Kapitel 13

Hvad med ilden i Gehenna?

’UDMÆRKET,’ vil en og anden måske sige, ’Hades er aldrig brugt i Bibelen om et sted med pine i ild. Men taler Bibelen ikke om „Helvedes ild“?’

Jo, mange oversættelser af De kristne græske Skrifter (almindeligvis kaldet „Det nye Testamente“) bruger udtrykket „Helvedes ild“. I dette tilfælde er det græske udtryk som er oversat med „Helvede“, geʹenna (Gehenna). Men er Gehenna navnet på et sted med pine i ild? Ja, siger mange af kristenhedens bibelkommentatorer. Dog ved de udmærket at sjælen ikke er udødelig. De ved også at Bibelen viser at udødelighed kun gives som en gave til dem som Gud udpeger som værdige til at modtage den, og ikke som en forbandelse over de onde, sådan at de kan pines evigt. — Romerne 2:6, 7; 1 Korinter 15:53, 54.

Andre kommentatorer i kristenheden anerkender at Gehenna ikke er et sted med evig pine i ild. Således siger The New Bible Commentary (side 779): „Gehenna var den helleniserede form af navnet på Hinnoms dal ved Jerusalem, hvori der til stadighed blev holdt en ild ved lige som kunne fortære byens affald. Dette er et magtfuldt billede på tilintetgørelse.“

Hvad er sandheden i denne sag? Den bedste måde at finde sandheden på er at undersøge hvad Bibelen selv siger.

Udtrykket „Gehenna“ findes tolv gange i De kristne græske Skrifter. Én gang bruges det af disciplen Jakob,  og elleve gange forekommer det i udtalelser af Jesus Kristus, hver gang i forbindelse med at han udtaler en fordømmelse. Disse vers lyder:

„Men jeg siger jer at enhver som vedvarende er vred på sin broder, skal stå til ansvar over for domstolen; og enhver som tiltaler sin broder med et skældsord der ikke tåler gengivelse, skal stå til ansvar over for den øverste domstol; mens enhver der siger: ’Din foragtelige tåbe!’ [og derved med urette dømmer og fordømmer sin broder som moralsk uværdig] vil være hjemfalden til ilden i Gehenna.“ — Mattæus 5:22.

„Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ — Mattæus 10:28.

„Jeg vil vise jer hvem I skal frygte: Frygt ham der efter at have dræbt, har myndighed til at kaste i Gehenna. Ja, jeg siger jer, frygt ham.“ — Lukas 12:5.

„Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I rejser over havet og det tørre land for at gøre en enkelt til proselyt, og når han bliver det, gør I ham til et emne for Gehenna, dobbelt så slem som I selv. Slanger, giftslangeyngel, hvordan skal I kunne flygte fra Gehennas dom?“ — Mattæus 23:15, 33.

„Og hvis din hånd nogen sinde bringer dig til snublen og fald, så hug den af; det er bedre for dig at gå invalid ind til livet end at have de to hænder og gå til Gehenna, til ilden der ikke kan slukkes. Og hvis din fod bringer dig til snublen og fald, så hug den af; det er bedre for dig at gå halt ind til livet end at have de to fødder og blive kastet i Gehenna. Og hvis dit øje bringer dig til snublen og fald, så kast det bort; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at have to øjne og blive kastet i Gehenna, hvor deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes.“ — Markus 9:43-48; se også stederne med en lignende ordlyd i Mattæus 5:29, 30; 18:8, 9.

„Og tungen er en ild. Tungen er stillet som en verden af uretfærdighed blandt vore lemmer, for den pletter hele legemet og sætter det livets hjul der blev til ved vor fødsel, i flammer, og er selv sat i flammer af Gehenna. [Det vil sige: uret brug af tungen er lige så ødelæggende som Gehenna; den kan i den grad berøre hele det livsløb som et menneske begynder på ved fødselen, at det kan føre til at det fortjener at blive dømt til Gehenna].“ — Jakob 3:6.

