Hvis myndighed bør vi anerkende?
Kapitel 14
Hvis myndighed bør vi anerkende?
1, 2. Er alle former for myndighed af det onde? Forklar.
MANGE bryder sig ikke om ordet „myndighed“. Det er forståeligt eftersom myndighed ofte misbruges — af arbejdsgivere, af øvrighedspersoner og i familien. Bibelen siger meget realistisk: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Ja, mange har været tyranniske og selviske når de har udøvet myndighed over andre.
2 Men ikke al myndighed er skadelig. Man kan for eksempel sige at vort legeme øver en vis myndighed over os. Det „befaler“ os at ånde, spise, drikke og sove. Men opfatter vi det som undertrykkende? Nej. Det er til vort eget bedste at efterkomme disse krav. Legemets behov tilfredsstilles ofte helt ufrivilligt. Men andre former for myndighed kræver at vi frivilligt underordner os. Lad os betragte nogle eksempler.
DEN ØVERSTE MYNDIGHED
3. Hvorfor kaldes Jehova med rette „suveræne Herre“?
3 I Bibelen kaldes Jehova over 300 gange „suveræne Herre“. En suveræn er en der sidder inde med den øverste myndighed. Hvad er det der giver Jehova retten til at indtage denne stilling? Svaret finder vi i Åbenbaringen 4:11: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“
4. Hvordan vælger Jehova at udøve sin myndighed?
4 Som Skaberen har Jehova ret til selv at vælge hvordan han vil udøve sin myndighed. Det kan lyde skræmmende, især i betragtning af hans „vældige styrke“. Han kaldes også „Gud den Almægtige“, en titel der på hebraisk indeholder tanken om overvældende styrke. (Esajas 40:26; 1 Mosebog 17:1) Jehova bruger dog sin styrke på en god og venlig måde, for hans mest fremtrædende egenskab er kærlighed. — 1 Johannes 4:16.
5. Hvorfor er det ikke vanskeligt at underordne sig Jehovas myndighed?
5 Skønt Jehova advarede om at han ville straffe dem der overtrådte hans love uden at ændre sind, kendte Moses ham først og fremmest som „den sande Gud, den trofaste Gud, der holder fast ved sin pagt og sin loyale hengivenhed . . . over for dem der elsker ham og holder hans bud“. (5 Mosebog 7:9) Tænk engang! Den højeste myndighed i universet tvinger os ikke til at tilbede ham. Vi føler os derimod draget til ham på grund af hans kærlighed. (Romerne 2:4; 5:8) Det er faktisk en glæde at underlægge sig Jehovas myndighed, for hans love er altid til gavn for os. — Salme 19:7, 8.
6. Hvordan blev spørgsmålet om myndighed rejst i Edens have, og med hvilket resultat?
6 Vore første forældre ønskede ikke at underlægge sig Guds suverænitet. De ønskede selv at bestemme hvad der var godt og ondt. (1 Mosebog 3:4-6) Som følge heraf blev de udvist af deres paradisiske hjem. Derefter tillod Jehova at menneskene opstillede forskellige former for myndigheder og regeringer der ville sætte dem i stand til at leve i et ordnet, skønt ufuldkomment samfund. Hvilke myndigheder er der tale om, og i hvilken grad forventer Gud at vi underordner os dem?
„DE HØJERE MYNDIGHEDER“
7. Hvem er „de højere myndigheder“, og hvilken stilling indtager de i forhold til Guds myndighed?
7 Apostelen Paulus skrev: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud.“ De efterfølgende vers viser at „de højere myndigheder“ Paulus her taler om, er jordiske myndigheder. (Romerne 13:1-7; Titus 3:1) Jehova har ikke selv været ophav til de forskellige former for herredømme der findes, men han tillader dem at eksistere. Paulus kunne derfor skrive: „De eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ Hvad viser dette om sådanne jordiske myndigheder? At de står under eller er underordnet Guds myndighed. (Johannes 19:10, 11) Når der opstår en konflikt mellem menneskers love og Guds lov, må kristne derfor følge deres bibeloplærte samvittighed. De ’bør adlyde Gud som deres hersker mere end mennesker’. — Apostelgerninger 5:29.
8. Hvordan er de højere myndigheder til gavn for os, og hvordan kan du vise at du underordner dig dem?
8 For det meste optræder de regerende højere myndigheder dog som ’Guds tjener til gavn for os’. (Romerne 13:4) Hvordan? Blandt andet ved de mange tjenesteydelser de tilvejebringer, såsom postbesørgelse, politibeskyttelse, brandvæsen, renovation og undervisning. „Det er jo også af den grund I betaler skat,“ skrev Paulus videre. „De er jo Guds offentlige tjenere der til stadighed tjener netop dette formål.“ (Romerne 13:6) Når det drejer sig om betaling af skat og andre juridiske forpligtelser, ønsker vi „at bære os ærligt ad“. — Hebræerne 13:18.
