Studiespørgsmål

til bogen Er dette liv alt?

Dette hæfte med studiespørgsmål er beregnet til brug ved menighedernes bogstudium. Det kan også anvendes ved private bibelstudier.

Hvad nummereringen af paragrafferne angår, bedes man bemærke at de afsnit i bogen der er sat med mindre skrift, ikke regnes for selvstændige paragraffer.

Kapitel 1 — Du har al mulig grund til at være interesseret

5, § 1, 2 (a) På hvilke spørgsmål ville de fleste svare ja? (b) Hvad gør livet usikkert for os alle?

5, § 3 Hvilke spørgsmål stiller folk ofte angående livet og døden?

5, § 4, til 6, § 2 (a) Hvordan er vor tankegang præget af vort syn på døden? (b) Hvilken virkning har døden haft på de fleste af verdensreligionerne, og på enkeltpersoner?

6, § 3, 4 Hvordan er mange mennesker berørt af døden, og hvilke spørgsmål fører det med sig?

6, § 5, til 7, § 2 (a) Hvilke spørgsmål melder sig angående menneskets nuværende korte levetid? (b) Hvordan besvarer folk disse spørgsmål?

7, § 3, 4 Spiller det nogen rolle hvilken af de modstridende opfattelser der er den rigtige? Begrund svaret.

8, § 1, 2 (a) Hvilken bog giver os de rette svar angående døden? (b) Ville de fleste mennesker give de samme svar som denne bog?

8, §3, 4 (a) Hvilke yderligere spørgsmål angående livet og døden findes i Bibelen? (b) Hvordan kan denne bog hjælpe dig til at finde de rette svar?

Kapitel 2 — Hvordan døden berører folks daglige liv

9, § 1-4 (a) Hvordan kan døden berøre et menneskes daglige liv? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv angående dødens indflydelse?

9, § 5 Hvad går skæbnetroen ud på?

10, § 1-3 (a) Giv et eksempel på en dødsulykke. (b) Hvilke spørgsmål melder sig med hensyn til skæbnen?

10, § 4 Hvem deler de der tror på skæbnen, opfattelse med?

10, § 5 Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at afgøre om skæbnetroen er fornuftig?

11, § 1 Beskriv hvordan en dødsulykke kan forekomme.

12, § 1 Hvad forklarer Prædikeren 9:11 om de ting der sker i dagliglivet?

12, § 2, 3 I hvilke henseender lever den der accepterer skæbnetroen anderledes end den der ikke gør det?

12, § 4-6 (a) Hvilken holdning, som beskrives i Første Korinterbrev 15:32, indtager mange mennesker i dag? (b) Hvad er nogle af grundene til denne holdning?

13, § 1 Hvordan har mange forsøgt at få afløb for deres bekymring over livets korthed?

13, § 2-5 Hvilken virkning har det haft at man lever i nuet hvad angår (a) umådeholdent drikkeri? (b) stofmisbrug? (c) tilfældige kønslige forbindelser?

14, § 1 Hvad kan ønsket om at opnå materielle besiddelser få mennesker til at gøre?

14, § 2 Hvad bør vi overveje angående vore børn?

14, § 3, 4 Hvoraf fremgår det at ikke alle mennesker påvirkes i en ugunstig retning af livets korthed?

15, § 1, 2 (a) Hvordan kan man lære noget værdifuldt af døden? (b) Hvorfor siger Bibelen, i Prædikeren 7:1-4, at det er bedre at gå til et sørgehus end til et gildehus?

15, § 3 (a) På hvilken måde er dødsdag bedre end fødselsdag? (b) Hvorfor er den hvis hjerte er i „sørgehuset“ viis?

16, § 1 Hvordan har nogle fundet en virkelig mening med livet?

Kapitel 3 — Mennesket er skabt til at leve

17, § 1, 2 Hvordan viser Bibelen at Gud har skabt mennesket til at leve?

17, § 3, til 18, § 1 Hvilke ting er der i selve den måde vi er bygget på, som viser at vi burde leve længere?

18, § 2, 3 Hvilke spørgsmål kunne man stille vedrørende menneskets hjerne?

18, § 4 Hvilket begreb, som omtales i Prædikeren 3:10, 11, adskiller mennesket fra dyrene?

18, § 5, til 19, § 1 Hvilke spørgsmål opstår vedrørende mennesket, i betragtning af dyrenes instinktive reaktion?

19, § 2, til 20, § 1 Hvad viser om dyrene forstår fortiden på samme måde som mennesket?

20, § 2 Hvad kan man sige med hensyn til om dyrene forstår fremtiden på samme måde som mennesket?

20, § 3, til 21, § 2 Hvad viser at der er en forskel mellem mennesker og dyr?

21, § 3, 4 Hvad viser at døden er unaturlig for menneskene?

22, § 1 Hvad har nogle mennesker gjort fordi de har haft et stærkt ønske om at få del i en fremtidig virksomhed?

22, § 2, 3 (a) Hvad viser at mennesker alle vegne har et ønske om at forevige mindet om de døde? (b) Hvilken slutning kan man drage, som viser at mennesket adskiller sig fra dyrene?

23, § 1 (a) I hvilket omfang har berømte mænd, efter at de er døde, været i stand til at øve indflydelse på folks liv? (b) Hvad viser at mennesket har et iboende ønske om at leve, om det så blot er i mindet?

23, § 2, 3 (a) Hvorfor forekommer menneskets død så mærkelig? (b) Hvilke spørgsmål melder sig angående menneskets nuværende korte levetid?

25, § 1 Hvordan kan man sige at menneskets død er et kolossalt spild?

25, § 2, 3 (a) Hvorfor kan man sige at mennesket ikke er bestemt til at leve blot nogle få år og så dø? (b) Hvilke spørgsmål antyder at dette liv ikke er alt?

26, § 1, 2 Hvad er nødvendigt for at forstå at menneskene er skabt til fortsat at leve?

Kapitel 4 — Hvordan er det gået til at vi er blevet underlagt alderdom og død?

27, § 1-4 (a) Hvad viser at alderdom og død stadig er en gåde for mennesket? (b) Hvordan forklarer nogle myter årsagen til døden?

28, § 1, 2 (a) Hvorfor er der visse ligheder mellem myterne og den bibelske beretning? (b) Hvorfor er det kun Bibelen der har de pålidelige svar på spørgsmålene angående alderdom og død?

29, § 1, til 30, § 2 (a) Hvad er der at sige om de religiøse myters oprindelse? (b) Hvor finder vi den fælles kilde til de religiøse myter? (c) Hvilken slutning kommer man til angående udviklingen af de religiøse opfattelser?

30, § 3 Hvoraf fremgår det at beretningen i Første Mosebog er virkelighed?

31, § 1 Hvad viser den bibelske beretning om menneskets begyndelse?

31, § 2, 3 (a) Hvorfor var det kun nødvendigt med et enkelt bud ved menneskets begyndelse? (b) Hvad krævede dette bud?

31, § 4 Eftersom der ikke var noget i vejen med frugten på „træet til kundskab om godt og ondt“, hvad var da hensigten med Guds forbud i forbindelse med træet?

33, § 1 Hvorfor var straffen for ulydighed mod Gud ikke for streng?

33, § 2, 3 (a) Hvad kunne de to første mennesker have vist ved at adlyde Guds bud? (b) Hvorfor var Guds bud ikke urimeligt?

33, § 4, til 34, § 3 Hvorfor kunne Gud ikke se med overbærenhed på det som Adam og Eva havde gjort?

34, § 4, 5 (a) Hvad afskar Adam og Eva sig selv fra ved deres oprør mod Gud? (b) Hvilken straf led dette lovløse ægtepar for deres synd?

35, § 1 Hvad var begge disse mennesker stadig i besiddelse af, selv om Gud havde dømt Adam til døden?

35, § 2 Hvordan forklarer Bibelen grunden til at vi i dag bliver syge og dør?

35, § 3, 4 (a) Hvorfor kunne vi kun arve synd og død fra Adam? (b) Hvilke spørgsmål stiller vi nu?

Kapitel 5 — Hvad er „sjælen“ for noget?

36, § 1 Hvilke spørgsmål stiller vi angående menneskets person?

36, § 2, 3 Hvoraf fremgår det at læren om et liv efter døden er almindeligt udbredt?

37, § 1-3 Hvad er sjælens natur ifølge (a) tilhængere af hinduismen? (b) kristenhedens kirkemedlemmer?

38, § 1 Hvordan forekommer ordet „sjæl“ på hebraisk og græsk?

38, § 2 Hvordan beskriver Bibelen sjælen?

38, § 3 Hvordan harmonerer den kristne lære som den var i det første århundrede, med Første Mosebog 2:7?

39, § 1 Hvordan anvendes udtrykket néfesh i Første Mosebog 1:20-24?

39, § 2 Hvordan anvendes ordene for sjæl fra den første til den sidste bog i Bibelen, og af hvilke eksempler ses dette?

39, § 3 (a) Hvad er grundbetydningen af det hebraiske ord néfesh? (b) Hvad er en sjæl?

39, § 4 Hvad ser man tydeligt at der menes med ordene néfesh og psykhé af den måde de gentagne gange anvendes på i Bibelen?

41, § 1 Hvilken konklusion er talrige bibelforskere her i det tyvende århundrede nået til vedrørende sjælen?

42, § 1 Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv?

42, § 2 Hvilke skriftsteder viser at sjælen er dødelig?

42, § 3, 4 Hvordan hjælper Job 33:22 os til at forstå de steder i Bibelen som tilsyneladende viser at sjælen eksisterer uafhængigt af legemet?

43, § 1 (a) Hvad menes der med udtrykket ’at miste livet’? (b) Hvad siger The Interpreter’s Dictionary of the Bible om sjælen?

43, § 2 Hvordan har troen på en udødelig sjæl fundet ind i kristenhedens dogmer?

44, § 1 Hvem har skylden for denne blanding af hedensk og kristen tankegang?

44, § 2, 3 Hvor fik oldtidens grækere deres grundlæggende religiøse tanker fra?

44, § 4 Hvilken konklusion er man nået til med hensyn til den gamle civilisation i Indusdalen?

45, § 1 (a) Hvad peger vidnesbyrdene på med hensyn til Babylon? (b) Hvad fandt ifølge Bibelen sted i Babylon?

45, § 2, 3 Hvilke personlige iagttagelser er i modstrid med læren om menneskesjælens udødelighed?

46, § 1, 2 På hvilken måde er læren om menneskesjælens udødelighed blevet brugt?

46, § 3, 4 (a) Hvad har den urigtige fremstilling af Bibelens lære resulteret i? (b) Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv?

Kapitel 6 — Ånden der vender tilbage til Gud

47, § 1-3 (a) Hvordan har nogle bibelkommentatorer skabt forvirring med hensyn til betydningen af ordene „sjæl“ og „ånd“? (b) Hvad siger andre bibelforskere om sjælen og ånden?

48, § 1 Hvad afhænger menneskets liv af, ifølge Prædikeren 12:1-7?

