Højdepunkter fra det forløbne år

Efter endnu et år hvor vi har ydet hellig tjeneste og er blevet velsignet af Jehova, har vi al mulig grund til at fryde os. Når vi ser tilbage på nogle af højdepunkterne i det store arbejde Jehova udfører ved hjælp af sine tjenere, kan vi uden forbehold sige: „Du har kronet året med din godhed“! — Sl. 65:11.

’DEN GODE NYHED’ PÅ INTERNETTET

Som Jehovas Vidner tager vi vores ansvar alvorligt i forbindelse med at forkynde ’den gode nyhed om riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’ inden enden kommer. (Matt. 24:14) I årenes løb er der blevet gjort brug af den nyeste teknologiske udvikling for at fremskynde udbredelsen af „rigets ord“. (Matt.  13:18-23) I de sidste 11 år har vi på vores officielle hjemmeside www.watchtower.org gjort bibelsk materiale offentligt tilgængeligt i elektronisk form på internettet. De der besøger hjemmesiden, kan lære bibelske sandheder at kende på et af de 314 sprog som findes der. De kan slå op under overskrifter som „Beliefs and Activities“ (Tro og aktiviteter), „Current Topics“ (Aktuelle emner), „God and Your Future“ (Gud og din fremtid), „Medical Care and Blood“ (Lægebehandling og blod) og „Publications Available“ (Publikationer der kan fås).

Mange af dem der går ind på www.watchtower.org, gør det for at læse Bibelen. Hver dag benytter mere end 6300 denne hjemmeside til at læse Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter på ét af de ti sprog den findes på der. Nogle af de mest læste bibelbøger på hjemmesiden er Salmerne, Ordsprogene og evangelieberetningerne om Jesu liv.

Hver uge bliver der på hjemmesiden tilføjet særlige artikler fra Vagttårnet og Vågn op! på 12 sprog — især artikler der er udgivet med tanke på offentligheden. Mange spekulerer over hvad vi tror på, hvordan vores møder foregår, og hvordan forkyndelsesarbejdet finansieres. De der besøger hjemmesiden, kan få svar på disse spørgsmål ved at åbne den elektroniske udgave af brochuren Jehovas Vidner — Hvem er de? Hvad tror de på? Traktaten Falsk religion vil snart forsvinde! findes på www.watchtower.org på 252 sprog, herunder videoklip på fem tegnsprog.

FANDT SANDHEDEN PÅ INTERNETTET

Hvad har været resultatet af at disse publikationer er tilgængelige på nettet? Hver dag bliver www.watchtower.org i gennemsnit besøgt af over 60.000. Mange bor i lande hvor der er forholdsvis få forkyndere, eller hvor vores arbejde er forbudt eller underlagt begrænsninger. Men de der tørster efter sandheden, kan klikke sig ind på vores hjemmeside og dér tage til sig af sandhedens forfriskende vand.

 „Jeg har altid godt kunnet lide at lære om Bibelen,“ siger Bryon, „men hver gang jeg gik i kirke med mine venner, blev der kun sunget sange eller spillet spil.“ Bryon fortsatte med sin uddannelse og sin sport. Han studerede fem sprog på universitetet og fik et stipendium, men der var ikke noget der stillede hans åndelige sult. Han bad derfor til Gud om at finde sandheden.

„Jeg var desperat efter at få svar på mine mange spørgsmål,“ fortæller Bryon. „Jeg besluttede at finde oplysninger om Jehovas Vidner på internettet fordi nogle skolekammerater der er Jehovas Vidner, havde fortalt mig at Guds navn er Jehova. Jeg gik ind på organisationens hjemmeside og begyndte at læse brochuren Hvad kræver Gud af os? Endelig fik jeg svar på mine spørgsmål.“ Bryon bad om at få et bibelstudium, gjorde hurtige fremskridt og indviede sit liv til Jehova i 2004. Nu er han pioner og håber at kunne komme til at bruge sine sprogkundskaber som missionær.

„GUD ER MED JER“

Hvor er det fantastisk at vide at tusindvis af mennesker „af alle nationers tungemål“ hver dag besøger hjemmesiden www.watchtower.org! I gennemsnit er der daglig 94 som sender internetkuponen „Kunne du tænke dig at få besøg?“ — Zak. 8:23.

Denise havde spørgsmål om Jehovas Vidners tro, men hun kviede sig ved at henvende sig i rigssalen. I stedet besluttede hun at søge efter oplysninger på internettet og fandt www.watchtower.org. Oplysningerne dér overbeviste hende om at hun havde fundet sandheden. Men hun tøvede med at bede om at få et bibelstudium fordi hun vidste at hun måtte foretage forandringer i sit liv for at leve op til Bibelens normer. Fire gange udfyldte hun den elektroniske kupon „Kunne du tænke dig at få besøg?“, men hver gang manglede hun mod til at klikke på ’Send’-knappen.

 I marts 2007 udfyldte hun kuponen for femte gang. Denne gang klikkede hun på ’Send’-knappen og anmodede dermed om et besøg. Hendes anmodning blev videresendt til den lokale menighed, og de ældste bad en søster, Vonnie, om at besøge hende. Inden der var gået en uge efter at Vonnie havde besøgt hende, begyndte hun at overvære møderne i rigssalen.

