Højdepunkter fra det forløbne år

BEGIVENHEDERNE i det forløbne år bekræfter at vi befinder os langt henne i den periode der i Guds ord kaldes „de sidste dage“, og som beskrives som „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Tim. 3:1) Efterhånden som de sidste dage bliver stadig vanskeligere, er det mere og mere tydeligt at Jehova velsigner sine trofaste tjenere rundt om på jorden. Uanset om de må udholde naturkatastrofer, kriminalitet og vold, sygdom, nedtrykthed, fremskreden alder, modstand eller ligegyldighed, kan de på grund af den styrke Jehova giver, „med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran [dem]“. — Hebr. 12:1.

„FALSK RELIGION VIL SNART FORSVINDE!“

I oktober og november 2006 intensiverede Jehovas Vidner forkyndelsen ud over hele jorden med uddelingen  af Rigets Nyheder nr. 37, „Falsk religion vil snart forsvinde!“ Hvilken reaktion fremkaldte dette stærke budskab?

„Den rammer plet!“ sagde en mand i Sverige som var bekymret over hykleriet inden for falsk religion. Mange er ligesom denne mand begyndt at studere Bibelen på grund af Rigets Nyheder.

Nepal

I Kathmandu gav Dil Rigets Nyheder til en mand som kom i kirken. Hans kone havde forladt ham to måneder tidligere på grund af hans alkoholproblem. Da Dil og hendes mand, Buddha, vendte tilbage for at tale med manden om Rigets Nyheder, fortalte manden at han var utilfreds med den adfærd andre i kirken havde, og at det Jehovas Vidner forkyndte, var meget anderledes end det han hørte i kirken. Broderen viste ham Åbenbaringen 18:2-4 og understregede vigtigheden af at gå ud fra „Babylon den Store“. Ved det tredje besøg begyndte de at studere lektion 13 i ’Krævebrochuren’. Ved det femte besøg traf de hustruen, som nu var flyttet tilbage til manden. Hun kendte til Jehovas Vidner og kunne lide budskabet. Ved det syvende besøg var både mand og hustru med til studiet. Hustruen sagde: „Min mand drikker ikke alkohol mere.“

Brasilien

En chauffør på en motorcykeltaxi modtog et eksemplar af Rigets Nyheder og gjorde yderligere reklame for traktaten i et par dage ved at klæbe den på bagsiden af sin jakke. Passagererne kunne derfor ikke undgå at bemærke forsiden af traktaten når de var på vej til deres bestemmelsessted.

To søstre i Brasilien gik op mod et hus, men blev noget nervøse over et skilt med ordlyden: „Du kan godt komme ind, men du kommer ikke levende ud.“ De spurgte to brødre hvad man mon kunne gøre. Brødrene besluttede sig for at aflægge et besøg på adressen. Efter at have bedt  om Jehovas ledelse gik de op mod huset og klappede i hænderne for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse. Beboeren i huset var politimand og tog pænt imod Rigets Nyheder. Han forklarede at han var ved at renovere huset og havde mange byggematerialer liggende på grunden, så han havde sat skiltet op for at skræmme tyve væk. Da forkynderne besøgte ham igen, tog han imod tilbuddet om et bibelstudium.

Mongoliet

Tsetsegmaa forsøgte gentagne gange at forkynde for sin storesøster. Søsteren tog med til et par møder og overværede mindehøjtiden to år i træk, men hun viste ikke særlig stor værdsættelse og ville ikke have et bibelstudium. Men da hun så Rigets Nyheder nr. 37 hjemme hos Tsetsegmaa, vakte den hendes interesse. De talte sammen i to timer, og hun stillede mange spørgsmål som Tsetsegmaa besvarede ud fra Bibelen. Storesøsteren var overrasket over det hun hørte, og ville gerne vide mere. Der bliver nu studeret regelmæssigt med hende.

Georgien

Nogle forkyndere tilbød Rigets Nyheder til en dame som spurgte om det var noget religiøst. Forkynderne svarede bekræftende, og hun modtog traktaten og lovede at læse den. Da forkynderne vendte tilbage til hende, spurgte hun om de mente at hun var blevet ført bag lyset af den ortodokse kirke. Hun var bekymret over forholdene i verden og over de dalende moralnormer blandt unge. Hun fortalte også at hun havde svært ved at kommunikere med sine børn. Forkynderne viste hende Andet Timoteusbrev 3:1-5, og hun modtog bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Da forkynderne forlod hende, sagde hun: „Jeg er overbevist om at I har den sande tro. Jeg må rose jeres unge mennesker for den måde de klæder sig på, og for deres ærlighed og høje moral.“ Kvinden læser nu regelmæssigt vores blade.