48, § 2 (a) Hvad er henholdsvis det hebraiske og det græske ord for ånd? (b) Hvad bliver tydeligt når oversætterne gengiver ruʹach og pneuʹma med andre ord end „ånd“?

49, § 1 Hvilke skriftsteder viser at menneskets liv afhænger af ånden?

49, § 2 Hvad er ånden, som det fremgår af de anførte eksempler?

49, § 3 Hvordan viser Første Mosebog 7:22 og Prædikeren 3:19 at både mennesker og dyr har denne ånd eller livskraft?

49, § 4 Hvad kan ånden sammenlignes med?

50, § 1, 2 (a) Hvilken lighed er der mellem menneskers og dyrs livskraft eller ånd? (b) Hvad viser dette om ånden?

50, § 3, 4 Hvordan benyttes udtrykket „vende tilbage“ i Bibelen, og hvad viser dette?

52, § 1, 2 Hvordan kan man ved hjælp af et eksempel forklare hvordan ånden vender tilbage til Gud?

52, § 3, til 53, § 1 Forklar med et andet eksempel hvordan ånden vender tilbage til Gud.

53, § 2, 3 Hvad er en af grundene til at millioner af mennesker i forskellige religioner tror at hvert enkelt menneske har haft et liv før det nuværende?

53, § 4-7 (a) Hvordan kan man forklare dét at man efter at have mødt et menneske som man aldrig har set før, undertiden føler at man har kendt vedkommende i lang tid? (b) Skyldes denne følelse af at være kendt med personer og steder som man ikke har set før, noget man har oplevet i et tidligere liv eller noget man har oplevet i det nuværende liv?

54, § 1, 2 Hvorfor kan dét at man ikke kan huske noget fra et tidligere liv, ikke bortforklares med at man bevidst har glemt det?

55, § 1 Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at afgøre om det ville være en „godhed“ atter at måtte lære alt det man havde lært i et tidligere liv?

55, § 2, 3 (a) Hvilke kendsgerninger vedrørende befolkningstilvæksten og kriminaliteten er uforenelige med troen på en genfødsel? (b) Hvilken frugt har læren om reinkarnation båret?

56, § 1, 2 Hvilke rygter som var udbredt på Jesu tid har fået folk til at tro at Bibelen lærer om reinkarnation?

56, § 3 Hævdede Jesus selv at han var en af de profeter der havde levet før?

56, § 4, til 57, § 1 Hvorfor er Mattæus 17:12, 13 ikke et bevis for at Jesus troede at Johannes Døber var Elias der var blevet født på ny?

57, § 2, 3 Hvorfor er Romerbrevet 9:11-13 ikke et bevis for at den udvælgelse Gud foretog, var baseret på hvad Jakob og Esau havde gjort i en tidligere tilværelse, før de blev født af Rebekka?

58, § 1, 2 (a) På hvilket grundlag kunne Gud træffe et valg før drengene blev født? (b) Hvordan viste Jakobs og Esaus livsførelse at Gud havde valgt rigtigt?

58, § 3, 4 Hvorfor viser ordene i Johannes 9:2 ikke at den omtalte mand må have haft en tidligere tilværelse?

59, § 1-3 (a) Hvad viser at Bibelen ikke fremholder læren om reinkarnation? (b) Hvilken fremtid stillede Gud Adam i udsigt, ifølge Første Mosebog 3:19?

Kapitel 7 — Trænger de døde til din hjælp?

60, § 1-3 Hvad tror millioner af mennesker i store dele af Asien og Afrika at de bør gøre for de døde?

60, § 4, til 61, § 1 Hvilke handlinger blev udført i de første 48 dage af sørgetiden efter at en kendt person i orienten var død?

61, § 2, 3 Hvilke handlinger blev udført på den 49. sørgedag?

61, § 4 Hvad er grunden til at man afbrænder papirfigurer?

62, § 1-3 Hvad kan hjælpe dig til at afgøre om de døde trænger til din hjælp?

62, § 4, til 63, § 1 (a) Er der megen retfærdighed og rimelighed i disse bestræbelser for at hjælpe de døde? (b) Hvis man får øjnene op for at de religiøse ceremonier der skulle være til gavn for de døde er værdiløse, hvilke spørgsmål gør man da vel i at overveje?

63, § 2-4 Hvor stærk en garanti har man for at de katolske ceremonier som skulle hjælpe sjælene i skærsilden, gavner noget?

64, § 1 Hvad er det der gør denne bestemte tradition dårlig?

65, § 1, til 66, § 2 (a) Hvilken slags bønner anbefales for sjælene i skærsilden? (b) Hvilken slags bønner opfordrer Bibelen os til at bede?

66, § 3 Hvilken rolle spiller penge i forbindelse med dogmet om skærsilden?

67, § 1 Hvad siger Bibelen med hensyn til om Gud er interesseret i penge?

67, § 2 Hvad kan rigdom gøre for de døde, ifølge salmisten?

68, § 1 Hvad befrier Guds ord os for, og hvordan kan dette hjælpe os i vor holdning over for de levende?

Kapitel 8 — Behøver man at frygte de døde?

69, § 1-3 Hvordan kommer frygten for de døde til udtryk i dele af Mexico og Europa?

69, § 4, til 70, § 1 Hvordan kommer frygten for de døde til udtryk i dele af Mongoliet og Afrika?

70, § 2, 3 (a) Hvorfor behøver mennesker ikke at nære frygt for de døde? (b) Hvad siger Prædikeren 9:6 om de dødes tilstand?

70, § 4, 5 Hvad taler for at der må være en anden årsag til vanskeligheder (såsom sygdom og økonomisk modgang) og en tilsyneladende ændring til det bedre?

