Kapitel 15

En regering som vil besejre menneskets fjende døden

GUDS oprindelige hensigt med mennesket var at det skulle leve og glæde sig over livet på en paradisisk jord. Vi kan være fuldt forvissede om at denne hensigt vil blive gennemført. Som støtte herfor kan anføres Guds pålidelige løfte om at menneskets fjende, døden, vil blive overvundet, tilintetgjort. — 1 Korinter 15:26.

Et liv der varer halvfjerds-firs år er ikke alt. Hvis det var alt hvad mennesker der har kærlighed til Gud kunne håbe på, ville de ikke være meget anderledes stillet end dem der ikke vil vide af Gud eller hans ord. Men sådan er det ikke. Bibelen siger: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — Hebræerne 6:10; 11:6.

Hvilken belønning får da de som tjener Jehova Gud på grund af deres store kærlighed til ham og hans retfærdighed? Der er både en nutidig og fremtidig belønning. Apostelen Paulus skrev: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Timoteus 4:8) Allerede nu fører lydighed mod Guds lov til et liv i tilfredshed og glæde. Med hensyn til livet „som skal komme“ siger Romerbrevet 6:23: „Den gave Gud giver er evigt liv.“

 Under de nuværende forhold forekommer evigt liv måske ikke ønskværdigt. Men det er et evigt liv under et retfærdigt styre Gud har lovet. For at dette løfte kan blive til virkelighed må menneskene først befries for årsagen til døden. Hvad er denne årsag? Den inspirerede apostel Paulus svarer: „Dødens brod er synden.“ — 1 Korinter 15:56.

Allerede da Jehova Gud udtalte dommen over det oprørske menneskepar, Adam og Eva, og over selve oprørsstifteren, pegede han på det middel hvorved menneskene ville blive udfriet fra synd og død. Det var ikke til den fornuftløse slange der blev brugt i forbindelse med forførelsen, men til Satan selv, „slangen fra fortiden“, Guds ord var henvendt: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ Denne dom, som vi kan læse i Første Mosebog 3:15, dannede grundlaget for det håb som Adams og Evas fremtidige afkom kunne nære. Den viste at menneskets fjende ville blive overvundet. — Åbenbaringen 12:9.

At dræbe „slangen fra fortiden“, Satan Djævelen, ville naturligvis ikke være nok til at gøre den skade god igen som han havde forårsaget ved at forføre de to første mennesker til at gøre oprør mod Gud. Men lige hvordan skaden skulle gøres god igen, forblev en hemmelighed indtil det tidspunkt da Gud valgte at åbenbare det. — 1 Johannes 3:8.

Ved hjælp af Bibelen i sin helhed kan vi i dag opklare denne hellige hemmelighed. „Kvinden“ der omtales i Første Mosebog 3:15 kunne ikke være Eva. Eva tog med sin oprørske adfærd parti for „slangen fra fortiden“ og gjorde således sig selv til en del af dens „sæd“. Heller ingen af Adams og Evas kvindelige efterkommere kunne være den omtalte kvinde. Hvorfor  ikke? Fordi ’kvindens sæd’ måtte besidde en magt der var langt større end et almindeligt menneskes for at kunne knuse „slangen fra fortiden“, den usynlige ånd, Satan Djævelen. For at kunne frembringe en sådan mægtig „sæd“ måtte „kvinden“ nødvendigvis være overmenneskelig, åndelig.

I Galaterbrevet 4:26 kaldes denne kvinde „Jerusalem som er oventil“. Denne benævnelse er meget betegnende. Hvorfor?

Den gamle by Jerusalem var hovedstaden i Juda rige. Da den første judæiske konge, David, oprettede sit regeringssæde dér, blev Jerusalem fra da af byen der frembragte folkets konger. Derfor ville det kun være naturligt at forvente at „Jerusalem som er oventil“ ville frembringe en konge. Dette forhold peger i retning af en himmelsk regering, med en himmelsk konge, som det middel der skal bringe synd og død til ophør.

„Jerusalem som er oventil“ er ikke en bogstavelig kvinde eller by. Det er en symbolsk, åndelig by. Den er himmelsk og består af mægtige åndeskabninger, engle. Hvis derfor en blandt disse åndeskabninger blev udpeget som konge, ville det betyde at „Jerusalem som er oventil“ havde frembragt en konge, en arving til et rige. Er noget sådant sket?

KONGEN FREMBRINGES

Det er nøjagtig hvad der skete i år 29 e.v.t. På det tidspunkt blev mennesket Jesus salvet med Guds hellige ånd og derved udpeget som konge. Det skete da han fremstillede sig for Johannes Døber for at blive døbt i vand. Bibelen fortæller hvad der skete: „Efter at Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet; og se, himlene åbnedes, og han så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham. Se! Der var også en  stemme fra himlene som sagde: ’Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.’“ — Mattæus 3:16, 17.

Nogle måneder senere begyndte Jesus at forkynde: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Mattæus 4:17) Ja, riget var kommet nær på den måde at den udpegede konge var nær.

Jesus blev født som et menneske på jorden, men han havde haft en førmenneskelig tilværelse. Han sagde selv: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen.“ (Johannes 3:13) Den inspirerede apostel Paulus henleder opmærksomheden på Jesu enestående eksempel på ydmyghed, dér hvor han skriver: „Han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed.“ (Filipperne 2:5-7) Med hensyn til hvordan denne overførsel fra himmelsk til jordisk liv fandt sted, har vi referatet af den samtale engelen Gabriel førte med jomfruen Maria:

„Så sagde engelen til hende: ’Vær ikke bange, Maria, for du har fundet yndest hos Gud; og se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.’

Men Maria sagde til engelen: ’Hvorledes skal dette gå til da jeg ikke har omgang med nogen mand?’ Som svar sagde engelen til hende: ’Hellig ånd vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.’“ — Lukas 1:30-35.

Således fik en af de gudssønner som udgjorde „Jerusalem som er oventil“, sit liv overført fra himmelen til jomfru Marias moderliv og blev født som et fuldkomment menneskebarn. Et sådant mirakel forekommer måske nogle utroligt, men det er dog ikke nogen grund til at tvivle på at det skete. Naturligvis kan den som  har gjort det muligt for et helt menneske at udvikle sig fra en ægcelle, der er mindre end punktummet efter denne sætning, ved hjælp af sin ånd eller aktive kraft overføre et liv fra himmelen til jorden. Og da Jesu liv var blevet overført på denne måde, for at han kunne blive den evige arving til kong David, kom han faktisk fra „Jerusalem som er oventil“.

Som forudsagt i Guds profeti i Første Mosebog 3:15 blev Jesus ’hugget i hælen’ af „slangen fra fortiden“, nemlig da han blev naglet til henrettelsespælen den 14. nisan i år 33 e.v.t. Han fik ikke ’hovedet knust’, hvilket ville have været et ulægeligt sår, men han blev ’hugget i hælen’, såret midlertidigt. På den tredje dag oprejste Gud Jesus fra de døde og gav ham „et uopløseligt livs kraft“. (Apostelgerninger 10:40; Hebræerne 7:16) Som en udødelig ånd er kongen, Jesus Kristus, i stand til at knuse hovedet på „slangen fra fortiden“ og gøre al den skade som den har forvoldt, god igen.

MEDREGENTER

’Sæden’ består af flere, men Jesus Kristus er den mest betydningsfulde. Det er ved hjælp af ham at den almægtige Gud vil knuse Satan Djævelen, men det vil ske under fødderne af dem som skal regere sammen med Jesus i det himmelske rige. (Åbenbaringen 20:1-3) Den kristne apostel Paulus skrev til dem der skulle regere sammen med Kristus: „Men den Gud som giver fred, vil snart knuse Satan under jeres fødder.“ (Romerne 16:20) Hvem er disse medregenter?

I den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, oplyses det at tallet på dem er 144.000. Apostelen Johannes, som har skrevet Åbenbaringen, beskriver hvad han så i et syn og siger: „Se! Lammet [Jesus Kristus, der døde som et offerlam] stod på Zions bjerg, og sammen  med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. . . . Det er dem der bliver ved med at følge Lammet hvor det end går hen. Disse er blevet købt fra menneskeslægten [ikke blot en bestemt nation, som israelitterne] som en førstegrøde for Gud og for Lammet.“ — Åbenbaringen 14:1-4.

Det er meget betegnende at de 144.000 skildres som værende sammen med Lammet på Zions bjerg. Zions bjerg i den gamle by Jerusalem var stedet hvorfra Judas konger herskede, stedet hvor det kongelige palads lå. Det var også på Zions bjerg at David rejste et telt til pagtens ark, den hellige kiste hvori de to stentavler med de ti bud var anbragt. Senere blev arken flyttet til det inderste rum i det tempel som Davids søn Salomon byggede på Morija bjerg et kort stykke derfra. Udtrykket Zion kom med tiden til også at omfatte Morija bjerg. Navnet Zion blev ofte forbundet med både konge- og præstedømmet. — 2 Samuel 6:12, 17; 1 Kongebog 8:1; Esajas 8:18.

