Forkyndelse og undervisning i hele verden

AFRIKA

ANTAL LANDE 57

BEFOLKNINGSTAL 878.000.158

ANTAL FORKYNDERE 1.171.674

ANTAL BIBELSTUDIER 2.382.709

Benin

Claude og hans kone, Marie-Claire, har været flittige missionærer i 27 år. I februar gled Marie-Claire og brækkede foden. To uger senere faldt Claude og brækkede sin fod mens han arbejdede på missionærhjemmet. Begge fik gips på, Marie-Claire på sin højre fod og Claude på sin venstre. Claude bemærkede med et skævt smil: „Vi har altid godt kunnet lide at gøre tingene sammen!“

Claude kunne trods sin gipsbandage bevæge sig lidt rundt, men Marie-Claire var bundet til missionærhjemmet i ugevis. Selvom hun kunne lede 4 af sine 12 bibelstudier hjemme hos sig selv, gik hun glip af andre sider af tjenesten. Så hun besluttede at hun ville sidde ved et bord med litteratur foran missionærhjemmet  og tale med de forbipasserende. I marts brugte hun 83 timer ved bordet. Velsignede Jehova hendes initiativ? Den måned spredte hun 14 bøger, 452 brochurer, 290 blade og mere end 500 traktater.

Etiopien

Arega, som bor i en isoleret landsby, ville tapetsere sine vægge. Det er ikke ualmindeligt at man i dette land tapetserer med avispapir, men Arega ville gerne have noget med farve på. På et marked så han en mand tilbyde brochuren Evigt liv på jorden. Arega fik et eksemplar af brochuren, og uden at læse den skilte han den ad og klistrede siderne på væggene i sit hus. To år senere bemærkede han en udtalelse på „tapetet“. Der stod: „Jesus var Guds søn.“ Det stemte ikke med det han havde lært om den mystiske treenighed. Aregas interesse var vakt, og han gik i ni timer til den nærmeste by for at finde dem der siger at Gud har en søn. Hans første forsøg mislykkedes, og han vendte skuffet hjem. Senere prøvede han igen, og denne gang blev han henvist til det hus hvor den broder der havde givet ham brochuren, boede. Aregas beslutning blev yderligere sat på prøve, for han måtte vente i timevis på at broderen kom hjem. En samtale førte til et bibelstudium. I månederne der fulgte, foretog Arega flere ture til byen for at lære mere om Gud. Da han talte med andre i landsbyen om det han havde lært, mødte han modstand, og mange undgik ham. Han gav dog ikke op, og andre viste interesse. Da antallet af interesserede nåede op på 13, blev to specialpionerer sendt til området. Snart ledte de over 40 bibelstudier, og omkring det samme antal overværede møderne. Der er nu 8 lokale forkyndere i området. For vores nye broder Arega er billederne på hans vægge blevet mere end blot en farverig udsmykning.

Ghana

Mobiltelefonen har fået en hurtig udbredelse i hele Afrika, og det siges at en „kommunikationsrevolution“  er i gang. For at få flere abonnenter tilbyder mange telefonselskaber gratis taletid nogle timer om natten. En søster der hedder Grace, benyttede sig af denne mulighed. Hun studerede Bibelen med Monica, men det var ikke let, for Monica havde altid travlt med andre ting. Grace gjorde hvad hun kunne for at fortsætte studiet. Efter aftale besøgte hun endda Monica klokken fem om morgenen. Men Monicas timeplan ændrede sig, og selv dette tidspunkt var ikke belejligt. Så kom Grace i tanker om at hun kunne benytte den gratis telefontid. Monica indvilligede i at studere ved hjælp af telefonen klokken fire om morgenen. Til deres store skuffelse opdagede de at der var så mange der allerede på det tidspunkt brugte netværket, at det næsten var umuligt at få forbindelse. Så aftalte de at stå op endnu tidligere for at studere klokken tre, selvom det var en udfordring for disse to arbejdende mødre. Grace siger: „Jeg bad til Jehova om styrke til, og også ønsket om, at fortsætte så jeg kunne fastholde den interesse Monica viste. Jeg satte min telefon til at vække mig og gjorde  mig store anstrengelser for at komme op til tiden. Jeg var meget træt, men besluttede at det ikke skulle tage modet fra mig.“ Hvor var hun glad for at hun havde gjort sig de anstrengelser, for i 2008 ved områdestævnet „Ledet af Guds ånd“ så hun Monica blive døbt. For nylig brugte Grace den samme metode til at studere med en kvinde som nu er begyndt at overvære møderne.