Ved sommerens slutning havde Denise ødelagt alle sine religiøse remedier, meldt sig ud af sit trossamfund og kvalificeret sig til at blive udøbt forkynder. Både hun og hendes to sønner gjorde hurtige fremskridt, og den ene søn på otte år tilmeldte sig Den Teokratiske Skole. I januar 2008 blev Denise døbt, og to måneder senere — præcis et år efter at hun havde udfyldt internetkuponen — meldte hun sig som hjælpepioner. „Hvis det ikke havde været for vores hjemmeside, ville jeg ikke have kunnet fortælle denne oplevelse,“ siger Denise.

I januar 2008 blev det muligt på webstedet www.pr418.com at downloade visse publikationer i lydformat på 17 sprog. Interessen har været overvældende, og hver måned bliver der downloadet over én million publikationer og særskilte artikler. Mange forkyndere lytter til artikler fra bladene på vej til arbejde eller skole.

OVERSÆTTELSER DER DÆKKER ET BEHOV

Hvor er det skønt at vi bliver støttet af englene i vores arbejde med at tilskynde mennesker af „hver nation og stamme og hvert tungemål“ til at give Gud ære. (Åb. 14:6, 7) For at hjælpe folk til at lære Bibelens budskab at kende på et sprog de virkelig forstår, fremstiller Jehovas Vidner nu litteratur på omkring 450 sprog.

Bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? er for nylig blevet udgivet på tetum, det lokale sprog i Østtimor, men der var ikke bøger nok. Maria, der for nylig var begyndt at studere Bibelen, og som havde brugt Hvad er det  Bibelen virkelig lærer? på indonesisk, havde ikke bogen på tetum. Hun spurgte den søster der underviste hende, om hun måtte låne hendes bog på tetum i to dage. I de følgende dage repeterede hun ivrigt det hun allerede havde lært. Nu da hun læste bogen på sit modersmål, fik hun en klarere forståelse af mange bibelske lærepunkter end da hun studerede bogen på indonesisk. Hendes lærer nænnede ikke at bede om at få sin bog tilbage. Maria fortsætter med at studere og at overvære møderne.

I Kenya bliver engelsk og swahili for det meste brugt af myndighedspersoner og forretningsfolk. Men millioner af kenyanere har lettere ved at tale kikuyu, kikamba, luo og andre lokale sprog. Der udgives derfor litteratur på disse lokalsprog, og det har i høj grad givet flere lyst til at tilbede Jehova. Efter at en menighed i Siaya-området begyndte at bruge publikationer på luo og at lede møderne på dette sprog, skrev de ældste: „Brødrene kan nu bedre forstå det der bliver fremholdt, og børnene lytter mere opmærksomt. Efter at vi begyndte at holde foredrag ud fra dispositioner på luo, er vores mødedeltagelse steget med 60 procent.“

I Nicaragua taler mange miskito frem for spansk, og over 200 overværede områdestævnet på miskito. Nogle bragte store ofre for at kunne være til stede. Tretten brødre fra den lille by Asang ved Cocofloden byggede for eksempel en tømmerflåde og drev i løbet af to dage ned ad floden til byen Waspan. Derefter fik de et lift på ladet af en lastbil og kørte i fem timer inden de nåede stævnebyen. De fleste i denne gruppe havde ikke overværet et områdestævne før. De nød at lytte til programmet på deres eget sprog. Eftersom de havde brugt alle deres penge på at komme til stævnet, skillingede de øvrige stævnedeltagere sammen så gruppen havde penge til hjemturen.

Tilhørerne ved dette stævne var meget glade da bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? blev frigivet på miskito.  Især pionererne var utrolig taknemmelige. Indtil da havde de måttet bruge den spanske udgave af bogen når de studerede med folk, og oversætte paragrafferne og spørgsmålene til miskito. Nu kan de koncentrere sig om at undervise i Bibelens sandheder i stedet for at bekymre sig om at skulle oversætte.

Quechua er et indiansk sprog der tales i Sydamerika. Nogle forkyndere i Peru der taler quechua, har skrevet: „Når vi er ved at afslutte vores besøg, fortæller vi den besøgte at vi har publikationer på quechua. Nogle er blevet så rørt over at få litteratur på deres eget sprog, at de med tårer i øjnene har kysset publikationerne.“ Afdelingskontoret i Peru har skrevet: „Nogle brødre som bor i områder hvor der tales quechua, har gjort sig store anstrengelser for at give udtryk for deres taknemmelighed. Efter at have læst Hvad er det Bibelen virkelig lærer? på quechua sagde en broder at han nu endelig forstod betydningen og værdien af Kristi  genløsningsoffer. Som et udtryk for deres taknemmelighed har læsere sendt kartofler, tærter, kasser med frugt og andet til afdelingskontoret.

Organisationen gør også en stor indsats for at oversætte litteratur på sprog der tales på afsidesliggende øer i Stillehavet. „Jeg takker Jehova for at han ikke har glemt os,“ sagde en søster til en missionær på den mikronesiske ø Pohnpei. „Førhen modtog vi Vagttårnet på pohnpeisk nogle måneder efter den engelske udgave.“ Med et blink i øjet tilføjede hun: „Vi troede at Harmagedon måske også ville komme senere her. Men nu gennemgår vi bladet på samme tid som man gør i resten af verden, og det er lige så flot som det engelske blad. Vi er meget taknemmelige for den omsorg Det Styrende Råd viser os.“

