i Asien/Oceanien, Østeuropa, Øst- og Vestafrika, Mellem- og Sydamerika og på De Caribiske Øer.

 Mere end 100 internationale medarbejdere har travlt med at oplære lokale brødre til at samarbejde som byggehold der kan opføre rigssale i deres respektive lande. Denne ordning fungerer i øjeblikket i 30 lande. Indtil nu er der blevet bygget 453 rigssale, og 727 er under opførelse. Der er blevet lagt vægt på at lave tegninger til standardrigssale som kan blive opført af de byggematerialer og med de byggemetoder man almindeligvis bruger i det pågældende land. I Kenya bryder man selv de sten man skal bruge; i Togo er det almindeligt at bruge mursten; i Cameroun bruger man normalt betonblokke der bagefter pudses. På den måde bliver de lokale brødre hurtigt i stand til at tilegne sig de færdigheder der er nødvendige for at udfylde nøglepositioner i det nationale byggeprogram.

Når brødrene i de forskellige lande hører om hvad der udrettes, har mange fået et stærkt ønske om at hjælpe til. Hundreder  af dygtige lokale brødre og søstre har meldt sig som frivillige. I nogle lande bliver der sørget for at de der har ansøgt om at være med, og som er blevet godkendt, får dækket deres grundlæggende behov i form af mad og husly. På grund af de lokale forhold ville det ellers være umuligt for brødrene at deltage. Det gør at de fuldt ud kan koncentrere sig om det vigtige arbejde med at bygge og renovere rigssale i deres eget land.

Hvilken virkning har opførelsen af disse rigssale haft på Jehovas Vidners virke i lokalsamfundet? Fra Benin i Vestafrika kommer følgende rapport: „Det vil sikkert glæde jer at høre at rigssalen i Krake blev indviet i går. Denne menighed består af 34 forkyndere, og om søndagen kommer der i gennemsnit 73 til møderne. Men indvielsen blev overværet af 651. Brødrene i denne by har før været udsat for megen fordom og spot fordi den tidligere rigssal var meget primitiv i sammenligning med nogle af kirkerne. Nu er den nye rigssal byens smukkeste bygning. De fleste der overværede indvielsen, var folk fra byen der nu har ændret holdning efter at have set hvad brødrene har været i stand til at udrette på blot nogle få uger.“ Nafisi-menigheden i Malawi siger: „Nu da vi har en smuk rigssal er den med til at aflægge et godt vidnesbyrd. Som følge heraf er det let at påbegynde bibelstudier når vi går i forkyndelsen. Folk overalt er forbløffede.“

Den vækst der i de senere år har været i Liberia, har skabt et meget stort behov for rigssale. Men brødrene havde ikke råd til at bygge eftersom de kun lige har penge nok til at leje deres egne ringe boliger. Mange steder mødtes man ganske enkelt i brødrenes hjem, og når der kom mange, måtte de sidde helt ude på gaden. Nogle gange mødtes man i en eller anden form for midlertidig bygning. Det lod ikke til at der var nogen løsning på dette problem. Men så kom nyheden  om den fantastiske ordning med at opføre rigssale i lande der har begrænsede midler. Bidrag fra brødre i andre lande skulle bruges til at bygge rigssale hvor der var et stort behov. I løbet af det sidste halve år er der allerede blevet bygget fem nye rigssale. Brødrene har vist deres ’villighed’ til trods for det de „ikke har“ (i form af pengemidler), ved at være villige til at yde en meget stor arbejdsindsats. (2 Kor. 8:12) I New Georgia-menigheden blev der for eksempel lavet over 1000 cementblokke i hånden på én dag!

Nye afdelingskontorer og udvidelser

For at tage sig af det voksende antal Jehovas Vidner og udruste dem til deres forkyndelse har det også været nødvendigt at sørge for velegnede afdelingskontorer. Flere af disse blev indviet sidste år. På alle disse faciliteter verden over arbejder der i alt 19.587 ordinerede ordets tjenere som alle tilhører Ordenen af Særlige Heltidstjenere.

SYDAFRIKA: Da afdelingskontoret i Krugersdorp blev indviet i 1987, forestillede man sig at der var mere end plads nok. Hvorfor indviede man så nu, blot 12 år senere, en udvidelse af kontorfløjen, tre nye boligblokke, et lastvognsværksted og en ny, rummelig lagerhal?

En af grundene er den større frihed Jehovas folk har fået nu hvor den kolde krig er forbi. Forbudet mod Jehovas Vidner er for eksempel blevet hævet i Rwanda, Malawi, Mocambique og Angola. Siden afdelingskontoret blev indviet i 1987, er antallet af forkyndere i 10 af de lande Sydafrika forsyner med litteratur, vokset med 148 procent. (Alene Mocambique har i disse 12 år oplevet en vækst på 523 procent.)

Efter at der er kommet en ny regering i Sydafrika og apartheid er blevet afskaffet, er mulighederne for kontakt til andre lande også blevet bedre. Afdelingskontoret i Sydafrika har derfor været i stand til at sende flere forsyninger  til nærliggende afdelingskontorer. Foruden at man trykker blade, brochurer og andet materiale i Sydafrika, oplagrer man også litteratur til flere nærliggende lande og effektuerer menighedernes litteraturordrer. Efterhånden som opførelsen af stævnehaller og rigssale tager fart i Afrika, er der også stadig flere afdelingskontorer der får byggematerialer fra Sydafrika.

Noget andet der har gjort det nødvendigt at udvide afdelingskontoret i Sydafrika, er at forkyndertallet i dette land siden 1987 er steget med 62 procent. I løbet af de sidste år har oversættelsesafdelingen måttet udvides så man kan oversætte Bibelen til syv lokale sprog — afrikaans, pedi, sesotho, tsonga, tswana, xhosa og zulu. Det er derfor ikke så mærkeligt at det har været nødvendigt at udvide afdelingskontoret i Sydafrika.

Den 23. oktober 1999 blev udvidelserne indviet. Daniel Sydlik fra Det Styrende Råd holdt et ansporende foredrag med titlen „Indvielser der afspejler Guds herlighed“.

JAPAN: Nogle få uger senere, den 13. november, blev udvidelsen af afdelingskontoret i Ebina i Japan indviet. Udvidelsen bestod af to 12-etagers boligbygninger og en 4-etagers servicebygning. Mere end 70 dygtige internationale medarbejdere og internationale frivillige arbejdede sammen med cirka 2000 lokale byggearbejdere som hjalp til i kortere eller længere perioder. Projektet blev fuldført på tre og et halvt år.

Indvielsen fandt sted 50 år efter at Jehovas Vidners første missionærer ankom til Japan efter Anden Verdenskrig. Nogle af disse missionærer der stadig tjener i Japan, var til stede ved indvielsen, og det samme var alle de rejsende tilsynsmænd i Japan samt andre der har tjent Jehova i mange år. Desuden kom der 344 delegerede fra 37 forskellige lande.

 Da de første missionærer kom til Tokyo og fik forkyndelsen i gang igen efter den anden verdenskrig, var der kun en håndfuld trofaste tjenere for Jehova i Japan. I dag er over 221.000 aktive forkyndere med til at forkynde den gode nyhed i alle dele af landet. Desuden trykker man i Japan bibelsk litteratur på 27 sprog og sender det til andre lande. Under ledelse af Det Styrende Råd yder afdelingskontoret endvidere direkte hjælp til forkyndervirksomheden i visse asiatiske lande.

Ved et særligt møde der blev holdt dagen efter indvielsen, holdt broder Theodore Jaracz fra Det Styrende Råd et foredrag for 61.323 på det internationale stadion i Yokohama. Ved den lejlighed var 41 steder rundt om i landet telefonisk forbundet så i alt 269.376 lyttede til programmet. Programmet der indbefattede rapporter fra delegerede fra andre lande og et foredrag af broder Jaracz over temaet „Jehovas oplæring gavner os nu og i al evighed“, gav de tilstedeværende en stærk tilskyndelse til at fortsætte med at gøre åndelige fremskridt.

BENIN: Dette land i Vestafrika er et frugtbart område hvad angår den åndelige høst. Der findes 6343 forkyndere af den gode nyhed i landet, og godt og vel halvdelen af disse blev døbt i 1990’erne.

For at betjene denne voksende skare af sande tilbedere samt forkynderne i Niger, blev der den 1. januar 2000 indviet et nyt afdelingskontor, en ny stævnehal og et nyt missionærhjem i Abomey-Calavi i Benin. Gerrit Lösch fra Det Styrende Råd brugte lejligheden til at understrege to vigtige punkter: (1) Hovedårsagen til at vi tjener Jehova er ikke vort håb om at opnå evigt liv, men at vi elsker ham. (2) Læs Guds ord, Bibelen, hver dag. Det var meget betimelige påmindelser.

 MYANMAR: Nogle få uger efter indvielsen i Benin blev der indviet et nyt afdelingskontor i Myanmar. Afdelingskontoret i dette land blev oprettet i 1947. I 1977 kom Selskabet i besiddelse af et stykke jord hvor man kunne bygge velegnede faciliteter. Men der var mange forhindringer der først skulle overvindes. Det har ikke været muligt for Jehovas Vidner at blive juridisk anerkendt, så hvordan kunne de opnå tilladelse til at bygge? Det ville blive nødvendigt at importere byggematerialer, men hvordan kunne det lade sig gøre når ingen organisation nogen sinde havde fået en sådan tilladelse? Det så også ud som om det ville være umuligt at få brødre udefra til at komme og hjælpe med byggeriet, eftersom man kun udstedte visa til dem der skulle udføre projekter der var støttet af staten. Endelig var der en kvinde som gik til domstolene og hævdede at den grund som Selskabet havde haft i mere end 20 år, faktisk var hendes. Men pludselig var det som om problemerne forsvandt som dug for solen. Regeringen ændrede politik på alle de områder der havde udgjort en hindring. Da byggeriet gik i gang, afviste en domstol kravet fra kvinden der ønskede at overtage jorden.

De fleste byggematerialer blev sendt som en gave fra brødrene i Australien; andet kom fra Malaysia, Singapore og Thailand. Brødre kom fra Australien, England, Fiji, Grækenland, New Zealand, Tyskland og USA for at hjælpe med arbejdet, og de lokale Jehovas Vidner hjalp også til. Da de færdige bygninger blev indviet den 22. januar 2000 under et besøg af John E. Barr fra Det Styrende Råd, følte de tilstedeværende sig tilskyndet til at sige: „Det er storslået hvad Jehova har gjort med os. Vi kan fryde os.“ — Sl. 126:3.

Det udtrykker meget godt det Jehovas Vidner i hele verden føler når de tænker over alt det der er sket i det forløbne år.

[Illustration på side 6]

Samuel Herd meddeler udgivelsen af bogen „Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker“

[Illustration på side 6]

▪ Det bibelske skuespil „Advarende eksempler for vor tid“

[Illustration på side 8]

Delegerede i Ungarn jubler over den nye bibeloversættelse

[Illustration på side 14]

Glade Jehovas Vidner samlet til et møde i en garage i Kosovo

[Illustrationer på side 24]

Rigssal i Krake, Benin — før og efter

 [Illustrationer på side 27]

(1) Myanmar (2) Benin (3) Sydafrika (4) Japan