Liv i en fredfyldt ny verden
Liv i en fredfyldt ny verden
Hvad synes du om de forhold du ser skildret på denne folder? Længes du ikke efter at opleve en sådan fred og lykke? Uden tvivl. Men er det ikke ren og skær utopi, eller fri fantasi, at tro at der nogen sinde vil blive sådan på jorden?
Det vil de fleste sikkert mene. Det vi kender til i dag er krig, kriminalitet, sult, sygdom og alderdom — for blot at nævne nogle få ting. Og dog er der grund til at nære håb. Med hensyn til fremtiden siger Bibelen at Gud har givet løfte om „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13; Esajas 65:17.
Hermed sigter Bibelen ikke til en bogstavelig ny himmel og en bogstavelig ny jord. Den fysiske jord og den fysiske himmel er skabt fuldkomne, og Bibelen viser at de vil bestå for evigt. (Salme 89:36, 37; 104:5) Den ’nye jord’ vil være et retfærdigt samfund af mennesker der lever på jorden, og de „nye himle“ vil være et fuldkomment himmelsk rige, en regering, der vil herske over dette samfund på jorden. Men er det realistisk at tro at der vil komme en sådan „ny jord“, en herlig ny verden?
Glem ikke at det var sådanne ideelle forhold Gud oprindelig havde til hensigt at skabe på jorden. Han satte det første menneskepar i det jordiske paradis, Edens have, og gav dem en pragtfuld opgave: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28) Ja, det var Guds hensigt at de skulle sætte børn i verden og efterhånden udbrede Paradiset til at omfatte hele jorden. Selv om de senere valgte at være ulydige mod Gud og derfor ikke kunne leve evigt, ændrede det ikke noget ved Guds oprindelige hensigt. Og den må opfyldes i en ny verden! — Esajas 55:11.
Når man beder bønnen fadervor og deri giver udtryk for ønsket om at Guds rige må komme, beder man i virkeligheden om at Guds himmelske regering vil fjerne det onde fra jorden og begynde at herske over denne nye verden. (Mattæus 6:9, 10) Og vi kan være forvissede om at Gud vil opfylde denne bøn, for han lover i sit ord: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29.
Livet i Guds nye verden
Guds rige vil bringe enestående velsignelser på jorden, ja indføre alt det gode som Gud oprindelig havde i tanke at hans folk skulle nyde på jorden. Had og fordom vil høre op, og der vil komme til at bestå et sandt venskab mellem alle der lever på jorden. Gud lover i Bibelen at han vil ’standse krige indtil jordens ende’. „Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Salme 46:9; Esajas 2:4.
Hele jorden vil efterhånden blive forvandlet til et frodigt paradis. Bibelen siger: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. . . . For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten. Og den afsvedne jord er blevet som rørbevoksede damme, og den tørstige jord som vandkilder.“ — Esajas 35:1, 6, 7.
Der vil være al mulig grund til at være glad og lykkelig i det jordiske paradis. Der vil aldrig mere være nogen der kommer til at sulte. „Jorden skal give Salme 67:6; 72:16) Alle vil nyde frugten af deres eget arbejde, sådan som Skaberen lover: „De skal plante vingårde og spise deres frugt. . . . de vil ikke plante for at en anden skal spise.“ — Esajas 65:21, 22.
sin afgrøde,“ siger Bibelen. (I Guds nye verden vil folk ikke længere være stuvet sammen i store boligblokke eller forfaldne slumkvarterer, for Gud siger: „De skal bygge huse og bo der . . . De vil ikke bygge for at en anden skal bo der.“ Og han tilføjer: „De skal ikke slide til ingen nytte.“ (Esajas 65:21-23) Folk vil altså have et produktivt og tilfredsstillende arbejde. Livet vil ikke blive nogen trædemølle.
Guds rige vil endda genoprette det fredelige forhold der var mellem dyrene, og mellem dyrene og menneskene, i det oprindelige paradis. Bibelen siger: „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem.“ — Esajas 11:6-9; Hoseas 2:18.
Al sygdom og alle legemlige skavanker vil tilmed blive helbredt! Guds ord indeholder denne forsikring: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4.
Hvordan du kan opleve dette
De løfter Gud har givet angående livet i hans nye retfærdsverden, kan ikke andet end tiltale os. Og selv om nogle vil sige at det han lover er for godt til at det kan være sandt, er det ikke for godt til at kunne blive virkeliggjort af vor kærlige Skaber. — Salme 145:16; Mika 4:4.
Men der er naturligvis også nogle krav vi må opfylde for at komme til at leve i dette paradis på jorden. Jesus pegede på et vigtigt krav da han sagde i en bøn til Gud: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.
Hvis vi gerne vil leve i Guds nye verden, må vi altså først lære Guds vilje at kende, og handle efter den. For „verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“ og kan til evig tid glæde sig over de velsignelser der kommer fra vor kærlige Skaber. — 1 Johannes 2:17.
Bibelcitaterne er taget fra Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter.