Vi lever i de sidste dage
Kapitel 11
Vi lever i de sidste dage
1. Hvorfor føler mange sig rådvilde når de betragter verdenssituationen, men hvor kan man finde en pålidelig forklaring på hvorfor verden ser ud som den gør?
HVORFOR er verden blevet så kaotisk? Hvad vil det hele ende med? Har du nogen sinde stillet dig selv sådanne spørgsmål? Mange føler sig rådvilde når de betragter verdenssituationen. Krige, sygdomme og kriminalitet får folk til at spekulere på hvad fremtiden vil bringe. Politikerne giver os ikke meget håb. Men Gud har i sit ord forklaret hvorfor den tid vi lever i er så foruroligende. Bibelen hjælper os desuden til at se hvor vi befinder os på tidens strøm. Den viser at vi nu lever i „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. — 2 Timoteus 3:1.
2. Hvilke spørgsmål stillede Jesu disciple ham, og hvad svarede han?
2 Tre dage før Jesus døde spurgte hans disciple ham: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ * (Mattæus 24:3) Som svar forudsagde Jesus nogle helt konkrete verdensbegivenheder og forhold som tydeligt ville markere at denne ugudelige verdensordning befandt sig i sine sidste dage.
3. Hvorfor blev forholdene på jorden værre da Jesus begyndte at herske?
3 Som vist i det foregående kapitel fører bibelkronologien os til den slutning at Guds rige allerede er begyndt at herske. Men hvordan kan det så være at alt er blevet værre i stedet for bedre? Dette er faktisk et stærkt vidnesbyrd om at Guds rige er begyndt at herske. Hvordan det? Jo, i Salme 110:2 læser vi at Jesus i en periode ville herske ’midt blandt sine fjender’. Hans første handling som himmelsk Konge var at kaste Satan og hans dæmonengle ned i jordens nærhed. (Åbenbaringen 12:9) Hvad blev resultatet? Nøjagtig som det var forudsagt i Åbenbaringen 12:12: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Vi lever nu i denne ’korte tidsperiode’.
4. Hvad skulle kendetegne de sidste dage, og hvad viser det? (Se rammen.)
4 Da Jesus blev spurgt om hvad tegnet ville være på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning, gav han et meget tankevækkende svar. Forskellige dele af tegnet er beskrevet i rammen på side 102. Som vist giver apostlene Paulus, Peter og Johannes os yderligere detaljer vedrørende de sidste dage. De fleste dele af tegnet omfatter ganske vist ulykkelige forhold. Men opfyldelsen af disse profetier vil overbevise os om at afslutningen for denne onde ordning er nært forestående. Lad os kaste et nærmere blik på nogle af de væsentligste kendetegn på de sidste dage.
NOGET DER SKULLE KENDETEGNE DE SIDSTE DAGE
5, 6. Hvordan er profetierne om krig og hungersnød gået i opfyldelse?
5 „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ (Mattæus 24:7; Åbenbaringen 6:4) Forfatteren Ernest Hemingway kaldte den første verdenskrig for „det største, mest morderiske, og mest tilfældige masseslagteri der nogen sinde har fundet sted på jorden“. Ifølge bogen The World in the Crucible — 1914-1919 (Verden i smeltedigelen — 1914-1919) var dette „en helt ny form for krig, den første totale krig i menneskehedens historie. Dens varighed, intensitet og omfang overgik alt hvad man indtil da havde kendt eller i det hele taget forestillet sig.“ Men så kom den anden verdenskrig, der var langt mere ødelæggende end den første. Historikeren Hugh Thomas har skrevet: „Det tyvende århundrede har været stærkt præget af opfindelser som maskingeværet, kampvognen, B-52-bombeflyet, atombomben og missilet. Det har desuden været præget af krige der har været mere blodige og destruktive end i nogen anden tidsalder.“ Der blev ganske vist talt meget om nedrustning da den kolde krig sluttede. Dog skønner man at der efter de planlagte nedskæringer stadig vil være mellem 10.000 og 20.000 atomsprænghoveder tilbage — mere end 900 gange den ildkraft der blev brugt under Anden Verdenskrig.
