Hvad sker der med dem vi mister i døden?
Kapitel 9
Hvad sker der med dem vi mister i døden?
1. Hvordan føles det når man mister en man holder af?
„DET er meget hårdt at miste en af sine kære, for døden efterlader et ufatteligt tomrum.“ Sådan sagde en søn da han først mistede sin far, og kort efter sin mor. Han følte at smerten og det store tab gjorde at han var ved at „gå ned følelsesmæssigt“. Måske har du også oplevet en sådan smerte. Og måske har du spekuleret over hvor dine kære befinder sig, og om du vil få dem at se igen.
2. Hvilke store spørgsmål opstår angående døden?
2 Sørgende forældre har fået denne besked: ’Gud plukker de smukkeste blomster for at kunne have dem hos sig i himmelen.’ Forholder det sig virkelig sådan? Befinder de døde sig på et åndeligt plan? Er det dét som nogle kalder nirvana, der beskrives som en lyksalig tilstand uden lidelse og smerte? Er vore kære afdøde trådt ind til et udødeligt liv i paradis? Eller er døden, som andre hævder, ensbetydende med evige lidelser for dem der har vakt Guds mishag? Kan de døde påvirke de levende? For at få pålidelige svar på sådanne spørgsmål må vi vende os til Guds ord, Bibelen.
HVAD ER MENNESKETS „ÅND“?
3. Hvad mente Sokrates og Platon om døden, og hvordan påvirker det folk i dag?
3 De græske filosoffer Sokrates og Platon mente at der i mennesket måtte være noget nedarvet udødeligt, en sjæl der overlever døden og som aldrig virkelig dør. Det svarer til hvad millioner i hele verden tror. Denne tro skaber imidlertid lige så stor frygt for de døde som den skaber interesse for deres velbefindende. Bibelen lærer os noget helt andet om døden.
4. (a) Hvad får vi i Første Mosebog at vide om sjælen? (b) Hvad gav Gud Adam for at gøre ham levende?
4 I forbindelse med de dødes tilstand må vi ikke overse det faktum at vor første forfader, Adam, ikke havde en sjæl. Han var en sjæl. Ved en ærefrygtindgydende skaberakt dannede Gud mennesket — sjælen — af jordens grundstoffer, hvorefter han blæste „livsånde“ ind i ham. I Første Mosebog 2:7 siges der: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ Adams liv blev opretholdt af åndedrættet. Men da Gud gav Adam livsånde var der ikke kun tale om at han blæste luft ind i hans lunger. Bibelen taler om ’livets kraft’, som virker i alle levende jordiske skabninger. — 1 Mosebog 7:22.
5, 6. (a) Hvad er ’livets kraft’? (b) Hvad sker der når den „ånd“ der nævnes i Salme 146:4 ophører med at give legemet liv?
5 Hvad er ’livets kraft’? Det er den livskraft som Gud indgav Adams livløse legeme. Denne kraft blev derefter opretholdt af åndedrættet. Hvad er så den „ånd“ der omtales i Salme 146:4? I det vers siges der om en der dør: „Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ Når bibelskribenterne brugte ordet „ånd“ på denne måde, tænkte de ikke på en sjæl der uden for kroppen fortsætter sin eksistens efter legemets død.
6 Den „ånd“ der forlader mennesket når det dør, er den livskraft som kommer fra Skaberen. (Salme 36:9; Apostelgerninger 17:28) Denne livskraft har ikke nogen af de karaktertræk der kendetegner det væsen den giver liv, lige så lidt som elektricitet ændrer sig efter det udstyr den giver kraft. Ved døden ophører ånden (livskraften) med at give legemets celler liv, ligesom lyset går ud når strømmen afbrydes. Når livskraften ikke længere opretholder livet i legemet vil mennesket, eller sjælen, dø. — Salme 104:29; Prædikeren 12:1, 7.
„TIL STØV VIL DU VENDE TILBAGE“
7. Hvad ville der ske med Adam hvis han var ulydig mod Gud?
7 Jehova forklarede tydeligt hvad døden ville betyde for synderen Adam. Gud sagde: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Hvortil ville Adam vende tilbage? Til jorden, til det støv som han var blevet skabt af. Ved døden ville Adam simpelt hen ophøre med at eksistere.
8. I hvilken henseende har mennesket, som sjæl, ikke noget fortrin frem for dyrene?
8 I denne forbindelse er der ikke forskel på et menneskes og et dyrs død. Dyr er også sjæle, og det er den samme ånd, eller livskraft, der opretholder deres liv. (1 Mosebog 1:24) I Prædikeren 3:19, 20 fortæller den vise kong Salomon os: „Som den ene dør, sådan dør den anden; og alle har samme ånd, så mennesket har [i døden] ingen fordel frem for dyrene . . . Alle er af støv, og alle vender tilbage til støvet.“ Mennesket står over dyrene i den henseende at det er skabt i Guds billede og derfor afspejler Jehovas egenskaber. (1 Mosebog 1:26, 27) Men ved døden vender både mennesker og dyr tilbage til støvet.