 Bangladesh

Richel på 19 år uddelte Rigets Nyheder nr. 37 i et distrikt hvor der ikke var blevet forkyndt før. Distriktet lå langt fra hendes bopæl, men hun følte at hun burde gennemgå det fordi der var tale om en særlig kampagne. Ved det andet besøg traf hun to troende piger hvis far var død blot to måneder tidligere. „Hvorfor tillod Gud at vi skulle miste vores far?“ spurgte de. Richel brugte Bibelen i sin besvarelse, og pigerne modtog med glæde Rigets Nyheder idet de sagde til Richel: „Gud har sendt dig til vores hus.“ Da Richel kunne fornemme deres åndelige behov, tilbød hun dem et bibelstudium som de gladeligt tog imod. Pigerne tager studiet meget alvorligt og stiller mange spørgsmål. Richel må forberede sig flittigt hjemmefra, men hun finder stor tilfredshed ved at give åndeligt hungrende del i sandheden.

 Armenien

En pioner ved navn Eliza blev ringet op af Lilit som hun tidligere havde studeret Bibelen med. Hun sagde: „Du er simpelt hen nødt til at aflyse alt hvad du har planlagt i morgen, så du kan komme hen til mig, og vi kan genoptage studiet.“ Hvad var der sket? Første gang Lilit havde taget imod et bibelstudium med Jehovas Vidner, havde hendes mand sagt til hende: „Du må vælge mellem mig og Jehova.“ Derfor havde hun afbrudt studiet. To år senere modtog hun Rigets Nyheder nr. 37 mens hun gik en tur med sine børn i en park. Hendes interesse blev vakt på ny, så hun sagde ligeud til sin mand: „Det er muligt at det er nok for dig at leve et godt liv i 50 år og så dø, men det er det ikke for mig!“ Derefter lovede hun ham at et bibelstudium ville hjælpe hende til at bekæmpe negative karaktertræk, og det fik ham til at opgive sin modstand. Nu glæder hun sig over at studere Bibelen med mandens accept, og at han passer børnene under studiet.

Cambodja

Under den særlige kampagne forkyndte en missionær ved navn Hugues for en muslimsk mand. Efter at have læst Rigets Nyheder gav manden udtryk for at troende mennesker ikke burde deltage i krige. Han var meget skuffet over sin religion, som han sagde havde skabt sig et dårligt omdømme på grund af ekstremister. Hugues læste Salme 46:9 for manden så han kunne se Guds løfte om en verden uden krig. Ugen efter viste Hugues ham bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Manden har fået stor værdsættelse af Bibelen, og der bliver nu ledet et regelmæssigt studium med ham.

Rusland

„Jeg ved godt at I har sandheden, og at jeres Gud, Jehova, vil tilintetgøre al falsk religion og kun lade jeres tilbage.“ Sådan sagde en ortodoks præst som modtog Rigets Nyheder af to søstre. Derefter fortalte han dem hvad han vidste om det himmelske håb og om paradiset på jorden. Søstrene spurgte ham hvorfor han holdt fast ved sin  religion når han nu vidste at den ville blive tilintetgjort. Hans svar lød: „Jamen det er jo mit job. Jeg har tre lejligheder og fire biler. Jeg kan da ikke sige farvel til alt det.“

EN SÆRLIG KAMPAGNE FOR AT OPLYSE OM MINDEHØJTIDEN

Mandag den 2. april 2007 priste Jehovas Vidner over hele jorden Jehova for hans ufortjente godhed og kærlighed, idet de fejrede Herrens aftensmåltid. Op til denne vigtige begivenhed var der i hele verden blevet uddelt en særlig indbydelse fra 17. marts til 2. april. Mange bibelstudieelever og børn benyttede denne periode med øget aktivitet til at begynde i forkyndelsen.

USA

En broder som havde en vagt på Jehovas Vidners hovedkontor i New York den aften hvor der var mindehøjtid, måtte i omkring to timer besvare det ene opkald efter det andet fra folk som ville vide hvor de kunne overvære mindehøjtiden. Mange af opkaldene skyldtes direkte indbydelseskampagnen. En kvinde sagde: „Jeg er lige kommet hjem og har fundet en invitation til jeres højtid i aften. Jeg vil gerne komme, men er ikke helt sikker på tidspunktet.“

Sekstenårige Jacquelin gav sin lærer en mindehøjtidsindbydelse og forklarede hvor vigtigt det var at overvære begivenheden. Til hendes overraskelse dukkede læreren op. Mindehøjtiden blev holdt i en af Jehovas Vidners  stævnehaller, så Jacquelin gav læreren en rundvisning efter programmet. Læreren var imponeret over hvor rent og velorganiseret alt var, og især over at byggeriet og vedligeholdelsen af komplekset blev udført af frivillige. Efter at have rost foredraget spurgte læreren: „Hvordan kan jeg få det bibelstudium som taleren nævnte?“ Til det svarede Jacquelin glad: „Det er så her jeg kommer ind i billedet.“ Jacquelin begyndte at studere Bibelen med sin lærer hver mandag efter skoletid.