71, § 1 Hvordan kan frygten for de døde skade de levende?

72, § 1, 2 (a) Hvorfor er det urimeligt at forsøge at narre døde som man aldrig ville have ønsket at narre mens de levede? (b) Hvordan kan forsøg på at narre de døde svække ens samvittighed?

72, § 3 Hvorfor kan Gud aldrig godkende en handlemåde som skyldes frygt for de døde?

72, § 4, til 73, § 1 Hvorfor behøver vi ikke at frygte de døde?

Kapitel 9 — Kan man tale med de døde?

74, § 1, 2 (a) Hvilket naturligt behov har vi mennesker? (b) Hvad har mange gjort for at få at vide hvordan det går deres kære afdøde?

74, § 3, til 75, § 1 (a) Hvad hævder nogle angående de døde? (b) Hvad siger forfatteren François Grégoire om dette? (c) Hvilke spørgsmål melder sig nu?

75, § 2, 3 Hvilket eksempel i Bibelen anvendes ofte til støtte for at de døde kan sende budskaber til de levende?

75, § 4, 5 (a) Hvorfor kan Saul ikke virkelig være blevet bragt i forbindelse med den døde profet Samuel? (b) Hvilke andre steder i Bibelen kaster lys over dette?

76, § 1, 2 (a) Hvordan antyder Guds måde at se tingene på, at man ikke virkelig kan tale med de døde? (b) Hvad ville Gud ikke tillade et åndemedium at gøre?

77, § 1, 2 Hvad viser at der må være tale om et bedrag?

Kapitel 10 — Er der tale om et stort bedrag?

79, § 1, 2 (a) Hvad har fundet sted op gennem århundrederne? (b) Hvad tror nogle at disse hændelser skyldes?

79, § 3, til 80, § 2 (a) Hvilke spørgsmål kunne man stille, i betragtning af det der siges om de døde i Prædikeren 9:5? (b) Hvad sætter Bibelen os i stand til?

80, § 3, 4 (a) Hvornår begyndte bedraget, ifølge Bibelen? (b) Hvoraf fremgår det at det budskab der blev overbragt gennem slangen, ikke var sandt?

81, § 1 (a) Hvem var det der talte gennem slangen? (b) Hvordan ved vi det?

81, § 2-4 (a) Hvordan er Djævelen blevet til? (b) Hvorfor bliver han kaldt „Djævelen“ og „Satan“?

82, § 1 Hvorfor kan Gud ikke drages til ansvar for det som denne skabning gjorde?

82, § 2 Hvem gjorde sig skyldig i en lignende handlemåde?

83, § 1 Hvad fik denne åndeskabning til at handle som han gjorde?

83, § 2 På hvis side stiller man sig hvis man prøver at tale med de døde?

83, § 3 Hvoraf fremgår det at flere end Satan er ansvarlige for de mærkelige fænomener som ofte tillægges de dødes ånder?

84, § 1 Hvad skete der med disse gudssønner under og efter vandfloden i Noas dage?

84, § 2, 3 Hvordan ved vi at udtrykkene „det tætte mørkes gruber“ og de „evige lænker“ ikke skal forstås bogstaveligt?

85, § 1, 2 (a) Hvad er betydningen af ordet „detronisere“, og hvordan hjælper det os til at forstå det græske ord „Tartaros“? (b) Hvad gjorde den begrænsning som englene blev underlagt, det umuligt for dem at gøre?

85, § 3 Hvilket ønske har de ulydige engle stadig?

86, § 1 Hvordan underlægger nogle mennesker sig dæmonernes indflydelse?

86, § 2, til 87, § 2 Hvorfor er det klogt at sky alle former for spådomskunst?

87, § 3 (a) Hvad bør man gøre hvis man nogen sinde hører en stemme fra det usynlige tale til sig? (b) Hvordan kan man i dag frigøre sig for spiritisme ved at følge det eksempel som blev sat af de første kristne i Efesus?

87, § 4, til 88, § 2 (a) Hvad kan hjælpe os til at holde os fri for onde ånder? (b) Hvad kan forhindre os i at komme i onde ånders magt?

Kapitel 11 — Er der hedt i helvede?

89, § 1-5 (a) Hvad siger ikke-kristne kilder om helvede? (b) Hvad siger en romersk-katolsk kilde om folk i helvede?

90, § 1 Hvordan beskriver nogle præster ’helvedes rædsler’?

90, § 2 Hvoraf fremgår det at truslen om pine i et helvede ikke får folk til at gøre det rigtige?

90, § 3 Hvorfor bør man ikke blot efterprøve sin egen personlige overbevisning, men også det som ens kirke lærer?

91, § 1 Hvad siger Bibelen om pine efter døden?

92, § 1 Hvor omtales „helvede“ i Douay-oversættelsen?

92, § 2 Omtaler Bibelen et sted der kaldes „limbus“?

92, § 3 (a) Hvad er det „helvede“ hvor Jakob mente at han ville blive forenet med sin søn? (b) Fra hvilket hebraisk ord er udtrykket „helvede“ oversat her? (c) Hvilke eksempler viser at „Sheol“ ofte er forbundet med død og uvirksomhed?

93, § 1, 2 Hvad er Sheol?

93, § 3, til 94, § 1 Hvordan ser vi at Bibelen ikke nævner pine som straffen for ulydighed?

94, § 2 Hvorfor kan det ikke siges at Jesu Kristi komme her til jorden ændrede situationen med hensyn til pine efter døden?

94, § 3 Hvilket græsk ord svarer til det hebraiske „Sheol“, og hvordan gengives det i nogle gamle oversættelser?