 Læg mærke til at disse vers forbinder Gehenna med ild, men at ingen af dem taler om nogen bevidst tilværelse dér, nogen lidelse, efter døden. Derimod, som vist i Mattæus 10:28, gjorde Jesus opmærksom på at Gud kan „ødelægge“, ikke blot legemet, men hele mennesket, sjælen, i Gehenna. Men af hvilken beskaffenhed er denne ødelæggelse? Det får man forståelse af ved at se nærmere på ordet „Gehenna“.

GEHENNA — HINNOMS DAL

Selv om det er i De kristne græske Skrifter vi finder ordet „Gehenna“, er det dog dannet af to hebraiske ord, Gaʹi og Hinnomʹ, som betyder Hinnoms dal. Denne dal lå syd og sydvest for Jerusalem. I de troløse judæiske konger Akaz’ og Manasses dage tjente Hinnoms dal som stedet hvor man dyrkede afguder og blandt andet havde den afskyelige skik at bringe børn som ofre. (2 Krønikebog 28:1, 3; 33:1, 6; Jeremias 7:31; 19:2, 6) Senere satte den gode kong Josias en stopper for afgudsdyrkelsen her og gjorde dalen ubrugelig som et tilbedelsessted. — 2 Kongebog 23:10.

Traditionen siger at Hinnoms dal derefter blev en losseplads, og Bibelen bekræfter dette. I Jeremias 31:40, for eksempel, omtales „dalen, ligene og asken“, og det er åbenbart Hinnoms dal der menes. Dér lå også „Møgporten [Askedyngeporten, NW]“, en port som førte ud til den østlige ende af Hinnoms dal, dér hvor dalen løber ud i Kedrondalen. — Nehemias 3:13, 14.

Det Jesus siger om Gehenna stemmer helt med den ødelæggelse og nedbrydning der foregår på en bys losseplads. Han siger således at Gehenna er stedet hvor „deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes“. (Markus 9:48) Hans ord hentyder åbenbart til at der konstant brændte en ild på byens losseplads, en ild som blev  intensiveret ved at man tilførte svovl. Hvor ilden ikke nåede hen, ville orme og maddiker trives og fortære det som ikke blev brændt af ilden.

Man skal også lægge mærke til at når Jesus talte om Gehenna på denne måde, indførte han ikke et nyt begreb; det fandtes allerede i De hebraiske Skrifter. I disse skrifter findes praktisk talt den samme ordlyd, hvor talen er om hvad der vil ske med de ugudelige.

Esajas 66:24 forudsiger at mennesker der har Guds gunst, „går ud for at se på ligene af de mænd, der faldt fra [Gud]; thi deres orm dør ikke, og deres ild slukkes ikke; de er alt kød en gru“. Det er klart at dette ikke er en skildring af at nogle pines mens de er ved bevidsthed, men af en frygtelig ødelæggelse. Hvad der er tilbage, er ikke sjæle ved bevidsthed eller „ulegemlige ånder“, men „ligene“ af de døde. Bibelen viser at det ikke er menneskene, men ormene der er levende. Der nævnes intet om en „udødelig sjæl“ her.

I Jeremias’ profeti er Hinnoms dal på lignende måde forbundet med troløse menneskers ødelæggelse. „Se, derfor skal dage komme, lyder det fra [Jehova], da dette sted ikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms søns dal, men Morddalen. Jeg gør Juda og Jerusalem rådvilde på dette sted og lader dem falde for  sværdet for deres fjenders øjne og for deres hånd, som står dem efter livet, og jeg giver himmelens fugle og jordens dyr deres lig til føde.“ — Jeremias 19:6, 7.

Bemærk at Jeremias’ omtale af Hinnoms dal ikke indeholder nogen hentydning til bevidst pine efter døden. Billedet der males er et billede af fuldstændig ødelæggelse, idet ligene fortæres af ådselædende fugle og dyr.

