Hvad Gud har gjort for at redde menneskene
Kapitel 7
Hvad Gud har gjort for at redde menneskene
1, 2. (a) Hvordan kom en romersk officer til at forstå hvem Guds søn er? (b) Hvorfor tillod Jehova at Jesus døde?
PÅ EN forårsdag for knap 2000 år siden stod en romersk officer, en centurion, og så til mens tre mænd led en langsom og smertefuld død. Han lagde især mærke til den ene af dem — Jesus Kristus — som var blevet naglet til en pæl. Den lyse himmel formørkedes da Jesu sidste øjeblik nærmede sig. Da han døde rystede jorden voldsomt, og soldaten udbrød: „Dette menneske var virkelig Guds søn.“ — Markus 15:39.
2 Guds søn! Soldaten havde ret. Han havde netop været vidne til det vigtigste der nogen sinde var sket på jorden. Gud havde ved tidligere lejligheder kaldt Jesus for sin elskede søn. (Mattæus 3:17; 17:5) Hvorfor havde han da tilladt at hans søn døde? Fordi det var på denne måde Gud ville redde menneskene fra synd og død.
UDVALGT TIL ET SÆRLIGT FORMÅL
3. Hvorfor var det helt naturligt at Guds enestefødte søn blev udvalgt til en særlig opgave i forbindelse med menneskene?
3 Som allerede omtalt, havde Jesus levet før han blev menneske. Han kaldes for Guds ’enestefødte søn’ fordi Jehova skabte ham direkte. Gud benyttede ham derefter til at skabe alt andet. (Johannes 3:18; Kolossenserne 1:16) Jesus var særlig glad for menneskene. (Ordsprogene 8:30, 31) Det var helt naturligt at Jehova lod sin enestefødte søn tjene et helt specielt formål, da menneskene var kommet under dødens forbandelse.
4, 5. Hvad åbenbarede Bibelen om det messianske afkom før Jesus kom til jorden?
4 Da Gud i Edens have afsagde sin dom over Adam, Eva og Satan, nævnte han at der ville komme en befrier, et „afkom“. Dette afkom skulle ophæve og råde bod på alle de ulykker som Satan Djævelen, „slangen fra fortiden“, havde afstedkommet. Ja, det lovede afkom skulle knuse Satan og alle der holdt sig til ham! — 1 Mosebog 3:15; 1 Johannes 3:8; Åbenbaringen 12:9.
5 Som århundrederne gik åbenbarede Gud mere og mere om dette afkom, der også blev kaldt Messias. Som det fremgår af oversigten på side 37, er der i snesevis af profetier der har forudsagt forskellige detaljer angående hans liv på jorden. For eksempel skulle han mishandles og lide en grusom død for at gennemføre det der var Guds vilje. — Esajas 53:3-5.
HVORFOR MESSIAS MÅTTE DØ
6. Hvad skulle Messias ifølge Daniel 9:24-26 udrette, og hvordan?
6 Den profeti vi kan læse i Daniel 9:24-26, forudsiger at Messias — Guds salvede — skulle opfylde et stort og ædelt formål. Han skulle komme til jorden for at „gøre ende på overtrædelsen og bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde og indføre varig retfærdighed“. Messias skulle befri de troende mennesker for dødens forbandelse. Hvordan kunne han gøre det? Profetien forklarer at han ville blive „ryddet bort“, eller dræbt.
7. Hvorfor bragte jøderne dyreofre, og hvad var ofrene et forbillede på?
7 Fortidens israelitter var godt kendt med princippet om soning for overtrædelse. Da de var underlagt den lov Gud gav dem gennem Moses, bragte de regelmæssigt dyreofre. Det mindede Israels folk om at mennesker har behov for noget der kan skaffe dem soning, eller tilgivelse, for deres synder. Apostelen Paulus udtrykte princippet ganske kort: „Uden at der udgydes blod finder der ingen tilgivelse sted.“ (Hebræerne 9:22) De kristne er ikke underlagt Moseloven og dens krav, såsom budene om ofringer. (Romerne 10:4; Kolossenserne 2:16, 17) De véd desuden at dyreofre ikke kan skaffe varig eller fuldstændig tilgivelse for synder. Men dyreofringerne var et forbillede på et langt mere værdifuldt offer — det som Messias, eller Kristus, skulle bringe. (Hebræerne 10:4, 10; se også Galaterbrevet 3:24.) Men måske spørger du: ’Var det virkelig nødvendigt at Messias skulle dø?’
8, 9. Hvilke værdier var det Adam og Eva mistede, og hvad har deres handlinger medført for deres efterkommere?