9. Hvilken tilstand befinder de døde sig i, og hvor går de hen?
9 Salomon forklarer yderligere hvad døden indebærer med ordene: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ Ja, de døde er fuldstændig uden bevidsthed. I betragtning af dette tilskynder Salomon: „Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du går hen.“ (Prædikeren 9:5, 10) Hvor går de døde hen? Til Sheol (hebraisk: sje’ōlʹ), menneskehedens fælles grav. Vore kære afdøde ved ingenting. De lider ikke og kan ikke påvirke os på nogen måde.
10. Hvorfor kan vi sige at døden ikke behøver at være afslutningen på alt?
10 Skal vi og vore kære da blot leve nogle få år og derefter for evigt ophøre med at eksistere? Ikke ifølge Bibelen. Da Adam gjorde oprør, iværksatte Jehova straks en foranstaltning der kunne afvende de frygtelige konsekvenser af menneskets synd. Døden indgik ikke i Guds hensigt med menneskeheden. (Ezekiel 33:11; 2 Peter 3:9) Døden behøver derfor ikke at være definitiv for os og vore kære.
„GÅET TIL HVILE“
11. Hvordan beskrev Jesus sin døde ven Lazarus’ tilstand?
11 Det er Jehovas hensigt at frelse os og dem vi har mistet fra den adamitiske død. Derfor omtaler Guds ord de døde som nogle der sover. Da Jesus for eksempel fandt ud af at hans ven Lazarus var død, sagde han til sine disciple: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ Da disciplene ikke straks forstod Jesu udtalelse, sagde han ligeud: „Lazarus er død.“ (Johannes 11:11, 14) Jesus tog derefter til Betania hvor Lazarus’ søstre, Marta og Maria, sørgede over deres broders død. Da Jesus sagde til Marta: „Din broder skal opstå,“ udtrykte hun sin tro på at Gud vil gøre godt igen hvad døden har forvoldt af ondt. Hun sagde: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ — Johannes 11:23, 24.
12. Hvilket håb nærede den sørgende Marta angående de døde?
12 Marta sagde ikke noget om en udødelig sjæl der levede videre et andet sted efter døden. Hun troede ikke at Lazarus var blevet overført til en åndeverden for at leve videre dér. Marta troede på det vidunderlige håb om at de døde vil få en opstandelse. Hun forstod det ikke sådan at en udødelig sjæl havde forladt Lazarus’ legeme, men derimod sådan at hendes afdøde broder var ophørt med at eksistere. Løsningen ville være at hendes broder fik en opstandelse.
13. Hvilken gudgiven magt har Jesus, og hvordan demonstrerede han den?
13 Jesus Kristus er den som Jehova Gud har sat i stand til at løskøbe menneskeheden. (Hoseas 13:14) Følgelig svarede han Marta med ordene: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ (Johannes 11:25) Jesus demonstrerede sin gudgivne magt i denne henseende da han tog ud til graven hvor Lazarus havde ligget død i fire dage, og vakte ham til live. (Johannes 11:38-44) Prøv at forestille dig hvor stor en glæde det har været for tilskuerne til denne og andre opstandelser som Jesus Kristus udvirkede. — Markus 5:35-42; Lukas 7:12-16.
14. Hvorfor er læren om opstandelsen uforenelig med tanken om en udødelig sjæl?
14 Stands engang op og tænk over dette: Hvis sjælen overlevede døden, ville ingen have behov for at blive oprejst eller bragt tilbage til livet. Ja, faktisk ville det være ukærligt at bringe en mand som Lazarus tilbage til en ufuldkommen tilværelse på jorden hvis han allerede havde modtaget en vidunderlig himmelsk belønning. Men Bibelen bruger overhovedet ikke udtrykket „udødelig sjæl“. Tværtimod siger Bibelen at den sjæl der synder skal dø. (Ezekiel 18:4, 20) Bibelen peger altså på at det virkelige middel mod døden er en opstandelse.
„ALLE DE DER ER I MINDEGRAVENE“
15. (a) Hvad betyder ordet „opstandelse“? (b) Hvorfor vil det ikke være noget problem for Jehova at oprejse et menneske?
15 Det ord Jesu disciple benyttede for „opstandelse“ betyder bogstaveligt „oprejsning“ eller „opståen“. Det er en oprejsning fra dødens livløse tilstand — bogstavelig talt en opståen fra menneskehedens fælles grav. Gud kan med lethed oprejse et menneske. Hvorfor? Fordi Jehova er livets Giver. Mennesker kan i dag optage lyd og levende billeder af mænd og kvinder, og vi kan afspille disse optagelser længe efter at personerne er døde. Selvfølgelig kan den almægtige Skaber også optage eller huske alle detaljer om hvert enkelt menneske, og han kan oprejse det med et nyskabt legeme.
16. (a) Hvilket løfte gav Jesus angående alle dem der er i mindegravene? (b) Hvad afgør hvilken slags opstandelse en person får?
