Det ærefrygtindgydende univers
Kapitel 9
Det ærefrygtindgydende univers
1, 2. (a) Hvordan kan vi beskrive stjernehimmelen? (b) Hvilke spørgsmål stiller mange, og hvad kan svarene på disse spørgsmål hjælpe os til?
I ÅRTUSINDER er mennesker faldet i forundring over stjernehimmelen. På en klar nat er de smukke stjerner som funklende juveler mod det mørke verdensrum. En måneskinsaften ligger jorden badet i lys af en særegen skønhed.
2 De der tænker over det de ser, spørger ofte: ’Hvad mon der er derude i verdensrummet? Hvordan fungerer det? Er det muligt at finde ud af hvordan det hele blev til?’ Hvis vi kan få svar på disse spørgsmål, vil det uden tvivl hjælpe os til at få klarhed over hvorfor jorden og menneskene og alt andet liv på den er blevet til, og hvad fremtiden vil bringe.
3. Hvad har den større viden om universet blandt andet medført?
3 For mange hundrede år siden troede man at universet bestod af de få tusind stjerner der kunne ses med det blotte øje. Men nu hvor himmelen kan studeres ved hjælp af kraftige instrumenter, ved man at universet rummer langt, langt mere. Ja, det astronomerne har set, overgår alt hvad nogen havde forestillet sig. Det er så umådeligt og kompliceret at vi mennesker knap nok fatter det. Den viden vi nu får om universet, har, som nævnt i tidsskriftet National Geographic, „helt overvældet“ os.1
Enorme dimensioner
4. Hvad blev fastslået i 1920rne?
4 Da astronomerne for to-tre hundrede år siden studerede himmelen ved hjælp af den tids kikkerter, lagde de mærke til nogle tågede, skylignende formationer. De antog at det var nærliggende gasskyer. Men efterhånden som større og kraftigere teleskoper blev taget i brug, blev det i 1920rne fastslået at disse „gasskyer“ var noget langt mere omfattende og betydningsfuldt, nemlig stjernetåger eller galakser.
5. (a) Hvad er en galakse? (b) Hvad består Mælkevejen af?
5 En galakse er en kæmpemæssig ophobning af stjerner, gas og andet stof som roterer om en kerne. Galakserne er undertiden blevet omtalt som verdens-øer, da hver af dem faktisk udgør en verden for sig. Tag for eksempel den galakse vi befinder os i, Mælkevejen. Vort solsystem — solen, jorden og de øvrige planeter og deres måner — udgør en del af denne galakse. Men det er kun en lille bitte del, for Mælkevejen rummer over 100 milliarder stjerner! Nogle astronomer siger mindst 200 til 400 milliarder. En redaktør af videnskabeligt stof har tilmed skrevet: „Der kan være fem til ti billioner stjerner i Mælkevejen.“2
6. Hvad er Mælkevejens diameter?
6 Mælkevejen er så stor i diameter at hvis vi kunne rejse med lysets hastighed (300.000 kilometer i sekundet), ville det tage os 100.000 år at krydse den! Hvor mange kilometer er det? Lyset tilbagelægger omkring 9460 milliarder kilometer på et år. Ganger vi det med 100.000 får vi svaret: Vor galakse er 946.000 billioner (946.000.000.000.000.000) kilometer i diameter! Den gennemsnitlige afstand mellem stjernerne inden for galaksen er beregnet til omkring seks lysår, eller omkring 56.760 milliarder kilometer.
7. Hvor mange galakser har nogle anslået at der findes i universet?
7 Sådanne dimensioner og afstande overstiger vor fatteevne. Og så er vor galakse endda kun en lille bitte del af det der findes i verdensrummet! Der er noget som er langt mere overvældende: Man har nu opdaget så mange galakser at det er blevet sagt at de „er lige så almindelige som græsstrå på en eng“.3 I den del af universet der kan iagttages, er der omkring ti milliarder galakser! Men uden for de moderne teleskopers rækkevidde er der mange flere. Nogle astronomer anslår at der findes 100 milliarder galakser i universet. Og hver galakse kan bestå af hundreder af milliarder af stjerner.
