’Riget er kommet nær’
Kapitel 8
’Riget er kommet nær’
1. Hvorfor var Johannes’ ord i Mattæus 3:1-10 meget betimelige?
LAD os nu se nærmere på den gerning Messias udførte under sit første komme. Fra Johannes Døbers mund lød for første gang den overraskende bekendtgørelse: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Mattæus 3:2) Den fremtidige konge ville snart vise sig! Den 70. åruge, ugen med særlig gunst, nærmede sig, og det var på høje tid at jøderne angrede deres synder mod den retfærdige lovsamling som deres Gud, Jehova, havde givet dem. Israel skulle nu opleve en domsdag. Johannes sagde derfor videre til nationens hykleriske religiøse ledere: „Giftslangeyngel, hvem har givet jer et vink om at flygte fra den kommende vrede? Så frembring da frugt som stemmer med sindsændringen . . . Øksen ligger allerede ved roden af træerne; hvert træ som ikke frembringer god frugt vil altså blive hugget om og kastet i ilden.“ — Mattæus 3:7, 8, 10.
2. (a) Hvordan var Jesu dåb anderledes? (b) Hvad blev Jesus udsat for da han „begyndte sin gerning“?
2 Derefter kom Jesus fra Galilæa til Jordan og bad Johannes om at blive døbt. Johannes vidste at Jesus var uden synd, og afslog derfor først at døbe ham. Men Jesu dåb skulle være anderledes. Den skulle symbolisere at han fremstillede sig for Jehova for at udføre den særlige gerning
hans Fader havde til ham på jorden. Meget passende blev Jesus derfor døbt i vand.„Og mens han bad, åbnedes himmelen og den hellige ånd dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due, og en stemme lød fra himmelen: ’Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.’ I øvrigt var Jesus selv omkring tredive år gammel da han begyndte sin gerning.“
Som Messias og den vordende konge blev han straks angrebet af den gamle slange, Djævelen, og af de jødiske religiøse ledere der hyklerisk foregav at tjene Gud. — Lukas 3:21-23.
3. Hvordan optrådte Jesus, i modsætning til Adam og Eva, da han blev fristet?
3 „Fyldt med hellig ånd forlod Jesus nu Jordan, og af ånden førtes han omkring i ørkenen i fyrre dage, mens han blev fristet af Djævelen.“ (Lukas 4:1, 2) Satan vidste at Jesus var den „sæd“ der ifølge Guds løfte en dag skulle knuse Djævelen og dennes onde „sæd“. Kunne han mon krydse Jehovas hensigt ved at få Jesus til at være ulydig mod Gud? Da Jesus havde fastet i 40 dage og var sulten, opfordrede Djævelen ham til at forvandle nogle af stenene i den golde ørken til brød. Jesus havde nu magt til at gøre mirakler, men i stedet citerede han Jehovas retfærdige lov og sagde:
„Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ (Mattæus 4:1-4; 5 Mosebog 8:3)
Hvilken modsætning til Eva og hendes mand Adam, der overtrådte Guds bud og spiste af den forbudte frugt skønt de var omgivet af en overflod af andre nærende frugter!
4. Hvad kan vi lære af den måde Jesus afviste den anden fristelse på?
4 Jesu ydmyghed og hans erkendelse af sit afhængighedsforhold til sin Fader kom til udtryk da han tilbageviste den næste fristelse. Satan forsøgte at få ham til at mene at han som Guds søn var noget særligt — en person man burde se op til. Ja, hvis han kastede sig ud fra templets tinde ville Guds engle med sikkerhed gribe ham så han ikke kom til skade. Men Jesus afviste dette tåbelige forslag og citerede igen fra Guds lov:
„Der står også skrevet: ’Du må ikke stille Jehova din Gud på prøve.’“ (Mattæus 4:5-7; 5 Mosebog 6:16)
Dette er noget som alle der hævder at tjene Gud kan lære af den dag i dag: Ingen bør nogen sinde misbruge sit forhold til Jehova. Om vi bliver velsignet af Gud afhænger ikke af vor hidtidige tjeneste eller stilling, men af om vi fortsat adlyder ham i al ydmyghed og nærer dyb respekt for hans ordninger og krav. — Filipperne 2:5-7.
5. (a) Hvilket stridsspørgsmål drejede den tredje fristelse sig om? (b) Hvordan svarede Jesus også denne gang? (c) Hvordan er dette et strålende eksempel for os i dag?