6 „Der skal være tilfælde af hungersnød.“ (Mattæus 24:7; Åbenbaringen 6:5, 6, 8) Siden 1914 har der været mindst 20 større hungerkatastrofer, og de har berørt lande som Bangladesh, Burundi, Cambodja, Etiopien, Grækenland, Indien, Kina, Nigeria, Rusland, Rwanda, Somalia og Sudan. Men hungersnød skyldes ikke altid fødevaremangel. „Verdens fødevareproduktion er i de sidste årtier vokset hurtigere end befolkningstilvæksten,“ har en gruppe agronomer udtalt. „Men eftersom mindst 800 millioner fortsat lever i dyb fattigdom, . . . er de ude af stand til at købe tilstrækkeligt af denne overflod til at det vil kunne afhjælpe deres kroniske underernæring.“ I andre tilfælde er hungersnøden opstået af politiske grunde. Dr. Abdelgalil Elmekki ved Torontos universitet anfører to eksempler hvor tusinder har sultet samtidig med at de pågældende lande har eksporteret store mængder fødevarer. Myndighederne har tilsyneladende været langt mere interesserede i at skaffe sig udenlandsk valuta hvormed de kunne finansiere deres krige, end i at brødføde deres befolkning. Dr. Elmekki konkluderer at hungersnød ofte er „et spørgsmål om madens fordeling og regeringens politik“.
7. Hvordan ser det ud med vore dages pestlignende sygdomme?
7 „Pest.“ (Lukas 21:11; Åbenbaringen 6:8) Den spanske syge i 1918-19 kostede mindst 21 millioner menneskeliv. „Verden er aldrig før i historien blevet ramt af en dræbersygdom der har udryddet så mange mennesker så hurtigt,“ skriver A. A. Hoehling i bogen The Great Epidemic (Den store epidemi). I dag er der mange sygdomme der breder sig som pest. Hvert år dør fem millioner mennesker af kræft, diarré-sygdomme koster over tre millioner børn livet, og tuberkulose forårsager tre millioner dødsfald. Luftvejsinfektioner, især lungebetændelse, koster årligt 3,5 millioner børn under fem år livet. Og hele 2,5 milliarder mennesker — halvdelen af jordens befolkning — lider af sygdomme der forårsages af utilstrækkelig eller forurenet vand og dårlige sanitære forhold. Og AIDS er en alvorlig påmindelse om at man, trods betydelige medicinske fremskridt, ikke er i stand til at udrydde pestsygdomme.
8. Hvad viser at folk er „pengekære“?
8 „Menneskene vil være . . . pengekære.“ (2 Timoteus 3:2) Overalt i verden synes folk at have et umætteligt ønske om større rigdom. Ofte måles personlig „succes“ efter hvor meget man får i løn, hvad man udretter, eller hvor meget man ejer. „Materialismen vil fortsat være en af drivkræfterne i det amerikanske samfund . . . og den vil også blive en stadig vigtigere faktor på andre store markeder,“ har vicedirektøren for et reklamebureau udtalt. Er det også tilfældet dér hvor du bor?
9. Hvad kan der siges om børns forudsagte ulydighed mod deres forældre?
9 „Ulydige mod forældre.“ (2 Timoteus 3:2) Forældre, lærere og andre er kun alt for godt klar over at mange børn i vore dage er respektløse og ulydige. Denne opførsel skyldes ofte at børnene og de unge enten gør oprør mod eller efterligner deres forældres dårlige adfærd. Stadig flere børn mister tilliden til skolen, landets lov, religionen og deres forældre, og gør derfor oprør. En erfaren skolelærer udtaler: „Generelt set lader det til at de ikke har respekt for noget som helst.“ Det er dog glædeligt at se at mange gudfrygtige børn har en god opførsel.
10, 11. Hvad viser at folk er vilde og mangler naturlig hengivenhed?
10 „Vilde.“ (2 Timoteus 3:3) Det græske ord der er oversat med „vilde“, betyder ifølge en bibelkommentar ’utæmmede, vilde, uden medmenneskelighed og medfølelse’. En udmærket beskrivelse af dem der begår voldshandlinger. „Livet er så traumatisk og så fyldt med rædsel, at man må have nerver af stål for at læse dagens nyheder,“ hed det i en lederartikel. En sikkerhedsvagt har sagt at mange unge synes at lukke øjnene for konsekvenserne af deres handlinger. „De tænker åbenbart, at eftersom de ikke aner hvad morgendagen vil bringe, tager de hvad de vil have i dag,“ udtaler han.