Mocambique

I august 2008 faldt en jakke ud af en vogn og landede i nærheden af en fattig søsters lerhytte. Søsteren, der var enke, samlede jakken op, og i lommerne fandt hun dokumenter, tre små poser med kostbare smykker og næsten fem tusind kroner i kontanter. Hun insisterede på at en eller anden i landsbyen ringede til de telefonnumre der stod på dokumenterne, for at underrette om det tabte. Om aftenen kom fire mænd kørende i en bil til landsbyen. I overværelse af de ledende i landsbyen overrakte søsteren jakken til dens ejer med alt hvad der var i den. Manden begyndte at græde og sagde at hvis det havde været enhver anden end et Jehovas vidne der havde fundet den, ville sandsynligheden for at han havde fået sine ejendele tilbage, være meget lille. Vores trofaste og ærlige søster aflagde et vidnesbyrd for landsbyen som var til pris for hendes Guds navn, Jehova.

 NORD- OG SYDAMERIKA

ANTAL LANDE 55

BEFOLKNINGSTAL 910.761.124

ANTAL FORKYNDERE 3.575.123

ANTAL BIBELSTUDIER 3.778.321

Barbados

Mange forældre finder det gavnligt at hjælpe deres børn med at lære skriftsteder udenad. En familie i Grenada glædede sig over at deres seksårige søn brugte et skriftsted til at forsvare den sandhed at Jehova er den Højeste. Drengens far skriver: „En eftermiddag da min kone, Laura, hentede vores søn, Stefan, i skolen, trak hans lærer hende til side og sagde: ’Jeg må lige fortælle dig hvor imponeret jeg er af din søn. Selvom jeg ikke tror på det samme som I gør, må jeg tilstå at jeg beundrer ham for den måde han giver udtryk for sin tro på.’

Da min kone og Stefan kom hjem, spurgte hun ham nysgerrigt hvad der var sket i skolen siden læreren roste ham. Han fortalte at læreren i den første time havde sagt at ’Jesus er Gud’.

Stefan havde rakt hånden op og sagt: ’Nej, frøken. Jesus er ikke Gud. Bibelen siger at Jesus er Guds søn, så han kan ikke være Jehova.’

Til det havde læreren svaret: ’Jeg tror nu på at Jesus og Jehova er den samme.’

Så havde Stefan sagt: ’Men Bibelen siger at Jehova alene er den Højeste, ikke Jesus. Kun Jehova er den Højeste.’ Han havde citeret fra Salme 83:18, et skriftsted vi tidligere havde hjulpet ham med at lære  udenad og at forstå. Til trods for at læreren var meget bestemt, afholdt det ikke denne seksårige dreng der var udrustet med nøjagtig bibelkundskab, fra at forsvare sin tro.“

Ecuador

En del brødre tog med en bus hjem efter at have forkyndt i et quichua-talende landdistrikt. Bussen havde videoudstyr, så brødrene bad om tilladelse til at vise filmen om Noa og David på quichua for de mange passagerer som alle talte dette sprog. Det var en stor overraskelse for dem at se og høre noget på deres eget sprog. De var helt opslugte, så da bussen stoppede for at samle en passager op, bad de ham om hurtigt at sætte sig ned så de ikke gik glip af noget. Da filmen var færdig, var der stor efterspørgsel efter den. Nogle af passagererne havde bibelske spørgsmål og bad om litteratur; andre opgav deres navn og  adresse så de kunne få besøg i byen, og alle fik en indbydelse til mindehøjtiden, der ville blive holdt på quichua. Dette var uden tvivl medvirkende til at mange overværede mindehøjtiden i området.