95, § 1, 2 (a) Hvilket skriftsted viser at Jesus var i „Hades“? (b) Hvad siger en fransk bibel i sin ordforklaring om Sheol og Hades?

95, § 3, til 96, § 1 Eftersom Bibelen ikke lærer om et brændende helvede, hvor stammer dette dogme da fra?

96, § 2, 3 (a) Hvem er det der fremholder læren om et brændende helvede? (b) Hvad er resultatet af denne lære?

97, § 1 Hvordan ser Gud på dem der fører falsk lære?

97, § 2, 3 Hvorfor skulle man ikke ønske fortsat at støtte noget religiøst system der lærer om et brændende helvede? (b) Hvad er det rette motiv til at tjene Gud?

Kapitel 12 — En rig mand i Hades

98, § 1, 2 Hvilke skriftsteder ser helvedeslærens tilhængere bort fra?

98, § 3, 4 Hvilken kontrast viser Bibelens lære om de dødes tilstand at der er mellem kristenhedens præster og dem som oprigtigt søger sandheden?

99, § 1 Hvilken bibelsk beretning henviser de der tror på et brændende helvede, ofte til?

99, § 2 Hvad havde den rige mand gjort?

100, § 1 Hvad sagde Jesus om Lazarus?

101, § 1 Hvad lærer Bibelen ikke om tiggere og rige mænd?

101, § 2, 3 Hvilke andre grunde er der til ikke at tage Jesu ord bogstaveligt?

102, § 1, 2 Hvordan ved vi at Jesu ord om den rige mand og Lazarus er billedtale?

102, § 3 Til hvem var denne lignelse åbenbart henvendt?

102, § 4 Hvordan så farisæerne på andre?

102, § 5 Hvem skildrede Lazarus i lignelsen?

103, § 1, 2 Hvad kan døden betyde i Bibelens sprogbrug?

103, § 3, til 105, § 1 (a) Hvilket forhold havde Israels folk til Gud i kraft af Moseloven? (b) Hvad måtte jøderne løses fra for at kunne blive en del af Kristi „brud“? (c) Hvad siger Romerbrevet 7:1-6 om dette? (d) Hvilken ny mulighed blev åbnet fra Johannes Døbers dage?

105, § 2 I hvilken forstand døde „den rige mand“ og „Lazarus“?

106, § 1, 2 (a) Hvilken forandring indtraf på pinsedagen i år 33? (b) Hvad menes der med den „kløft“ der omtales i lignelsen?

106, § 3, til 107, § 2 Hvordan blev „den rige mand“ pint?

107, § 3 Hvad ville Herren Jesu Kristi apostle ikke gøre?

107, § 4 Hvordan kunne „den rige mands“ religiøse medforbundne være sluppet for pinen?

108, § 1 Hvorfor behøver kristenhedens præster ikke at være uvidende om at Jesu ord er en lignelse?

108, § 2, til 109, § 2 (a) Hvilke vigtige spørgsmål kunne man stille angående kristenhedens præster? (b) Hvilken vigtig belæring indeholder lignelsen om den rige mand og Lazarus til os i dag? (c) Hvilke personlige spørgsmål bør man stille sig?

Kapitel 13 — Hvad med ilden i Gehenna?

110, § 1-4 (a) Hvilket græsk ord er oversat med „helvede“ de steder hvor nogle bibeloversættelser taler om „Helvedes ild“? (b) Hvoraf fremgår det at Gehenna ikke kan være et sted med evig pine?

110, § 5 Hvordan bruges udtrykket „Gehenna“ i Bibelen?

112, § 1 Hvilken konklusion med hensyn til en bevidst tilværelse eller lidelse efter døden kan man drage ud fra de skriftsteder som omtaler Gehenna?

112, § 2 Hvad blev Hinnoms dal brugt til i de troløse judæiske konger Akaz’ og Manasses dage?

112, § 3 Hvordan omtales Hinnoms dal i Jeremias 31:40, og hvorfor?

112, § 4, til 113, § 1 Hvordan brugte Jesus udtrykket „Gehenna“?

113, § 2, til 114, § 1 Hvordan viser Esajas 66:24 og Jeremias 19:6, 7 at Gehenna ikke skal forbindes med bevidst pine?

114, § 2-4 (a) Hvorfor kan Gehenna ikke tjene som symbol på bevidst pine i ild? (b) Hvilken slags ødelæggelse symboliseres ved Gehenna?

115, § 1 Hvordan omtalte Jesus sin tids religiøse ledere?

115, § 2 Hvorfor vil det ikke gå vor tids religiøse ledere bedre?

115, § 3, 4 (a) Hvad skulle sandheden om Gehenna hjælpe os til? (b) Hvad vil der ske med de mennesker der blindt følger en falsk religiøs lære? (c) Hvordan kan dette være en trøstende forsikring til os?

Kapitel 14 — Hvad der menes med ’pine i ildsøen’

117, § 1, 2 (a) Hvad siger Åbenbaringens bog om at nogle „pines“? (b) Hvilke spørgsmål bør man stille sig selv?

117, § 3, til 118, § 1 Hvorfor skal vi ikke være for hurtige til at opfatte udtrykket „ild- og svovlsøen“ bogstaveligt?

118, § 2, 3 Hvorfor kan døden og Hades ikke kastes i en bogstavelig ildsø?

118, § 4, 5 (a) Hvad er „ildsøen“ et symbol på? (b) Hvad menes der med udtrykket „den anden død“?

119, § 1-3 (a) Eftersom „ildsøen“ er symbolsk, hvad må man da sige om den pine som er forbundet dermed? (b) Hvad sammenlignes døden med i Bibelen?

