Kongen regerer!
Kapitel 14
Kongen regerer!
1, 2. (a) Hvilken betydning havde året 1914? (b) Hvordan henviste bladet Vagttårnet til 1914 mange år i forvejen?
DER er ingen tvivl om at 1914 var et betydningsfuldt vendepunkt i nationernes og menneskehedens historie. Det var endog langt mere betydningsfuldt end de fleste historikere aner. Det var nemlig et tidspunkt da der indtraf spændende begivenheder i forbindelse med Guds riges komme. Mange år i forvejen havde grundige bibellæsere set frem til dette år med stor forventning. På hvilket grundlag?
2 Fireogtredive år før 1914 havde bladet Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse) i udgaverne for december 1879 og marts 1880 peget på at året 1914 var afmærket i bibelprofetien. Og en artikel i udgaven for juni 1880 henledte opmærksomheden på at „hedningernes tider (Lukas 21:24)“ snart ville udløbe. Skønt artiklens forfatter ikke på det tidspunkt havde den fulde forståelse af de begivenheder der ville indtræffe, påviste han ud fra bibelkronologien at en periode på „syv tider“ eller 2520 år med gudløse nationers overherredømme, som begyndte ved det gamle Jerusalems første ødelæggelse, skulle udløbe i 1914. Han skrev: „Den lange periode på 2520 år og [Guds folks] bitre erfaring under dyrenes (de menneskelige regeringers, Daniel 7) herredømme skildres tydeligt nok i Daniel 4 ved Nebukadnezars ’syv tider’ og hans bitre erfaring blandt dyrene.“ Hvilke „syv tider“ er det der henvises til?
EN DRØM TYDES
3. Hvilken grundsandhed nævnes i Daniel 4:25?
3 Kapitel 4 i Daniels bog beskriver en bemærkelsesværdig profetisk drøm hvis indhold skulle vise at „den Højeste er Herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil“. (Daniel 4:25) Det var Babylons konge, Nebukadnezar, der havde drømmen, og han fortalte den til profeten Daniel for at denne skulle tyde den for ham.
4-6. (a) Hvilken drøm havde Nebukadnezar? (b) Hvordan tydede Daniel den? (c) Hvordan blev den opfyldt? (d) Hvad anerkendte Nebukadnezar da han blev genindsat på tronen?
4 Nebukadnezar så i et drømmesyn et vældigt træ der kunne ses til jordens ende. Der var føde til alle på det, og alle fandt ly under det eller i dets grene. Men „en hellig“ fra himmelen befalede at træet skulle fældes og stubben bindes med bånd af jern og kobber, de to stærkeste metaller man kendte dengang. Mens træet befandt sig i denne bundne tilstand skulle der gå „syv tider“.
5 I sin tydning af drømmen forklarede Daniel at træet i al sin storhed var et billede på Nebukadnezar selv. Han skulle ’fældes’ eller fornedres. Der skulle gå „syv tider“ hvori Nebukadnezar levede ligesom dyrene på marken. Men ligesom „træet“ ikke blev fuldstændig ødelagt, skulle kongen heller ikke være fornedret for bestandig. Efter de „syv tider“ skulle han atter ophøjes. — Daniel 4:19-27; jævnfør 1871-oversættelsen.
6 Nøjagtig sådan gik det. Nebukadnezar mistede sin forstand; han blev som et dyr og begyndte at leve på marken og at spise græs. Åbenbart i syv år („syv tider“) havde Nebukadnezar denne „bitre erfaring blandt dyrene“. Hans hår blev langt som ørnefjer, og hans negle som fuglekløer. Men til sidst fik han sin forstand igen og blev genindsat i sit kongeembede. Da dette skete, priste og herliggjorde han „Himmelens konge“ som den der virkelig udøver herredømme og „hvis rige står fra slægt til slægt“. — Daniel 4:28-37.
7-9. (a) I hvilken profeti henviste Jesus til udløbet af hedningernes tider? (b) Hvilke spørgsmål må derfor være af afgørende interesse for os?
7 Men hvad har alt dette at gøre med året 1914?
„NATIONERNES FASTSATTE TIDER“
8 I sin beskrivelse af ’tegnet på afslutningen på tingenes ordning’ sagde Jesus Kristus:
„Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ (Lukas 21:24)
De ’nationer’ Jesus omtalte her, var de ikke-jødiske nationer, det vil sige hedningerne. Den autoriserede danske oversættelse af 1948 siger „hedningernes tider“. Mange har tænkt på dette bibelvers og spurgt: ’Hvad er hedningernes tider? Hvilken periode tænkte Jesus på? Hvornår begyndte den, og hvornår ville den slutte?’
