Et brev fra Det Styrende Råd
Et brev fra Det Styrende Råd
IDET vi følger Jesu eksempel, beder vi i oprigtighed denne bøn til Gud: „Lad dit navn blive helliget.“ Vores stærke ønske om at efterleve denne bøn kommer til udtryk ved den måde vi lever vort liv på som Jehovas Vidner. Det er naturligvis ikke nok at vi blot kender Guds navn. Vi må også benytte enhver mulighed for at herliggøre hans navn. Det er i sandhed den største ære vi overhovedet kan få, at blive kaldt Jehovas Vidner. — Matt. 6:9; Es. 43:10.
I overensstemmelse med ordene i Salme 110:3 deltager Jehovas folk villigt i det arbejde Jehova har befalet skal udføres. Hvad får folk af alle aldre og samfundslag til at ofre deres tid og energi i dette forkyndelsesarbejde? Det er primært fordi de elsker Gud og har viet deres liv til ham. I Femte Mosebog 6:5, 6 får vi påbud om at elske Jehova ’af hele vores hjerte, sjæl og virkekraft’. Denne dybtfølte kærlighed får os til at bruge vores tid, energi og ressourcer på at fremme Guds riges interesser, hvilket indbefatter at vi deltager i forkyndelsen så meget som vores omstændigheder tillader.
Det er Jehovas kærlighed til menneskeheden der ligger til grund for hans påbud om at den gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele jorden. Han har ikke lyst til at nogen skal dø, men ønsker at alle skal vende om fra deres selvrådige vej og tjene deres Skaber så de kan opnå livet. (2 Pet. 3:9) „Jeg finder ikke behag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige vender om fra sin vej og bliver i live,“ siger Jehova. (Ez. 33:11) Når vi deltager i forkyndelsen, er vi et synligt vidnesbyrd om Jehovas kærlighed til hvert enkelt menneske. At det forholder sig sådan, bidrager uden tvivl til den glæde og tilfredshed vi erfarer når vi er med i dette vigtige arbejde.
Vores dybe kærlighed til Jehova kommer også til udtryk i vores syn på hans inspirerede ord, Bibelen. Uden De Hellige Skrifter ville vi ikke have lært Gud at kende og fået et nært forhold til ham, sådan som vi opfordres til i Jakob 4:8. Vi ville heller ikke vide hvorfor vi er her, og hvad fremtiden vil bringe. Vi ville ikke have forstået at det er vores fælles forfader, Adam, der er skyld i vores problemer. (Rom. 5:12) Vi ville heller ikke have kendskab til at Gud i sin store kærlighed har givet sin enestefødte søn som en løsesum for os. På mange andre områder giver Jehova os i stort omfang del i sin kundskab og visdom. Vi må betragte hans inspirerede ord, Bibelen, som en kostbar gave han har givet os. Vores værdsættelse af denne kostbare gave bevæger os til at ’købe den belejlige tid’ til at læse og grunde over hans udtalelser. (Ef. 5:15, 16; Sl. 1:1-3) Vi burde aldrig føle at det er spild af tid at læse i Guds ord hver dag. Vores kærlighed til Gud burde snarere drage os til hans ord for at vi kan få en bedre forståelse af ham og styrke vores kærlighed til ham.
Gennem Bibelen har vi lært at Adam, da han syndede mod Jehova, bragte alle sine fremtidige efterkommere, deriblandt hver eneste af os, i en sørgelig og håbløs situation. Men Gud var i stand til at skabe en udvej for menneskeheden og sikre at hans hensigt med jorden ville blive gennemført. —Vi har uden tvivl alle et stærkt ønske om at hellige Guds store navn. Når vi øger vores kundskab om vor enestående Gud, Jehova, tilskyndes vi til at samarbejde med ham og hans organisation om at gøre han store navn og hensigt kendt. Vi bliver forsikret om at vi har hans gunst og velsignelse nu, og at vi vil få en evig fremtid i den nye verden.
Vi der tilhører Det Styrende Råd, vil gerne forvisse alle jer, kære brødre og søstre, om vores kærlighed til jer. Vi ønsker også at udtrykke vores dybe værdsættelse af jeres samvittighedsfulde anstrengelser for at bringe den gode nyhed ud til så mange mennesker som muligt her i den sidste tid inden „den store trængsel“. (Åb. 7:14) Derved giver vi dem den samme mulighed som vi selv har fået, for at lære Gud og Jesus at kende, hvilket betyder evigt liv. — Joh. 17:3.
Jeres brødre
Jehovas Vidners Styrende Råd
[Illustration på side 4]
Carey W. Barber
[Illustration på side 4]
John E. Barr
[Illustration på side 4]
Samuel Herd
[Illustration på side 4]
Geoffrey Jackson
[Illustration på side 5]
Theodore Jaracz
[Illustration på side 4]
Stephen Lett
[Illustration på side 5]
Gerrit Lösch
[Illustration på side 5]
Anthony Morris III
[Illustration på side 5]
Guy Pierce
[Illustration på side 5]
David Splane