Sydafrika

En menighed med ni forkyndere i et isoleret område kunne ikke forstå hvorfor de kun havde modtaget én indbydelse fra afdelingskontoret i stedet for de 500 de havde bestilt. De fandt senere ud af at det lokale posthus ikke kunne se hvor pakken fra afdelingskontoret skulle afleveres, eftersom adressesedlen var faldet af. Medarbejdere på posthuset havde åbnet pakken for at se om de ud fra indholdet kunne afgøre hvem afsender eller  modtager var. Da de så indbydelserne til mindehøjtiden, konkluderede de at indbydelserne skulle deles ud, så de lagde en i hver postboks og fik dermed delt alle indbydelserne ud. Brødrene blev opmærksomme på situationen da de ikke modtog hele forsendelsen, men blot en enkelt indbydelse i menighedens postboks. De ni forkyndere var glade for at der var 42 til stede ved mindehøjtiden, og mange af dem ankom med deres personlige eksemplar af indbydelsen som de havde fået i deres postboks.

Italien

Patrizia gav Gabriella, som hun studerede Bibelen med, en indbydelse til mindehøjtiden og forklarede hvor vigtigt det var at overvære den. Gabriellas femårige søn, Mattia, som havde fulgt godt med i samtalen, spurgte om han måtte få en indbydelse til sin skolelærer. Næste dag gav Mattia indbydelsen til læreren og forklarede hvor vigtig mindehøjtiden er, og at han virkelig håbede at hun kunne komme. Ved en forældrekonsultation et par dage senere fortalte Mattias lærer Gabriella at hun var blevet så imponeret over drengens overbevisning at hun havde besluttet at overvære mindehøjtiden. Læreren fulgtes med Gabriella og Mattia derhen. Hun lyttede opmærksomt til foredraget og var benovet over hvor godt alle børnene opførte sig. Bagefter sagde hun at hun godt kunne forstå hvorfor Mattia havde sagt at det var vigtigt at overvære mindehøjtiden. Siden hen har Mattia givet læreren et eksemplar af Min bibelhistoriebog til hendes søn, og Gabriella og Patrizia har aftalt flere samtaler med hende.

Mexico

En ældste forkyndte for en presbyteriansk præst og inviterede ham til mindehøjtiden. Præsten tog imod indbydelsen, og til ældstebroderens overraskelse spurgte han om han kunne få nogle indbydelser til sine sognebørn. Brødrene var glade for at se præsten komme  til højtiden sammen med 40 medlemmer af hans kirke, hver af dem med en indbydelse i hånden som de ville vise ved indgangen. Præsten sagde at mange flere ville være kommet, men at de ikke troede at de måtte overvære programmet uden en indbydelse. De 11 forkyndere i menigheden var lykkelige over at der var 191 til stede ved mindehøjtiden!

Australien

En ung mand der studerede Bibelen med Jehovas Vidner, begyndte at fortælle andre i det motionscenter hvor han arbejdede, om sit bibelstudium. En af dem han talte med, var en kvinde som tog imod indbydelsen til at overvære mindehøjtiden. Som teenager havde hun hørt sangene fra en nærliggende rigssal og havde spurgt sine forældre om hun måtte gå derhen, men forældrene havde forbudt hende at have noget som helst med Jehovas Vidner at gøre. Hun overværede alligevel nogle møder, men mistede kontakten da hun og hendes familie flyttede. Ved mindehøjtiden gik en søster hen og hilste på kvinden og tilbød at studere Bibelen med hende. Hun begyndte at overvære møderne, og hendes mand viste også interesse. I mellemtiden er den unge mand fra motionscentret blevet udøbt forkynder, og han arbejder frem mod dåb.

Kasakhstan

En interesseret dame sagde at hun ikke kunne komme til mindehøjtiden fordi hun havde små børn. Men på dagen for mindehøjtiden klædte hendes femårige datter sig på og gik alene til rigssalen. Da moderen fandt ud af at datteren var væk, skyndte hun sig ud for at finde hende. Hun gættede at datteren måske var gået hen i rigssalen for at være med til mindehøjtiden og, ganske rigtigt, der sad hun. Nu da de alligevel var der, besluttede moderen at sætte sig ved siden af datteren og lytte til hvad taleren havde at sige.

 DEN GODE NYHED STADFÆSTES JURIDISK

Frankrig

Siden 1996 har visse myndigheder i Frankrig hævdet at afdelingskontoret skal betale skat af den godtgørelse som udbetales til betelfamilien i Louviers. Men den 28. marts 2007 afgjorde forvaltningsdomstolen i Paris at det ikke er nødvendigt at betale skat i den givne situation fordi betelfamiliens medlemmer ikke er lønnede ansatte. Domstolen fastslog at „Jehovas Vidner der er faste medlemmer af betelfamilien i Louviers, har et tilhørsforhold som grundlæggende er baseret på en åndelig tilknytning til deres samfund“. Denne afgørelse bekræfter at betelfamiliens aktiviteter er af religiøs art, og den er i overensstemmelse med en lignende afgørelse truffet af en højerestående forvaltningsdomstol i Brasilien.