Brødrene og søstrene på Marshalløerne i det nordlige Stillehav var glade for at få den nye offentlige udgave af Vagttårnet på marshallesisk. De elsker at læse livsberetningerne, men førhen var der ikke plads i Vagttårnet til dem, så nogle måtte oversætte dem fra det engelske blad. De var derfor utrolig glade da den første livsberetning blev bragt i den offentlige udgave på det lokale sprog. En læser på 16 år siger: „I mange år bladede jeg den engelske udgave igennem og kiggede på billederne til livsberetningerne og ønskede at jeg kunne læse artiklerne. Men det kan jeg nu.“

Blot én publikation på et sprog kan være med til forandre menneskers liv. I et centralasiatisk land hvor vores arbejde er underlagt begrænsninger, har brochuren Hvad kræver Gud af os? fået stor udbredelse. En ung mand fik fat på denne brochure og læste den for sig selv. Det han læste, rørte ham så dybt at han gik ned til en nærliggende flod og „døbte“ sig selv. Da han fandt ud af at han havde brug for et bibelstudium, tog han med glæde imod tilbuddet og blev snart døbt på den rigtige måde. Han bruger nu det meste af sin tid på at fortælle andre om den gode nyhed.

 FREMGANG I ARBEJDET MED AT OVERSÆTTE BIBELEN

Jehovas Vidner elsker Guds ord, Bibelen, og sætter pris på at have en korrekt og letforståelig oversættelse. Derfor glæder Guds folk sig nu over at Ny Verden-Oversættelsen foreligger helt eller delvist på over 70 sprog. Det er naturligvis noget særligt hver gang der kommer en bibel på et nyt sprog, men det der virkelig påvirker folks hjerte og former deres tankegang, er når de bruger den i dagligdagen, i deres personlige studium, ved menighedens møder og i forkyndelsen.

Afdelingskontoret i Rusland har modtaget mange takkebreve fordi hele Ny Verden-Oversættelsen er blevet oversat til russisk. En kvinde har skrevet: „Selvom jeg har læst Bibelen mange gange, har det at læse denne oversættelse været som at læse Bibelen for første gang! Jeg får nogle gange tårer i øjnene og gåsehud over det hele når jeg bliver dybt bevæget over Bibelens budskab.“

Den letforståelige oversættelse har fået en anden læser til at skrive: „Efter at jeg i dag har læst Første Mosebog, kapitel 18, har jeg fået lyst til at skrive dette brev. Jeg blev dybt rørt over Abrahams samtale med Jehova, som er beskrevet i vers 23-32. Skønt det er femte gang jeg læser Bibelen, var det første gang at jeg virkelig hæftede mig ved denne samtale. Jeg satte mig i Abrahams sted og „lyttede“ nøje til det han og Jehova sagde. Det kærlige hensyn Jehova viste, fik  tårerne frem i mine øjne. Denne oversættelse gjorde beretningen levende for mig. Jeg indså ikke blot hvilke egenskaber Jehova havde, men følte dem også selv.“

„Tak for hele Ny Verden-Oversættelsen,“ skriver Svetlana fra Moskva. „Nu er det slut med at være rådvilde og forvirrede fordi vi læser ’Det Gamle Testamente’ på russisk i en gammel og uforståelig oversættelse! Ny Verden-Oversættelsen er så enkel!“

En anden læser har skrevet: „Jeg talte med en af mine ansatte, Irina, om sandheden. Til at begynde med citerede jeg blot skriftsteder. Men da jeg viste hende Jesu mønsterbøn i min bibel, spurgte hun: ’Er det fadervor?’ Da hun havde læst Jesu ord, strålede hendes øjne af glæde, og hun udbrød: ’Hvor er det smukt! Det er så enkelt sagt! Jeg har ofte hørt denne bøn, men har aldrig forstået den. Ordene her er så lette at forstå! Jeg vil meget gerne have en bibel magen til. Kan du ikke skaffe mig en?’ Jeg sagde: ’Vi forærer kun bibler væk til dem der virkelig ønsker at læse den.’ Hun svarede i en alvorlig tone: ’Jeg har aldrig før haft lyst til at læse Bibelen. Jeg har ejet flere bibler, men har foræret dem alle væk. Nu ønsker jeg virkelig at læse den!’“

En broder skrev om Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter på ukrainsk: „Jeg vil gerne sige tak for denne fantastiske gave fra Jehova og hans organisation. Jeg nyder hver en side og har Bibelen med mig overalt. Sproget er enkelt og let at forstå. Ordene når mit hjerte, og jeg kan uden problemer forstå bibelske lærepunkter i alle deres facetter.“

Udgaven på serbisk og kroatisk har også fået en fin modtagelse. „Den er meget let at læse,“ skrev en kroatisk søster, „og den er meget lettere at forstå end den bibel vi har brugt i årevis. Det er lettere for mig at tage imod vejledningen fra Bibelen, og jeg føler at jeg lærer Jehova bedre at kende end nogen sinde før.“

 Den 2. november 2007 annoncerede broder Geoffrey Jackson fra Det Styrende Råd udgivelsen af Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter på samoansk. Der findes ikke mange eksemplarer af den traditionelle samoanske bibel, og den er dyr, så brødrene er glade for at det nu er let at få fat på bibler. Efter at have brugt den nye oversættelse i nogle måneder sagde en forkynder: „I den gamle bibel syntes tankerne at blive begravet, mens de i den nye bliver afdækket, altså gjort lettere at forstå.“