5 Og nu til den sidste, afgørende fristelse ved denne lejlighed! Kunne Satan dog bare få Jesus til at falde på det altafgørende stridsspørgsmål om Riget! I den hensigt „tog Djævelen ham med sig til et usædvanlig højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed, og han sagde til ham: ’Alt dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.’“ Ved dette simple kompromis, sagde Satan, kunne Jesus straks få herredømme over hele menneskehedens verden, uden at behøve at vente mange hundrede år til Jehovas tid var inde. Men endnu en gang henviste Jesus til Jehovas lov, idet han svarede:
Mattæus 4:8-10; 5 Mosebog 6:13)
„Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ (Igen et strålende eksempel for dem der tjener Jehova i dag! Uanset hvor lang vej der måtte synes at være tilbage, må de der yder Jehova hellig tjeneste aldrig nogen sinde holde op med at give Guds rige førstepladsen i deres liv. De må aldrig lade sig forlede til i stedet at opbygge deres egne små „riger“ i Satans materialistiske verden.
„IKKE EN DEL AF DENNE VERDEN“
6. (a) I hvilken forstand var Riget nu kommet nær? (b) Hvilket eksempel satte Jesus for de kristne? (1 Peter 2:21)
6 Hvad fulgte nu, efter at Jesus havde afvist Djævelens fristelser? Den bibelske beretning siger:
„Fra da af begyndte Jesus at forkynde og sige: ’I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.’“
I hvilken forstand var Riget kommet nær? I den forstand at den der var salvet til konge, Jesus Kristus, nu var personligt til stede og „underviste . . . og forkyndte den gode nyhed om riget“. Store folkeskarer fulgte ham fra sted til sted. (Mattæus 4:17, 23-25) Jesus gjorde det klart at de der tog imod hans lære ikke måtte være en del af verden, ligesom han selv ikke var en del af verden. De måtte skille sig ud og tage afstand fra verdens voldshandlinger og umoralitet. Alle som ønsker at følge Jesus i dag, må gøre det samme. — Johannes 17:14, 16; 1 Peter 2:21; se også Mattæus 5:27, 28; 26:52.
7. Hvorfor er det vigtigt at vi i dag undersøger hvordan de religiøse lederes lærdomme forholder sig til Bibelen, i betragtning af Jesu ord i Johannes 8:44?
7 Hvad falsk tilbedelse angår, sagde Jesus til datidens Johannes 8:44) Det var yderst vigtigt at man dengang frigjorde sig fra de falske traditioner der havde udviklet sig i jødedommen og som senere blev indlemmet i Talmud. I dag er det lige så vigtigt at de der har levet hele deres liv i deres forældres og bedsteforældres tro — sådan som jøderne havde — undersøger om deres religiøse ledere har ’tilsidesat’ Guds ord til fordel for menneskers tradition. — Markus 7:9-13.
religiøse ledere: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ (8, 9. (a) Hvorfor sagde Jesus at hans rige ’ikke var en del af denne verden’? (b) Hvorfor bliver sande kristne forfulgt? (c) Hvorfor skulle de være ved godt mod?
8 Da Jesus blev ført for Pilatus og man krævede ham dødsdømt, gav han udtryk for sit forhold til denne verdens politiske regeringer, idet han sagde:
„Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“
Jesu rige var fra himmelen. Dets myndighed stammede fra den øverste Suveræn, Jehova Gud, og ikke fra Satan. Af den grund lod Satan sin jordiske „sæd“ forfølge Jesus og hans disciple. — Johannes 18:36.
9 Jesus sagde derfor til sine sande disciple: „Dette befaler jeg jer, at I skal elske hinanden. Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor Johannes 15:17-19) De der tilbeder Jehova har lige til i dag været udsat for bittert had og hård forfølgelse fordi de har skilt sig ud og ikke tager del i verdens fordærvede politik og dens voldshandlinger, der er så udbredte i dag. Men alle som i sidste ende overvinder verden, kan vente at blive rigt belønnet. Jesus forsikrede sine disciple: „I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 16:33.
hader verden jer.“ (KVALIFIKATIONER SOM KONGE
10, 11. (a) Hvoraf fremgår det at denne verdens herskere ikke hersker med guddommelig ret? (b) Hvordan har Jesus i modsætning hertil vist sig at være kvalificeret til at være konge?
10 Hvilke egenskaber ville du vente at finde hos en verdenshersker? De fleste store herskere i historien har været „stærke mænd“, arrogante, opblæste og hovmodige. De har i de fleste tilfælde ladet deres personlige karriere gå forud for det jævne folks behov. Nogle har pralet af at de har opbygget store imperier, men med tiden er alle deres mægtige imperier styrtet sammen, hvorved de har bekræftet sandheden i kong Salomons ord: „Dersom [Jehova] ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves.“ (Salme 127:1) Sådanne konger og herskere har i virkeligheden vist at de ikke har hersket med guddommelig ret. Deres myndighed eller suverænitet har ikke været fra Jehova Gud.
11 Om Guds salvede konge siges der imidlertid profetisk at han farer frem mod sine fjender „for sandhedens sag, for ydmyghed og retfærd“. Og der siges om ham: „Du elsker ret og hader uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie fremfor dine fæller“ — altså fremfor Salme 45:5, 8) Eftersom denne himmelske konge hader alt hvad der vanærer Jehovas hellige navn og krænker Guds retfærdige principper, vil han, når tiden er inde, rense jorden for al ondskab og indføre et retfærdigt herredømme. Har Jesus vist sig at have de egenskaber der skal kendetegne denne hersker? I høj grad.
kongerne af Davids slægt, som var gået forud for ham. (12. Hvilket eksempel satte Jesus for os med hensyn til hellig tjeneste?
