Gå direkte til indholdet

Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen?

Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen?

Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen?

Hvorfor læse Bibelen?

BIBELEN adskiller sig fra alle andre bøger, for den indeholder kærlig vejledning fra Gud. (1 Thessaloniker 2:13) Det vil være til stor gavn for dig at følge Bibelen. Du vil få større kærlighed til Gud og et nærmere forhold til ham — Giveren af „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jakob 1:17) Du kan lære hvordan du kan henvende dig til ham i bøn; og når du kommer ud for problemer, vil du erfare hans hjælp. Hvis du bringer dit liv i harmoni med de normer der findes i Bibelen, vil Gud give dig evigt liv. — Romerne 6:23.

Bibelen indeholder vigtige sandheder. De der lærer Bibelen at kende, bliver befriet for fejlagtige opfattelser som millioner af mennesker er underlagt. At kende sandheden om hvad der sker efter døden, befrier os for enhver frygt for at de døde kan skade os, eller for at vores afdøde slægtninge og venner lider. (Prædikeren 9:5, 10) Bibelens lære om opstandelsen er til stor trøst for dem der har mistet nogle af deres kære i døden. (Johannes 11:25) Sandheden om onde engle gør os opmærksomme på farerne ved spiritisme og hjælper os til at forstå hvorfor der er så mange problemer i verden.

De principper Gud har givet os i Bibelen, lærer os at leve på en måde som gavner os fysisk. For eksempel bidrager det til et godt helbred at være „mådeholden i vaner“. (1 Timoteus 3:2) Ved at „rense os for enhver besmittelse af kød og ånd“ undgår vi at skade helbredet. (2 Korinther 7:1) At følge Guds vejledning giver desuden mere selvrespekt og større lykke i ægteskabet. — 1 Korinther 6:18.

Hvis man anvender Guds ord i sit liv, vil man også blive gladere. Bibelkundskaben bringer indre fred og tilfredshed og giver håb. Den hjælper os til at opdyrke tiltalende egenskaber som medfølelse, kærlighed, glæde, fred, venlighed og tro. (Galaterne 5:22, 23; Efeserne 4:24, 32) Den slags egenskaber gør os til bedre ægtemænd og hustruer, bedre fædre og mødre, bedre sønner og døtre.

Tænker du en gang imellem over fremtiden? Bibelen indeholder profetier som viser hvor vi befinder os på tidens strøm. Profetierne beskriver ikke alene de forhold vi ser i verden i dag, men viser også at Gud inden længe vil omdanne jorden til et paradis. — Åbenbaringen 21:3, 4.

Hjælp til at forstå Bibelen

Måske har du prøvet at læse i Bibelen, men synes at den er svær at forstå. Det kan være at du ikke ved hvor i Bibelen du skal lede efter svarene på dine spørgsmål. Det er du i så fald ikke ene om. Vi har alle sammen brug for hjælp til at forstå Guds ord. Jehovas Vidner i omkring 235 lande tilbyder gratis bibelundervisning til millioner af mennesker. De vil være glade for også at hjælpe dig.

Det er som regel bedst at undersøge Bibelen systematisk og begynde med de bibelske grundlærdomme. (Hebræerne 6:1) Efterhånden vil du forstå mere og være i stand til at indtage „den faste føde“, det vil sige de dybere sandheder. (Hebræerne 5:14) Bibelen er den vigtigste oplysningskilde. Men bibelske publikationer, som for eksempel brochuren Hvad kræver Gud af os?, kan hjælpe dig til at forstå hvad Bibelen siger om forskellige emner.

Har du lyst til at undersøge Bibelen en gang om ugen?

Et sådant bibelkursus kan foregå på et tidspunkt og sted der passer dig. Mange studerer Bibelen på denne måde i deres eget hjem; nogle gør det endda pr. telefon. Der er ikke tale om gruppeundervisning, men om privatundervisning som kan tilpasses dine omstændigheder og din baggrund, og du skal ikke op til nogen eksamen. Du vil få svar på dine spørgsmål om Bibelen og lære hvordan du kan få et nærmere forhold til Gud.

Du skal ikke betale for et sådant bibelkursus. (Mattæus 10:8) Det tilbydes gratis til alle som oprigtigt ønsker at vide noget mere om Bibelen, uanset om de er religiøse eller ej.

Din familie og dine venner er naturligvis velkomne til at være med i drøftelsen. Men hvis du foretrækker det, kan kurset holdes med dig alene.

Mange sætter en time til side hver uge til at undersøge Bibelen nærmere. Uanset om du har mulighed for at bruge mere eller mindre tid på det, vil Jehovas Vidner gerne være dig behjælpelig.

En indbydelse til at lære Bibelen at kende

Du er velkommen til at henvende dig til Jehovas Vidner. Det kan du for eksempel gøre ved at skrive til den nærmeste af nedenstående adresser. Du vil da blive kontaktet med henblik på et gratis bibelkursus.

□ Jeg vil gerne modtage brochuren Hvad kræver Gud af os?

Angiv på hvilket sprog.

□ Kontakt mig venligst angående et gratis bibelkursus.

Hvor intet andet er angivet, er bibelcitaterne taget fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.