Kapitel 16

En jord fri for sygdom og død

HVILKEN lettelse vil det ikke være for os mennesker når jorden for bestandig bliver befriet for sygdom og død! Det vil gøre ende på sorg og lidelse og standse de bitre tårer. De frygtelige smerter og deformiteter som sygdom kan medføre, vil ikke eksistere mere, og alderdomsprocesserne, som svækker mennesket og ofte fører til en håbløs og fortvivlet tilstand, vil være bragt til ophør. Overalt vil folk glæde sig over ungdom, kraft og liv. Aldrig mere skal deres læber give udtryk for sorg!

Dette er ikke fri fantasi. Det hører med til dét Jehova Gud har sat sig for. Han har tiltænkt menneskene meget mere end et liv der blot varer nogle få år og er fyldt med problemer og lidelser. — Åbenbaringen 21:3, 4.

VIL DET MEDFØRE KOLOSSALE PROBLEMER?

Men vil en jord fri for sygdom og død ikke give anledning til andre alvorlige problemer? Du spørger måske: Hvor skulle alle disse mennesker være? Ville der ikke, hvis sygdom og død ophørte, hurtigt blive trængsel og mangel på fødevarer, så tilværelsen blev uudholdelig?

Det har aldrig været Guds hensigt at jorden skulle overbefolkes. Til den fuldkomne Adam og Eva sagde Gud: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden.“ (1 Mosebog 1:28) Der er stor forskel på at ’opfylde’  jorden og at overbefolke den. Hvis man blev bedt om at fylde et glas med frugtsaft, ville man ikke blive ved med at hælde til glasset flød over. Når glasset var tilstrækkelig fyldt, ville man holde op med at hælde. På samme måde med jorden. Når den var tilpas fyldt med mennesker, ville Gud sørge for at al yderligere befolkningstilvækst på denne planet blev standset.

Endvidere skal vi ikke, på grundlag af hvad vi ser og hører i dag, tage fejl med hensyn til at bedømme hvor mange mennesker og dyr jorden kan give plads og føde til. Samtidig med at store befolkningsgrupper er presset sammen i storbyer, er vældige områder på jorden meget tyndt befolket. Hvis den nuværende befolkning blev ligeligt fordelt, ville der være godt og vel 2,4 hektarer frugtbar jord til hver mand, hver kvinde og hvert barn. Det ville være mere end rigeligt.

Det er ikke fordi man har nået grænsen for hvad jorden kan yde at der nu rundt om på jorden er sult og hungersnød. Nej, den udbredte fødevaremangel skyldes hovedsagelig en ulige fordeling af næringsmidlerne. I visse områder produceres der meget og der er overskud, mens der i andre områder er stor mangel. I virkeligheden kunne jorden yde meget mere end den gør nu. I 1970 anslog De forenede Nationers fødevare- og landbrugsorganisation at produktionsevnen med hensyn til landbrugsvarer var så stor at en befolkning som var omkring toogfyrre gange så stor som den nuværende, kunne ernæres.

Det mennesket allerede har gjort visse steder på jorden giver os et fingerpeg om hvilke store muligheder der er for at øge jordens produktionsevne.

Imperialdalen i Californien var engang en ugæstmild, uopdyrket ørken. Men kunstig vanding af den mineralrige ørkenjord har gjort denne dal til et af de  frugtbareste landbrugsområder i De forenede Stater.

Europa har halvt så meget landbrugsjord som Nordamerika, men producerer lige så mange landbrugsvarer ved en mere intensiv dyrkning.

Der er ingen tvivl om at mere land kunne dyrkes mere intensivt, og det uden at ødelægge de smukke landskaber med skove og enge.

Der er endnu en faktor som vil sikre alle tilstrækkelig føde når jorden er passende opfyldt med dyr og mennesker. Hvad er det? Det er den hjælp og ledelse som Gud til den tid vil skænke menneskeheden når jorden administreres af hans rige ved hans søn Jesus Kristus. Ingen kender jorden bedre end Gud, for han har skabt den. Og under hans riges vise administration vil jorden yde rigeligt. Det erfarede det gamle Israel når det forblev trofast mod Gud, og sådan vil det blive til den tid. Som der siges: „Landet har givet sin grøde. Gud, vor Gud, velsigne os.“ — Salme 67:7.

Tørre ørkener og andre ufrugtbare egne som dækker tusinder af kvadratkilometer vil uden tvivl blive opdyrket i stor stil. Mennesket kan få guddommelig hjælp til fremskaffelse af det nødvendige vand; det er sket før i historien. I det sjette århundrede f.v.t. vendte tusinder af landflygtige jøder tilbage til Jerusalem fra Babylon, som en opfyldelse af Guds profetiske løfter. (Ezra 2:64-70) Det ser ud til at de rejste lige gennem den ugæstfri syriske ørken, men Gud gav dem hvad de behøvede for at kunne opretholde livet. Også med hensyn til deres hjemland havde han forudsagt: „Det glødende sand bliver vanddrag, til kildevæld tørstigt land.“ — Esajas 35:7.

