Beslut dig til at tjene Gud for evigt
Kapitel 18
Beslut dig til at tjene Gud for evigt
1, 2. Hvad kræves der ud over at man må eje kundskab om Gud?
FORESTIL dig at du står foran en låst dør der fører ind til et rum fyldt med store skatte. Lad os sige at en person der har myndighed til det, giver dig nøglen til døren og siger at du bare kan forsyne dig af skattene. For at få gavn af nøglen må du anvende den. Sådan er det også med kundskab — du må anvende den for at få gavn af den.
2 Det gælder især kundskaben om Gud. Ja, nøjagtig kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus betyder evigt liv. (Johannes 17:3) Men det at man ejer kundskab er ikke ensbetydende med at man vil opnå evigt liv. Man må anvende kundskaben om Gud i sit liv, ligesom man gør brug af en nyttig nøgle. Jesus sagde at det er dem der gør Guds vilje der vil ’komme ind i riget’, hvor de vil få den forret at tjene Gud for evigt. — Mattæus 7:21; 1 Johannes 2:17.
3. Hvad ønsker Gud af os?
3 Efter at vi har lært Guds vilje at kende, er det vigtigt at vi også lever efter den. Hvad tror du der er Guds vilje for dit vedkommende? Det kan siges meget enkelt: At du efterligner Jesus. I Første Petersbrev 2:21 står der: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ For at gøre Guds vilje må vi altså følge Jesu eksempel så godt vi overhovedet formår. Det er på den måde vi anvender kundskaben om Gud.
HVORDAN JESUS ANVENDTE KUNDSKABEN OM GUD
4. Hvorfor ved Jesus så meget om Jehova, og hvordan har han brugt denne kundskab?
4 Jesus Kristus har større kundskab om Gud end nogen anden. Han har i uanede tider før han kom til jorden levet og arbejdet sammen med Jehova Gud i himmelen. (Kolossenserne 1:15, 16) Hvad brugte Jesus al denne kundskab til? Han var ikke tilfreds med blot at eje den. Han levede også efter den. Det er grunden til at han var så venlig, tålmodig og kærlig over for sine medmennesker. Jesus efterlignede på denne måde sin himmelske Fader og handlede i overensstemmelse med sin kundskab om Jehovas veje og personlighed. — Johannes 8:23, 28, 29, 38; 1 Johannes 4:8.
5. Hvorfor lod Jesus sig døbe, og hvordan levede han op til det hans dåb var et symbol på?
5 Jesu kundskab fik ham også til at tage et afgørende skridt. For at blive døbt af Johannes tog han fra Galilæa til Jordanfloden. (Mattæus 3:13-15) Hvad var Jesu dåb et symbol på? Som jøde blev Jesus født ind i et folk der var indviet til Gud. Jesus havde derfor været indviet til Gud fra fødselen. (2 Mosebog 19:5, 6) Ved at lade sig døbe fremstillede han sig for Jehova for at gøre det der var Hans vilje med ham på daværende tidspunkt. (Hebræerne 10:5, 7) Og Jesus levede op til betydningen af sin dåb. Han gav sig selv i tjenesten for Jehova, og benyttede enhver lejlighed til at give andre del i kundskaben om Gud. Jesus glædede sig over at gøre Guds vilje, og sagde endog at det var som mad for ham. — Johannes 4:34.
6. Hvordan sagde Jesus nej til sig selv?
6 Jesus forstod til fulde at der var store omkostninger forbundet med at gøre Jehovas vilje, ja, at det ville koste
ham livet. Alligevel sagde Jesus nej til sig selv og lod sine egne interesser træde i baggrunden. At gøre Guds vilje kom altid først i hans liv. Hvordan kan vi følge Jesu fuldkomne eksempel?NOGLE SKRIDT DER FØRER TIL EVIGT LIV
7. Hvilke skridt må man blandt andet tage for at kvalificere sig til at blive døbt?
7 I modsætning til Jesus er vi ufuldkomne, og må derfor tage nogle vigtige skridt inden vi kan lade os døbe. Først må vi lade vort hjerte fylde med nøjagtig kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus. Ved at gøre dette får vi tro og en dyb kærlighed til Gud. (Mattæus 22:37-40; Romerne 10:17; Hebræerne 11:6) Når vi følger Guds love, principper og normer, bør det få os til at ændre sind og gudfrygtigt angre de synder vi tidligere har begået. Dette vil føre til at vi omvender os, hvilket vil sige at vi ophører med den forkerte levevis vi havde da vi var uden kundskab om Gud. (Apostelgerninger 3:19) Hvis vi stadig i det skjulte giver os af med en syndig adfærd frem for at gøre det der er retfærdigt, har vi naturligvis ikke virkelig omvendt os. Men vi kan ikke narre Gud. Jehova gennemskuer ethvert hykleri. — Lukas 12:2, 3.