8 Ja, Messias måtte lide døden hvis menneskene skulle reddes. For at forstå hvorfor, må vi tænke på det der skete i Paradiset, og søge at fatte hvor meget Adam og Eva mistede da de gjorde oprør mod Gud. De havde udsigt til et evigt liv! Som børn af Jehova havde de desuden et nært og direkte forhold til ham. Men da de forkastede hans herredømme mistede de alt dette og påførte hele menneskeslægten synd og død. — Romerne 5:12.
9 Det var som om vore første forfædre havde ødslet en kæmpemæssig formue bort og bragt sig i bundløs gæld. Denne gæld gav Adam og Eva i arv til deres efterkommere. Da ingen af os er født fuldkomne og syndfri, er vi alle underlagt synd og død. Når vi bliver syge, eller når vi volder fortræd med nogle ord som vi gerne ville tage i os igen — da oplever vi den ’gæld’ vi har arvet, menneskets ufuldkommenhed. (Romerne 7:21-25) Vor eneste redning ville bestå i at vinde det tilbage som Adam satte over styr. Men ingen af os kan gøre os fortjent til fuldkomment liv. Da alle ufuldkomne mennesker begår synder, fortjener vi alle døden, ikke livet. — Romerne 6:23.
10. Hvad skulle der til for at erstatte det som Adam havde forspildt?
10 Men hvad så hvis der blev tilbudt noget i bytte for det liv Adam havde forspildt? Guds retfærdighed kræver „sjæl for sjæl“. (2 Mosebog 21:23) Der må altså tilbydes et liv til gengæld for det liv der gik tabt. Men ikke et hvilket som helst menneskeliv. Om ufuldkomne mennesker siges der i Salme 49:7, 8: „End ikke en broder kan en af dem på nogen måde løskøbe, og ingen kan give Gud en løsesum for ham, (nej, prisen for løskøbelsen af deres sjæl er så høj at den må opgives for stedse).“ Ser det da håbløst ud for os? Nej!
11. (a) Hvad ligger der i det hebraiske ord for „løsesum“? (b) Hvem var den eneste der kunne løskøbe menneskene, og hvorfor?
11 Det hebraiske ord for „løsesum“ hentyder til en sum der betales for at løskøbe en fange, men betegner også lighed i værdi. Kun en fuldkommen mand kunne tilbyde et menneskeliv af samme værdi som det Adam mistede. Efter Adams tid var Jesus Kristus det eneste fuldkomne menneske der blev født på jorden. Derfor kalder Bibelen ham for „den sidste Adam“ og forvisser os om at Jesus „gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Korinther 15:45; 1 Timoteus 2:5, 6) Mens Adam gav døden i arv til sine børn, giver Jesus evigt liv i arv. Vi får følgende at vide i Første Korintherbrev 15:22: „Ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ Det er derfor helt på sin plads at Jesus kaldes „Evig Fader“. — Esajas 9:6, 7.
HVORDAN LØSESUMMEN BLEV BETALT
12. Hvornår blev Jesus Messias, og hvad påbegyndte han derefter?
12 I efteråret år 29 opsøgte Jesus sin slægtning Johannes for at blive døbt; derved fremstillede han sig selv for at gøre Guds vilje. Ved den lejlighed salvede Jehova Jesus med hellig ånd. Sådan blev Jesus Messias, eller Kristus, Guds salvede. (Mattæus 3:16, 17) Det blev indledningen til Jesu tjeneste, der varede i tre og et halvt år. Han rejste overalt i sit hjemland, forkyndte Guds rige og indsamlede troende disciple. Men som det var forudsagt, kom der snart stor modstand mod ham. — Salme 118:22; Apostelgerninger 4:8-11.
13. Hvilke begivenheder fandt sted forud for Jesu død i uangribelighed?
13 Jesus afslørede modigt de religiøse lederes hykleri, og de stræbte ham efter livet. Til sidst udklækkede de en uhyggelig plan der indbefattede forræderi, arrestation, en ulovlig retssag og falske anklager om oprørsforsøg. Jesus blev slået, spyttet på, hånet, og pisket med en svøbe der rev offeret til blods. Derefter dømte den romerske landshøvding Pontius Pilatus ham til døden på en marterpæl. Han blev naglet til en pæl og hang dér hjælpeløs. Hvert åndedrag var pinefuldt, og det varede flere timer inden han døde. Men under hele denne tortur bevarede Jesus sit forhold til Gud uden at svigte.
14. Hvorfor tillod Gud at hans søn måtte lide og dø?
14 Således gav Jesus, den 14. nisan år 33, sit liv „som en løsesum i bytte for mange“. Dette kaldes også for genløsningen. (Markus 10:45; 1 Timoteus 2:5, 6) Jehova så til fra himmelen mens hans elskede søn måtte lide og dø. Hvorfor tillod Gud noget så frygteligt? Af kærlighed til menneskene. Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Jesu død understreger også for os at Jehova er den fuldkomne retfærdigheds Gud. (5 Mosebog 32:4) Nogle vil spørge hvorfor Gud ikke kunne se stort på det princip der krævede sjæl for sjæl, og blot glemme hvad Adams synd var kommet til at koste. Men forklaringen er at Jehova altid holder sig til sine love, også når det indebærer store omkostninger for ham selv.