En søster fortæller om et bibelstudium hun ledte, hvor Jakob 4:8 var anført i studiematerialet: „Jeg foreslog min elev at vi læste skriftstedet i Ny Verden-Oversættelsen, selvom det var et vi kendte. Vi troede først at vi havde læst et forkert skriftsted, men da vi tjekkede efter, blev vi klar over at det var det rigtige. En søster som var med ved studiet, sagde meget overrasket: ’Verset er helt anderledes.’ Nu forstod vi klart at ’det at komme nær til’ indebærer at man må have et nært forhold til Jehova, en tanke som ikke blev udtrykt i den traditionelle bibel. Det gik lige til hjertet og gav os lyst til at opbygge et nært forhold til Jehova.“

Nogen tid efter at Ny Verden-Oversættelsen på kinesisk var blevet udgivet, skrev nogle missionærer der tjener i Taiwan: „Vi viste Ny Verden-Oversættelsen til en advokat som kan lide at læse vores blade. Han spurgte os hvorfor det var nødvendigt med en ny oversættelse. Efter at vi havde vist ham nogle få skriftsteder, var han meget imponeret og sagde at denne nye oversættelse var meget lettere at forstå end den bibel (Union Version) han havde læst i.“ De viste også Ny Verden-Oversættelsen til et kvindeligt medlem af parlamentet, som lagde den på sit kontor. En radiospeaker som havde været kritisk over for Jehovas Vidner, så oversættelsen på kvindens kontor, tog den op og læste lidt i den. Han var så duperet at han ringede til missionærerne for at bede om et eksemplar af denne oversættelse.

 En kirgisisk søster der havde svært ved at læse på grund af dårligt syn, betragtede bibellæsning som noget vanskeligt. Men hun ændrede mening da hun fik Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter på kirgisisk. Den enkle og letforståelige oversættelse gør det til en sand fornøjelse for hende at læse i Bibelen.

„Det er en fremragende oversættelse!“ har en anden søster sagt. „Jeg snubler ikke over ordene i den når jeg læser højt. Jeg har lyst til at læse den igen og igen. Det er som at lære sandheden at kende på ny.“

„Jeg holder meget af Mattæusevangeliet på amerikansk tegnsprog (ASL),“ skrev en hørehæmmet søster til Det Styrende Råd. „Bibelen er nu levende for mig og når ind til hjertet. Jeg kan tydeligt forestille mig hvordan Jesus var, se hans ansigtsudtryk for mig og fornemme hans venlighed og dybe kærlighed til mennesker. Jeg elsker min udgave af Mattæusevangeliet på ASL. Men . . . er det muligt for jer at fremskynde arbejdet med at fremstille de andre af Bibelens bøger på ASL?“

Der er ingen tvivl om at en god og korrekt bibeloversættelse kan løfte det slør der fordunkler betydningen af Guds ord, og lade lyset fra det sande budskab nå læserens hjerte. Det er derfor at de der længes efter at komme deres himmelske Fader nær, føler stor glæde når Ny Verden-Oversættelsen kan fås på deres modersmål — det sprog der taler til deres hjerte.

FLERE ARBEJDERE SENDES UD TIL HØSTEN

En omstrukturering af arbejdsprocesserne på Betel har betydet at adskillige medlemmer af betelfamilien i USA har fået tilbudt andre opgaver. Nogle er blevet sendt til afdelingskontorer i andre lande, mens flere hundrede har fået en ny opgave som specialpioner eller almindelig pioner i USA. Hvad følte de da de fik et sådant tilbud? Hvordan har  de klaret de udfordringer de har stået over for? Hvordan har det gavnet menighederne?

„Vi havde i mange år bedt ’høstens Herre’ om at sende arbejdere ud til sin høst,“ fortæller Todd og Leslie. „Vi var bare ikke klar over at vi ville være en del af svaret! Nu kan vi se Jehovas ledelse i det der er sket, og vi føler os privilegerede over at Kristus har ’anset os for trofaste ved at sætte os til en tjeneste’.“ — Matt. 9:37, 38; 1 Tim. 1:12.

Franco ser tilbage på de første måneder han og hans kone virkede i deres nye opgave, og siger: „Vi havde ingen anelse om at der var så stort et behov i USA. Men da vi kom i gang med vores tjeneste, var der næsten ingen ende på de mange bibelstudier vi kunne oprette.“ Curtis og Karolynne sætter ord på hvad mange af disse pionerer føler: „Vi er mere end lykkelige for at kunne udfylde denne plads i distrikterne. Det giver os mulighed for at vise Jehova at det ikke var tomme ord da vi ved vores indvielse sagde nej til os selv og overgav vores liv til ham.“

DE HAR TILLID TIL „HØSTENS HERRE“

Det gav selvfølgelig anledning til nogen ængstelse at skulle ud i pionertjenesten efter mange år på Betel. „Kan vi finde en bolig vi har råd til at betale?“ spurgte et ægtepar, „og hvordan skal vi klare overgangen fra at være menighedsforkyndere til at bruge 120 eller 130 timer om måneden i tjenesten og være til opmuntring for menigheden?“ Hvordan tacklede de og andre deres nye situation?

Nogle fandt først en bolig de kunne betale, den allersidste dag de var ude i deres nye distrikt for at søge efter et sted at bo. For eksempel ledte en ugift søster ved navn Jessica i to uger forgæves efter en bolig i det distrikt hvor hun nu skulle virke. Dagen før hun skulle vende tilbage til Betel for at pakke sine ting, blev hun ude af sig selv af glæde da en lokal ældste tilbød hende et lille hus som hun kunne leje for et beskedent beløb.