8. Hvad skal man gøre når man ønsker at deltage i forkyndelsen?
8 Nu da du har tilegnet dig kundskab om Gud vil det være godt at overveje hvordan du personligt kan gøre brug af alt det du har lært. Du er sikkert ivrig efter at fortælle slægtninge, venner og andre om det du lærer. Måske har du allerede, ligesom Jesus, forkyndt for andre under uformelle omstændigheder. (Lukas 10:38, 39; Johannes 4:6-15) Nu ønsker du måske at gøre mere. Kristne ældste vil med glæde tale med dig for at afgøre om du er kvalificeret og i stand til at deltage i Jehovas Vidners organiserede forkyndelsesarbejde. I givet fald vil de ældste sørge for at du kan følges med en forkynder i tjenesten. Jesu disciple fulgte hans instruktioner for at de kunne udføre deres tjeneste på ordnet vis. (Markus 6:7, 30; Lukas 10:1) Du vil modtage en lignende hjælp når du skal forkynde Rigets budskab fra hus til hus og på anden vis. — Apostelgerninger 20:20, 21.
9. Hvordan indvier man sig til Gud, og hvordan berører indvielsen ens liv?
9 Ved at forkynde den gode nyhed for alle slags mennesker i menighedens distrikt, kan man finde frem til de retsindige, og det er en af de gerninger der viser at man har tro. (Apostelgerninger 10:34, 35; Jakob 2:17, 18, 26) Man viser også at man har ændret sind og omvendt sig og nu er besluttet på at leve i overensstemmelse med kundskaben om Gud, ved at komme fast til de kristne møder og have en meningsfyldt andel i forkyndelsesarbejdet. Hvad vil være det næste logiske skridt? Det vil være at indvi sig til Jehova Gud. Det gør man ved i en inderlig bøn til Gud at erklære at man er villig til af hele sit hjerte at overgive sit liv til ham for at gøre hans vilje. På den måde indvier man sig til Jehova og tager Jesu Kristi skånsomme åg på sig. — Mattæus 11:29, 30.
DÅBENS BETYDNING
10. Hvorfor bør man lade sig døbe efter at man har indviet sig til Jehova?
10 Alle der bliver Jesu disciple må, som han har befalet, lade sig døbe. (Mattæus 28:19, 20) Hvorfor er det nødvendigt at tage dette skridt efter at man har indviet sig til Gud? Eftersom du har indviet dig til Jehova, ved han at du elsker ham. Men du vil uden tvivl gerne tage yderligere skridt for at vise andre at du elsker Gud. Ved dåben har du mulighed for at give offentligt udtryk for at du har indviet dig til Jehova Gud. — Romerne 10:9, 10.
11. Hvilken betydning har dåben?
11 Dåben har stor symbolsk betydning. Når man sænkes ned i eller „begraves“ i vandet, er det som om man dør i 1 Peter 3:21.
forhold til sin tidligere levevis. Når man bliver rejst op af vandet svarer det til at man opstår til et nyt liv for herefter at lade sig lede af Guds vilje og ikke af sin egen. Det betyder selvfølgelig ikke at du aldrig mere vil begå fejl, for vi er alle ufuldkomne og synder derfor daglig. Men som en indviet og døbt tjener for Jehova vil du nu have et særligt forhold til ham. Eftersom du har ændret sind og ydmygt har ladet dig døbe, er Jehova villig til at tilgive dine synder på grundlag af Jesu genløsningsoffer. Dåben fører således til at man får en ren samvittighed over for Gud. —12. Hvad vil det sige at blive døbt (a) ’i Faderens navn’? (b) ’i Sønnens navn’? (c) ’i den hellige ånds navn’?