Mexico

En dag da en pioner ved navn Gabino forkyndte fra hus til hus, kom han til en dør og bankede på. Ingen lukkede op. Han bankede igen og så en tredje gang. Efter en pause bankede han på for fjerde gang. Døren blev åbnet, og en ulykkelig mand kom grædende ud. Han inviterede med det samme Gabino indenfor, men kunne ikke sige noget fordi han var så fortvivlet. Gabino begyndte at trøste ham ved at fortælle om den gode nyhed, og manden faldt til ro. „Kan du se den stol derovre?“ spurgte manden. „Da du bankede på tredje gang, stod jeg oppe på den. Kan du se rebet som hænger der? Da du bankede på fjerde gang, havde jeg løkken om halsen. Men jeg tog den af for at lukke op. Tak fordi du blev ved med at banke på. Hvis ikke du havde gjort det, ville jeg have hængt mig.“ Han forklarede at han var dybt ulykkelig på grund af problemer med sin kone. Gabino traf aftale om et bibelstudium. Normalt banker Gabino kun på en dør en eller to gange. Men denne gang gav hans vedholdenhed, måske under englenes ledelse, gode resultater.

 Chile

Under kampagnen med at invitere til mindehøjtiden kom en lille pige hen til en forkynder og spurgte: „Hvor gammel er du?“ Søsteren, der blev lidt overrasket over spørgsmålet, svarede ved at spørge: „Hvor gammel er du?“ Den lille pige sagde at hun var seks år, og at hendes mor havde givet hende et brev som hun skulle aflevere til et af Jehovas Vidner. Moderen havde bedt datteren om at finde et Jehovas vidne som hverken var et barn eller et ældre menneske. Søsteren fortalte at hun var 25 år. Pigen rakte hende brevet. Der stod: „Når I er kommet til mit hus, har jeg ikke haft mod til at åbne døren. Jeg lider af en dyb depression og har bedt til Gud om hjælp. Jeg har også forsøgt at lytte til jeres budskab og læse i Bibelen, men det har været utroligt svært for mig. Jeg vil meget gerne studere Bibelen med en som kan hjælpe mig til at komme mig efter et forlist ægteskab. Hvis du kan hjælpe mig, så vær venlig at besøge mig i eftermiddag, for i formiddag ligger jeg i sengen. Mange tak.“

Om eftermiddagen inviterede søsteren kvinden til mindehøjtiden og til det særlige foredrag. Begge dele var til stor trøst for hende. Hun kommer fortsat til møderne og gør gode fremskridt i sit studium af Bibelen ved hjælp af bogen Hvad er det  Bibelen virkelig lærer? Og hvad med hendes seksårige datter? Sammen med sin søster på 12 studerer hun også Bibelen.

Puerto Rico

En søster skriver: „Engang da jeg gik på gaden og tilbød bladene, fik jeg øje på en ung kvinde der var ved at fylde luft i dækkene på sin bil. Jeg gik hen imod hende, men inden jeg kunne nå at sige noget, bad hun om at få Vagttårnet og Vågn op! og sagde at hun var meget glad for at læse dem. Jeg tilbød hende et bibelstudium, men hun sagde at hun ikke kunne tage imod det, for hun boede på førstesalen af sin mors hus, og moderen var meget imod vores arbejde. Da jeg spurgte efter hendes adresse, gav hun mig kun gadenavnet. Ved en anden lejlighed gik jeg hen i gaden og forsøgte at finde ud af hvor hun boede, men forgæves. Så en dag spurgte jeg nogle i gaden om de kendte en vis Nancy, en mor med to små børn. Til min glæde fandt jeg endelig hendes bopæl. Trods flere forsøg kunne jeg ikke træffe hende, så jeg efterlod bladene og skrev små hilsener. Da jeg endelig traf hende, begyndte hun at græde og sagde at hun gerne ville med i rigssalen. Hun kom til et møde og nød den varme og kærlige atmosfære der var blandt brødrene og søstrene. Nancy fortalte mig at hun ikke havde haft mulighed for at reagere på mine tidligere besøg fordi hendes mor havde smidt mine hilsener og bladene ud før hun kom hjem. Vi begyndte at studere Bibelen hos hendes søster, og snart overværede Nancy møderne. Nu går hun aldrig glip af et møde. Hun har meldt sig til Den Teokratiske Skole, og det er en fornøjelse at høre hende og hendes to små børn tage del i møderne.“

 ASIEN OG MELLEMØSTEN

ANTAL LANDE 47

BEFOLKNINGSTAL 4.073.556.172

ANTAL FORKYNDERE 635.896

ANTAL BIBELSTUDIER 579.554

Sydkorea

En mand der boede i nærheden af en rigssal, fandt en seddel på sin bil, som var parkeret foran hans hus. På sedlen stod der: „Jeg kom desværre til at lave en ridse i Deres bil da jeg parkerede. Vær venlig at ringe til mig, og jeg vil sørge for at skaden bliver udbedret.“ Manden havde lagt mærke til den adfærd som Vidnerne i den nærliggende rigssal lagde for dagen, så han sagde til sig selv: ’En der er så ærlig, må bestemt være et af Jehovas Vidner.’

En søster ved navn Su-yeon havde efterladt sedlen, og da manden ringede hende op, undskyldte hun og tilbød igen at sørge for at skaden blev repareret. Man kan forestille sig hendes overraskelse da manden sagde: „Må jeg spørge, er du et af Jehovas Vidner?“ Han nævnte for hende at hun ikke skulle bekymre sig om skaden, den skulle han nok selv tage sig af. Desuden ville han gerne træffe hende, da der var flere ting han gerne ville vide om Jehovas Vidner. Su-yeon besøgte ham sammen med sin far og en broder fra menigheden. „Jeg har lagt mærke til Jehovas Vidner fordi jeg bor tæt på rigssalen,“ sagde han. „I er ordentlige mennesker. Jeg kan ikke forstå hvorfor så mange hader jer.“ Ved hjælp af Bibelen og Hvad er det Bibelen virkelig lærer? besvarede Su-yeons far mandens mange  spørgsmål. Manden studerer nu Bibelen sammen med hendes far og gør gode åndelige fremskridt.

Lande hvor arbejdet er underlagt restriktioner eller forbud

Det gjorde et dybt indtryk på en oberst at se den positive virkning sandheden havde på hans kone, der var et af Jehovas Vidner. Han sagde derfor ja tak til et bibelstudium. Hans overordnede, en general, fandt ud af det og kaldte ham ind til en samtale. Generalen sagde til ham at hvis han ikke holdt op med at komme sammen med Jehovas Vidner, ville han blive sendt til landets mest afsidesliggende sted. Hertil sagde obersten modigt at hans kone havde studeret Bibelen i lang tid, og at han ikke så noget farligt i det, så han ville ikke holde op med at studere. Efter nogen tid besluttede obersten sig til at forlade hæren. Han er nu et døbt Jehovas vidne og virker som pioner og menighedstjener. Interessant nok begyndte generalens kone også at studere Bibelen. Han kunne heller ikke standse hende, og nu er hun også pioner.

I et andet land var en søster begyndt at studere Bibelen med en ung kvinde, hvis mand var stærkt imod det. Da studiet ikke kunne holdes i kvindens hjem, studerede de i en lille park. Mens de studerede, blev en ældre mand der gik tur i parken, ved med at kredse om dem. Han iagttog dem og lyttede til det de talte om. En dag kom han hen til dem og stillede nogle bibelske spørgsmål. Næste gang de studerede, gjorde han det samme. Kvinden der blev studeret med, blev lidt irriteret og sagde: „Jeg kan kun studere Bibelen i en time, men du kommer og bruger al min tid ved at stille så mange spørgsmål.“ Derefter sørgede søsteren for at en broder kunne studere med manden. Han gjorde hurtigt åndelige fremskridt og begyndte at overvære møderne. Hver søndag tog han af sted, pæn i tøjet og med  en mappe i hånden, og det lagde to kvinder i hans nabolag mærke til. De var meget nysgerrige efter at vide hvor han gik hen, og snart fandt de ud af at han var begyndt at interessere sig for en bestemt ’ny religion’. Opsat på at undersøge hvad manden foretog sig, fulgte de to kvinder efter ham til rigssalen. Flere af søstrene talte med dem og spurgte om de havde lyst til at undersøge Bibelen. Det sagde den ene af dem ja til. Den unge kvinde der studerede i parken, den ældre mand som kontaktede søsteren, og den ene af de to kvinder som fulgte efter ham, gjorde gode åndelige fremskridt og er for nylig blevet døbt.

Cambodja

Louy, en pionersøster i Cambodja, cykler regelmæssigt ud til en landsby, hvor husene er opført i bambus og står på pæle, for at lede bibelstudier. Tre dage inden mindehøjtiden, da hun var der for at forklare en af sine elever hvorfor man skal holde denne højtid, blev de omringet af en flok nysgerrige børn der begyndte at stille spørgsmål. Efterhånden blev flokken større og større, og Louy uddelte 57 indbydelser til mindehøjtiden. Den næste dag cyklede hun igen ud til landsbyen for at lede et andet studium, og denne elev sagde at hendes slægtninge og venner gerne ville med til mindehøjtiden. Louy efterlod derfor endnu 20 indbydelser, som eleven kunne uddele. Nu blev Louy bekymret for hvordan hun kunne hjælpe alle disse mennesker til at overvære mindehøjtiden. Efter at have bedt til Jehova talte hun med landsbyens leder, faderen til en af dem hun studerede Bibelen med. Han sagde til hende at hvis hun havde mulighed for blot at skaffe én tuk-tuk (en lille vogn spændt bag på en motorcykel hvor der sædvanligvis er plads til fire), kunne alle komme med, for folk kunne enten stå op i vognen eller sidde på hinandens skød. Det var en stor glæde  for Louy at se 18 fra landsbyen overvære mindehøjtiden.

Indien

En broder der arbejder som auto-rickshaw-chauffør, benyttede sig af muligheden for at forkynde for en passager der viste sig at være journalist. Hun var imponeret af hans mod, for nogle Jehovas Vidner i dette område var blevet overfaldet af modstandere mens de forkyndte den gode nyhed. Journalisten besluttede at hun ville gengive deres samtale i en landsdækkende avis. Hun skrev: „Jeg ville provokere ham lidt og spurgte derfor: ’Har du ikke hørt dagens nyheder? Det fortælles at nogle af jeres folk er blevet slået, og at nogle af jeres kirker forskellige steder i landet er  blevet udsat for hærværk.’ ’Jo,’ sagde han, ’jeg har læst om det i avisen i dag.’ ’Hvad vil I gøre hvis jeres modstandere bliver ved med at genere jer?’ Broderen rystede på hovedet og sagde: ’Det betyder ikke noget. Vi vil blive ved med at tro [på sandheden].’“

Om den traktat broderen havde givet hende, skrev hun: „Da jeg kom hjem, tog jeg traktaten op af min taske. På traktaten var der et urealistisk men idyllisk landskab med grønne enge, en sø, farverige træer, folk der havde samlet frugt og grønt, og sneklædte bjerge. ’Liv i en fredfyldt ny verden,’ stod der. Traktatens budskab var religiøst. Normalt vil ingen have noget imod at få en lille tryksag, hvad enten den gør reklame for en sari-forretning eller en livsstil. Men begynder man at tale om en fredelig ny verden, ja, så kommer der en hadefuld reaktion.“

Filippinerne

I en del af regionen Zamboanga ligger et bjerg der er så højt at dets tinde kan ses 200 kilometer væk. Forkyndere der bor nær bjerget, sagde ofte for sjov til hinanden: „Hvad gør vi hvis der bor en interesseret på toppen af bjerget?“ En dag da de var ude at forkynde ved foden af bjerget, kom en mand hen til dem og sagde at han ledte efter Jehovas Vidner. Han ville gerne have hjælp til at studere Bibelen. Brødrene spurgte ham hvor han boede. Da han pegede på toppen af bjerget, blev de nærmest mundlamme. Manden forklarede at hans hus ikke lå på selve toppen, men bag bjerget, og at den eneste måde hvorpå man kunne komme dertil, var at gå op over bjergets top. Efter at brødrene var kommet sig over overraskelsen, lovede de at besøge ham. Et bibelstudium blev påbegyndt, og nu kommer manden til de ugentlige møder i rigssalen, selvom den ligger langt væk fra hans hus. Denne mand hører nu med til det folk af alle nationer der strømmer til „bjerget med Jehovas hus“. — Es. 2:2.

 EUROPA

ANTAL LANDE 47

BEFOLKNINGSTAL 736.988.468

ANTAL FORKYNDERE 1.563.910

ANTAL BIBELSTUDIER 819.067

Finland

To brødre gik fra hus til hus og tilbød bibelstudier ved hjælp af traktaten Vil du vide hvad sandheden er? En mand åbnede døren, afbrød dem i deres indledning og inviterede dem indenfor. „Jeg har mange spørgsmål,“ sagde han. „Hvorfor kommer I lige netop nu?“

„Det er fordi vi går her i området sammen med vores menighed,“ svarede brødrene.

Manden sagde: „Jeg har bedt til Gud om at Jehovas Vidner måtte komme til min dør. Jeg plejer at jogge på dette tidspunkt, men i dag tog jeg ikke af sted. Og så kommer I!“ Manden følte at hans bønner var blevet hørt. På hans arbejdsplads talte folk ofte negativt om Jehovas Vidner. For at finde ud af om det var rigtigt hvad de sagde, var han gået på biblioteket for at finde oplysninger om Jehovas Vidner. Han havde fundet bogen Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige, havde læst den og var blevet klar over at beskyldningerne imod os var usande. Derfor ville han meget gerne tale med Jehovas Vidner. Et studium blev oprettet, og han begyndte straks at overvære møderne. Han forkyndte for sin tidligere kone og deres datter, og de begyndte også at studere.

 Storbritannien

Kirsty, der er pioner, har lært fransk og lingala for at kunne forkynde for congolesere i sit distrikt. En dag så hun en congolesisk kvinde som havde svært ved at komme op i en bus fordi hun bar på en masse poser. Kirsty tilbød på lingala at hjælpe hende med at bære poserne op i bussen. „Hvorfor taler du, som er hvid, lingala?“ spurgte kvinden. Kirsty forklarede at hun kom i en lingala-talende menighed, og at de lokale Vidner havde lært hende sproget, for at hun kunne tale med folk om Bibelen. Kirsty ville gerne tilbyde kvinden et bibelstudium, så hun blev i bussen indtil kvinden havde nået sit bestemmelsessted. Derefter bar Kirsty kvindens poser op til hendes lejlighed på anden sal. Kirsty blev budt indenfor af kvindens  mand og deres fire børn, og hun viste familien hvordan man kan studere Bibelen ved hjælp af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Moderen og de to ældste børn studerer nu Bibelen og bestræber sig for at glæde Jehova.

Georgien

To unge pionerbrødre besluttede at flytte til en bjergrig egn af landet hvor der kun var få Jehovas Vidner. De forkyndte i landsby efter landsby, og resultatet var overvældende. De spredte hundredvis af bøger og blade og oprettede mange bibelstudier. Da brødrene begyndte at forkynde i bjergene, havde de kun få fornødenheder og ikke noget sted at bo. Men deres behov blev altid dækket. Folk i landsbyerne inviterede dem til at overnatte og gav dem noget at spise. Det skete at selv nogle der ikke ønskede at lytte til budskabet, tilbød pionererne husly og gav dem et måltid mad. Senere blev brødrene udnævnt som specialpionerer i dette distrikt. På et tidspunkt havde de så mange bibelstudier at de måtte sætte en grænse for hvor mange de med rimelighed kunne tage sig af. Det er stadig ikke usædvanligt at folk henvender sig til dem på gaden og beder om at få et bibelstudium, og selvom de har begrænset antallet af studier, har hver af de to brødre i gennemsnit ledet mere end 20 bibelstudier om måneden.