I en anden sag nægtede de kommunale myndigheder at udleje en hal i Lyon til Jehovas Vidner i forbindelse med mindehøjtiden. Men den 15. marts 2007 beordrede en dommer ved forvaltningsdomstolen byen til at leje hallen til Jehovas Vidner. Byen appellerede til Statsrådet, men her blev forvaltningsdomstolens afgørelse opretholdt, og Statsrådet udtalte at byens handling var en „alvorlig og helt klart ulovlig krænkelse af den grundlæggende rettighed til frit at forsamles“. Statsrådet pålagde også byen at betale sagsomkostningerne for den lokale forening af Jehovas Vidner.

Trods denne positive afgørelse i Lyon er Jehovas Vidner i Frankrig fortsat under angreb fra modstandere, medier og regeringsembedsmænd. For eksempel anklagede en tidligere repræsentant for Den Franske Nationalforsamling i et offentligt interview i 2005 Jehovas Vidner for at „være organiseret i pyramideform ligesom alle mafialignende bevægelser“. Jehovas Vidner indbragte denne æreskrænkende udtalelse for retten, og i juli 2007 afgjorde appelretten i Rouen sagen til fordel for Jehovas  Vidner og erklærede at de „yderliggående beskyldninger [var] fuldstændig ubegrundede [og] langt overskred grænserne for den acceptable ytringsfrihed“. Den franske regering fastholder den uretfærdige og ulovlige beskatning af Jehovas Vidners Forening. Sagen ligger i øjeblikket hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og brødrene har tillid til at Jehova hjælper dem.

Usbekistan

Der er dokumenteret over tusind tilfælde af arrestationer, tilbageholdelser eller angreb på vores brødre og søstre. De fleste arrestationer fandt sted i forbindelse med mindehøjtiden i 2005 og i 2006. Vi er glade for at kunne meddele at der ikke er rapporteret om nogen problemer i forbindelse med mindehøjtiden i 2007. Det var dog en kortvarig lettelse. Lige efter mindehøjtiden blev en broder og en søster arresteret og kendt skyldige i den forbrydelse at undervise i religion. Broderen, som er gift og har to børn, blev idømt to års fængsel som straks skulle afsones. Søsteren blev idømt to års tvangsarbejde, og straffen indebærer at myndighederne tager 20 procent af hendes løn.

Georgien

Den 3. maj 2007 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en enstemmig dom mod myndighederne i Georgien fordi de har tolereret religiøs vold mod Jehovas Vidner. Domstolen afgjorde også at ofrene skulle have erstatning. Fra oktober 1999 til november 2002 havde der været 138 voldelige angreb på Jehovas Vidner. I nogle tilfælde var politiet til stede, men de nægtede at gribe ind og beskytte ofrene. Domstolen erklærede at den tidligere georgiske regering ved sin forsømmelighed med hensyn til at beskytte vores brødre mod religiøse ekstremister ikke blot havde forbrudt sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men også havde krænket vores brødres religionsfrihed. Denne klare afgørelse sender et stærkt signal om at religionsfriheden  ikke kan tilsidesættes, og at Jehovas Vidner skal beskyttes også når et flertal modstår dem.

Eritrea

Her fem år efter at myndighederne slog ned på alle uafhængige religiøse grupper som ikke falder ind under de fire regeringsgodkendte trossamfund, er Jehovas Vidner stadig udsat for hård modstand. Selv når de holder møder i private hjem, sker det at vores brødre bliver arresteret og udsat for tortur og pres for at de skal afsværge deres tro. Således var der i april 2007 stadig 24 vidner for Jehova som sad fængslet for at have forkyndt eller nægtet at udføre militærtjeneste. Tre af de fængslede er 60 år eller derover, ti af dem sidder under ekstremt dårlige forhold, og tre af dem har været fængslet siden 1994. Forskellige tiltag for at hjælpe vores brødre har endnu ikke haft nogen virkning, men vi håber at de snart bliver udfriet, og vi ser til stadighed hen til Jehova som vil ’udfri sine tjenere fra undertrykkelse og vold’. — Sl. 72:14, den danske autoriserede oversættelse.

Andorra

Her har vores brødre siden 1973 søgt juridisk anerkendelse, og den blev endelig tilstået dem den 14. december 2006. Der er over 150 forkyndere i Andorra.

Korea

I mere end 50 år er brødrene i Sydkorea blevet fængslet fordi de nægter at udføre militærtjeneste. Fem af dem er døde i fængselet. Efter at have udtømt alle juridiske muligheder i Sydkorea indbragte broder Yoon og broder Choi deres domme for FN’s Menneskerettighedskommission. Den 3. november 2006 afgjorde kommissionen at Sydkorea var skyldig i at krænke brødrenes menneskerettigheder, og at brødrene skulle have erstatning. Kommissionen tilskyndede også Sydkorea til at indføre ordninger som sikrer at andre samvittighedsnægtere ikke tvinges til at vælge mellem at overtræde deres principper eller sidde i fængsel. Der bliver sendt cirka 70 brødre i fængsel hver måned.