12 Jesus befalede sine efterfølgere at døbe nye disciple „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“. (Mattæus 28:19) Hvad mente Jesus med det? At man bliver døbt ’i Faderens navn’ vil sige at man af hele sit hjerte anerkender at Jehova Gud er Skaberen og universets retmæssige Suveræn. (Salme 36:9; 83:18; Prædikeren 12:1) At man bliver døbt ’i Sønnens navn’ betyder at man anerkender Jesus Kristus — og især hans genløsningsoffer — som det eneste frelsesmiddel Gud har tilvejebragt. (Apostelgerninger 4:12) At man bliver døbt ’i den hellige ånds navn’ viser at man forstår at Jehovas hellige ånd, hans virksomme kraft, er det middel Gud bruger til at gennemføre sine hensigter og til at sætte sine tjenere i stand til at gøre hans retfærdige vilje, i samarbejde med hans organisation der er ledet af hans ånd. — 1 Mosebog 1:2; Salme 104:30; Johannes 14:26; 2 Peter 1:21.
ER DU PARAT TIL AT LADE DIG DØBE?
13, 14. Hvorfor bør man ikke være bange for at vælge at tjene Jehova Gud?
13 Er der nogen grund til at være bange for at lade sig døbe, i betragtning af at det indebærer så meget og er det
mest betydningsfulde skridt man kan tage? Bestemt ikke. Selv om du naturligvis ikke kan tage let på det at lade dig døbe, er det den klogeste beslutning du nogen sinde kan træffe.14 Når du lader dig døbe viser du at du har valgt at tjene Jehova Gud. Tænk engang på dem du kender. Tjener de ikke alle på den ene eller den anden måde en herre? Nogle træller for eksempel for rigdom. (Mattæus 6:24) Andre stræber ivrigt efter at skabe sig en karriere eller tjener først og fremmest sig selv ved at koncentrere sig om at få deres egne ønsker opfyldt. Andre igen tjener falske guder. Men du har valgt at tjene den sande Gud, Jehova. Ingen anden viser dig så stor venlighed, medfølelse og kærlighed. Gud har givet mennesker et ærefuldt og meningsfyldt arbejde der hjælper dem til at opnå frelse. Han belønner sine tjenere med evigt liv. Der er afgjort ikke nogen grund til at være bange for at følge Jesu eksempel og give dit liv til Jehova. Det vil derimod behage Gud, og det er det eneste fornuftige at gøre. — 1 Kongebog 18:21.
15. Hvad afholder nogle fra at blive døbt?
15 Man skal dog ikke lade sig døbe fordi man føler sig presset til det. Det er en personlig sag mellem én selv og Jehova. (Galaterne 6:4) Efterhånden som du har gjort åndelige fremskridt, har du måske tænkt: „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ (Apostelgerninger 8:35, 36) Du kunne spørge dig selv: ’Er det modstand fra familien der holder mig tilbage? Giver jeg mig stadig af med et eller andet ubibelsk eller syndigt? Er jeg bange for at miste den anerkendelse jeg nyder i samfundet?’ Det er noget af det man kunne overveje. Men man må bedømme sagen realistisk.
16. Hvordan vil det gavne dig at tjene Jehova?
16 Det er ikke realistisk at beregne omkostningerne uden samtidig at tænke på fordelene ved at tjene Jehova. Lad os sige at der er tale om modstand fra familien. Så er Markus 10:29, 30) Disse trosfæller vil vise dig broderkærlighed, hjælpe dig til at holde ud under forfølgelse og støtte dig på vejen til livet. (1 Peter 5:9) Især menighedens ældste kan hjælpe dig til at klare problemer og udfordringer du måtte komme ud for. (Jakob 5:14-16) Hvad angår det at man bliver upopulær i denne verden, kan man spørge sig selv: ’Hvad kan måle sig med det at være godkendt af universets Skaber og vide at han glæder sig over den livsvej jeg har valgt?’ — Ordsprogene 27:11.
det godt at huske at Jesus lovede at selv om hans disciple mistede deres slægtninge fordi de valgte at følge ham, ville de få en langt større åndelig familie. (HVORDAN MAN LEVER OP TIL SIN INDVIELSE OG DÅB
17. Hvorfor bør man betragte dåben som en begyndelse frem for et endemål?
17 Det er vigtigt at huske at de åndelige fremskridt ikke ender ved dåben. Dåben markerer derimod begyndelsen til en livslang tjeneste for Gud som en ordineret ordets tjener og et vidne for Jehova. Dåben er af livsvigtig betydning, men den er ikke i sig selv en garanti for at man bliver frelst. Jesus sagde ikke: ’Alle der bliver døbt vil blive frelst.’ Han sagde derimod: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Det er derfor vigtigt at du søger Guds rige først ved at gøre det til det vigtigste i dit liv. — Mattæus 6:25-34.