9, 10. (a) Hvordan passer de højere myndigheder ind i Guds ordning? (b) Hvorfor ville det være forkert at modstå de højere myndigheder?
9 Til tider misbruger de højere myndigheder deres magt. Fritager det os fra at underordne os dem? Nej. Jehova ser myndighedernes ugerninger. (Ordsprogene 15:3) At han tolererer menneskers styre vil ikke sige at han lukker øjnene for dets fordærv. Det forventer han heller ikke at vi gør. Faktisk vil Gud snart „knuse og gøre ende på alle disse riger“, og erstatte dem med sit eget retfærdige styre. (Daniel 2:44) Men indtil da tjener de højere myndigheder et gavnligt formål.
10 Paulus forklarede: „Den der modstår myndigheden, står Guds ordning imod.“ (Romerne 13:2) De højere myndigheder er Guds „ordning“ i den forstand at de opretholder et vist mål af orden uden hvilken der ville råde kaos og anarki. Det ville være ubibelsk og ufornuftigt at modstå dem. Det kan illustreres med et eksempel: Forestil dig at du har gennemgået en operation. Nogle sting holder såret sammen; men selv om disse sting er et fremmedlegeme, tjener de for en tid et formål. Det kan være skadeligt at fjerne dem for hurtigt. De jordiske myndigheder var ikke en del af Guds oprindelige hensigt. Men indtil hans rige fuldstændig overtager styret over jorden, holder de jordiske regeringer sammen på samfundet og udfører en funktion der for øjeblikket er i overensstemmelse med Guds vilje. Vi bør derfor underordne os de højere myndigheder, selv om vi i første række vil adlyde Guds lov og underordne os hans myndighed.
MYNDIGHED I FAMILIEN
11. Hvordan vil du forklare ledelsens princip?
11 Familien er samfundets grundenhed. Her kan mand og hustru nyde et nært fællesskab, og børnene kan blive beskyttet og oplært til at klare tilværelsen som voksne. (Ordsprogene 5:15-21; Efeserne 6:1-4) En sådan god ordning må nødvendigvis være organiseret på en måde der sætter familiens medlemmer i stand til at leve i fred og fordragelighed. Jehova har sørget for at dette kan lade sig gøre gennem ledelsens princip, der er beskrevet med følgende ord fra Første Korintherbrev 11:3: „Hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“
12, 13. Hvem er familiens overhoved, og hvad kan vi lære af Jesu måde at udøve myndighed på?
12 Manden er familiens overhoved. Men selv har han også et hoved over sig, nemlig Jesus Kristus. Paulus skrev: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ (Efeserne 5:25) En ægtemand viser at han underordner sig Kristus når han behandler sin kone på samme måde som Jesus altid har behandlet menigheden. (1 Johannes 2:6) Jesus har fået tildelt stor myndighed, men han udøver sin myndighed på en yderst hensynsfuld, kærlig og rimelig måde. (Mattæus 20:25-28) Da Jesus var menneske misbrugte han aldrig sin myndighed. Han havde ’et mildt sind og var ydmyg af hjertet’, og han kaldte sine disciple „venner“, ikke „trælle“. „Jeg vil give jer ny styrke,“ lovede han dem, og det gjorde han. — Mattæus 11:28, 29; Johannes 15:15.
13 Jesu eksempel lærer ægtemænd at kristen ledelse ikke er et spørgsmål om at herske strengt. Det indebærer derimod at manden viser sin kone respekt og selvopofrende kærlighed. Han må naturligvis aldrig mishandle hende, hverken fysisk eller verbalt. (Efeserne 4:29, 31, 32; 5:28, 29; Kolossenserne 3:19) Hvis en kristen mand mishandler sin hustru vil hans gode gerninger være uden værdi, og hans bønner vil blive hindret. — 1 Korinther 13:1-3; 1 Peter 3:7.
14, 15. Hvordan kan kundskaben om Gud hjælpe en hustru til at underordne sig sin mand?
14 Når en mand efterligner Kristi eksempel er det lettere for hans kone at følge ordene i Efeserbrevet 5:22, 23: „Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved.“ Ligesom manden må underordne sig Kristus, må hustruen underordne sig sin mand. Bibelen gør det desuden klart at dygtige hustruer fortjener ære og pris for deres gudgivne visdom og flid. — Ordsprogene 31:10-31.
