Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Du har al mulig grund til at være interesseret

Du har al mulig grund til at være interesseret

Kapitel 1

Du har al mulig grund til at være interesseret

Vil mennesket nogen sinde kunne leve evigt?

Der findes træer i dag som er mange hundrede år gamle.

ER LIVET dyrebart for dig? Ønsker du liv og sundhed for dig selv og dem du holder af? De fleste vil svare ja.

Men i dag minder mange ting os bestandig om at livet er usikkert — for os selv, vor ægtefælle og vore børn. På grund af ulykker, forbrydelser, uroligheder, krige og hungersnød bliver millioner revet bort i deres bedste alder. Forfærdende er det antal der dør af sygdom trods lægevidenskabens fremskridt. Også forureningen udgør en yderst alvorlig fare.

Det er derfor ikke mærkeligt at mange mennesker i dag spørger: ’Er dette liv alt? Eller kan det være at vort håb består i et liv efter døden? Hvad sker der egentlig når et menneske dør? Er der en del af mennesket der lever videre? Er det stadig ved bevidsthed, i stand til at se, høre, tale og udrette noget? Er der sådan noget som pine efter døden? Ja, er døden en ven eller en fjende?’ Det er ganske afgjort gavnligt for os at kende svarene på disse spørgsmål.

ER DØDEN MED TIL AT FORME VORT LIV?

Du har måske ikke tænkt over det, men for os alle gælder det at det syn vi har på døden i høj grad er med til at forme vort liv. Det har indflydelse på i hvor høj grad vi glæder os over livet og den måde vi bruger vort liv på, og det mere end de fleste er klar over. Det er derfor vi har brug for at kende sandheden om døden.

Er du for eksempel klar over at de fleste af verdensreligionerne hovedsagelig er dødsorienterede snarere end livsorienterede? Hundreder af millioner af mennesker er blevet belært om at døden vil føre dem ind i en anden verden, ’de dødes verden’, hvor de vil møde enten salighed eller pine. Bønner for de døde, kostbare ceremonier for de døde, og ofre til de døde for at formilde dem, udgør en vigtig del af gudsdyrkelsen inden for mange store trossamfund som har millioner af medlemmer.

En siger måske: ’Det er muligt, men jeg bruger ikke min tid på at bekymre mig om døden eller hvad der kommer efter den. Jeg er optaget af at leve og få så meget ud af livet nu som jeg kan.’ Men selv dette svar viser at døden er med til at forme folks liv. Er det ikke i sidste ende døden der bestemmer hvor længe det varer før man ikke mere kan få noget ud af livet?

Selv om vi altså prøver at fortrænge tanken om døden fra vort sind, presser bevidstheden om at livet, selv i bedste fald, er kort, stadig på. Det kan drive et menneske til at yde en voldsom indsats for at blive rig i en ung alder — ’mens man endnu kan nyde tingene’. Livets korthed gør mange mennesker utålmodige, hårde og hensynsløse over for andre. Det får dem til at bruge uærlige metoder for at nå deres mål. De føler simpelt hen at der ikke er tid til at nå det på en ærlig måde. Og dog hævder de måske samtidig at døden ikke er med til at forme deres liv.

Hvordan er dit eget syn på døden? Hvilken betydning har den for de tanker du gør dig om fremtiden, eller for den måde du lever dit liv på netop nu?

BEHOVET FOR VISHED

Problemet er at der er så mange forskellige meninger blandt folk om livet og døden. Ofte er opfattelserne i modstrid med hinanden, ja er ligefrem diametrale modsætninger.

Mange mener at døden er den fuldstændige afslutning på alt, eller i det mindste at mennesket er skabt til at dø. Synes du at denne tanke er acceptabel? Forekommer det dig rimeligt at der er visse træer som kan leve tusinder af år længere end det fornuftbegavede menneske? Føler du at et liv der varer halvfjerds-firs år er langt nok til at du kan nå alt det du gerne vil, lære alt det du kunne tænke dig at lære, se alt det du gerne vil se, og udvikle dine evner og talenter i den udstrækning du kunne ønske det?

På den anden side er der et uhyre stort antal mennesker som tror at livet fortsætter efter døden, fordi noget — en sjæl eller ånd — overlever legemets død. Også blandt dem er der mange forskellige synspunkter. Troen på at livet fortsætter efter døden og troen på at alt liv ophører med døden, kan naturligvis ikke begge være sande. Hvilken opfattelse er den rigtige? Spiller det nogen rolle? ja, i høj grad. Overvej her hvorfor.

Hvis de døde for eksempel virkelig kunne få gavn af bønner der blev bedt og ceremonier der blev holdt for deres skyld, ville vi da ikke være ubarmhjertige hvis vi undlod at sørge for disse ting? På den anden side, hvis de døde virkelig er døde og derfor ikke kan hjælpes af de efterladte, ville det betyde at hundreder af millioner af mennesker er blevet ofre for et frygteligt bedrag. Det ville betyde at mange store religiøse samfund har beriget sig ved uærlighed, idet de ved hjælp af usandheder vedrørende de døde har udnyttet de levende i stedet for at gøre noget til gavn for dem.

Hvilken trøst kan vi give når døden, før eller senere, trænger ind i vor familiekreds eller rammer en ven? Er der et logisk grundlag for den opfattelse at „skæbnen“ bestemmer vort livs længde og hvad vi skal opleve? Og hvordan forholder det sig hvis den døende er et lille barn? Er det Gud der ’tager barnet til sig’, som nogle siger?

Der er i sandhed mange, mange ting vi har brug for at vide om døden, og jo mere vi elsker livet, jo mere ønsker vi at være sikre på at få de rette svar. Men hvor får vi dem — især i betragtning af at der råder så megen forvirring og så mange modstridende opfattelser?

Mange såkaldt hellige bøger — nogle af dem ret gamle — taler om livet og døden. Én bog er særlig gammel, og den fremholder et synspunkt der er helt anderledes end det vi finder i de andre. Ja, det syn den fremholder er tilmed overraskende forskelligt fra det som det store flertal af menneskene tror den indeholder. Denne bog er Bibelen.

Den fortæller om virkelige mennesker, mennesker som stod over for de samme grundlæggende spørgsmål som vi i dag stilles over for. Også de spekulerede på hvad hele formålet med livet var, og spurgte: „Hvad får et menneske for al sin flid og sit hjertes higen, som han gør sig flid med under solen?“ „Om han så levede to gange tusind år, men ikke skuede lykke — mon ikke alle farer sammesteds hen?“ (Prædikeren 2:22; 6:6) Også de stillede spørgsmålet: „Naar Manden døer, lever han da op igjen?“ (Job 14:14, Lindberg) Kender du svarene?

I den bog du nu har i dine hænder, vil du ikke blot kunne læse om de mange populære forsøg på at besvare de stillede spørgsmål, men også om de livsvigtige svar Bibelen giver. Du vil blive kendt med det enestående håb den fremholder for dem der står over for døden og for dem som allerede er døde. Den forståelse som disse oplysninger kan bibringe, vil bidrage meget til at du bliver lykkelig og får fred i sindet, både nu og i fremtiden.