9 Som vi har set, har Jesu store profeti om „tegnet“ afgørende betydning for os i dag. Derfor har svarene på disse spørgsmål også betydning for os.
HVAD MENES DER MED „JERUSALEM“?
10-12. (a) Hvad var begivenhederne op til år 70 et symbol på, ifølge en professor? (b) Hvilken større betydning må „Jerusalem“ tillægges i Lukas 21:24? (c) Hvordan understreges dette i et opslagsværk? (d) Hvad stod „Jerusalem“ altså for?
10 I en kommentar til Jesu profeti bemærker professor A. T. Robertson * at Jesus også benyttede „templets og Jerusalems ødelæggelse, der virkelig indtraf i den generation i år 70, som et symbol på sin egen genkomst og verdens ende eller tidsalderens fuldendelse“. Vi kan derfor spørge: Bortset fra det der skete i år 70, hvilken større eller mere langsigtet betydning kan Jesus da have tillagt „Jerusalem“ i Lukas 21:24?
11 Jesus betragtede Jerusalem som Israels hovedstad, hvor de konger Jehova havde salvet i Davids slægt, engang havde siddet på ’Jehovas trone’ og hersket som konger i Jehova Guds sted. Og byens tempel var centrum for den sande tilbedelse for hele jorden. (1 Krønikebog 28:5; 29:23; 2 Krønikebog 9:8) I M’Clintock og Strongs Cyclopædia står der: „Jerusalem var blevet residensby for kongen over hele Israel, og samtidig var templet, der ofte kaldes ’Jehovas hus’, residens for kongernes Konge, den teokratiske stats øverste overhoved, . . . Jerusalem havde ikke stor politisk betydning: den var ikke hovedstad i et mægtigt imperium der rådede over andre stater; men den stod højt i de strålende udsigter David forudsagde da han erklærede sin tro på en Messias’ komme [Salme 2:6; 110:2].“ — Bind IV, side 838.
12 Det forhold at kongerne i Davids slægt sad på ’Jehovas kongetrone’, understregede at Riget i virkeligheden tilhørte Gud. Israels rige med Jerusalem som hovedstad var et forbilledligt gudsrige. „Jerusalem“ stod altså for Guds rige.
13, 14. Hvornår og hvordan begyndte den ’nedtrædning’ der nævnes i Lukas 21:24?
13 Lad os her vende tilbage til Jesu ord: „Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ (Lukas 21:24) Hvornår begyndte Jerusalems ’nedtrædning’? Den var tydeligt nok begyndt længe før Jesus blev født i Betlehem, for de jordiske konger i Davids slægt var for længst ophørt med at regere i Jerusalem. Det davidiske dynasti af konger endte da kong Zedekias blev afsat af babylonierne under Nebukadnezar.
14 Den nøjagtige historiske beretning i Bibelen fortæller hvad der skete på grund af folkets og kong Zedekias’ ondskab: „[Jehovas] vrede mod hans folk tog til i den grad, at der ikke mere var lægedom. Han førte kaldæernes [babyloniernes] konge imod dem, og han dræbte deres unge mandskab med sværdet . . . alt overgav han [Gud] i hans [Nebukadnezars] hånd. Alle karrene i Guds hus, store og små, [Jehovas] hus’ skatte og kongens og hans øversters skatte lod han alt sammen bringe til Babel. De stak ild på Guds hus, nedrev Jerusalems mur, opbrændte alle dets borge og ødelagde alle kostelige ting deri.“ (2 Krønikebog 36:11, 12, 16-20) Hermed begyndte ’nedtrædningen’.
HVOR LÆNGE SKULLE ’NEDTRÆDNINGEN’ VARE?
15-17. (a) Hvem mistede „retten“ til Davids rige, og hvordan? (b) Hvem ville genvinde denne ret, og hvor længe skulle han herske? (c) Hvilket spørgsmål stiller vi derfor? (d) Hvorfor var det meget passende at det var Daniel der besvarede dette spørgsmål?
15 Profeten Ezekiel havde forudsagt afsættelsen af Zedekias, den sidste af kongerne i Davids slægt der skulle herske fra det jordiske Jerusalem:
„Så siger den Herre [Jehova]: Bort med hovedbindet, ned med kronen! Som det var, er det ikke mere! . . . Grushobe, grushobe, grushobe gør jeg det til. Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det.“ — Ezekiel 21:26, 27.
16 Kong Zedekias mistede altså „retten“, til det davidiske rige, men den lovede Messias ville genvinde denne ’ret’ og herske i Guds rige „for evigt“. (Lukas 1:32, 33) Hvor længe skulle der imidlertid gå før Messiasriget — der forbilledligt var blevet skildret ved det jordiske Israels rige med hovedstaden Jerusalem — begyndte at udøve sit herredømme?
17 Jehova Gud vidste det, og han kunne angive tidsperioden i sit ord, ligesom han havde forudsagt mange andre ting der skulle indtræffe i fremtiden. Da Jesus talte om „afslutningen på tingenes ordning“ henviste han flere gange til Daniels profeti, hvori Gud havde forudsagt mange kommende begivenheder i himmelen og på jorden. (Sammenhold Mattæus 24:3, 15, 21, 30 med Daniel 9:27; 11:31; 12:1; 7:13.) Desuden havde Daniel i profetien om de 70 åruger givet en nøjagtig tidsplan for Messias’ første komme. (Daniel 9:24-27) Det var derfor meget passende at den samme profet også angav tiden for Messias’ andet komme. Vi finder disse profetiske oplysninger der angår os direkte i dag, i Daniels bogs fjerde kapitel.
DEN STØRRE OPFYLDELSE
18. (a) Hvad kan være grunden til at den verdslige historie ikke omtaler Nebukadnezars vanvid? (b) Hvorfor bør vi regne med hvad Guds ord siger her?
18 Vi har allerede undersøgt den første, forbilledlige opfyldelse af Daniels profeti om ’de syv tider’ og set at profetien gjaldt Nebukadnezars vanvid, der varede syv bogstavelige år. Det skulle ikke overraske os at den verdslige historie ikke har nogen detaljeret beretning om Nebukadnezars syv år lange fravær fra tronen. De gamle historiske beretninger fra Ægypten, Assyrien og Babylon er velkendte for at udelade alt hvad der kunne stille herskerne i et ugunstigt lys, hvilket er en af grundene til at de ikke er så pålidelige som Guds inspirerede ord. Guds ord forsikrer os om at drømmesynet gik i opfyldelse. Profetiens formulering vidner om at der også skulle komme en mere vidtrækkende opfyldelse. Denne opfyldelse har ligeledes fundet sted. På hvilken måde?
19. Hvorfor er det rimeligt at mene at Nebukadnezars drøm kan hjælpe os til at afgøre længden af hedningernes tider?
19 Vi må her bemærke at drømmen blev givet til kongen af Babylon, selve den verdenshersker der på Guds foranledning havde omstyrtet det forbilledlige gudsrige på jorden og som derved havde påbegyndt de hedenske magters verdensherredømme. Det ser også ud til at synet blev givet forholdsvis få år efter at denne store, betydningsfulde forandring havde fundet sted — altså få år efter at det forbilledlige rige hvorigennem Jehova udøvede sin suverænitet, var ophørt med at eksistere. Desuden understreger Daniels fjerde kapitel gang på gang det tema at „den Højeste er Herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil“. (Daniel 4:17, 26, 34, 35) Vi har således god grund til at vende os til Nebukadnezars drøm for at få oplysning om varigheden af det hedenske herredømme over jorden.
20. Hvilket spørgsmål stiller vi, og hvor kan vi finde oplysninger der fører til svaret?
20 Hvor lang tid ville der gå fra det tidspunkt da Guds forbilledlige rige med den davidiske konge på tronen blev omstyrtet, indtil Gud igen ville udøve sin suverænitet gennem et rige i Davids slægt, nu med Messias som den regerende konge? Daniel, kapitel 4, giver os et grundlag for at fastslå hvor længe hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“ skulle vare, altså hvor længe de hedenske nationer skulle nedtræde „Jerusalem“, eller Guds rige. — Lukas 21:24.