18. Hvilke mål kan man sætte sig efter dåben?
18 For at kunne holde ud i tjenesten for Jehova må du sætte dig nogle personlige mål. Et godt mål er at øge sin kundskab om Gud gennem et regelmæssigt personligt studium af hans ord. Lav en plan for daglig bibellæsning. (Salme 1:1, 2) Overvær alle de kristne møder — for dette samvær vil være med til at give dig åndelig styrke. Sæt dig også som mål at kommentere ved menighedens møder. Derved priser du Jehova og opbygger andre. (Romerne ) Et andet mål du kunne sætte dig er at forbedre kvaliteten af dine bønner. — 1:11, 12Lukas 11:2-4.
19. Hvilke egenskaber kan den hellige ånd hjælpe dig til at opdyrke?
19 Hvis du skal leve op til det din dåb betyder, må du hele tiden være opmærksom på din adfærd og lade Guds hellige ånd hjælpe dig til at opdyrke egenskaber som kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23; 2 Peter 3:11) Husk at Jehova giver sin hellige ånd til alle der beder ham om den og adlyder ham som hans trofaste tjenere. (Lukas 11:13; Apostelgerninger 5:32) Bed derfor Gud om hans ånd og bed ham om hjælp til at vise de egenskaber der behager ham. Når du lader dig lede af Guds ånd vil disse egenskaber komme mere og mere til udtryk i din tale og din adfærd. Alle i den kristne menighed bestræber sig selvfølgelig for i højere grad at blive som Jesus ved at opdyrke „den nye personlighed“. (Kolossenserne 3:9-14) Vi kommer hver især ud for forskellige udfordringer i den forbindelse, fordi vi alle befinder os på forskellige stadier i den åndelige udvikling. Da du er ufuldkommen må du arbejde ihærdigt på at iføre dig den kristne personlighed. Med Guds hjælp er det muligt. Giv aldrig op.
20. Hvordan kan du efterligne Jesus i forkyndelsen?
20 Et andet åndeligt mål kunne være at efterligne Jesu eksempel mere nøje ved at vise større glæde. (Hebræerne 12:1-3) Jesus elskede forkyndelsen. Hvis du har den forret at deltage i forkyndelsesarbejdet, så lad det ikke blot blive en rutine. Bestræb dig ligesom Jesus for at finde glæde ved at lære andre om Guds rige. Benyt dig af den oplæring du kan få gennem menigheden og som vil hjælpe dig til at blive bedre til at undervise. Vær desuden forvisset om at Jehova kan give dig styrke til at udføre din tjeneste. — 1 Korinther 9:19-23.
21. (a) Hvordan ved vi at Jehova sætter stor pris på dem der har ladet sig døbe og forbliver trofaste? (b) Hvad viser at dåben er af afgørende betydning for om man vil overleve når Gud eksekverer sin dom over denne onde tingenes ordning?
Haggaj 2:7) Nogle af Bibelens profetier viser at den slags mennesker i Guds øjne har et mærke der betyder at de vil overleve når han inden længe eksekverer sin dom over denne onde tingenes ordning. (Ezekiel 9:1-6; Malakias 3:16, 18) Er du „ret indstillet til evigt liv“? (Apostelgerninger 13:48) Er det dit oprigtige ønske at have det mærke der viser at du tjener Gud? Din indvielse og dåb er en del af dette mærke og er af afgørende betydning for om du vil overleve.
21 De der indvier sig til Gud og lader sig døbe, og som trofast bestræber sig for at efterligne Jesus, er noget ganske specielt i Guds øjne. Jehova, der ransager milliarder af menneskers hjerte, véd hvor sjældne sådanne mennesker er. Han betragter dem derfor som „kostbare skatte“. (22. Hvad kan ’den store skare’ se frem til?
22 Efter den verdensomspændende vandflod kom Noa og hans familie ud af arken på en renset jord. I dag har „en stor skare“ der anvender kundskaben om Gud i deres liv og opnår Jehovas godkendelse, udsigt til at overleve afslutningen på denne onde tingenes ordning og få evigt liv på en jord der for altid vil være renset. (Åbenbaringen 7:9, 14) Hvordan vil livet forme sig i dette paradis?
PRØV DIN KUNDSKAB
Hvordan ønsker Jehova at du skal bruge kundskaben om ham?
Hvilke skridt fører frem til dåben?
Hvorfor er dåben ikke et endemål men en begyndelse?
Hvordan kan vi leve op til vor indvielse og dåb?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 172]
Har du indviet dig til Gud i bøn?
[Illustrationer på side 174]
Hvad afholder dig fra at blive døbt?