 Jeff og Cynthia fortalte en udlejer at de var Jehovas Vidner. „Jeg kender Jehovas Vidner,“ udbrød udlejeren, „og jeg ved at jeg ikke vil få nogen problemer med jer, for Jehova skal nok sørge for at I kan betale huslejen.“

„Oplevelser som dem vi har haft, minder os om at man altid skal sætte sin lid til Jehova,“ siger Eric og Melonie. „Hver dag ser vi vidnesbyrd om at Jehova tager sig af os. Det har virkelig styrket vores tro.“

MENIGHEDER GIVER KÆRLIG HJÆLP

Menighedernes hjælpsomhed har i høj grad været medvirkende til at disse pionerer er faldet godt til i deres nye distrikt. En kredstilsynsmand fortæller at mange menigheder kærligt omtaler dem som „vores specialpionerer“. Han tilføjer: „Brødrene og søstrene i kredsen tog imod dem med åbne arme.“ En lokal broder udtrykte hvad han følte, på denne måde: „Jeg vil gerne sige mange tak til afdelingskontoret. Disse pionerer er til stor velsignelse for os alle!“

En menighed i Kansas havde 100 distrikter hvor der ikke var blevet forkyndt i mange måneder. Men på grund af den indsats et specialpionerægtepar yder, bliver det meste af distriktet nu gennemarbejdet regelmæssigt. En ældste har skrevet: „Vi havde aldrig forestillet os hvor gavnlig denne ordning ville være.“

Mens menighederne har været „en styrkende hjælp“ for pionererne, har pionererne været til gavn for de lokale forkyndere. (Kol. 4:11) En kredstilsynsmand fortæller: „Pionerernes iver og begejstring har virkelig opmuntret og opflammet vores brødre og søstre.“ En anden kredstilsynsmand har skrevet: „Det man først og fremmest lægger mærke til hos disse specialpionerer, er deres kærlighed og glæde, som har smittet af på andre.“

Et ægtepar var glade for at kunne hjælpe ti uvirksomme forkyndere til at komme i gang i tjenesten igen. Også  brødre der virker som ældste, mærker den positive virkning. „Det er skønt at have en så ligevægtig og godt oplært broder i menigheden,“ skriver en ældste. „Det er lige netop hvad menigheden og ældsterådet har brug for.“

„GUDS MEDARBEJDERE“

Jehova har velsignet forkyndere med mange glædelige oplevelser. Steve og Gaye tog for eksempel ud at forkynde fra dør til dør en kold vinterdag. Ved det første besøg påbegyndte de et bibelstudium med en nedtrykt, ældre mand. Inden der var gået to uger, overværede han et møde i rigssalen, hvor parret nævnte at han havde været så venlig at invitere dem indenfor første gang de besøgte ham. „Det var ikke af venlighed at jeg inviterede jer ind,“ svarede han. „Jeg gjorde det fordi jeg vidste at I ville komme. Jeg havde bedt Gud om hjælp i tre dage.“ Han overværer nu møderne regelmæssigt og gør fremskridt hen imod at blive døbt.

Da Ray og Jill en formiddag kørte hen ad en vej, så de en mand gå i den modsatte side. De besluttede at tale med ham. De viste ham nogle blade og tilbød ham et bibelstudium. Han modtog bladene og forklarede at han plejede at læse Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Han var for nylig flyttet til området og tog med glæde imod deres tilbud om at genoptage bibelstudiet.

Alle de der fortsætter med at bringe ofre i Jehovas tjeneste, ved at ’Gud ikke er uretfærdig så han glemmer deres arbejde og den kærlighed de har vist mod hans navn’. (Hebr. 6:10) På samme måde som et legeme består af mange lemmer der hver især yder det der er behov for, bidrager ethvert medlem af menigheden til dens åndelige vækst og skønhed. „Gud [har] sat lemmerne på legemet [eller menigheden], hvert af dem, sådan som han ønskede,“ og den indsats hvert lem yder, får ’alle de andre lemmer til at fryde sig’. (1 Kor. 12:18, 26) Dette harmoniske samarbejde blandt  „Guds medarbejdere“ bringer Jehova ære, ham der ’får det til at gro’. — 1 Kor. 3:6, 9.

DEN GODE NYHED BLIVER ’FORSVARET OG JURIDISK STADFÆSTET’

Jesus sagde til sine apostle: „I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn.“ (Matt. 10:22) Sande disciple kunne forvente at modstandere ’løgnagtigt ville sige alt muligt ondt om dem for hans skyld’. (Matt. 5:11) Hvordan har Kristi disciple i vore dage ’juridisk stadfæstet den gode nyhed’? — Fil. 1:7.

Armenien

I perioden fra april 2007 til april 2008 ville toldmyndighederne i Armenien ikke udlevere de mere end syv tons bibler og bibelsk litteratur som de havde tilbageholdt, med mindre der blev betalt en urimelig høj afgift. I april 2008 blev den første litteraturforsendelse udleveret til brødrene efter at de under protest havde betalt afgiften, mens andre sendinger fortsat tilbageholdes. Brødrene søger nu ad rettens vej at få løst problemet.

Kasakhstan

To brødre der var kommet fra Jehovas Vidners hovedkontor for at styrke deres trosfæller i Kasakhstan, blev arresteret efter et særligt møde i Almaty. De blev tilbageholdt på politistationen, forhørt og derefter stillet for en dommer, som fandt dem skyldige i „missionærvirksomhed“. Selvom de senere blev løsladt, forsøger man at få dommen omstødt. I den senere tid har myndighederne foretaget razziaer i brødrenes hjem for at hindre at de samles for at bede og at studere Bibelen. Domstolene har standset religiøse aktiviteter i tre lovligt indregistrerede menigheder, og ordensmagten har gentagne gange standset teokratiske aktiviteter i en region nord for Det Kaspiske Hav.