119, § 4 (a) Hvordan „pines“ mennesker for evigt i den anden død? (b) Hvem er fangevogterne som omtales i Mattæus 18:34?

120, § 1, 2 Hvordan udelukker dét at „ildsøen“ er et symbol på „den anden død“, tanken om et sted hvor nogen er ved bevidsthed og pines?

120, § 3, til 121, § 2 (a) Hvad siger Åbenbaringen 14:9-11 om pine? (b) Af hvad pines de der tilbeder „vilddyret og dets billede“?

121, § 3 Med hvad kan ødelæggelsens fuldstændighed illustreres?

122, § 1-4 (a) Hvoraf fremgår det at Jehova Gud har inderlig medfølelse med alle sine skabninger? (b) Kunne han så pine nogle mennesker i al evighed?

123, § 1-3 (a) Hvorfor harmonerer evig pine ikke med Guds personlighed? (b) Kan man sige at evig pine ville tjene noget formål overhovedet? (c) Hvorfor kan det hjælpe os at forstå at Jehova er en kærlig og retfærdig Gud?

Kapitel 15 — En regering som vil besejre menneskets fjende døden

124, § 1, 2 Hvad var Guds oprindelige hensigt med mennesket?

124,§ 3, til 125,§ 1 Hvilken belønning får de der tjener Jehova Gud på grund af deres dybe kærlighed til ham og hans retfærdighed?

125, § 2, 3 Hvad var betydningen af den dom der omtales i Første Mosebog 3:15?

125, § 4, til 126, § 3 (a) Hvorfor kunne hverken Eva eller nogen af hendes kvindelige efterkommere være den ’kvinde’ der omtales i Første Mosebog 3:15? (b) Hvem er „kvinden“ da? (c) Hvad er det „Jerusalem“ der omtales i Galaterbrevet 4:26?

126, § 4, til 127, § 1 Hvordan fik „Jerusalem som er oventil“ en arving til et rige?

127, § 2 Nævn et bibelsk vidnesbyrd om at Jesus havde en førmenneskelig tilværelse.

127, § 3 Hvordan blev Jesu liv overført til jorden?

128, § 1 Hvad skete der med Jesus, som forudsagt i Første Mosebog 3:15?

128, § 2, 3 Hvem er Jesu Kristi medregenter?

129, § 1, 2 (a) Hvorfor er det betegnende at de 144.000 skildres som værende sammen med Lammet på Zions bjerg? (b) Hvorfor siges det at Jesus „er blevet ypperstepræst på Melkisedeks måde“?

129, § 3 Hvad er Jesu medregenter også?

129, § 4, til 130, § 1 Hvad har Jesus Kristus og hans præstelige medregenter først og fremmest for øje?

130, § 2 Hvad bliver følgen af at alt bliver sammenfattet i harmoni med Jesus Kristus?

130, § 3, til 131, § 1 (a) Hvem vil også blive brugt til at gennemføre det store arbejde med at føre menneskeheden frem til fuldkommenhed? (b) Hvilke egenskaber har de?

131, § 2 Hvorfor vil der ikke være problemer med kommunikationen mellem den himmelske regering og Jesu Kristi jordiske repræsentanter?

131, § 3, til 132, § 1 Hvordan vil de der i dag regerer over menneskeheden, komme til at anerkende den myndighed som Guds rige ved Kristus har?

Kapitel 16 — En jord fri for sygdom og død

133, § 1, 2 Hvad vil frihed for sygdom og død betyde for os mennesker?

133, § 3, 4 Hvorfor vil afslutningen på sygdom og død ikke hurtigt skabe overbefolkning?

134, § 1 Hvad kan man sige om pladsforholdene på jorden?

134, § 2 Hvorfor vil der ikke komme stor fødevaremangel?

134, § 3, til 135, § 1 Hvilke eksempler har vi som viser at det er muligt at øge jordens produktionsevne?

135, § 2 Hvad vil der ske under Guds riges vise administration?

135, § 3, 4 Hvilket bibelsk eksempel, har vi på at Jehova kan fremskaffe vand?

136, § 1-3 (a) Hvorfor kan vi nære tillid til at jorden vil frembringe føde nok? (b) Hvilke grunde har vi til at tro på Guds løfter?

136, § 4 Hvad har Jehova Gud lovet som er langt mere værd end de materielle fornødenheder?

136, § 5, til 137, § 1 Hvordan vil syndens dødbringende virkninger blive modvirket?

137, § 2, 3 (a) Hvordan blev den nødvendige løsesum tilvejebragt? (b) Hvordan vil de syndige tilbøjeligheder, som er blevet en del af den menneskelige natur, blive overvundet?

137, § 4 (a) Må de der lider under et alvorligt fysisk handicap vente længe førend de bliver helbredt? (b) Hvad vil der ske med dem der kun har ét ben eller én arm?

138, § 1 Vil menneskene øjeblikkelig blive ført frem til fuldkommenhed på legeme og sind? Giv et eksempel.

138, § 2 Hvorfor kan det siges at Jesus Kristus har alle de nødvendige egenskaber for at kunne optræne menneskene?

138, § 3 Hvilken sikkerhed har vi for at Jesus ikke vil behandle sine undersåtter hårdt?

139, § 1 Hvilken hjælp bliver tilvejebragt mens menneskene er på vej mod fuldkommenheden?

139, § 2 Hvorfor er Jesu Kristi medregenter velkvalificerede til at hjælpe menneskeheden?

140, § 1, 2 Hvorfor har det ikke været let for dem der bliver Jesu medregenter at forblive rene og uplettede i Guds øjne?

140, § 3 Hvem vil være tilbage når Riget har tilintetgjort sine fjender, og hvilke forhold vil ophøre?