11 „Uden naturlig hengivenhed.“ (2 Timoteus 3:3) Dette udtryk er oversat fra et græsk ord der betyder „hjerteløs, umenneskelig“ og betegner „mangel på naturlig familiefølelse“. (The New International Dictionary of New Testament Theology) Ja, hengivenheden mangler ofte selv dér hvor den mere end noget andet sted burde findes, nemlig i hjemmet. Foruroligende ofte hører man beretninger om hvordan ægtefæller og børn, ja, selv gamle forældre bliver mishandlet. Et forskerhold har sagt: „Vold, hvad enten det drejer sig om slag eller skub, knivstikkeri eller skyderi, forekommer oftere i familien end noget andet sted i samfundet.“
12. Hvorfor kan man sige at folk kun har en ydre form for gudhengivenhed?
12 „De har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ (2 Timoteus 3:5) Bibelen har kraft til at forandre folks liv til det bedre. (Efeserne 4:22-24) Men mange bruger i dag deres religion som et skalkeskjul for alt muligt ondt der mishager Gud. Religiøse ledere ser ofte gennem fingre med løgn, tyveri og kønslig umoralitet. Mange trossamfund prædiker kærlighed men støtter krig. I en leder i bladet India Today kunne man læse: „I den almægtige Skabers navn . . . har menneskene begået de mest afskyelige grusomheder mod hinanden.“ Faktisk er de to blodigste konflikter i vor tid — Første og Anden Verdenskrig — opstået midt i kristenheden.
13. Hvilke vidnesbyrd er der om at jorden er ved at blive ødelagt?
13 Ødelæggelse af jorden. (Åbenbaringen 11:18) Over 1600 forskere fra hele verden, deriblandt 104 nobelpristagere, har underskrevet en advarsel fra Union of Concerned Scientists (Sammenslutningen af Bekymrede Forskere), der lød: „Menneskene og naturen er på kollisionskurs. . . . Inden for . . . nogle få årtier vil chancen for at afvende de trusler som vi nu står over for, være forspildt.“ Rapporten gav udtryk for at menneskets livstruende adfærd „kan forandre verden så meget at den vil være ude af stand til at opretholde betingelserne for liv sådan som vi kender det“. Nedbrydning af ozonlaget, forurening af vandet, fældning af skovene, ødelæggelse af landbrugsjorden og udryddelse af dyre- og plantearter blev omtalt som alvorlige problemer der hurtigt må løses. „Når vi piller ved livets indbyrdes afhængige mekanismer,“ hedder det videre, „kan det få omfattende virkninger og resultere i at de biologiske systemer, hvis dynamik vi kun har et begrænset kendskab til, bryder sammen.“
14. Hvad viser at Mattæus 24:14 får sin opfyldelse i vor tid?
14 „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord.“ (Mattæus 24:14) Jesus forudsagde at den gode nyhed om Riget ville blive forkyndt over hele jorden til et vidnesbyrd for alle nationerne. Med Guds hjælp og velsignelse bruger millioner af Jehovas vidner milliarder af timer på dette arbejde med at forkynde og gøre disciple. (Mattæus 28:19, 20) Jehovas vidner er klar over at de ville pådrage sig blodskyld hvis ikke de forkyndte den gode nyhed. (Ezekiel 3:18, 19) Men de glæder sig samtidig over at der hvert år er tusinder der taknemmeligt lytter til Rigets budskab og bliver sande kristne, det vil sige vidner for Jehova. Når denne gode nyhed er blevet forkyndt på hele den beboede jord, vil enden på denne onde verdensordning komme.
DIN REAKTION PÅ VIDNESBYRDENE
15. Hvordan vil den nuværende onde tingenes ordning blive fjernet?
15 Hvordan vil denne verdensordning blive fjernet? Bibelen forudsiger at der vil komme ’en stor trængsel’ der vil begynde med at verdens politiske del vil gå til angreb på „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. (Mattæus 24:21; Åbenbaringen 17:5, 16) Jesus har sagt at til den tid „skal solen formørkes, og månen . . . ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes“. (Mattæus 24:29) Måske betyder dette at der vil indtræffe bogstavelige himmelfænomener. Under alle omstændigheder vil den religiøse verdens lysgivere blive afsløret og fjernet. Derefter vil Satan, der omtales som „Gog fra Magogs land“, bruge fordærvede mennesker til at rette et altomfattende angreb mod Jehovas folk. Men det vil mislykkes, for Gud vil gribe ind og redde dem. (Ezekiel 38:1, 2, 14-23) „Den store trængsel“ vil nå sit klimaks i Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Den vil fjerne ethvert levn af Satans jordiske organisation og bane vej for at de mennesker der overlever vil få del i evige velsignelser. — Åbenbaringen 7:9, 14; 11:15; 16:14, 16; 21:3, 4.