Tadsjikistan

Jehovas Vidners religiøse samfund i Tadsjikistan blev juridisk indregistreret i 1994, hvilket gav dem  mulighed for at mødes for at tilbede Gud. Den 11. oktober 2007 udstedte kulturministeriet imidlertid en bekendtgørelse der forbød Jehovas Vidners virke i landet. Brødrene forsøger i øjeblikket at bevise over for myndighederne at Jehovas Vidner er et fredselskende folk der ikke udgør nogen trussel mod den offentlige orden.

Usbekistan

Situationen for Jehovas Vidner i Usbekistan bliver stadig vanskeligere. I begyndelsen af 2008 blev et Jehovas vidne idømt fire år i en arbejdslejr for at have praktiseret sin tro. Andre er blevet arresteret, tilbageholdt, domfældt og idømt bøde for at have overtrådt de love og bestemmelser der gælder for religiøse organisationer, og for det at undervise i religion. Der er blevet foretaget razziaer ved vores møder, private hjem er blevet ransaget, litteratur konfiskeret og forkyndere arresteret. Mange af vores brødre og søstre er blevet udsat for verbal og fysisk vold af politiet.

Adskillige embedsmænd i denne region har afsløret at det er det lokale præsteskab der står bag disse usle handlinger. Vi beder fortsat til at myndighederne snart vil indse hvor forkert de har opført sig, og at de vil give vores brødre og søstre mulighed for ’fortsat at føre et roligt og stille liv med al gudhengivenhed og alvor’. — 1 Tim. 2:1, 2.

 Grækenland

I Grækenland er der blevet afsagt to gunstige domme ved højesteret i forbindelse med individets ret til at nægte at gøre militærtjeneste af samvittighedsgrunde som følge af sin religiøse overbevisning. Konstantinos Kotidis havde tjent i Sovjetunionens væbnede styrker i nogle år inden han flyttede til Grækenland, hvor han blev et af Jehovas Vidner. Da myndighederne indkaldte broder Kotidis til militæret, nægtede de at give ham lov til at udføre en alternativ, civil tjeneste. Deres argument var at eftersom han allerede havde tjent i militæret, kunne han ikke af samvittighedsgrunde nægte at udføre militærtjeneste. Statsrådet (den øverste forvaltningsdomstol i Grækenland) afgjorde at en person der har udført militærtjeneste, og som senere får en anden religiøs overbevisning, derefter kan blive anerkendt som militærnægter og få lov til at udføre alternativ, civil tjeneste.

I et andet tilfælde blev Stylianos Ioannidis nægtet ansættelse i en offentlig institution fordi han havde været fængslet som militærnægter og derfor ikke havde opfyldt sine militære forpligtelser. Statsrådet bestemte at når militærnægtere har afsonet deres fængselsstraf, danner det grundlag for at de kan blive fritaget for militærtjeneste. Domstolen erklærede også at deres militære status ville være permanent  afgjort og derfor ikke nogen hindring for at få et arbejde i den offentlige sektor. Det er første gang at statsrådet har afgjort en sag ud fra de samme principper for religionsfrihed som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anvendte i sin afgørelse i en anden sag hvor et af Jehovas Vidner blev nægtet ansættelse med den begrundelse at han var blevet dømt for at være militærnægter.

Eritrea

Vores brødre og søstre i Eritrea bliver stadig væk udsat for brutal og uretfærdig behandling. Myndighederne holder en del Jehovas Vidner indespærret i fangelejre, og nogle befinder sig dér under ekstremt dårlige forhold. I juli 2008 blev der foretaget seks yderligere arrestationer af vores brødre. Nogle af dem var ældstebrødre der førte an i arbejdet i Eritrea. Trods mange anstrengelser samt appeller fra international side for at få løst situationen, er myndighederne fast besluttet på at sætte en stopper for tilbedelsen af den sande Gud, Jehova.

Sydkorea

Der sker fremskridt i Sydkorea, hvor regeringen ikke har villet anerkende den grundlæggende menneskerettighed at nægte at gøre militærtjeneste af samvittighedsgrunde. I de sidste 50 år har over 13.000 af vores brødre afsonet fængselsstraffe, og omkring 500 er i øjeblikket fængslet. Deres afgjorte holdning og kristne adfærd har været til et stort vidnesbyrd for fængselsvæsenet og myndighederne, og det har glædet Jehova Gud. (1 Pet. 2:20) Indtil nu er der blevet indgivet 488 begæringer til FN’s Menneskerettighedskommission, som i 2006 afgjorde to sager i Jehovas Vidners favør. I mellemtiden håber vores brødre at regeringen vil gennemføre sin plan om at fremsætte et lovforslag der åbner mulighed for acceptable former for civil tjeneste.