Galaksehobe
8. Hvordan er galakserne ordnet?
8 Hertil kommer at disse vældige galakser ikke er spredt tilfældigt i rummet. Nej, de er som regel ordnet i bestemte grupper der kaldes hobe, omtrent som druerne i en klase. Tusinder af sådanne galaksehobe er allerede blevet observeret og fotograferet.
9. Hvad hører med til den galaksehob vi selv befinder os i?
9 Nogle hobe består af forholdsvis få galakser. Mælkevejen hører for eksempel med til en hob på omkring tyve galakser. Inden for denne hob har vi en „nabogalakse“ der kan ses uden teleskop en klar nat. Det er Andromedatågen, der er spiralformet ligesom vor egen galakse.
10. (a) Hvor mange galakser kan der være i en galaksehob? (b) Hvor stor er afstanden mellem galakserne og mellem galaksehobene?
10 Andre galaksehobe består af mange snese, måske hundreder eller endda tusinder, af galakser. En enkelt galaksehob menes at bestå af omkring 10.000 galakser! Afstanden mellem galakserne inden for en hob kan ligge på omkring en million lysår. Men afstanden fra én galaksehob til en anden kan være hundrede gange så stor. Og noget tyder endda på at galaksehobene igen er samlet i „superhobe“, ligesom drueklaser på en vinranke. Hvilke dimensioner, og hvilken orden!
En tilsvarende orden
11. Hvilken orden er der i vort eget solsystem?
11 Går vi tilbage til vort eget solsystem, finder vi også her en uovertruffen orden. Solen, som er en stjerne af middelstørrelse, er den „kerne“ som jorden og de andre planeter med deres måner bevæger sig omkring i nøjagtige baner. År efter år kredser de om solen med så stor matematisk præcision at astronomerne meget nøjagtigt kan forudsige hvor de vil befinde sig på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden.
12. Hvordan er atomerne opbygget?
12 Betragter vi det som er uendelig småt — atomet — finder vi den samme præcision. Et atom er et underværk af orden. Det er som et solsystem i miniatureformat. Det har en kerne, som blandt andet indeholder nogle partikler der kaldes protoner og neutroner, og herom kredser et antal elektroner. Alt stof er opbygget af disse partikler eller byggesten. Det der gør ét stof forskelligt fra et andet, er antallet af protoner og neutroner i kernen og antallet af elektroner som kredser om den, foruden den måde elektronerne er arrangeret på. Alt dette afspejler en enestående orden, for alle grundstofferne kan indordnes i et bestemt system efter hvor mange af disse byggesten deres atomer indeholder.
Hvad ligger der bag denne orden?
13. Hvad kendetegner hele universet?
13 Som vi har set, er universets størrelse helt overvældende. Det samme er dets systematiske opbygning. Fra det uendelig store til det uendelig små, fra galaksehobe til atomer, bærer universet præg af en uovertruffen orden. Tidsskriftet Discover siger: „Vi blev overraskede da vi lagde mærke til denne orden, og vore kosmologer og fysikere opdager stadig nye og forbavsende træk ved denne orden. . . . Vi sagde i begyndelsen at det var et mirakel, og vi har stadig ikke noget imod at omtale hele universet som et under.“4 Denne ordnede opbygning svarer til definitionen af det ord som astronomerne almindeligvis bruger for at beskrive universet — „kosmos“. Det defineres i en ordbog som „universet; den ordnede verden“.5
14. Hvad har en tidligere astronaut sagt?
14 Tidligere astronaut John Glenn henviste til „den orden, der hersker i hele universet omkring os“ og til at galakserne „alle bevæger sig gennem rummet i ganske bestemte baner i forhold til hinanden“, og spurgte: „Er alt dette bare skabt ved en tilfældighed? Var det et tilfælde, at en bunke stjernestøv pludselig begyndte at kredse gennem rummet i regelmæssige baner?“ Han drog denne slutning: „Det kan jeg ikke tro. . . . en skabende kraft . . . har bragt himmellegemerne ind i deres kredsløb og holder dem i deres bane.“6
15. Hvad vidner universets orden om?
15 Universet er så nøjagtigt opbygget at vi kan måle tiden på grundlag af himmellegemernes bevægelser. Ethvert præcisionsur er imidlertid frembragt ved logisk tænkning og planlægning. Og logisk tænkning og planlægning udføres kun af fornuftbegavede personer. Hvad skal vi da sige om det langt mere komplicerede og præcist fungerende univers? Vidner det ikke også om plan og logisk tænkning — ja, om fornuft og intelligens? Og har vi nogen grund til at tro at fornuft og intelligens kan eksistere adskilt fra en person?