Dette stemmer med at Jesus både er konge og præst, idet han forener begge embeder i sig ligesom Melkizedek i det gamle Salem. Derfor siger Hebræerbrevet 6:20 om Jesus at han „er blevet ypperstepræst på Melkisedeks måde for evigt“. Som konge-præst regerer Jesus fra det himmelske Zions bjerg.

Hans medregenter er også præster. Under ét kaldes de „et kongeligt præsteskab“. (1 Peter 2:9) Om deres funktion fortæller Åbenbaringen 5:10: „Du [Kristus] har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“

ADMINISTRATIONENS FORMÅL

Det som kongepræsten, Jesus Kristus, og hans præstelige medregenter først og fremmest har for øje er at forene hele menneskeheden med Jehova Gud. Det betyder  at alle spor af synd og ufuldkommenhed må fjernes, for kun de der til fuldkommenhed genspejler Guds billede og således ligner ham, kan træde frem for ham uden mellemmand. Guds administration af tingene skal hidføre dette, og Kristi og hans medkongers administrative herredømme er en del af denne administration. Dette fremgår af Efeserbrevet 1:9-12:

„[Gud] har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden. Ja, i ham, i samhørighed med hvem vi også er blevet udpeget som arvinger, idet vi var forudbestemt efter hans forsæt, han som udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder, for at vi skulle tjene til pris for hans herlighed.“

Eftersom Jesus Kristus er uden synd og i fuldkommen harmoni med Jehova Gud, vil sammenfatningen af alt i harmoni med ham føre til at menneskeheden forenes med Jehova Gud. Dette ses klart af det bibelske udsagn om at Jesus Kristus, når denne del af Rigets arbejde er fuldført, „overgiver riget til sin Gud, og Fader“. — 1 Korinter 15:24.

Til gennemførelsen af det vældige arbejde med at føre menneskeheden frem til fuldkommenhed vil de himmelske regenter også gøre brug af jordiske repræsentanter, mænd som på særlig måde har været tro mod det der er ret, (Salme 45:17; Esajas 32:1, 2) Disse mænd må opfylde de krav som kongen Jesus Kristus stiller til dem han betror et særligt ansvar. To væsentlige egenskaber er ydmyghed og en selvopofrende kærlighed. Jesus sagde: „I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og de store udøver myndighed over dem. Sådan er det ikke blandt jer; tværtimod, enhver  der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.“ (Mattæus 20:25-27) Han sagde også: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer. Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ — Johannes 15:12, 13.

Ville du ikke føle dig tryg under et rige med repræsentanter som genspejler en sådan kærlighed og ydmyghed og som har ægte omsorg for dig?

Kommunikationen mellem den himmelske regering og kongen Jesu Kristi jordiske repræsentanter vil ikke være noget problem. Før i tiden har Jehova Gud sendt budskaber til sine tjenere på jorden ved hjælp af engle og ved hjælp af sin usynlige aktive kraft. (Daniel 10:12-14; 2 Peter 1:21) Ja, selv mennesker har kunnet sende og modtage budskaber til og fra rumstationer og rumkapsler i kredsløb om jorden. Hvis ufuldkomne mennesker kan gøre noget sådant, hvorfor skulle man da mene at det ville være for vanskeligt for fuldkomne himmelske regenter?

Men før administrationen under Jesus Kristus hans medregenter kan gå i gang med den opgave at føre menneskeheden tilbage til samhørighed med Gud, må alle kræfter som vil modarbejde den, fjernes. Der er ikke det mindste der tyder på at de som i dag regerer over menneskeheden, er villige til at afgive deres suverænitet til Jesus Kristus og hans medregenter. De spotter den tanke at en himmelsk regering skulle overtage det fulde herredømme over jorden. Derfor må de tvinges til at anerkende den myndighed som Guds rige ved Kristus har. Det vil koste dem deres herskerstilling såvel som deres liv. Som Bibelen siger: „Men i hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige,  som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Daniel 2:44.

Efter at have ryddet al modstand af vejen vil Rigets administration gå i gang med at befri menneskene for sygdom og død. Hvordan vil dette ske?