15 Den lydighed en kristen kvinde skal vise sin mand er relativ. Hun må adlyde Gud mere end mennesker hvis hun i visse spørgsmål ville overtræde Guds lov ved at underordne sig sin mand. Selv i disse tilfælde bør hendes faste standpunkt dog være præget af ’en stille og mild ånd’. Det bør være tydeligt at kundskaben om Gud har gjort hende til en bedre hustru. (1 Peter 3:1-4) Det samme gælder naturligvis en kristen mand hvis kone er ikketroende. Det at han lever efter de bibelske principper bør gøre ham til en bedre ægtemand.
16. Hvordan kan børn efterligne det eksempel Jesus satte som barn?
16 I Efeserbrevet 6:1 omtales børnenes rolle. Her står: „Vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret.“ Kristne børn følger Jesu eksempel, og han underordnede sig sine forældre under sin opvækst. Han var lydig mod dem og „gjorde stadig fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker“. — Lukas 2:51, 52.
17. Hvordan kan forældres måde at udøve myndighed på påvirke deres børn?
17 Den måde forældrene varetager deres ansvar på, kan være afgørende for om deres børn med tiden vil respektere myndighed eller gøre oprør mod den. (Ordsprogene 22:6) Forældre gør derfor klogt i at spørge sig selv: ’Udøver jeg min myndighed kærligt eller strengt? Er jeg eftergivende?’ Det forventes at gudfrygtige forældre er kærlige og hensynsfulde, samtidig med at de holder fast ved Guds principper. Paulus skrev meget passende: „I fædre, irriter ikke jeres børn [ordret: „provoker ikke jeres børn til vrede“], men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:4; Kolossenserne 3:21.
18. Hvordan bør forældre tugte deres børn?
18 Forældre bør være meget opmærksomme på deres opdragelsesmetoder, især hvis de ønsker at deres børn skal være lydige og derved bringe dem glæde. (Ordsprogene 23:24, 25) Når Bibelen omtaler tugt, er det for det meste i form af vejledning. (Ordsprogene 4:1; 8:33) Tugt er forbundet med kærlighed og mildhed, ikke med vrede og brutalitet. Kristne forældre må derfor handle med visdom og beherske sig når de tugter deres børn. — Ordsprogene 1:7.
MYNDIGHED I MENIGHEDEN
19. Hvordan har Gud sørget for at der hersker ordnede forhold i den kristne menighed?
19 Eftersom Jehova er fredens eller ordenens Gud, er det kun at forvente at han ville sørge for at hans folk fik en myndig og velorganiseret ledelse. Han har derfor udnævnt Jesus til hoved for den kristne menighed. (1 Korinther 14:33, 40; Efeserne 1:20-23) Under Kristi usynlige ledelse har Gud sørget for en ordning hvorved udnævnte ældste i hver menighed villigt og af kærlighed og iver tjener som hyrder for hjorden. (1 Peter 5:2, 3) De bliver på forskellig vis assisteret af menighedstjenere, der yder en værdifuld tjeneste i menigheden. — Filipperne 1:1.
20. Hvorfor bør vi underordne os de udnævnte kristne ældste, og hvordan vil det være til gavn for os?
20 Om de ældste skrev Paulus til de kristne: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ (Hebræerne 13:17) Gud har i sin visdom betroet kristne tilsynsmænd det ansvar at dække det åndelige behov hos menighedens medlemmer. Disse ældste udgør ikke en præsteklasse. De er Guds tjenere, trælle der tager sig af deres trosfællers behov, ligesom Herren Jesus Kristus gjorde. (Johannes 10:14, 15) Når vi ved at mænd der lever op til de bibelske kvalifikationskrav er interesserede i at vi gør fremskridt og vokser åndeligt, opmuntrer det os til at underordne os dem og villigt samarbejde med dem. — 1 Korinther 16:16.
21. Hvordan søger de udnævnte ældste at hjælpe deres medkristne åndeligt?
21 Nogle gange kommer et ’får’ måske på afveje eller udsættes for fare på grund af en skadelig, verdslig påvirkning. Under Overhyrdens ledelse er ældste vågne for hvilke behov ’fårene’ i deres varetægt har, og de bestræber sig flittigt for at vise dem personlig opmærksomhed. (1 Peter 5:4) De besøger menighedens medlemmer og giver dem opmuntring. De ved at Djævelen forsøger at forstyrre freden blandt Guds folk, og gør derfor brug af visdommen ovenfra når de tager sig af problemer. (Jakob 3:17, 18) De arbejder ihærdigt på at bevare troens enhed, i overensstemmelse med det Jesus selv bad om. — Johannes 17:20-22; 1 Korinther 1:10.