Rwanda

I april 2008 blev det forlangt at alle lærere i Rwanda skulle overvære et seminar, og blandt dem var  mange Jehovas Vidner. Man kunne ikke blive fritaget for at deltage i aktiviteter der gik imod ens bibeloplærte samvittighed. Som følge heraf blev 215 Jehovas Vidner der nægtede at møde op, fyret fra deres arbejde, og to søstre blev fængslet i adskillige uger. Undervisningen drejede sig blandet andet om politiske og militære anliggender, og de der overværede seminaret, fik besked på at tage del i politiske aktiviteter og nationalistiske ceremonier. Enhver der forsøgte at forlade seminaret, blev hindret i det af militæret. Siden da er 90 børn af Jehovas Vidner blevet bortvist fra landets skoler fordi de har nægtet at synge nationalsangen eller at hilse flaget. Vi har tillid til at Jehova vil styrke vores brødre og søstre og deres børn til at bevare deres uangribelighed, nu hvor de står over for denne nye bølge af forfølgelse.

Spanien

Regeringen i Spanien har godkendt et kongeligt dekret der har betydning for Jehovas Vidner i særlig heltidstjeneste, eksempelvis medlemmer af betelfamilien og rejsende tilsynsmænd. Denne officielle bekendtgørelse anerkendte at særlige heltidstjenere er „ordinerede ordets tjenere . . . der udelukkende vier sig til missionær- eller hyrdegerningen, religiøs undervisning eller andre nødvendige aktiviteter der understøtter formålene med deres tro“. Dette dekret kommer på et tidspunkt hvor myndighederne i nogle lande sætter spørgsmålstegn ved om Jehovas Vidner i særlig heltidstjeneste virkelig er ordets tjenere der har krav på de fordele som tilstås præster i andre trossamfund.

DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOL

Jehovas Vidner i Armenien, Aserbajdsjan, Frankrig, Georgien, Rusland, Tyrkiet, Ukraine og Østrig har i alt 24 ansøgninger liggende hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, Frankrig. Disse ansøgninger  gælder de grundlæggende menneskerettigheder som borgere har i lande der anerkender den myndighed som denne domstol besidder. Det gælder for eksempel retten til at nægte at udføre militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Andre ansøgninger gælder diskriminering og forfølgelse af Jehovas Vidner, annullering af deres registrering som et religiøst samfund, forbud mod et juridisk selskab som Jehovas Vidner anvender til at organisere deres arbejde, det  at myndighederne griber ind over for deres ret til fredeligt at forsamles for at tilbede Gud, og det at en forælder der er et af Jehovas Vidner, nægtes retten til at opdrage sit barn som et Jehovas vidne.

Østrig

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 31. juli 2008 en positiv dom i sagen Jehovas Vidner mod Østrig. Domstolen afsagde den kendelse at de love der gælder for religiøse trossamfund i Østrig, krænker Jehovas Vidners ret til religionsfrihed ved at landet fastholder et todelt system der skaber en klasse af andenrangs trossamfund, og som følge heraf en klasse af andenrangs borgere. Denne afgørelse kommer efter at vores brødre i 30 år har forsøgt at opnå status som et anerkendt trossamfund i Østrig. Domstolens kendelse lød: [En lang ventetid] kan næppe forsvares når det drejer sig om religiøse grupper der har eksisteret længe internationalt, og som også længe har haft fodfæste i landet og derfor er velkendte af de pågældende myndigheder, hvilket er tilfældet med Jehovas Vidner.“ Den østrigske regering er nu blevet pålagt at bringe de juridiske forhold i orden, og det vil gøre det muligt for vores brødre at nyde de samme rettigheder som større trossamfund i Østrig.

Aserbajdsjan

I november 2007 blev der indgivet en ansøgning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor anklagen gik ud på at politiet krænker vores ret til religionsfrihed. Selvom Jehovas Vidner er juridisk indregistreret i Aserbajdsjan, har der været en foruroligende stigning af tilfælde hvor vores brødre er blevet arresteret og meget dårligt behandlet. Store grupper af bevæbnede politibetjente har foretaget razziaer ved Jehovas Vidners fredelige møder, hvor de har konfiskeret litteratur og private ejendele, tilbageholdt eller arresteret flere af de tilstedeværende og overfaldet brødre og søstre, både verbalt og fysisk. Da der stadig foretages politirazziaer, har domstolen  erkendt situationens alvor og har fremskyndet behandlingen af sagen. Det er vores håb at brødrene snart vil kunne samles uden at skulle frygte indblanding fra politiets side.

Frankrig

I februar 2005 indsendte man en ansøgning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol angående den uretfærdige og ulovlige beskatning de franske myndigheder har pålagt Jehovas Vidners Forening i Frankrig. Vi venter stadig på at få at vide om domstolen vil behandle sagen. I mellemtiden har modstandere tegnet et så forvrænget billede af vores tro at der sidste år var 70 tilfælde af hærværk mod rigssale. Ikke desto mindre håber brødrene i Frankrig stadig at domstolen snart vil komme frem til den afgørelse at regeringen har handlet diskriminerende, så presset derved kan blive lettet for Jehovas Vidner i Frankrig.

Rusland

I december 2001 indgav Jehovas Vidner en ansøgning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor de klagede over at der gentagne gange har været ført sager mod Jehovas Vidners religiøse samfund, både ved civilretten og kriminalretten. I juni 2004 stadfæstede Moskvas byret en afgørelse truffet af en lavere retsinstans om at forbyde Jehovas Vidners virke i Moskva og at opløse deres juridiske selskab. I det store hele kan brødrene i Moskva stadig mødes for at tilbede Gud og forkynde den gode nyhed om Riget. Men i Moskva og andre steder i Rusland har der været adskillige tilfælde hvor myndighederne har forsøgt at hindre vores brødre i at afholde møder og stævner, såvel som andre eksempler på dårlig behandling. I juli måned, for eksempel, blev der sat ild på en rigssal i byen Chekhov, cirka 60 kilometer syd for Moskva. Brandvæsenet blev øjeblikkelig tilkaldt, men øjenvidner beretter at brandmændene gjorde meget lidt for at kontrollere ilden, og politiet har indtil videre nægtet at tage  skridt til at efterforske sagen. Trods disse vanskeligheder og denne modstand er vores brødre og søstre fortsat trofaste og ser hen til Jehova efter hjælp.