21. Hvordan ville det gå efter at Zedekias var afsat fra tronen, i henhold til Daniel 4:15-17 og Job 14:7?
21 Nedtrædningen begyndte som tidligere nævnt i det år da Nebukadnezar afsatte kong Zedekias fra tronen i Jerusalem. Fra det tidspunkt var Jehovas udøvelse af suveræniteten gennem de judæiske konger ’fældet’. Den var undertrykt eller bundet, ligesom træstubben i Nebukadnezars drøm. Hedenske magter der kunne sammenlignes med dyr, rådede nu over hele jorden. Men der var håb om at „træet“ atter ville skyde grene. Og til den tid ville de levende „sande, at den Højeste er Herre over menneskenes rige“. — Daniel 4:15-17; Job 14:7; jævnfør Esajas 11:1, 2; 53:2.
22. Hvornår og på hvilken måde ville „træet“ begynde at vokse igen?
22 I det genoprettede rige ville den Højeste herske ved sin Messias. Dette skulle ikke ske ved Messias’ første komme, hvor han tjente på jorden som et fuldkomment menneske og hvor jøderne foragtede ham og forkastede ham som deres konge. Nej, båndene omkring træstubben skulle først løsnes og „træet“ vokse igen når denne „den ringeste blandt menneskene“ kom i sin herlighed som en himmelsk konge over folk af alle nationer. Til den tid, ved udløbet af hedningernes tider, ville verdensherredømmet blive vor Herres og hans Messias’. — Åbenbaringen 11:15; Daniel 4:17, 25.
HVOR LANGE ER ’DE SYV TIDER’?
23. Hvorfor må hedningernes tider strække sig helt frem til vor tid?
23 Det er derfor klart at ’de syv tider’ i den større opfyldelse, hvor de svarer til hedningernes tider, må være meget længere end syv bogstavelige år. Jesus omtalte jo udløbet af disse hedningetider i forbindelse med „afslutningen på tingenes ordning“. (Lukas 21:7, 24; Mattæus 24:3) De må derfor strække sig helt frem til vor tid. Nøjagtig hvor lange er de?
24. Hvordan kan vi udregne længden af ’de syv tider’?
24 Hvis vi vender os til Åbenbaringen, kapitel 12, ser vi i versene 6 og 14 at en periode på 1260 dage sidestilles med „en tid og tider og en halv tid“, hvilket vil sige 1+2+1/2 eller i alt 31/2 tid. „En tid“ må derfor svare til 360 dage, eller 12 månemåneder på gennemsnitlig 30 dage. „Syv tider“ bliver således 2520 dage; og den bibelske regel for udregningen af profetiske perioder — nemlig „ét år for hver dag“ — vidner om at disse dage i virkeligheden skal betragtes som en periode på 2520 kalenderår. (4 Mosebog 14:34; Ezekiel 4:6) Dette er altså længden på ’de syv tider’, hedningernes tider.
25. Hvilke begivenheder, og hvilken tidsperiode som nævnes i Jeremias 25:11, hjælper os til at afgøre hvornår hedningernes tider begyndte?
25 Ved hjælp af Guds ord kan vi også fastslå hvilket år hedningernes tider begyndte. Som vi allerede har nævnt, tillod Jehova at babylonierne overvandt hans folk, ødelagde Jerusalem og dets tempel, fjernede Zedekias fra ’Jehovas kongetrone’ og førte jøderne i babylonisk fangenskab. (1 Krønikebog 28:5) Nogle begivenheder der fulgte „i den syvende måned“ bevirkede derefter at de få jøder der var ladt tilbage i landet, flygtede til Ægypten, med det resultat at Juda nu lå fuldstændig øde. (2 Kongebog 25:1-26; Jeremias 39:1-10; 41:1 til 43:7) Jehovas profet Jeremias havde forudsagt at den øde tilstand ville vare 70 år. (Jeremias 25:8-11) Derefter ville Jehova ’hjemsøge Babels konge for hans misgerning’ og ’føre sit folk tilbage’ til dets hjemland. — Jeremias 25:12; 29:10.
26. (a) Hvad var Daniel øjenvidne til, og hvad blev han klar over? (b) Hvordan kan vi regne os frem til hvilken måned og hvilket år fangenskabet ophørte? (c) Hvornår ophørte fangenskabet altså?