16. Hvilken slutning må vi drage angående universet?
16 Vi kommer ikke uden om det: Orden kræver en ordnende hånd. Vi har aldrig oplevet at orden er blevet til ved en tilfældighed. Hele vor livserfaring siger os tværtimod at alt som er præget af orden, må være blevet bragt i orden af en eller anden. Alt som er opbygget på ordnet vis — maskiner og bygninger, ja selv blyant og papir — må være frembragt af nogen. Det er derfor logisk at der også må stå en konstruktør eller skaber bag det langt mere komplicerede og ærefrygtindgydende univers.
Love forudsætter en lovgiver
17. Hvad kan man sige om universet og love?
17 Hele universet, fra atomer til galakser, styres desuden af bestemte fysiske love. Der er for eksempel love for varme, lys, lyd og tyngdekraft. Fysikeren Stephen W. Hawking siger: „Jo mere vi studerer universet, jo tydeligere ser vi at det på ingen måde er tilfældigt opbygget, men at det følger visse klart definerede love som gælder på forskellige områder. Det synes meget rimeligt at antage at der må være nogle gennemgående principper, sådan at alle lovene er en del af en eller anden større lov.“7
18. Hvilken slutning har en raketekspert draget?
18 Raketeksperten Wernher von Braun gik et skridt videre da han sagde: „Naturlovene i universet er så nøjagtige at vi ikke har svært ved at bygge et rumskib til en månerejse og at fastlægge tidsplanen for turen med en brøkdel af et sekunds nøjagtighed. Disse love må være fastsat af en eller anden.“8 Videnskabsmænd som vil bringe rumfartøjer i kredsløb om jorden eller månen, må følge disse love for at det kan lykkes dem.
19. Hvad må der være når der findes love?
19 Hvad lovene i det menneskelige samfund angår, ved vi at de er vedtaget af lovgivende forsamlinger. Når vi ser færdselstavlerne, er vi ganske klar over at nogle står bag den lov der ligger til grund for disse tavler. Hvad skal vi da sige om alle de love der styrer universet? Disse velfungerende love vidner klart om en ovenud intelligent lovgiver.
Organisatoren og Lovgiveren
20. Hvad siger tidsskriftet Science News?
20 Efter at have kommenteret de specielle forhold der så åbenbart vidner om orden og lovmæssighed i universet, siger tidsskriftet Science News: „Kosmologerne foruroliges når de tænker på dette, for man skulle næppe synes at sådanne specielle og ideelle forhold kan være opstået ved et tilfælde. En måde at besvare spørgsmålet på, er at sige at det hele blev udtænkt, og at tilskrive det Guds forsyn.“9
21. Hvilken slutning er nogle villige til at drage?
21 Mange, deriblandt mange videnskabsmænd, er ikke villige til at gøre dette. Men andre er villige til at anerkende hvad kendsgerningerne så tydeligt viser — at der står en intelligens bag. De erkender at universets præcision og lovmæssighed ikke kan skyldes tilfældigheder. Alt dette må være forårsaget af en stor intelligens.
22. Hvad sagde en bibelskribent om universets Ophav?
22 En af bibelskribenterne skrev om stjernehimmelen: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn.“ Senere bliver denne betegnet som „himmelens Skaber og den Mægtige der udspænder den“. — Esajas 40:26; 42:5.
Energikilden
23, 24. Hvordan kan stof dannes?