ET SYMBOL PÅ ØDELÆGGELSE

I overensstemmelse med de bibelske vidnesbyrd kan Gehenna eller Hinnoms dal derfor meget passende tjene som symbol på ødelæggelse, men ikke på bevidst pine i ild. I det katolske tidsskrift Commonweal anerkender Joseph E. Kokjohn dette med ordene:

„Den endelige straf finder åbenbart sted i Gehenna, Hinno[m]s dal, som engang var et sted hvor der blev bragt menneskeofre til hedenske guder, men som allerede i bibelsk tid var blevet byens losseplads, en affaldsbunke i Jerusalems udkant. Her var stanken og røgen og ilden en stadig påmindelse til indbyggerne om hvad der sker med ting som har tjent deres hensigt — de tilintetgøres.“

At den ødelæggelse der symboliseres ved Gehenna, er evig, ses af andre skriftsteder. Da apostelen Paulus skrev til de kristne i Tessalonika, sagde han at de der voldte de kristne trængsel, skulle „lide retslig straf i form af evig undergang bort fra Herrens ansigt og fra hans styrkes herlighed“. — 2 Tessaloniker 1:6-9.

Det fremgår således af Bibelens vidnesbyrd at de som Gud dømmer uværdige til liv, vil erfare „evig undergang“ og ikke evig pine i bogstavelig ild. De vil ikke blive bevaret i live noget sted. Gehennas ild symboliserer derfor udelukkende at ødelæggelsen er total, fuldstændig.

 Det er værd at bemærke at Jesus Kristus, henvendt til sin tids religiøse ledere, sagde: „Slanger, giftslangeyngel, hvordan skal I kunne flygte fra Gehennas dom?“ (Mattæus 23:33) Hvorfor sagde han dette? Det var fordi disse religiøse ledere var hyklere. De ønskede at man så op til dem og hilste dem med højtklingende titler, men de havde intet tilovers for dem som de egentlig skulle hjælpe åndeligt. De lagde tunge byrder på andre i form af traditionens bestemmelser, men undlod at vise retfærdighed, barmhjertighed og trofasthed. De var falske lærere som satte menneskers traditioner over Guds ords autoritet. — Mattæus 15:3-6; 23:1-32.

Har du bemærket en lignende tendens blandt de religiøse ledere i vor tid, især i kristenheden? Mon det vil gå dem bedre end de religiøse ledere i jødedommen dengang Jesus tjente her på jorden? Sikkert ikke, for kristenhedens religiøse ledere har i ulydighed mod Gud givet et forkert billede af ham og af „den gode nyhed om vor Herre Jesus“. Så længe de bliver ved med at føre falsk lære er de i fare for at skulle lide „retslig straf i form af evig undergang“.

Sandheden om Gehenna burde derfor hjælpe os til at forstå hvor vigtigt det er ikke at være tilknyttet falsk religion. Ifølge Jesu ord var ikke blot lederne, men også de der støttede de falske lærere, i fare. Jesus Kristus omtalte ligefrem en proselyt af de skriftlærde og farisæerne som „et emne for Gehenna, dobbelt så slem som I selv“. (Mattæus 23:15) Mennesker som i dag blindt bliver ved med at følge en falsk religiøs lære, kan derfor ikke håbe på at undgå Guds ugunstige dom.

Samtidig med at det får os til at tænke alvorligt over vor egen stilling, kan dette også være en trøstende forsikring  til os. Hvordan det? Jo, vi kan være sikre på at Jehova Gud ikke vil lade grov uret fortsætte ustraffet. Hvis nogle ikke vil følge hans retfærdige love men bevidst fremturer i ondskab, vil han ikke tillade dem ret meget længere at fortsætte med at ødelægge de retfærdiges fred.

[Illustration på side 113]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Kort over Jerusalem i det første århundrede

Tempelområdet

Hinnoms dal (Gehenna)