26 Daniel levede selv som landflygtig i Babylon i mange år. Den nat Babylon faldt for mederne og perserne, var han øjenvidne til at såvel hans egen som andre profetier mod denne by gik i opfyldelse. (Daniel 5:17, 25-30; Esajas 45:1, 2) Historikere har regnet ud at Babylon faldt i begyndelsen af oktober 539 f.v.t. Kort efter blev Daniel på grundlag af Jeremias’ profeti klar over at fangenskabet og Jerusalems øde tilstand nærmede sig sin afslutning. (Daniel 9:2) Og ganske rigtigt! Perseren Kyros kom på tronen, og i hans første regeringsår, som de fleste historikere regner fra foråret 538 f.v.t., udstedtes et dekret som tillod jøderne at vende tilbage til deres land for igen at bosætte sig der og genopbygge Jehovas tempel i Jerusalem. (2 Krønikebog 36:20-23; Ezra 1:1-5) Den inspirerede historiske beretning fortæller at jøderne ivrigt tog imod Kyros’ tilbud, og ’da den syvende måned indtraf, boede israelitterne i deres byer’. (Ezra 3:1) Efter vor kalender svarer dette til oktober 537 f.v.t. På det tidspunkt udløb den forudsagte periode på 70 år hvori landet skulle ligge øde.
27. (a) Hvornår må de 70 år derfor være begyndt, og med hvilken begivenhed? (b) Hvor lange var ’de syv tider’, og hvornår må de derfor være udløbet? (c) Hvilken anden stor profeti begyndte at gå i opfyldelse på nøjagtig det tidspunkt? (d) Hvilke oplysninger har Vagttårnet nu fremholdt i over 100 år?
27 Disse historiske oplysninger har betydning for at vi kan fastslå hvilket tidspunkt „nationernes fastsatte tider“ begyndte. Eftersom de 70 år hvori Juda og Jerusalem lå øde, endte i 537 f.v.t., må de være begyndt i 607 f.v.t. Det var altså i det år Zedekias ophørte med at sidde på ’Jehovas kongetrone’ i Jerusalem, og dermed også i det år hedningernes tider begyndte. Regnet fra begyndelsen af oktober 607 f.v.t. bringer ’de syv tider’ på 2520 år os frem til begyndelsen af oktober 1914 e.v.t. — netop det år hvor Jesu store profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ begyndte at gå i opfyldelse, som vi allerede har set. Denne slutning, som bladet Vagttårnet nu har fremholdt i over 100 år, bygger på de pålidelige oplysninger i Guds ord.
28, 29. (a) Af hvilken grund kan vi være taknemmelige for de detaljerede oplysninger der er bevaret i Guds ord? (b) Hvorfor er der de stærkeste grunde til at mene at oktober 1914 må være tidspunktet for hedningetidernes udløb?
28 Vi kan være meget taknemmelige for at Jehova i sit inspirerede ord har bevaret så fyldestgørende oplysninger om jødernes, babyloniernes og medo-persernes historie i det sjette århundrede f.v.t. Ellers ville vi næppe have kunnet opstille et nøjagtigt tidsskema for de begivenheder der indtraf, for de verdslige beretninger fra den periode er i høj grad mangelfulde.
29 Nogle forskere som i første række støtter sig til sådanne verdslige beretninger, er kommet til det resultat at Jerusalem blev ødelagt i 587/586 f.v.t. men at jøderne kom under babylonisk overherredømme i Nebukadnezars tiltrædelsesår, som de fastsætter til år 605 f.v.t. * De mener derfor at 605 f.v.t. er det år da Jeremias 25:11 begyndte at gå i opfyldelse: „Hele landet skal blive et øde sted; og de skal tjene blandt hedningerne i halvfjerds år.“ (Septuaginta, efter Bagsters engelske oversættelse) Hvis dette var tilfældet og hedningernes tider skulle regnes fra det tidspunkt, ville de profetiske „syv tider“ komme til at udløbe midt under den første verdenskrig, nemlig i 1916. Vi mener dog, som før nævnt, at der er langt stærkere grunde til at acceptere oplysningerne i Guds inspirerede ord, der peger på at hedningernes tider begyndte i oktober 607 f.v.t. og udløb i oktober 1914 e.v.t.