Ungarn

En søster får jævnlig leveret flasker med mælk i en pose som bliver hængt på hendes stakit. En dag da hun returnerede de tomme flasker, lagde hun traktaten Vil du vide hvad sandheden er? i posen. Til hendes overraskelse var der med den næste levering af frisk mælk vedlagt en seddel fra kvinden der afleverede mælken, med nogle spørgsmål vedrørende  traktaten og en anmodning om en bibel. Straks efter besøgte søsteren kvinden på den gård hvor hun boede, og påbegyndte et bibelstudium ved hjælp af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Tidligere havde kvinden søgt efter svar på sine spørgsmål hos forskellige trossamfund, men hendes åndelige behov var ikke blevet dækket. Hendes søgen havde blot rejst endnu flere spørgsmål i hendes sind. Da en af hendes døtre også viste stor interesse, gav søsteren hende bogen Lyt til den store Lærer. Moderen forklarede at datteren ofte vågnede om natten på grund af mareridt. Efter at have læst nogle af kapitlerne i bogen er pigen blevet mindre bange og sover nu roligt om natten. Bibelstudiet fortsætter, og moderen overværer møderne hver søndag med sine to døtre.

Italien

Cristina og Manel, to heltidsforkyndere, uddelte traktaten Vil du vide hvad sandheden er? i et landdistrikt i Mellemitalien. På en af gårdene hørte  de støj ude bagved. Så snart beboeren fik øje på forkynderne, råbte hun: „Hurtigt! Løb! Kom og hjælp mig!“ Da forkynderne ilede til for at hjælpe, så de at hun prøvede at forhindre at en stor, gal orne slap ud af svinestien. Lågen var i stykker, og kvinden var bange for at ornen ville stikke af og løbe ind i den nærliggende skov. Desperat forsøgte hun at holde lågen lukket. „Hold på lågen mens jeg finder noget at lukke den med,“ råbte kvinden til Cristina. Cristina sagde med det samme at hun var frygtelig bange for ornen. Så gav kvinden Manel et græskar og en kniv og sagde til hende: „Tag det roligt. Bliv bare ved med at kaste små stykker græskar hen til ornen for at holde ham beskæftiget mens jeg henter en anden slå.“

Derefter forsvandt kvinden, og der gik adskillige minutter. Cristina bad Manel om hurtigt at smide noget mad hen til ornen og blive ved med det, men Manel havde svært ved at skære i græskarrets hårde skal. Endelig dukkede kvinden op og reparerede lågen. Hun drog et lettelsens suk og sagde: „I to er som sendt fra himlen.“

„Det er lige hvad vi er, frue!“ svarede de idet de fandt traktaten frem og viste hende den.

Kvinden sagde straks: „Det lyder meget vigtigt. Lad os sætte os ned og tale stille og roligt om det.“ Så hentede hun nogle stole, og mens de sad på den solbeskinnede gårdsplads, stillede kvinden mange spørgsmål og lyttede med stor interesse og værdsættelse. Senere tog hun imod et bibelstudium. Cristina og Manel fortæller at de fik denne oplevelse takket være en gris der forsøgte at stikke af lige på det rigtige tidspunkt.

 OCEANIEN

ANTAL LANDE 30

BEFOLKNINGSTAL 38.338.482

ANTAL FORKYNDERE 99.816

ANTAL BIBELSTUDIER 59.619

Australien

Fred, en forkynder i en stille kystby, efterlod tre af vores dvd’er hos en mand. Senere modtog Fred et brev fra manden hvori der blandt andet stod: „Mens jeg så og lyttede opmærksomt til dvd’erne, faldt der en vidunderlig ro over mig. Freden, glæden og smilene fra de mennesker jeg så, gjorde et dybt indtryk på mig. Sådan har jeg ikke haft det i mange år. Nu er jeg begyndt at tro at der kan være noget bedre i vente til mig. Tidligere var jeg ofte uforskammet over for de Jehovas Vidner der kom til min dør. Det vil jeg gerne undskylde mange gange. I har altid mødt mig med venlighed og med ønsket om at fortælle om den gode nyhed. Hvem ved, måske vil I en dag se mig sidde i jeres rigssal.“