16 Jesus Kristus sagde: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans [Jesu] røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ (Johannes 5:28, 29) Alle de der befinder sig i Jehovas erindring vil blive oprejst og oplært i hans veje. For dem der handler i overensstemmelse med kundskaben om Gud vil det vise sig at være en livets opstandelse. For dem der afviser Guds lære og herredømme, derimod, vil det vise sig at være en opstandelse til fordømmelse.
17. Hvem vil blive oprejst?
17 Naturligvis vil de der har fulgt en retfærdig handlemåde som Jehovas tjenere blive oprejst. Ja, det er netop opstandelseshåbet der har styrket mange til at stå ansigt til ansigt med døden, selv under streng forfølgelse. De har vidst at Gud kunne give dem livet igen. (Mattæus 10:28) Der er imidlertid millioner som er døde uden at have afgivet noget vidnesbyrd om at ville følge Guds retfærdige normer. De vil også få en opstandelse. Med fuld tillid til Jehovas hensigt i den forbindelse sagde Paulus: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:15.
18. (a) Hvilket syn af opstandelsen fik apostelen Johannes? (b) Hvad bliver kastet i „ildsøen“, og hvad symboliserer denne ’sø’?
18 Apostelen Johannes modtog et betagende syn af nogle opstandne der stod foran Guds trone. Johannes skrev derefter: „Havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger. Og døden og Hades blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død, ildsøen.“ (Åbenbaringen 20:12-14) Tænk engang! Alle de døde som er i Guds erindring kan se frem til at blive udfriet fra Hades (græsk: haiʹdēs), eller Sheol, menneskehedens fælles grav. (Salme 16:10; Apostelgerninger 2:31) De vil, ved deres gerninger, få mulighed for at vise om de vil tjene Gud. Derefter vil „døden og Hades“ blive kastet i det der kaldes „ildsøen“, der ligesom navnet „Gehenna“ er et symbol på fuldstændig tilintetgørelse. (Lukas 12:5) Menneskehedens fælles grav vil være tømt, og den vil ophøre med at eksistere når alle er blevet oprejst. Hvor er det trøstende at lære ud fra Bibelen at Gud ikke piner nogen. — Jeremias 7:30, 31.
EN OPSTANDELSE — HVORTIL?
19. Hvorfor vil nogle blive oprejst til himmelen, og hvilken slags legeme vil Gud give dem?
19 Et begrænset antal mænd og kvinder vil blive oprejst til liv i himmelen. Som konger og præster vil de sammen med Jesus ophæve virkningerne af den død som alle mennesker har arvet fra det første menneske, Adam. (Romerne 5:12; Åbenbaringen 5:9, 10) Hvor mange vil Gud tage til himmelen til at regere sammen med Kristus? Ifølge Bibelen er det kun 144.000. (Åbenbaringen 7:4; 14:1) Jehova vil give hver af disse opstandne et åndeligt legeme så de kan leve i himmelen. — 1 Korinther 15:35, 38, 42-45; 1 Peter 3:18.
20. Hvad vil den lydige menneskehed samt de opstandne komme til at opleve?
20 Langt de fleste af de døde vil blive oprejst til liv på en paradisisk jord. (Salme 37:11, 29; Mattæus 6:10) Når nogle oprejses til himmelen er det blandt andet for at fuldføre Guds hensigt med jorden. Jesus Kristus og de 144.000 i himmelen vil lidt efter lidt bringe den lydige menneskehed tilbage til den fuldkommenhed som vore første forældre satte over styr. Dette gælder også de opstandne, som det fremgår af Jesu ord til den døende forbryder der var pælfæstet ved siden af ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:42, 43.
21. Hvad vil der ifølge profeten Esajas og apostelen Johannes ske med døden?
21 På den paradisiske jord vil døden, som i dag er årsag til megen frugtesløshed, blive fjernet. (Romerne 8:19-21) Profeten Esajas erklærede at Jehova Gud „vil opsluge døden for bestandig“. (Esajas 25:8) Og apostelen Johannes fik et syn af en tid hvor den lydige menneskehed vil være befriet for smerte og død. Ja, „Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:1-4.
22. Hvordan berører kundskaben om opstandelsen dig?
22 Bibelens klare lære fjerner enhver tvivl om hvad der sker med de døde. Der siges klart og tydeligt at døden er „den sidste fjende“ der bliver tilintetgjort. (1 Korinther 15:26) Der er stor styrke og trøst at hente i kundskaben om opstandelseshåbet. Hvor kan vi være glade for at vore afdøde venner som befinder sig i Guds erindring vil vågne op af dødens søvn og komme til at nyde alle de goder som Gud har tiltænkt dem der elsker ham. (Salme 145:16) Disse velsignelser vil komme gennem Guds rige. Men hvornår skulle det begynde at herske? Lad os se.
PRØV DIN KUNDSKAB
Hvad er menneskets ånd?
Hvordan vil du beskrive de dødes tilstand?
Hvem vil blive oprejst?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 85]
Ligesom Jesus kaldte Lazarus frem fra graven, vil millioner blive oprejst
[Illustration på side 86]
Der vil være stor glæde når ’Gud opsluger døden for bestandig’