 Førhen valgte mange brødre som stod i denne situation, blot at følge rettens afgørelser og gå i fængsel i halvandet år. Men i den senere tid har de fleste af vores unge brødre valgt at appellere dommene med det resultat at der nu er i hundredvis af appelsager. Den koreanske regering har derfor bekendtgjort at den vil indføre en form for alternativ tjeneste under civilt tilsyn. Tiden vil vise om dette vil blive gennemført, og om de berørte finder at den alternative tjeneste er noget deres samvittighed tillader dem at udføre.

Argentina

I juli 2007 underskrev justits- og menneskerettighedsministeren et dekret som erkendte at Daniel Victor Guagliardo var blevet uretmæssigt fængslet da han på grund af sin bibeloplærte samvittighed nægtede at gøre tjeneste ved militæret. Dette kan måske komme andre til gavn som er uretmæssigt fængslet fordi de af samvittighedsgrunde har nægtet at udføre militærtjeneste.

Armenien

Nitten brødre stod over for straffesager da de nægtede at udføre alternativ tjeneste som ville have betydet at de måtte gå på kompromis i spørgsmålet om kristen neutralitet. Men i september 2006 modtog brødrene et brev fra rigsadvokaten om at straffesagerne var bortfaldet. Myndighederne mangler dog stadig at iværksætte et program for alternativ tjeneste som kristne kan acceptere. Så i midten af 2007 var 71 unge brødre i fængsel for at afsone domme på op til tre år.

Vahan Bajatjan er en af de mange unge Jehovas Vidner som er retsforfulgt og fængslet i Armenien. Efter at han var idømt en fængselsstraf på halvandet år, begærede anklageren en strengere straf idet han hævdede at broder Bajatjans samvittighedsnægtelse var „ubegrundet og farlig“. Appelretten fulgte indstillingen og forlængede straffen med et år, og den afgørelse blev stadfæstet af højesteret. Broder Bajatjan ansøgte så Den Europæiske  Menneskerettighedsdomstol om at tage sagen op. Ansøgningen er blevet godkendt, og det indikerer at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er villig til at undersøge sagen i detaljer. Vi håber at et godt udfald i sagen vil hjælpe broder Bajatjan og andre som står i samme situation.

Aserbajdsjan

Jehovas Vidner er juridisk anerkendt i Aserbajdsjan, men vores brødre og søstre står fortsat over for mange udfordringer. For eksempel var mere end 200 brødre og søstre og interesserede samlet den 24. december 2006 til en fredelig bibeldrøftelse i Baku da bevæbnede betjente ankom sammen med tv-hold og lokale myndigheder for at afbryde mødet. Politiet havde ikke nogen ransagningskendelse, men smadrede døren til det lejede lokale og tilbageholdt de tilstedeværende. Mindst to blev slået. Politiet beslaglagde en stor mængde bibelsk læsestof, bidragsbøssen med indhold, juridiske dokumenter og adskillige computere der blev brugt til oversættelse af Bibelen og bibelske publikationer. De fleste af de tilbageholdte blev løsladt senere samme dag. Men blandt dem var seks udenlandske frivillige arbejdere som blev udvist af landet under anklage for „at deltage i religiøs propaganda“. Vores brødre i landet bliver fængslet fordi de ikke vil udføre militærtjeneste. De har desuden problemer med at importere publikationer til landet.

Israel

Den 5. februar 2007 afgjorde Haifas distriktsdomstol at Haifas Kongrescenter havde diskrimineret Jehovas Vidner ved ikke at lade dem benytte hallen til et stævne. Domstolen bestemte at kongrescenteret skulle betale en del af sagsomkostningerne som kompensation. Justitsministerens bedømmelse lød at kongrescenteret har „den grundlæggende forpligtelse . . . at behandle alle klienter ligeværdigt, en forpligtelse der ikke blev overholdt i dette forhold“. Denne positive afgørelse vil  gøre det lettere for vores brødre i Israel at mødes i større grupper.

Tadsjikistan

Toldmyndighederne konfiskerede to af vores forsendelser af publikationer, og kulturministeriet blev tilskyndet til at forbyde vores publikationer og organisation. I denne fjendtlige atmosfære blev to gileaduddannede missionærer tvunget til at forlade landet. Den 11. oktober 2007 forbød myndighederne alle Jehovas Vidners aktiviter. Der er gjort indsigelse mod alle disse uretfærdige sager, og vi beder til at Jehova vil åbne mulighed for at der fortsat kan forkyndes i dette frugtbare distrikt, hvor der i tjenesteåret 2007 var 14 procents fremgang.