Når Gud gjorde dette i fortiden, har vi god grund til at forvente at han vil gøre det samme under den administration der udøves af hans rige ved Kristus, men i langt større omfang.

 Vi behøver ikke at frygte for at en jord befriet for sygdom og død vil give anledning til ubehagelige tilstande. Der vil ikke være overbefolkning. Enhver vil kunne spise sig mæt.

Guds udnævnte konge, Jesus Kristus, og hans 144.000 medregenter vil administrere forholdene på en sådan måde at der vil blive sørget godt for jordens beboere. Esajas’ profeti taler om den overflod af sund føde der da vil være til menneskene: „Hærskarers [Jehova] gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin.“ — Esajas 25:6.

Vi kan have tillid til Jehova Gud, om hvem Bibelen siger: „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ (Salme 145:16) Han har aldrig svigtet med hensyn til at opfylde sine løfter. Som Bibelen siger i forbindelse med det gamle Israel: „Ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] havde talet til Israels hus, faldt til jorden; alle sammen gik de i opfyldelse.“ — Josua 21:45.

HVORDAN SYGDOM OG DØD VIL FORSVINDE

Foruden de materielle fornødenheder som Jehova Gud vil sørge for til menneskene, har han givet løfte om noget som er meget mere værd. Hvad er det? Udfrielse fra sygdom og død. Hans erklærede hensigt med hensyn til det store gæstebud vi læste om i Esajas’ bog, bliver fulgt op af dette løfte: „Han opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind.“ — Esajas 25:8.

I overensstemmelse med dette løfte vil administrationen under Jesu Kristi og hans medregenters rige arbejde hen imod at udfri menneskeheden fra døden. Vi er underlagt sygdom og død fordi vi er født som ufuldkomne syndere, idet vi har arvet ufuldkommenheden  fra det første menneske, Adam; og syndens virkninger, som er dødbringende, må altså modvirkes. Hvordan?

Grundlaget må være en ordning som tilfredsstiller retfærdighedens krav. Den må være sådan at den skade som blev forvoldt ved Adams oprør, gøres god igen. Det Adam mistede, må genvindes. Prisen må nødvendigvis være en løsesum af nøjagtig samme værdi som det Adam mistede, nemlig et fuldkomment menneskeliv med alle dets rettigheder og muligheder.

Ingen af Adams syndige efterkommere kunne tilvejebringe en sådan løsesum. Det fremgår af Salme 49:8: „Visselig, ingen kan købe sig fri og give Gud en løsesum.“ Men Kristus Jesus kunne gøre det, for han var et fuldkomment menneske, og han ofrede villigt sit liv og gav derved „sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. — Mattæus 20:28.

På grundlag af det fuldkomne menneskeliv som Jesus Kristus ofrede, kan han anvende goderne af dette sonoffer til at udfri menneskene fra trældom under synden. Da syndige tilbøjeligheder er blevet en del af den menneskelige natur, vil det tage tid for menneskene at overvinde disse, og de vil også have brug for hjælp. Under Kristi rige vil alle Rigets undersåtter blive oplært til retfærdighed. — Åbenbaringen 20:12; Esajas 26:9.

Dette betyder imidlertid ikke nødvendigvis at de der lider under et alvorligt fysisk handicap eller en deformitet skal vente længe førend de bliver helt helbredt for deres svaghed. Da Jesus Kristus var her på jorden helbredte han syge og lidende øjeblikkeligt, mirakuløst. Flere blev helbredt på lang afstand, mens han var uden for den syges synsvidde og uden at han var i direkte forbindelse med vedkommende. (Mattæus 8:5-13; 15:21-28; Lukas 7:1-10) Derfor kan alle alvorligt handicappede,  for eksempel mennesker som kun har ét ben eller én arm, og som lever når Riget begynder at administrere forholdene på jorden, håbe på mirakuløst og øjeblikkeligt at blive helbredt når Guds tid dertil er inde. Det vil i sandhed være vidunderligt til den tid at se de blinde få deres syn igen, de døve deres hørelse og de vanføre, lemlæstede og deforme et sundt og normalt legeme!

Men den proces hvorved menneskene føres frem til fuldkommenhed på legeme og sind vil være gradvis og vil kræve anvendelsen af Jesu offers sonende værdi samt at man viser lydighed mod de retningslinjer der kommer fra Rigets administration. Det kan sammenlignes med det der sker når en vanfør genoptrænes under ledelse af en dygtig terapeut. I løbet af optræningen gør den vanføre måske mange fejl, men til sidst når han så vidt at han kan leve et nyttigt liv uden at være afhængig af andre. De fremskridt han gør, afhænger af hvordan han tager imod den givne hjælp.

OPTRÆNERNES EGENSKABER

Jesus Kristus har alle de nødvendige egenskaber for at kunne optræne menneskene. Han har levet som menneske på jorden og er derfor personlig kendt med ufuldkomne menneskers problemer. Selv om han var fuldkommen, erfarede han ikke desto mindre sorg og lidelse, ja græd endog. Den bibelske beretning lyder: „I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led.“ — Hebræerne 5:7, 8.

