Kapitel 15

Rigets loyale forsvarere

1. Hvilke vigtige begivenheder forudsagde Daniel?

LÆNGE inden år 29 e.v.t. havde Daniels profeti peget på at det var i dette år Messias ville træde frem som menneske. Den havde også peget på at det var i 1914 han ville blive indsat som konge i himmelsk herlighed. Videre forudsagde Daniel nu i detaljer hvordan den store konflikt om verdensherredømmet ville blive afgjort.

2. Hvilket spørgsmål skal nu afgøres, og ved hvilken domstol?

² Det store spørgsmål om retten til herredømmet over jorden må nu afgøres for tid og evighed. Men hvilken domstol skal træffe afgørelsen? Det skal selve universets øverste domstol! Daniel beskriver det med disse ord:

„Jeg skuede videre: med ét blev troner sat frem, en gammel af dage tog sæde; hans klædning var hvid som sne, hans hovedhår rent som uld; hans trone var luende ild, dens hjul var flammende ild. En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op.“ — Daniel 7:9, 10.

3. (a) Hvem er dommeren? (b) Hvad fremgår af „bøgerne“? (c) Hvilken dom afsiges?

³ „Evighedens Konge“, Jehova Gud, sætter sig på dommersædet. (Åbenbaringen 15:3) Men hvad er det for ’bøger’ der nu ligger åbne foran ham? Det er den sørgelige beretning om folkeslagenes herredømme igennem tiderne.  Ved afslutningen af hedningernes tider i 1914 fratog den himmelske domstol med rette de jordiske riger deres myndighed til at herske, skønt de derudover fik „en Frist til at leve i . . . til en bestemt Tid og Stund“, det vil sige indtil den endelige dom eksekveres over dem ved Harmagedon. — Daniel 7:12, Kalkar (se også NW); Åbenbaringen 16:14, 16.

4, 5. (a) Hvem overgives herredømmet til? (b) Hvad er den eneste måde hvorpå vi kan opfatte Kongens nærværelse?

⁴ Hvem skal herredømmet da overdrages til? Daniel fortsætter:

„Jeg skuede videre i nattesynerne! og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Daniel 7:13, 14.

⁵ Hvem er denne der „så ud som en menneskesøn“? Det er ingen anden end den herliggjorte Jesus Kristus. Da „himlens skyer“ symboliserer noget der sker i det usynlige, er det kun med troens øjne vi kan se det himmelske tegn på hans nærværelse, sammen med det ’tegn’ som verdensbegivenhederne har udgjort siden ’begyndelsen til veerne’ i 1914. — Mattæus 24:3, 7, 8, 30; Åbenbaringen 1:7.

6. (a) Angående hvem afsiges der også en dom? (b) Hvad modtager disse, og på hvilken måde?

⁶ Vi ser nu i Daniels profeti at „retten blev givet den Højestes hellige“, det vil sige: der blev afsagt en dom i deres favør. Desuden læser vi at „riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives“ til disse. (Daniel 7:22, 27) Hvem er da ’de hellige’? Betegnelsen viser i det mindste at de tydeligt adskiller sig fra de jordiske regeringers korrupte og egoistiske herskere,  der så længe har udsat andre for undertrykkelse. ’De hellige’ er de 144.000 salvede — de er„dadelfri“, og de er „blevet købt fra jorden“ for at herske sammen med „Menneskesønnen“ i hans himmelske rige. „På den yderste dag“ oprejses de for at være sammen med ham. (Åbenbaringen 14:3-5; Mattæus 24:30; Johannes 6:40) Idet Jesus bliver indsat i sit rige finder han en rest på jorden af disse „hellige“. De er stærkt aktive — de har arbejde at gøre!

GUDS ORD FORSVARES

7, 8. (a) Hvem indledte et forberedende arbejde, og hvornår gjorde de det? (b) Hvad forkastede de? (c) Hvad forsvarede de standhaftigt? (d) Hvilket årstal har de på forhånd peget på? (e) Hvilket redskab har de benyttet i forkyndelsen af Guds rige?

⁷ Da den tid nærmede sig hvor „Menneskesønnen“ skulle indsættes som konge, var det tydeligvis Guds vilje at der skulle udføres et forberedende arbejde her på jorden. I 1870erne samlede Charles T. Russell en lille gruppe oprigtige kristne i Pittsburgh i staten Pennsylvanien i USA. Gruppen indså snart at kristenhedens kirker havde bygget deres lære på babyloniske læresætninger og ritualer og på Platons idé om den udødelige sjæl, ikke på Guds ord. Den lille gruppe forkastede al falsk religion og blev i stedet en standhaftig forsvarer for Bibelens lære om Jesu genløsningsoffer, opstandelsen, og Guds rige som det eneste håb for den nødstedte menneskehed.