22. Hvilken hjælp yder de ældste i forbindelse med overtrædelser?
22 Hvad kan de gøre hvis en kristen lider ondt eller bliver nedtrykt fordi han har begået en synd? Lindrende bibelsk vejledning og de ældstes inderlige bønner for vedkommende kan føre til at han genvinder sit åndelige helbred. (Jakob 5:13-15) Disse mænd, der er udnævnt ved den hellige ånd, har også myndighed til at tugte og retlede enhver der øver uret eller udgør en fare for menighedens åndelige og moralske renhed. (Apostelgerninger 20:28; Titus 1:9; 2:15) For at holde menigheden ren kan det være nødvendigt at man henvender sig til de ældste hvis man har kendskab til alvorlige overtrædelser. (3 Mosebog 5:1) Hvis en kristen der har begået en alvorlig synd tager imod tugt og retledning og viser tegn på ægte sindsændring, vil han blive hjulpet. De der ikke ændrer sind men fortsætter med at overtræde Guds lov, bliver naturligvis udstødt. — 1 Korinther 5:9-13.
23. Hvad udretter de kristne tilsynsmænd til gavn for menigheden?
23 Bibelen har forudsagt at når Jesus Kristus blev konge, ville åndeligt modne mænd blive udnævnt til at trøste, beskytte og opmuntre Guds folk. (Esajas 32:1, 2) De ville føre an som evangelieforkyndere, hyrder og lærere for at fremme den åndelige vækst. (Efeserne 4:11, 12, 16) Til tider er kristne tilsynsmænd nødt til at retlede, irettesætte og tilskynde deres medkristne, men følges disse ældstes sunde lære, der bygger på Guds ord, hjælpes vi alle til at forblive på vejen der fører til livet. — Ordsprogene 3:11, 12; 6:23; Titus 2:1.
ANERKEND JEHOVAS SYN PÅ MYNDIGHED
24. Hvilken prøve udsættes vi for i hverdagen?
24 Den prøve som den første mand og kvinde blev sat på, drejede sig netop om hvorvidt de ville underordne sig myndighed. Det bør derfor ikke overraske os at vi også udsættes for en lignende prøve i hverdagen. Satan Djævelen har fremmet oprørets ånd blandt menneskeheden. (Efeserne 2:2) På besnærende vis bliver uafhængighed fremstillet som langt bedre end villighed til at underordne sig.
25. Hvilke velsignelser medfører det at afvise verdens oprørske ånd og underordne sig den myndighed Gud udøver eller tillader?
25 Vi må imidlertid afvise verdens oprørske ånd. Derved vil vi erfare at det medfører mange velsignelser gudfrygtigt at underordne sig. Vi vil for eksempel undgå de bekymringer og frustrationer som er almindelige blandt dem der altid har problemer med de verdslige myndigheder. Vi vil reducere de gnidninger der er så almindelige i mange familier. Vi vil desuden kunne glæde os over et nært og kærligt samfund med vore kristne trosfæller. Frem for alt vil det at vi gudfrygtigt underordner os myndighed, resultere i at vi får et godt forhold til Jehova, den øverste Myndighed.
PRØV DIN KUNDSKAB
Hvordan udøver Jehova sin myndighed?
Hvem er „de højere myndigheder“, og hvordan underordner vi os dem?
Hvilket ansvar pålægger ledelsens princip det enkelte familiemedlem?
Hvordan kan vi vise at vi underordner os i den kristne menighed?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 134]
LOVLYDIGE, IKKE UNDERGRAVENDE
I deres offentlige forkyndelse peger Jehovas vidner på at Guds rige er menneskehedens eneste håb for sand fred og sikkerhed. Men disse nidkære forkyndere af Guds rige søger på ingen måde at undergrave styret i de lande hvor de bor. Jehovas vidner er nogle af de mest respektfulde og lovlydige borgere der findes. En embedsmand i et afrikansk land har sagt: „Hvis alle religiøse grupper var som Jehovas Vidner, ville vi ikke have mord, indbrud, kriminalitet, fanger eller atombomber. Det ville ikke være nødvendigt at låse dørene hele tiden.“
I erkendelse heraf har myndighederne i mange lande tilladt Jehovas vidner at udføre deres forkyndelsesarbejde uden hindringer. I andre lande er forbud eller restriktioner blevet ophævet når det er gået op for myndighederne at Jehovas vidner øver en god indflydelse. Det forholder sig som apostelen Paulus skrev i forbindelse med at adlyde den verdslige øvrighed: „Gør til stadighed det gode, og du vil få ros af den.“ — Romerne 13:1, 3.