141, § 1, 2 Hvad vil opfyldelsen af Åbenbaringen 21:2-4 betyde?

Kapitel 17 — Hvad det evige liv på jorden vil skænke os

143, § 1, 2 Hvorfor kan folk ikke acceptere tanken om et liv uden ende, på samme måde som de kan acceptere muligheden for at leve i hundrede år?

143, § 3 Hvilke eksempler viser at man kan nyde og værdsætte de gode ting uden at have erfaret de dårlige?

144, § 1, 2 Hvorfor betyder et liv i menneskelig fuldkommenhed ikke at alle vil gøre alt lige godt og med den samme store interesse?

144, § 3, 4 Hvor meget kunne du tænke dig at arbejde med, hvis du bare havde tiden og de fornødne midler dertil?

145, § 1-4 Hvad kunne vi gøre for at øge vor viden om skaberværket, hvis vi havde den nødvendige tid?

146, § 1, 2 Hvorfor er nogle mennesker så interesseret i rankefødderne?

146, § 3, 4 Hvoraf fremgår det at man næppe har fået taget hul på det store forråd af kundskab der er?

147, § 1, 2 Hvoraf fremgår det at nøjagtig kundskab ville hjælpe mennesket til at undgå at skade sig selv og andet levende?

147, § 3, til 148, § 1 Hvilke andre områder kan man udforske?

148, § 2, 3 Hvorfor ville livet ikke blive kedeligt, selv om man nåede det punkt hvor man vidste alt om jorden og livet på den?

148, § 4 Hvilket medfødt behov har vi alle?

149, § 1 Hvordan ville det gavne os at få evigt liv?

149, § 2, til 150, § 1 Hvorfor vil vi ikke blive trætte af at vise kærlighed?

Kapitel 18 — Hvorfor mange som lever nu har mulighed for aldrig at dø

151, § 1, 2 Hvilken tid er nær?

151, § 3, 4 Hvorfor har både Gud og mennesker brugt symboler?

152, § 1, 2 Hvad var indholdet af kong Nebukadnezars drøm, og hvad var hensigten med den?

152, § 3, til 153, § 1 Hvad betød kong Nebukadnezars drøm?

153, § 2 Hvordan ved vi at drømmens opfyldelse ikke kun gjaldt Nebukadnezar?

153, § 3 Hvad sammenligner Bibelen ufuldkomne menneskelige regeringer eller riger med?

154, § 1 Hvem er „Menneskesønnen“?

154, § 2, 3 Hvordan kan vi sige at Jesus svarer til betegnelsen „den ringeste blandt menneskene“?

154, § 4 Hvad viser at de „syv tider“ strækker sig over en periode på mange hundrede år og ikke blot på syv år?

155, § 1, 2 Hvordan får vi bekræftet at de „syv tider“ udgør 2520 dage?

155, § 3 Hvordan kan man fastslå længden af hver af disse „dage“?

156, § 1, 2 Hvad betød fældningen af det symbolske træ?

156, § 3 (a) Hvad tog det som Gud gjorde i Nebukadnezars tilfælde, sigte på? (b) Hvad må det der skete med Nebukadnezar være et symbol på?

156, § 4, til 157, § 1 (a) Hvor var der engang et symbolsk gudsrige på jorden, og hvordan? (b) Hvordan kan man fastslå hvornår de „syv tider“ begyndte?

157, § 2, til 158, § 2 Hvordan kan man fastslå i hvilket år Judas land blev gjort folketomt?

158, § 3, 4 (a) Hvornår ville „nationernes fastsatte tider“ udløbe? (b) Hvorfor var det jordiske Jerusalem ikke længere en hellig by?

159, § 1 Hvor skete opfyldelsen af Åbenbaringen 11:15?

159, § 2, 3 Hvordan beskriver Åbenbaringen 6:2 overdragelsen af kongemagten til Jesus Kristus?

160, § 1 Hvordan skildres omfattende krigsførelse i Åbenbaringens bog, kapitel 6?

160, § 2 Hvad viser at den globale krigs sværd er blevet svunget siden 1914?

160, § 3, til 161, § 2 (a) Har vi set profetien om fødevaremangel blive opfyldt? Forklar nærmere. (b) Hvordan har pestsygdomme også vist sig på den jordiske skueplads? (c) Hvad har en skribent følt sig tilskyndet til at sige om verdensforholdene?

162, § 1, 2 Hvorfor har den tid da Kristus fik overdraget myndigheden til at herske over menneskeheden, været præget af vanskeligheder?

162, § 3, 4 Hvor kort er den tidsperiode som Rigets modstander har tilbage?

163, § 1 Hvem vil Jesus Kristus skride ind over for?

163, § 2 Hvilken forvisning har de som stadig er Jehova Gud helt hengivne den dag hans dom eksekveres?

164, § 1 Hvilke fremtidsudsigter åbner der sig for den store skare der overlever ’trængselen’?

164, § 2 Hvorfor vil Satan og hans dæmoner ikke kunne skabe forstyrrelse?

164, § 3, til 165, § 1 Hvorfor haster det med at stille sig på Kongen Jesu Kristi side?

Kapitel 19 — Milliarder som nu er døde vil snart få liv igen

166, § 1-3 (a) Hvordan vil det gå med de skadelige virkninger af at Adam styrtede sig selv og sit ufødte afkom ud i synd? (b) Hvad må der gøres hvis dette skal ske?

166, § 4 Hvilken forsikring giver Bibelen os i denne henseende?

167, § 1, 2 (a) Hvorfor er troen på en opstandelse fornuftig? (b) Hvad kan styrke vor tillid til Guds løfte om en opstandelse?