Ukraine

Dagen før der skulle holdes et særligt foredrag på Lvov Stadion den 12. maj 2007, bukkede stadionledelsen under for pres fra modstandere og annullerede aftalen om brug af stadion. Der blev straks taget kontakt til myndigheder i Ukraine og i USA for at overbevise stadionledelsen om at Jehovas Vidner ikke udgjorde nogen trussel mod byens fred. På dagen hvor foredraget skulle holdes, blev der stadig forhandlet i sagen, mens tusinder af Jehovas Vidner fra forskellige dele af Ukraine strømmede til Lvov med bil, bus eller tog. Vores brødre stimlede fredeligt sammen uden for stadionets lukkede porte og ventede tålmodigt mens de nød fællesskabet og sang Rigets sange. Pludselig, blot 20 minutter før programmet skulle begynde, lykkedes det at overtale stadionledelsen til at lukke brødrene ind. Mere end 27.000 brødre og søstre strømmede ind på stadionet for at lytte til et opmuntrende foredrag af zonetilsynsmanden.

Turkmenistan

Jehovas Vidner er ikke et anerkendt trossamfund i Turkmenistan. Efter en periode med relativ fred er myndighederne igen begyndt at forfølge vores  brødre. Men brødrene er modige og kløgtige når de giver andre del i den gode nyhed. (Matt. 10:16) Tre unge brødre blev arresteret fordi de af samvittighedsgrunde nægtede at udføre militærtjeneste. De blev alle tre kendt skyldige; de to har fået udsat deres straf, mens den tredje er blevet idømt halvandet års fængsel. Eftersom forholdene i fængslerne er ret barske, har denne broders ulykkelige situation påkaldt sig international opmærksomhed. Udenlandske Jehovas Vidner som er advokater, er blevet nægtet visum, så de kan ikke komme ind til brødrene i landet og repræsentere dem i retten. Men ingen jordiske myndigheder kan hindre at vores bønner om hjælp når den Højeste. — 1 Tim. 2:1, 2.

Kasakhstan

Seks embedsmænd fra anklagemyndigheden afbrød et religiøst møde som blev holdt i en søsters hjem i et område hvor Jehovas Vidner endnu ikke er juridisk anerkendt. En broder, som ikke engang var til stede ved mødet, og fem søstre fik store bøder. Alle deres sager er appelleret.

Tyrkiet

Den 31. juli 2007 var der stor glæde på afdelingskontoret i Tyrkiet idet man fik bekræftelse på at foreningen til støtte for Jehovas Vidner var blevet juridisk anerkendt. Indregistreringen kom endelig i stand efter mere end to år hvori myndighederne førte en retssag om hvorvidt afdelingskontorets vedtægter var forfatningsstridige. En lavere retsinstans i Istanbul afgjorde at vedtægterne var lovlige, men myndighederne appellerede til højesteret. Højesteret fastholdt dog den afgørelse som den lavere retsinstans havde truffet, og dermed var vejen banet for juridisk anerkendelse. Den nye forening betyder at afdelingskontoret nu har et religiøst juridisk redskab som kan købe og besidde ejendom, leje mødesteder til stævner, modtage bidrag og forsvare Jehovas Vidners juridiske interesser i retssale.

 To Jehovas Vidner der uddelte Rigets Nyheder nr. 37, blev anklaget for at „forstyrre folk“ og derefter idømt bøder. Men en retsinstans i Istanbul annullerede bøden og udtalte at „det at præsentere Jehovas Vidners publikationer . . . hører ind under retten til tanke- og trosfrihed“, og at Tyrkiets borgere „har frihed til at udbrede deres overbevisning“. Vores brødre i Tyrkiet står stadig over for udfordringer, blandt andet neutralitetsspørgsmålet, som for brødrene i den værnepligtige alder betyder fængsling og bøder.

Som det ses af nogle af de foregående rapporter appellerer Jehovas Vidner ofte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol når europæiske lande udfordrer vores ret til at tilbede Gud. I midten af 2007 havde vi 22 ansøgninger liggende hos denne domstol i sager om neutralitet, juridisk anerkendelse og forfølgelse. De af vores brødre og søstre som står over for disse prøvelser, om det er i Europa eller andre steder, har virkelig brug for at vi beder for dem. — 2 Kor. 1:10, 11.

TROFASTHED OG UANGRIBELIGHED

I det historiske afsnit af denne udgave af ’Årbogen’ vil du kunne læse om hvordan vores brødre i Rusland bevarede deres uangribelighed i Sovjettiden, hvor Jehovas Vidner var forbudt. De blev udsat for rå og ekstrem forfølgelse. Men i lande hvor arbejdet udføres under frie forhold, fortsætter Satan og hans afkom uforsonligt med på mere underfundige måder at bryde vores uangribelighed. Jehovas hjerte fryder sig virkelig når hans tjenere forbliver trofaste. (Ordsp. 27:11) Her følger nogle erfaringer der viser hvordan Guds folk forskellige steder i verden udviser tro og loyalitet i dagligdags situationer.