Jehova lover at intet våben der dannes imod hans tjenere, vil du. (Es. 54:17) Selv de mest ugunstige omstændigheder kan føre „til fremgang for den gode nyhed“. Guds tjenere er derfor besluttede på at ’stå fast i én ånd, idet de med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed og i ingen henseende skræmmes af deres modstandere’. (Fil. 1:12, 16, 18, 27, 28) „Bliv ved med at bede“ for vores brødre og søstre jorden over som sætter hele deres lid til Jehova, han som er ’deres borg og den der bringer dem i sikkerhed’. — 2 Thess. 3:1; Sl. 18:2.

INDVIELSE AF AFDELINGSKONTORER

Humøret var højt på afdelingskontoret i Sydafrika da omkring 4000 brødre og søstre lørdag den 10. november 2007 var forsamlet til indvielse af trykkeriet, spisesalen og boligkomplekset efter at disse faciliteter var blevet udvidet.

Det var spændende for dem der besøgte trykkeriet, at se en MAN Roland Lithoman-trykkemaskine der producerer titusindvis af bibler og bibelske publikationer. Det nye bogbinderi har allerede fremstillet en million eksemplarer af Ny Verden-Oversættelsen på 16 afrikanske sprog. Gæsterne så også den udvidede forsendelsesafdeling, hvor afdelingskontoret har bibelsk litteratur på lager til brug for de næsten 8000 menigheder i ti lande i det sydlige Afrika.

Den 7. juni 2008 blev en bygning der hører under afdelingskontoret i Nigeria, indviet i Lagos, som ligger 360 kilometer sydvest for Betel i Igieduma. Dette kontor i Lagos består af et boligkompleks med 24 værelser, et lager og en kontorbygning. Her i Lagos, landets økonomiske hovedby, tager man sig af mange af afdelingskontorets sager. De nye faciliteter benyttes som indkvartering for de betelitter der  skal hente forsendelser på havnen og indkøbe varer til afdelingskontoret, såvel som for dem der ankommer fra lufthavnen eller skal rejse ud af landet. Kontoret i Lagos fungerer også som et midlertidigt kursussted for afholdelsen af Skolen for Udnævnte Tjenere indtil man har færdiggjort udvidelsen af afdelingskontoret i Igieduma. Det er virkelig tydeligt at Jehova velsigner forkyndelsesarbejdet i Afrika, såvel som andre steder på jorden.

UDRUSTET TIL AT GØRE GUDS VILJE

Hvor er vi taknemmelige mod Jehova fordi han har udrustet os med „alt godt, så [vi] kan gøre hans vilje, og i os, gennem Jesus Kristus, udrette hvad der er velbehageligt i hans øjne“. (Hebr. 13:21) Jehova har bevist at han er den der „kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. Derfor siger vi af hele vort hjerte: „Ham tilkommer herligheden ved menigheden og ved Kristus Jesus igennem alle generationerne i evighedernes evighed.“ — Ef. 3:20, 21.

[Ramme på side 25]

Indregistrering af et trossamfund — hvorfor og hvordan?

Indregistreringen af et trossamfund varierer fra land til land. I nogle lande, som for eksempel Armenien og Aserbajdsjan, gør visse love det muligt for trossamfund at ansøge om at blive juridisk indregistreret og anerkendt. Hvis ansøgningen godkendes, får trossamfundet status som et officielt trossamfund i det pågældende land. I andre lande er der to former for indregistrering. Den første kategori er forbeholdt de etablerede trossamfund. De trossamfund som befinder sig i denne kategori, nyder mange fordele, blandt andet fritagelse for at betale skat. Den anden kategori er normalt forbeholdt de mindre og nyere religiøse grupper.

I andre lande, som for eksempel Georgien og USA, er der ingen særlige love der gælder for indregistrering af trossamfund. I sådanne tilfælde tilkender forfatningen religionsfrihed til alle. Skønt staten i de lande ikke formelt anerkender særskilte religiøse grupper, kan en gruppe ansøge om at blive indregistreret som et juridisk selskab. Hvis det lykkes, kan gruppen derefter anvende dette juridiske redskab til at udføre sine aktiviteter, som kan indbefatte trykkeri- og udgivervirksomhed, såvel som det at eje fast ejendom.

[Kort på side 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ØSTRIG

FRANKRIG

SPANIEN

GRÆKENLAND

ERITREA

RWANDA

ARMENIEN

ASERBAJDSJAN

RUSLAND

KASAKHSTAN

USBEKISTAN

TADSJIKISTAN

SYDKOREA

[Illustration på side 11]

Den lou-​talende menighed i Siaya-​området

[Illustration på side 13]

„Ny Verden-​Oversættelsen“ foreligger helt eller delvist på over 70 sprog

[Illustration på side 22]

Konstantinos Kotidis

[Illustration på side 22]

Stylianos Ioannidis

[Illustration på side 29]

Nyt boligkompleks i Lagos, Nigeria

[Illustration på side 29]

Trykkeri, afdelingskontoret i Sydafrika