New

Zealand To søstre besøgte et offentligt kontor for familierådgivning i økonomiske anliggender og fik en aftale om at mødes med lederen. De gjorde en ’familiepakke’ klar med materiale der kunne have interesse for lederen i forbindelse med hendes arbejde. Pakken indeholdt bøgerne Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv og Unge spørger — Svar der duer sammen med Vågn op! for august 2007 med tema-artiklerne „Syv råd om god børneopdragelse“ og for oktober 2007 med tema-artiklerne „Beskyt dine børn!“

 Under samtalen med lederen fortalte søstrene om vores frivillige arbejde og at vi er meget interesserede i at hjælpe familier, især åndeligt. De viste hende også pakkens indhold. Lederen lyttede, tog imod bøgerne og bladene og sagde at hun kunne tænke sig at dele oplysningerne med alle 35 ansatte. Hun tilføjede at artiklerne i Vågn op! ville være til gavn for alle de 503 familier der stod i hendes optegnelser. Det lykkedes søstrene at få fat i 557 af de omtalte numre af Vågn op! To uger senere blev de ringet op og fik at vide at alle bladene var blevet delt ud til familierne.

Fiji

En ung mand ved navn Viliame havde særlig gode evner som rugbyspiller og stilede efter at spille for sit land. Hans bror, Leone, havde også lyst til at skabe sig en karriere inden for rugby, men efter at han var begyndt at studere Bibelen med en specialpioner, indså han at han ikke kunne tjene to herrer. Han begyndte at overvære møderne og opgav at spille rugby. Moderen, der er et af Jehovas Vidner, købte tøj til  ham som han kunne bruge til møderne, men under et skænderi tog Viliame Leones nye tøj og rev det i stykker. Leone var knust, men besluttede ikke at gøre gengæld. Nogen tid senere solgte Leone sine høstede vandmeloner på markedet, og for en del af det indkomne beløb købte han mødetøj til sig selv og også en bibel, kuglepenne og tuscher til brug ved møderne. Han købte det samme til Viliame. Viliame, der ikke havde glemt sin ondskabsfulde handling, blev dybt rørt over sin brors godhed. Han tog sit nye tøj på og overraskede sin bror ved at komme til et møde. Viliame begyndte også at studere Bibelen, og de to brødre gjorde åndelige fremskridt. Mens de begge forberedte sig til dåb, fik Viliame et spændende tilbud om at spille rugby i Europa, et tilbud mange unge mænd drømmer om at få fordi det er forbundet med økonomisk sikkerhed og berømmelse. Men nu havde han fået andre mål i livet, og han besluttede i stedet at vie sig til tjenesten for Jehova. Både Viliame og Leone var hjælpepionerer i et halvt år efter deres dåb. Da deres far, Waisea, så sine børns gode adfærd, begyndte han også at studere Bibelen. Waisea foretog store forandringer i sit liv og blev døbt sammen med sine to døtre på en særlig stævnedag.

[Illustrationer på side 45]

Selvdisciplin og moderne teknologi hjalp en søster til at lede et bibelstudium

[Illustration på side 46]

Hendes ærlighed var et vidnesbyrd

[Illustration på side 48]

Familiestudiet satte Stefan i stand til at forkynde i skolen

[Illustration på side 49]

Hans vedholdenhed reddede liv

[Illustration på side 50]

Hun fandt et Jehovas vidne der hverken var et barn eller et ældre menneske

[Illustration på side 55]

Hun skaffede en tuk-tuk

[Illustration på side 58]

At kunne tale et fremmed sprog førte til et bibelstudium

[Illustration på side 60]

Uformel forkyndelse kan antage mange former

[Illustration på side 63]

’Familiepakken’ gøres klar

[Illustration på side 64]

De opgav en lovende rugbykarriere for at tjene Jehova