Sverige

For en pionersøster som arbejder på et privathospital, har det været en stadig udfordring at skulle afvise  seksuelle tilnærmelser fra hospitalsansatte. Men hun har udviklet en effektiv strategi til at foregribe situationerne. For det første er hun meget hurtig til at fortælle nye medarbejdere at hun er et af Jehovas Vidner, og hun nævner ofte at hun er gift. Desuden bruger hun hver en lejlighed til at fortælle sine kolleger om de fælles interesser hun og hendes mand har, idet hun understreger deres stærke ægteskab. Når det er nødvendigt at tale med en læge om en af patienterne, træffer hun aftale om at møde lægen i spisesalen hvor der er andre til stede. Når der uventet opstår en situation hvor en person kommer ind i det rum hvor hun arbejder, og lukker døren, beder hun straks til Jehova og sørger for at bevare en venlig men professionel tone.

Tyskland

Marian har været ansat i det samme nordtyske firma i 13 år. Han arbejder på skiftehold, så det har ofte været vanskeligt at overvære møderne midt i ugen. „Det var jeg ked af, eftersom jeg virkelig værdsætter møderne,“ fortæller han. „Jeg bad gentagne gange Jehova om hjælp til at finde en løsning så jeg kunne overvære alle møderne.“ Han bad om mod til at gå til sin overordnede, og denne gik med til at lade Marian gå tidligere hjem fra arbejde på mødeaftenerne, forudsat at han var færdig med sine opgaver. Denne ordning fungerede godt indtil hans overordnede blev erstattet af en som ikke ville lade Marian gå tidligere hjem. Hvad kunne Marian gøre? Han fortæller: „Jeg sagde respektfuldt til min nye overordnede at jeg ville tale med direktøren om det.“ I samtalen med direktøren fik Marian aflagt et godt vidnesbyrd og forklaret hvorfor han gerne ville overvære møderne. Direktøren var indforstået med at Marian kunne gå tidligere på mødeaftenerne, forudsat at alle andre på skifteholdet ville acceptere det. Marian kaldte sine  kolleger sammen så han kunne forklare sagen, og her fik han også aflagt et godt vidnesbyrd. Han kan nu overvære alle ugens møder. Marian siger: „Jeg har måttet kæmpe hårdt for at kunne overvære alle møderne, men inderlig bøn til Jehova gav mig en styrke ud over det normale.“

Storbritannien

Sophie, der er 16 år, bliver hele tiden presset til at tage imod invitationer til skolefester, og det udgør en trosprøve for hende. „Nogle af sammenkomsterne har jeg lyst til at være med til,“ siger hun „men jeg ved at jeg vil fortryde det fordi der kan opstå situationer som vil være til skade for mig i det lange løb. En af pigerne inviterede mig for nylig med til en fest, og hun understregede at det bare var ’en sammenkomst’. Senere fandt jeg ud af at festen var lagt i den weekend hvor hun havde fødselsdag. Jeg var glad for at jeg ikke tog med, for bagefter hørte jeg at mange af hendes venner blev fulde, og at hendes forældre ikke var hjemme. Det er derfor jeg hellere vil hygge mig med nogle der er i sandheden og i forskellige aldre, og som kan styrke mig åndeligt. Min bror og jeg inviterer både unge og ældre til musikaftener, grillfester eller skovture. Når folk inviterer mig til fest, spørger jeg mig selv hvordan det vil påvirke mit forhold til Jehova. Jeg har opdaget at man ikke går glip af noget når man gør det der er rigtigt.“

Italien

Nogle piger i skolen havde adskillige gange lagt an på syttenårige Giovanni, men en af pigerne var mere pågående end de andre. Da hendes tilnærmelser ikke fik Giovanni til at vise hende opmærksomhed, skrev hun et brev til ham. Der stod: „Jeg tror vi ville passe godt sammen. Jeg synes du er tiltrækkende. Jeg kan lide din personlighed og alt ved dig. Jeg håber du træffer den rigtige beslutning. Kærligst . . ..“ Brevet sluttede med hendes navn og et læbestiftkys. „Jeg må indrømme at de næste par dage var ret hårde,“ siger Giovanni. „Jeg spekulerede  over om jeg mon nogen sinde ville møde en lige så skøn pige som hende. Da mine skolekammerater fandt ud af hvad der foregik, tilskyndede de mig til at sige ja til hende. De sagde: ’Sådan en mulighed kan man bare ikke lade passere, og du er godt dum hvis du afviser hende.’ Men jeg følte at jeg var ved at miste min kristne identitet. Jeg bad til Jehova og talte med mine forældre — de blev først ret chokerede, for de havde slet ikke forestillet sig at jeg kom ud for sådanne situationer. Vi studerede ret indgående nogle emner fra Bibelen sammen, især ud fra bogen Unge spørger — Svar der duer. Jeg talte også med modne brødre i menigheden. Til sidst fik jeg truffet den rigtige beslutning og afviste pigen. Jeg må sige at mine skolekammerater har større respekt for mig nu fordi jeg stod fast.“