⁸ I bladet Vagttårnet, der på engelsk er udkommet uafbrudt siden juli 1879 og på dansk siden 1903, forsvarede Russell og hans medarbejdere klart og modigt Bibelens lære om skabelsen over for Darwins teori om livets udvikling. De ’vendte brandslangen mod helvede’ ved at påvise ud fra Bibelen at der aldrig har eksisteret noget sted hvor  de afdødes ’sjæle’ blev pint i ild, men at det der i nogle bibeloversættelser kaldes „helvede“, simpelt hen er graven. (Salme 16:10; Apostelgerninger 2:29-32) Længe før året 1914 pegede de på at dette var et mærkeår i forbindelse med Guds riges komme. Bladet Vagttårnet, Forkynder af Jehovas rige udkommer i dag på over 100 forskellige sprog og i et oplag på millioner af eksemplarer; til dato har det loyalt forsvaret Guds rige ved Kristus som det eneste håb for menneskehedens nationer. — Mattæus 12:21; Salme 145:10-12.

9. Hvordan er Åbenbaringen 11:7-12 blevet opfyldt i forbindelse med disse „vidner“?

⁹ Efter trofast at have tjent i over 30 år som den første præsident for Vagttårnets selskab døde C. T. Russell den 31. oktober 1916. Han blev efterfulgt af J. F. Rutherford. Visse præster benyttede sig af den særlige situation under verdenskrigen til at oppiske en stemning af modvilje mod Rigets budskab. Kristne møder blev afbrudt, og i mange lande blev trofaste tjenere for Gud sat i fængsel. Rutherford og syv andre ledende medarbejdere fra Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn i New York blev idømt lange fængselsstraffe. Men disse tjenere for Gud lod sig ikke slå ud, for de vidste at Bibelen havde forudsagt sådanne forfølgelser. Det berettes for eksempel i Åbenbaringen 11:7-12 at denne verdens nationer, skildret ved ’et vilddyr’, ville føre krig mod Guds „vidner“ for at „sejre over dem og dræbe dem“. Vidnernes profetiske arbejde ville blive standset, og i symbolsk forstand ville de ligge som lig på gaden, længe nok til at blive en stank for dem der færdedes på kristenhedens „brede gade“. Alt dette gik i opfyldelse, idet Guds tjenere blev til offentlig spot i hele verden. Men krigshysteriet lagde sig, og de fængslede blev løsladt — fuldstændig renset for alle de falske anklager.  Der kom „livsånd fra Gud ind i“ Guds vidner. De blev ophøjet til en stilling hvor de nød Guds gunst, og i 1919 begyndte en tid med nidkær tjeneste for Riget. — Esajas 52:7, 8; Romerne 10:15.

„BABYLON DEN STORE“ FALDER!

10. Hvilken skyld har kristenhedens kirker pådraget sig, og hvordan?

¹⁰ Kristenhedens præster førte an i forfølgelsen af de sande kristne under den første verdenskrig. Men ikke nok med det; de forkastede også alle vidnesbyrd om at Guds rige var nær. De havde deres eget religiøse „rige“, som i virkeligheden hørte til „Babylon den Store“. (Åbenbaringen 17:5, 6, 18) På begge sider af krigsfronten prædikede præsterne de unge direkte ud i skyttegravene og gav de frygtelige myrderier deres fulde velsignelse. For dette hviler der stadig en tung blodskyld på kristenhedens præster, som der hvilede blodskyld på de religiøse ledere i det gamle Jerusalem, til hvem Jehovas profet sagde: „Endog findes blod på dine hænder af fattige, skyldfri sjæle.“ — Jeremias 2:34; 19:3, 4; se også Mattæus 23:34, 35.

11. Hvordan gælder ordene i Ezekiel 22:3, 4, 16 kristenheden?

¹¹ Denne blodskyld blev nu føjet til kristenhedens afgudsdyrkelse og til dens ansvar for at prædike falske, babyloniske dogmer. Sådan er følgende ord af profeten Ezekiel også kommet til at gælde den frafaldne kristenhed:

„Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Du by der udgyder blod i din midte til din tid kommer, og som har lavet uhumske guder hos dig for at blive uren, du er blevet skyldig ved dit blod som du har udgydt, og du er blevet uren ved dine uhumske guder som du har lavet dig. Og du bringer dine dage nær, og du når dine år. Derfor skal jeg gøre dig til en by nationerne smæder, til en by alle lande håner. Ja, du skal vanhelliges ved dig selv for øjnene af nationerne, og du skal vide at jeg er Jehova.’“ — Ezekiel 22:3, 4, 16, NW.

12. (a) Hvilken skelsættende begivenhed fandt sted i 1919? (b) Hvordan blev dette til gavn for Guds folk på jorden?