Som følge af det Jesus Kristus erfarede på jorden, kan vi have tillid til at han vil være en forstående regent. Han vil ikke behandle sine undersåtter hårdt,  for han gav villigt sit liv for menneskeheden. (1 Johannes 3:16) Dertil kommer at han også er ypperstepræst, og som sådan vil han barmhjertigt udfri dem som følger hans vejledning, fra synden. Han vil ikke være utålmodig med dem eller få dem til at føle sig sønderknust fordi de er kommet til at gøre en eller anden ting som ikke helt afspejler Guds personlighed. Om Jesu præstetjeneste siger Hebræerbrevet 4:15, 16: „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd. Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“

Mens menneskene er på vej mod fuldkommenheden vil de stadig begå uforsætlige synder. Men når de angrer og beder om tilgivelse hos Gud gennem deres ypperstepræst, Jesus Kristus, vil de opnå tilgivelse og vil fortsat kunne modtage hjælp til at overvinde deres svagheder. Åbenbaringen 22:1, 2 skildrer Guds foranstaltninger til liv og helbredelse ved „en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad dens brede gades midte. Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“

De der er forenede med Jesus Kristus i at udøve herredømmet, er ligeledes velkvalificerede til at hjælpe menneskene. Disse medregenter omfatter både mænd og kvinder, og de har tilhørt alle mulige samfundslag. (Galaterne 3:28) Nogle af dem har ligefrem, før de blev kristne, ført et lastefuldt liv og gjort sig skyldige i ting som utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet, tyveri, drukkenskab, pengeafpresning og lignende, men  de angrede og vendte om og begyndte at leve et rent liv til Guds ære og pris. (1 Korinter 6:9-11) Alle som skal være konger og præster med Jesus Kristus må ved deres død stå som nogle der har elsket og udøvet retfærdighed, har afskyet det onde og uselvisk ofret sig for deres medmenneskers velfærd. — Romerne 12:9; Jakob 1:27; 1 Johannes 3:15-17; Judas 23.

Det har ikke været let for dem at forblive rene og uplettede i Guds øjne. De har været udsat for et vældigt pres fra verdens side for at de skulle antage verdens selviske levevis. Af trængsler udefra har de måttet udholde hån, foragt, mishandling, og menneskers uvilje i almindelighed. Hvad de måtte forvente havde Jesus Kristus selv fortalt: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Mattæus 24:9) Hertil kommer at de livet igennem har måttet kæmpe med deres egne syndige tilbøjeligheder. Apostelen Paulus sagde om sig selv: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Korinter 9:27.

De 144.000 kongepræster har derfor alle forudsætninger for at forstå de vanskeligheder som Rigets jordiske undersåtter måtte komme ud for. De har selv måttet kæmpe med lignende vanskeligheder og har alligevel vist sig loyale mod Gud.

IDEELLE FORHOLD PÅ JORDEN

De rette betingelser for menneskenes vækst til fuldkommenhed vil også være til stede på jorden. Kun de der har vist at de ønsker at gøre Guds vilje af et helt hjerte vil være tilbage når Riget har tilintetgjort sine fjender. Det betyder at menneskers begærlighed og selviskhed, som for en stor del har været skyld i forureningen  af den mad vi spiser, det vand vi drikker og den luft vi indånder, nu vil høre fortiden til. De overlevende vil ikke være splittet på grund af racemæssige og nationale skranker. Da alle er forenede i tilbedelsen af Jehova Gud, vil de være som brødre og søstre og søge fred. Ikke engang de vilde dyr vil skade menneskene og deres husdyr. De profetiske ord i Esajas 11:6-9 vil da række videre end den åndelige opfyldelse og blive opfyldt helt bogstaveligt:

„Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“

Gennem Rigets administration vil Jehova Gud vende sin opmærksomhed mod menneskene på en ganske særlig måde. Dette skildres i et profetisk syn i Åbenbaringens bog. Efter først at have skildret hvordan det ny Jerusalem kommer ned fra himmelen — en skildring af hvordan Rigets magt udstrækkes til jorden — siger beretningen: „Han [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:2-4.

Tænk på hvad dette betyder. Det nuværende liv med al den smerte og sorg der er forbundet dermed, er altså ikke alt hvad Gud har tiltænkt menneskene. De vil blive befriet for al mental, følelsesmæssig og fysisk smerte der er en følge af ufuldkommenhed. Den mentale smerte der er forbundet med ængstelse og bekymring for en usikker fremtid og alvorlige farer og ulykker, vil ikke forekomme mere. Den nedtrykthed, tomhed og ensomhed der er forbundet med den følelsesmæssige  smerte, vil ikke være mere, og mennesker skal aldrig mere skrige eller stønne som følge af stærk fysisk smerte. Bitre tårer vil ikke mere fylde deres øjne og strømme ned ad deres kinder. Der vil intet være som kunne give anledning til udtryk for sorg og græmmelse. Efter at have opnået fuldkommenhed på sind og legeme vil menneskene finde sand glæde ved livet i al evighed. Kunne du ikke tænke dig at være blandt dem der fik del i disse velsignelser fra Gud?