Mexico

Antonio, der er 59 og har været døbt i 37 år, fortæller: „Da jeg var 19, fik jeg konstateret børnegigt (juvenil artrit). Det har været meget frustrerende at have en sygdom som i den grad har invalideret mig og holdt mig bundet til en kørestol i 35 år. Indimellem bliver jeg nedtrykt. Men det styrker mig at have travlt med kristne aktiviteter i det omfang mit helbred tillader det.“ For syv år siden blev Antonios situation yderligere kompliceret idet hans mor, som ellers tog sig af ham, døde. Hvordan skulle Antonio nu klare sig? Han fortæller:  „Siden da har jeg personligt mærket at Jehova ikke forlader sine tjenere, men sørger for den hjælp der er behov for. Menigheden har arrangeret at en broder tager sig af mig, og flere brødre sørger for at jeg kan få dækket mine grundlæggende behov.“ Antonio længes efter den tid hvor alle løfterne i forbindelse med Riget bliver opfyldt.

„UDVID PLADSEN I DIT TELT“

„Udvid pladsen i dit telt. Og lad dem udspænde din store boligs teltduge.“ (Es. 54:2) Disse profetiske ord får en bemærkelsesværdig opfyldelse idet vi ser et stadig voksende behov for flere tilbedelsessteder og større afdelingskontorer. Ud over de mange andre byggeaktiviteter rundt om på jorden i det forgangne år har de følgende seks indvielser af afdelingskontorer været til særlig glæde for Jehovas Vidner.

Puerto Rico

Blot tretten år efter afdelingskontorets færdiggørelse var der behov for en udvidelse fordi flere afdelinger var blevet større. Indvielsestalen blev holdt lørdag den 16. september 2006 af David Splane fra Det Styrende Råd.

Colombia

Den 11. november 2006 var brødre og søstre fra 30 lande samlet på Colombias afdelingskontor for at deltage i indvielsen af de udvidede faciliteter i Facatativá, 42 kilometer nordvest for Bogotá. Der var 3605 til stede. Nogle havde ikke set hinanden i 30 eller 40 år, så der var mange hjertelige omfavnelser, og alle glædede sig over indvielsestalen som blev holdt af Gerrit Lösch fra Det Styrende Råd.

Fiji

Blot fem minutters gang fra centrum i Fijis hovedstad, Suva, ligger et smukt afdelingskontor med udsigt over havnen. Lørdag den 11. november 2006 holdt  Geoffrey Jackson fra Det Styrende Råd indvielsestalen for de 410 tilhørere.

Burundi

Den 25. november 2006 var en uforglemmelig dag for Jehovas Vidner i dette smukke centralafrikanske land. De 1141 tilstedeværende fra 11 lande glædede sig sammen med Guy Pierce fra Det Styrende Råd over at afdelingskontorets nye tiltalende bygninger kunne indvies. Det er tydeligt at Jehova velsigner arbejdet, og der er gode muligheder for at mange flere vil slutte sig til os i tilbedelsen af Jehova.

Rwanda

De seneste 30 år har budt på megen uro, deriblandt forbud og borgerkrig. Vores brødre og søstre var meget glade for at have besøg af Guy Pierce i forbindelse med indvielsen af et flot nyt afdelingskontor anlagt i smukke omgivelser.

Trods det tragiske folkedrab, hvor adskillige brødre mistede livet, har Jehovas gerning fortsat fremgang i dette land, der er kendt som „landet med de tusind høje“. Blandt de 553 der overværede indvielsesprogrammet lørdag den 2. december 2006, var der 112 delegerede fra 15 lande.

Uganda

Det nye afdelingskontor i udkanten af den sydlige del af hovedstaden Kampala blev indviet lørdag den 20. januar 2007. Blandt de 665 tilstedeværende var der 170 delegerede fra omkring 20 afdelingskontorer, samt Anthony Morris, der er medlem af Det Styrende Råd, og som holdt indvielsestalen.

„DET ER STORSLÅET HVAD JEHOVA HAR GJORT“

Vi har stor grund til glæde når vi tænker over hvilke fantastiske ting Jehova har udrettet i det forløbne år. Vi kan alle tilslutte os salmistens ord: „Det er storslået hvad Jehova har gjort med os. Vi kan fryde os.“ — Sl. 126:3.

[Ramme/​illustration på side 9]

En verdensomspændende kampagne

Nogle har spekuleret på om Rigets Nyheder nu også blev delt ud i hele verden. Der var for eksempel en skeptisk mand i Brasilien som bad forkynderen om at vente mens han ringede til en ven i USA for at finde ud af om han havde modtaget den. „Ja,“ svarede vennen, „jeg fik en for ti minutter siden.“ Manden blev noget imponeret. Han modtog Rigets Nyheder og lovede at læse den grundigt igennem.

[Illustration på side 12]

Der lå kun én invitation i menighedens postboks

[Illustration på side 25]

Antonio er klar til at tage ud i tjenesten

 [Illustrationer på side 28, 29]

Afdelingskontorer der er blevet indviet

Puerto Rico

Rwanda

Colombia

 Burundi

Fiji

Uganda