 ¹² Kristenhedens kirker, tyngede af blodskyld som de er, blev forkastet af den Gud de selv hævder at tilbede, men hvis navn, Jehova, de ikke længere holder af at bruge. I 1919 oplevede kristenheden, sammen med al anden babylonisk religion i verden, et stort fald. Kristenheden havde nu ikke længere mulighed for at få et godkendt forhold til den Allerhøjeste. Den kunne ikke længere beherske Jehovas sande tilbedere, og det kunne heller ingen anden del af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. „Den suveræne Herre Jehova“ har nu ladet følgende opfordring gå ud til alle de trofaste „hellige“ på jorden:

„Jeg er [Jehova], din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad vejen, du skal gå. Gå ud af Babel, . . . forkynd det med jublende røst, udspred det lige til jordens ende.“ (Esajas 48:16, 17, 20)

Hvad er det der bliver forkyndt „med jublende røst“, og hvor har denne forkyndelse lydt?

ET VERDENSOMSPÆNDENDE VIDNESBYRD PÅBEGYNDES

13. (a) Hvilket vigtigt budskab blev nu forkyndt? (b) Hvordan blev Mattæus 24:31 opfyldt? (c) Hvilken gjaldende opfordring blev udsendt?

¹³ En vigtig del af det der skulle forkyndes „med jublende røst“ beskriver „Menneskesønnen“ selv for os i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“. Han siger:

„Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:3, 14, 37)

Men ’de hellige’ måtte organisere deres arbejde for at det kunne blive gjort. Og arbejdet kunne ikke udføres alene ved menneskelig kraft. Ved internationale stævner der  blev afholdt i byen Cedar Point i Ohio, USA, i årene 1919 og 1922, oplevede Jehovas tjenere imidlertid at hans ånd blev udgydt over dem på vidunderlig måde. Det var ved Guds ånd der kom system i arbejdet, og det var den der gav dem kraft til at ’forkynde Kongen og hans rige’. (Mattæus 24:31) Det var et stort arbejde der nu ventede disse „udvalgte“ der holdt fast ved deres himmelske håb.

14. Hvordan fik Joels profeti nu en større opfyldelse?

¹⁴ Joels profeti — der var blevet opfyldt på pinsedagen i år 33, i „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning — begyndte nu at få en større opfyldelse i „de sidste dage“ for Satans verden. Oplyst og drevet af Guds ånd begyndte Jehovas salvede ’sønner og døtre’ faktisk at „profetere“, idet de blev travlt optaget af at advare menneskehedens verden om at Jehovas „store og frygtelige dag“ var nær og fortælle hvor vigtigt det var at påkalde Jehovas navn for at blive frelst. — Apostelgerninger 2:16-21; Joel 3:1-5.

EN TROFAST „TRÆL“

15. (a) Hvem er „den trofaste og kloge træl“? (b) Finder vi den også i vor tid?

¹⁵ I sin store profeti om „tegnet“ havde Jesus stillet dette spørgsmål:

„Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid?“

De første kristne havde fået åndelig føde af en trofast ’trælleskare’ indtil det store frafald begyndte. Finder vi at der igen var en sådan ’trælleskare’ som uddelte åndelig føde, ved Herren Jesu komme i sit rige? Ja! „Bibelstudenterne“, som de dengang kaldtes, havde udført et forberedende arbejde i hele verden, og Jesus havde sagt:

 „Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således. Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ — Mattæus 24:45-47.

16. (a) Hvordan har denne „træl“ taget sig af ’alt hvad dens herre ejer’? (b) Hvilket bibelsk navn har ’trællen’ med glæde taget imod?

¹⁶ Denne kollektive „træl“ bestående af salvede kristne har virkelig værdsat det hverv den har fået af sin Herre, og den har omhyggeligt taget vare på Rigets interesser på jorden ved at sørge for at den gode nyhed er blevet forkyndt. I 1920rne blev der forkyndt nogle magtfulde budskaber imod Satan og hans organisation, og specielt imod al babylonisk religion. I 1931 modtog ’trællen’ med glæde det navn der klart adskilte den fra al falsk religion — navnet „Jehovas Vidner“ — sammen med det ansvar og privilegium der fulgte med, som det fremgår af profeten Esajas’ ord:

„Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt . . . jeg, jeg alene er [Jehova], uden mig er der ingen frelser. . . . I er mine vidner, lyder det fra [Jehova]. Jeg er fra evighed Gud.“ — Esajas 43:10-12.

17. Hvilket spørgsmål måtte nu besvares?

¹⁷ Men hvordan kunne ’trællen’ der kun talte nogle få tusind salvede medlemmer, nu overkomme at få ’den gode nyhed om riget forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd’? Jehova ville snart give svaret.

[Studiespørgsmål]

 [Illustration på side 148, 149]

BIBELENS TEMA: GUDS RIGE

LØFTET I EDEN OM RIGETS „SÆD“

LØFTE OM RIGETS „SÆD“ I ABRAHAMS SLÆGT

RIGET FORKYNDES — KONGEN GENLØSER MENNESKENE

 RIGET OPRETTES — „DE SIDSTE DAGE“ SIDEN 1914

RIGET KOMMER OG UDSLETTER MENNESKERS STYRE

PARADISET GENOPRETTES UNDER TUSINDÅRSRIGET