30. Hvilke forhold og begivenheder viser at perioden fra 1914 er „de sidste dage“?
30 Vi kan være lykkelige for at Gud længe i forvejen har nedfældet profetier i sit ord der tydeligt har angivet tidspunktet for Jesu komme som Messias, der fandt sted i år 29, og ligeledes tiden for hans „nærværelse“ som herliggjort himmelsk konge, der begyndte i 1914. Nu hvor afslutningsperioden for denne tingenes ordning skrider frem, ser vi overalt omkring os i stadig stærkere grad de forhold som Jesus sagde vi skulle være på udkig efter. Verdenskrigene, hungersnøden, pesten, jordskælvene, lovløsheden, mangelen på kærlighed, hadet mod og forfølgelsen af dem der holder fast ved Bibelens principper — alt dette i forening viser os at vi nu lever i „de sidste dage“. — 2 Timoteus 3:1; Mattæus 24:3-12; Markus 13:7-13.
HVORNÅR BEGYNDER TUSINDÅRSRIGET?
31. (a) Hvilken vejledning har Jesus givet os, og hvorfor? (b) Hvilket spørgsmål kan vi være tilbøjelige til at stille, og hvordan lyder Jehovas svar?
31 Hvor længe vil disse frygtelige forhold vare ved? Eftersom kongen Jesus Kristus nu er indsat på tronen, har vi god grund til at tro at det ikke vil vare længe før han eksekverer dommen over Guds fjender. „Men om den dag eller timen ved ingen noget,“ så vi opnår intet ved at hengive os til spekulationer. Imidlertid bør vi følge Jesu råd om at ’holde os vågne’. (Markus 13:32; Mattæus 24:42) Når vi ser hvordan forholdene på jorden forværres og mærker hvordan folk i almindelighed lukker ørerne for Rigets gode nyhed, kan vi være tilbøjelige til at spørge angående vor forkyndelse ligesom Guds profet: „Hvor længe, Herre?“ Hvortil Jehova svarer:
„Til byerne er øde, uden beboere, og husene uden et menneske, og agerjorden ligger som ørk!“ (Esajas 6:10-12)
Til sin fastsatte tid vil Jehova eksekvere dommen, først over kristenheden og derefter over alle andre dele af Satans verden. Umiddelbart derefter følger Kristi tusindårige fredsherredømme. — Åbenbaringen 20:1-3, 6.
HVILKEN „GENERATION“?
32. Hvilket spørgsmål opstår i betragtning af det der siges i Mattæus 24:34?
32 I sin store profeti om „tegnet“ giver Jesus denne forsikring: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Mattæus 24:34) Imidlertid fastsætter han ikke nogen bestemt længde på den „generation“ han omtaler, så hvordan skal vi opfatte udtrykket?
33. (a) Hvilken „generation“ var der tale om på Jesu tid? (b) Hvilken tilsvarende „generation“ må der være tale om i vor tid?
33 Nogle af de disciple der hørte Jesu ord, og andre af hans samtidige, nåede at opleve den endelige „trængsel“ over den jødiske tingenes ordning. De hørte til Jesu generation. I dag, mens dette skrives, er der alene i De forenede Stater over 10.000.000 mennesker som var gamle nok til at iagttage ’veernes begyndelse’ i 1914-1918. Nogle af disse har måske en hel del år tilbage at leve i. Men før „denne generation“ forsvinder vil Jesus, som han har forsikret os, komme som „Menneskesønnen“ og eksekvere dommen over Satans verdensordning. (Mattæus 24:8, 21, 37-39) Vi må derfor holde os vågne, i forventning om Rigets komme. — Lukas 21:31-36.
[Fodnoter]
^ par. 10 Word Pictures in the New Testament, bind 1, s. 188.
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 135]
UDREGNINGEN AF ’DE SYV TIDER’
7 tider = 7 × 360 = 2520 år
(Længden af en bibelsk tid beregnes som gennemsnittet af et måneår på 354 dage og et solår på 3651/4 dag)
607 f.v.t. til 1 f.v.t. = 606 år
1 f.v.t. til 1 e.v.t. = 1 år
1 e.v.t. til 1914 e.v.t. = 1913 år
607 f.v.t. til 1914 e.v.t. = 2520 år
[Ramme på side 140]
„GENERATIONEN FRA 1914“
I en engelsk bog med denne titel fremfører forfatteren Robert Wohl at „en generations længde ikke kan bestemmes matematisk til at omfatte et bestemt antal år, men at en bestemt generation forbindes med og kendetegnes ved en større historisk krise. Og her har man intet bedre eksempel end den første verdenskrig“. — „The Economist“, 15. marts 1980