168, § 1-3 (a) Hvilken opstandelse er den mest bemærkelsesværdige? (b) Hvordan er Jesu opstandelse blevet godtgjort ud over enhver tvivl? (c) Hvor stærk var de første kristnes overbevisning om at Jesus var blevet oprejst?

169, § 1 Hvad viser Jesu Kristi opstandelse?

169, § 2, 3 (a) Hvordan blev Jesus oprejst, og hvad måtte der gøres for at hans disciple kunne se ham? (b) Hvem vil få en opstandelse som den Jesus fik?

170, § 1-3 Når nogle bliver oprejst til jordisk liv, hvorfor behøver Gud da ikke at samle alle de atomer som deres legeme engang bestod af?

171, § 1 Hvad vil det sige at et menneske bliver oprejst?

171, § 2 Hvorfor er man den samme person, selv om man genskabes på denne måde?

172, § 1, til 173, § 1 (a) Hvilken forunderlig proces viser at det er fornuftigt at tro på opstandelsen? (b) Hvad er Jehova i stand til at gøre, ifølge Salme 139:16?

173, § 2, 3 Hvorfor kan vi have tillid til Jehovas fuldkomne hukommelse?

173, § 4, til 174, § 1 Hvad frigør troen på de dødes opstandelse os for?

174, § 2, 3 Hvordan hjælper troen på opstandelsen os?

174, § 4, til 175, § 1 Hvad åbenbarer Bibelen, og hvilken virkning skulle dette have på os?

Kapitel 20 — Hvem får gavn af opstandelsen?

176, § 1, 2 Hvilke oplysninger indeholder Bibelen om opstandelsen?

176, § 3, 4 Hvordan kan de fremsatte eksempler hjælpe os til at forstå at vi ikke skal forvente at få fremlagt alle detaljer vedrørende opstandelsen?

177, § 1, til 178, § 1 (a) Hvilket formål tjener mangelen på visse detaljer? (b) Hvis eksempel ønsker vi ikke at følge?

178, § 2, 3 Hvad bør vi huske på hvis vi mener at uden ægteskab vil der ikke være noget ved opstandelsen?

179, § 1 Hvorfor vil de der får en opstandelse til udødeligt liv i himmelen ikke gifte sig?

179, § 2 Hvorfor vil de der bliver oprejst til liv på jorden ikke blive genforenet med deres tidligere ægtefælle?

179, § 3 Hvordan skal man på nuværende tidspunkt se på det at gifte sig igen?

179, § 4 Hviken tanke skulle opmuntre os?

180, § 1, 2 (a) Har børn nogen mulighed for at vende tilbage til livet? (b) Hvilke fortidige eksempler peger på at børn vil blive oprejst?

180, § 3 Hvem vil blive oprejst fra de døde?

181, § 1, 2 Hvem vil ikke få en opstandelse?

181, § 3, 4 (a) Hvilke kategorier af mennesker går en evig undergang i møde? (b) Hvorfor kan vi ikke afgøre om bestemte personer som ikke omtales i Bibelen, vil få en opstandelse eller ej?

182, § 1 (a) Hvad har tilskyndet Gud til at lægge grundlaget for en opstandelse? (b) Hvorfor vil nogle gå glip af de velsignelser som opstandelsen kan give dem?

182, § 2, 3 Hvad indebærer den fordømmende dom der omtales i Johannes 5:29?

183, § 1-3 Hvad sagde Jesus om ’mændene fra Nineve’, „Sydens dronning“ og Sodoma og Gomorra?

183, § 4, til 184, § 1 (a) Hvordan vil det være mere udholdeligt for Sodoma og Gomorra på dommens dag? (b) Hvad vil blive svært for indbyggerne i de byer der var vidne til Jesu Kristi kraftige gerninger?

184, § 2, 3 Hvorfor vil nogle af de opstandne ikke opnå evigt liv?

184, § 4 (a) Hvordan er den fordømmende dom beskrevet i Åbenbaringen 20:14, 15? (b) Hvad indebærer det at blive kastet i „ildsøen“?

185, § 1 Hvilken dom får de der nægter at slutte sig til Satans oprør?

185, § 2 Hvad kan vi gøre nu for at opnå en fremtid som rækker langt videre end det nuværende liv?

Kapitel 21 — Hvordan kan du opnå mere end dette liv?

186, § 1 Hvad fremgår meget tydeligt af det stof vi nu har været igennem?

186, § 2, 3 Hvis du elsker retfærdighed, hvad må du da gøre i overensstemmelse med Zefanias 2:1-3 og Åbenbaringen 18:4?

187, § 1 Hvilke handlinger bør vi undgå, samtidig med at vi afbryder enhver forbindelse med de organisationer som har tolereret og tilskyndet til uretfærdighed?

187, § 2 Hvad må man lade være med hvis man gerne vil skjule sig på „Jehovas vredes dag“?

188, § 1 Hvorfor skal man ikke mene at den måde man før har levet på, er for slet til at Gud kan tilgive én?

188, § 2, 3 Hvad bør alle som ønsker Guds godkendelse gøre?

188, § 4, til 189, § 1 Hvad kan medvirke til at gøre livet lykkeligere nu, til trods for verdens pres?

189, § 2 (a) Hvilken frihed vil man opnå efterhånden som man får tro på de kærlige foranstaltninger til evigt liv som Gud har truffet? (b) Hvad vil tro grundlagt på nøjagtig kundskab sætte dig i stand til at gøre?

190, § 1 Hvordan kan værdsættelse af Guds kærlige foranstaltninger hjælpe os?