12 Dengang Jesus var et fuldkomment menneske viste han en forbilledlig kærlighed til Gud og næsten. Som medlem af Israels folk, der var indviet til Jehova, satte han et eksempel med hensyn til at adlyde de to største bud. Han sagde: „Det første [bud] er: ’Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova, og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Det andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Markus 12:29-31; 5 Mosebog 6:4, 5) Jesus sparede ikke sig selv i tjenesten for Jehova, men underviste utrætteligt sine landsmænd. Da nogle prøvede at holde ham tilbage for at høre mere, sagde han til dem:
„Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ (Lukas 4:43)
Med sin arbejdsomhed i den hellige tjeneste satte Jesus et eksempel for alle sande kristne. — Jævnfør Johannes 5:17.
13, 14. (a) Hvordan så Jesus på mennesker? (b) Hvorfor gik han ud og forkyndte, og hvorfor udsendte han også andre? (c) Hvordan kan vi forvente at myndigheden vil blive udøvet under Riget?
13 Jesus var kærlig og medfølende. I sit hjerte længtes han efter at se sine landsmænd blive befriet for de tunge
byrder deres religiøse undertrykkere havde lagt på deres skuldre. Derfor fortalte han dem om Guds rige, og han udsendte sine disciple idet han pålagde dem:„Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’“ — Mattæus 9:35 til 10:7.
14 Den vordende konge gav folk denne indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og bliv mine disciple, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:28-30) Som Guds himmelske konge over menneskeheden vil Jesus vise den samme medfølelse, og ligesom han tog sig af de nødlidende da han var på jorden, vil han sørge for at hans medregenter i Riget tager sig kærligt af menneskene og dækker deres behov. Alle som lever på jorden under Jesu riges styre, vil finde lindring og ny styrke for deres sjæle.
ABSOLUT UANGRIBELIG
15. Hvordan tilbageviste Jesus fuldstændig Satans angreb?
15 Fremfor alt viste menneskehedens fremtidige konge sig at være absolut uangribelig og fuldkommen lydig i sit forhold til sin himmelske Fader, lige til han led en grusom død på en marterpæl. Da tiden for henrettelsen nærmede sig, bad han til Jehova: „Fader, herliggør dit navn.“ Og Jehovas stemme svarede fra himmelen: „Jeg har herliggjort det og vil igen herliggøre det.“ Ved at hellige sin Faders navn tilbageviste Jesus fuldstændig Satans angreb. Han beviste at et fuldkomment menneske kan være trofast mod Gud under enhver prøvelse som modstanderen kan 1 Mosebog 3:15; Johannes 12:27-31.
udsætte det for. Han kunne derfor sige: „Nu fældes der dom over denne verden; nu vil denne verdens hersker [Satan] blive kastet ud“ — fuldstændig beskæmmet, afsløret som løgner. Som ’slangens sæd’ ville de jødiske religiøse ledere tilføje Guds ’kvindes’, Guds himmelske organisations, „sæd“ et smertefuldt ’hug i hælen’, men Jehova ville læge dette sår ved at give sin værdige søn en opstandelse til liv på det åndelige plan. —16, 17. (a) Hvorfor kan vi have urokkelig tillid til jordens fremtidige konge? (b) Hvordan fremgår det af Bibelen at håbet om et jordisk paradis ikke er et ubegrundet håb? (c) Skulle vor tidligere levevis hindre os i at række ud efter opfyldelsen af dette håb?
16 Jesu kærlighed til retfærdighed, hans had til lovløshed, hans dybe hengivenhed for menneskene, og fremfor alt hans ubetingede lydighed mod sin Faders vilje hvorved han herliggør Jehovas navn — alt dette beviser at denne loyale søn af Gud er særdeles kvalificeret til at være jordens fremtidige konge. Kunne du ikke tænke dig at leve evigt som en af denne konges lykkelige undersåtter?
17 Uanset hvor rigtigt eller hvor forkert du har levet indtil nu, kan du få del i dette håb om evigt liv på en forskønnet jord. Selv den angrende røver der blev henrettet sammen med Jesus fik dette håb stillet i udsigt, for da han sagde til Jesus: „Husk mig når du kommer i dit rige,“ svarede Jesus: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:42, 43) Dette paradis vil snart blive en realitet. Rækker du også ud efter Riget og de velsignelser det vil bringe?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 77]
DET STØRSTE MENNESKE DER HAR LEVET PÅ JORDEN
Som den fremtidige konge i Guds rige bevarede han sin uangribelighed til døden, og ved sit udgydte blod genløste han menneskeheden fra synd og død