16. Hvordan ved vi at profetierne om de sidste dage gælder vor tid?
16 Taget for sig selv kan nogle af de profetier der beskriver de sidste dage, også passe på andre perioder i historien. Men tilsammen peger de profetiske vidnesbyrd lige præcis på vor tid. Det kan illustreres således: De linjer der udgør en persons fingeraftryk danner et mønster der ikke kan tilhøre nogen anden. På samme måde har de sidste dage deres eget mønster af kendetegn eller begivenheder. De danner så at sige et „fingeraftryk“ der ikke passer på nogen anden tidsperiode. Når man sammenholder dette med de bibelske vidnesbyrd om at Guds himmelske rige nu hersker, har vi god grund til at slutte at vi netop lever i de sidste dage. Der er desuden klare bibelske vidnesbyrd om at det er snart den nuværende onde tingenes ordning vil blive fjernet.
17. Hvad bør vi gøre nu da vi ved at vi lever i de sidste dage?
17 Hvad vil du gøre nu da du har set vidnesbyrdene om at vi lever i de sidste dage? Hvis man véd at en voldsom og ødelæggende storm er på vej, vil man uden tøven træffe sine forholdsregler. Det Bibelen forudsiger om den nuværende tingenes ordning bør ligeledes motivere os til at handle. (Mattæus 16:1-3) Vi kan tydeligt se at vi lever i de sidste dage for denne verdensordning. Det bør få os til at foretage de forandringer der er nødvendige for at opnå Guds gunst. (2 Peter 3:3, 10-12) Jesus omtaler sig selv som den der kan frelse os, og kommer med denne vigtige opfordring: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Lukas 21:34-36.
[Fodnote]
^ par. 2 Nogle bibeloversættelser bruger her ordet „verden“ i stedet for „tingenes ordning“. W. E. Vines Expository Dictionary of New Testament Words siger at det græske ord aiōnʹ „betegner en periode af ikke nærmere bestemt varighed, eller tid set ud fra det der sker i den pågældende periode“. Parkhursts Greek and English Lexicon to the New Testament (side 17) bruger udtrykket „denne tingenes ordning“ i sin forklaring til brugen af ordet aiōʹnes (flertal) i Hebræerbrevet 1:2. Det er således i overensstemmelse med den græske grundtekst at gengive aiōnʹ med „tingenes ordning“.
PRØV DIN KUNDSKAB
Hvad har Bibelen forudsagt om verdensbegivenhederne på det tidspunkt hvor Kristus begyndte at herske?
Nævn nogle af kendetegnene på de sidste dage.
Hvad overbeviser dig om at vi lever i de sidste dage?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 102]
NOGLE AF KENDETEGNENE PÅ DE SIDSTE DAGE
• Krig i et hidtil uset omfang. — Mattæus 24:7; Åbenbaringen 6:4.
• Hungersnød. — Mattæus 24:7; Åbenbaringen 6:5, 6, 8.
• Pest. — Lukas 21:11; Åbenbaringen 6:8.
• Tiltagende lovløshed. — Mattæus 24:12.
• Ødelæggelse af jorden. — Åbenbaringen 11:18.
• Jordskælv. — Mattæus 24:7.
• Kritiske tider der er vanskelige at klare. — 2 Timoteus 3:1.
• Overdreven kærlighed til penge. — 2 Timoteus 3:2.
• Ulydighed mod forældre. — 2 Timoteus 3:2.
• Mangel på naturlig hengivenhed. — 2 Timoteus 3:3.
• Sanselige nydelser sættes højere end venskabet med Gud. — 2 Timoteus 3:4.
• Mangel på selvbeherskelse. — 2 Timoteus 3:3.
• Mangel på kærlighed til det gode. — 2 Timoteus 3:3.
• Ligegyldighed over for den truende fare. — Mattæus 24:39.
• Spottere afviser tegnet på de sidste dage. — 2 Peter 3:3, 4.
• Guds rige forkyndes på hele jorden. — Mattæus 24:14.
[Helsides illustration på side 101]