15. Da det ville have været uretfærdigt at lade Jesus forblive død, hvad gjorde Jehova da?
15 Jehovas retfærdighed krævede imidlertid også at Jesu død måtte føre til et lykkeligt resultat. Det ville ikke være retfærdigt at lade den trofaste Jesus sove i døden for evigt. I De Hebraiske Skrifter var det forudsagt at Guds loyale tjener ikke ville forblive i graven. (Salme 16:10; Apostelgerninger 13:35) Han sov i døden i dele af tre dage, og derefter oprejste Jehova Gud ham til liv som en mægtig åndeskabning. — 1 Peter 3:18.
16. Hvad gjorde Jesus da han vendte tilbage til himmelen?
16 Da Jesus døde opgav han for altid sit liv som menneske, og idet han blev oprejst til liv i himmelen blev han til en levendegørende ånd. Da han steg op til universets allerhelligste blev han desuden genforenet med sin kærlige Fader, og overdrog ham formelt værdien af sit fuldkomne menneskeliv. (Hebræerne 9:23-28) Værdien af dette dyrebare liv kunne da anvendes til gavn for den lydige menneskehed. Hvad betyder det for dig?
GENLØSNINGEN FOR DIG
17. Hvordan kan vi opnå tilgivelse på grundlag af Kristi genløsningsoffer?
17 Læg her mærke til tre måder hvorpå Kristi genløsningsoffer er til gavn for dig allerede nu. For det første bringer den tilgivelse for synder. Ved at tro på Jesu udgydte blod „har vi udfrielsen ved en løsesum . . . ja, tilgivelsen af vore overtrædelser“. (Efeserne 1:7) Selv om vi har begået en alvorlig synd kan vi altså i Jesu navn bede Gud om tilgivelse. Hvis vi oprigtigt angrer vil Jehova anvende værdien af sin søns offer som løsesum til gavn for os. Gud tilgiver os, velsigner os med en god samvittighed, i stedet for at kræve den dødsdom som vi pådrager os ved at synde. — Apostelgerninger 3:19; 1 Peter 3:21.
18. Hvordan medfører Jesu offer at vi har håb?
18 For det andet udgør Kristi offer grundlaget for vort fremtidshåb. I et syn så apostelen Johannes at „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle,“ ville overleve den kommende verdenskatastrofe, hvor denne tingenes ordning forsvinder. Hvorfor vil disse overleve når Gud udsletter så mange andre? En engel meddelte Johannes at den store skares medlemmer havde „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets [Jesu Kristi] blod“. (Åbenbaringen 7:9, 14) Så længe vi tror på Jesu Kristi udgydte blod og lever efter de guddommelige krav, vil vi være rene i Guds øjne og have håb om evigt liv.
19. Hvordan er Kristi offer et bevis for at han og hans Fader elsker os?
19 For det tredje er genløsningsofferet det størst tænkelige bevis på Jehovas kærlighed. Kristi død var udtryk for de to største kærlighedshandlinger i universets historie: (1) Den kærlighed Gud viste ved at udsende sin søn til at dø for vor skyld; og (2) den kærlighed Jesus viste ved villigt at give sit liv som en løsesum. (Johannes 15:13; Romerne 5:8) Hvis vi nærer sand tro, er hver eneste af os omfattet af denne kærlighed. Apostelen Paulus sagde: „Guds søn . . . elskede mig og overgav sig selv for mig.“ — Galaterne 2:20; Hebræerne 2:9; 1 Johannes 4:9, 10.
20. Hvorfor bør vi tro på Jesu offer?
20 Lad os derfor vise vor taknemmelighed for Guds og Kristi kærlighed ved at tro på Jesu genløsningsoffer. Det vil føre til evigt liv. (Johannes 3:36) Og dog er vor frelse ikke den vigtigste grund til at Jesus levede og døde på jorden. Nej, hans vigtigste anliggende var endnu mere ophøjet, et universelt stridsspørgsmål. Næste kapitel vil vise at dette stridsspørgsmål berører os alle, fordi det har at gøre med årsagen til at Gud så længe har tilladt ondskaben og lidelserne i verden.
PRØV DIN KUNDSKAB
Hvorfor måtte Jesus dø for at frelse menneskene?
Hvordan blev løsesummen betalt?
På hvilke måder har du gavn af genløsningen?
[Studiespørgsmål]
[Helsides illustration på side 67]