23 Det fysiske univers styres af universelle love. Men hvor er det fysiske univers kommet fra? Carl Sagan siger i bogen Cosmos: „Da universet blev til, fandtes der hverken galakser, stjerner eller planeter, intet spor af liv eller civilisationer.“ Han omtaler forandringen fra denne tilstand til det nuværende univers som „den voldsomste omdannelse af stof og energi vi har fået lov at stifte bekendtskab med“.10
24 Dette er nøglen til at forstå hvordan universet kan være opstået: Der må være foregået en omdannelse af energi og masse. Forholdet mellem disse størrelser udtrykkes i Einsteins berømte ligning E = mc2 (energimængden er lig med massen gange kvadratet på lysets hastighed). Af denne ligning kan man udlede at energi kan omdannes til stof, ligesom stof kan omdannes til store energimængder. At det sidste er tilfældet, har atombomben bevist. Og hvad det første angår, siger astrofysikeren Josip Kleczek: „De fleste, og muligvis alle, elementarpartikler kan dannes ved materialisering af energi.“11
25. Hvad er kilden til den vældige kraft der måtte til for at frembringe universet?
25 Det er således videnskabeligt bekræftet at en kilde med ubegrænsede energimængder ville have det råmateriale der skulle til for at frembringe det stof universet består af. Føromtalte bibelskribent pegede på at denne energikilde er en levende og tænkende person, idet han sagde: „Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én [af himmellegemerne].“ Det er denne uudtømmelige energikilde der sigtes til i Første Mosebog 1:1: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“
Begyndelsen var ikke kaotisk
26. Hvad anerkender videnskabsmænd som regel i dag?
26 I dag anerkender videnskabsmændene i almindelighed at universet havde en begyndelse. En fremtrædende teori der forsøger at beskrive denne begyndelse, er den såkaldte Big Bang-teori — teorien om det store brag. „Så godt som alle nyere redegørelser for universets oprindelse bygger på Big Bang-teorien,“ siger Francis Crick.12 Robert Jastrow omtaler denne kosmiske „eksplosion“ som „selve skabelsesøjeblikket“.13 Astrofysikeren John Gribbin vedgår imidlertid at selv om videnskabsmændene „i det store og hele hævder at kunne give en temmelig detaljeret beskrivelse“ af hvad der skete efter dette „øjeblik“, er det „stadig en gåde“ hvad der forårsagede dette „skabelsesøjeblik“. Og han funderer videre: „Måske var det, når det kommer til stykket, Gud der gjorde det.“14
27. Hvorfor er Big Bang-teorien utilstrækkelig?
27 De fleste videnskabsmænd vil dog ikke gå med til at dette „skabelsesøjeblik“ skyldes Gud. Derfor siger de som regel at eksplosionen var kaotisk, i lighed med en atombombeeksplosion. Men fører denne form for eksplosion til større orden? Resulterer de bomber der bliver kastet over byer i krigstid, i flotte bygninger, ordnede gader og færdselstavler der vidner om lov og system? Nej, tværtimod. Sådanne eksplosioner forårsager ødelæggelse, uorden, kaos og forfald. Og når bomberne er atombomber, bliver der totalt kaos, som i de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i 1945.
28. Hvilken slutning må vi drage angående de vældige kræfter der måtte til for at universet kunne blive skabt?
28 En „eksplosion“ alene kunne ikke skabe vort fantastiske univers, der i så høj grad er præget af orden og lovmæssighed. Kun en mægtig organisator og lovgiver kunne styre de vældige kræfter der udfoldede sig, så de kunne føre til orden og lovmæssighed. Både videnskaben og fornuften bekræfter derfor denne bibelske udtalelse: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ — Salme 19:1.
29. Hvad har videnskabens og vore egne iagttagelser bekræftet?
29 Bibelen gør således rede for spørgsmål som udviklingslæren ikke har kunnet give noget klart svar på. I stedet for at lade os i uvidenhed om hvor det hele stammer fra, forklarer Bibelen os det på en enkel og letforståelig måde. Den bekræfter det som både videnskaben og vi selv har iagttaget, nemlig at intet bliver til af sig selv. Selv om vi ikke personligt var til stede da universet blev til, er det åbenbart at det må have en Bygmester. Som Bibelen udtrykker det: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ — Hebræerne 3:4.
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 115]
Det vi nu lærer om universet, har „helt overvældet“ os
[Tekstcitat på side 117]
Mælkevejen rummer over 100 milliarder stjerner
[Tekstcitat på side 118]
Galakserne er ordnet i hobe, omtrent som druerne i en klase
[Tekstcitat på side 122]
Videnskabsmændene „opdager stadig nye og forbavsende træk ved [universets] orden“
[Tekstcitat på side 123]
Orden kræver en ordnende hånd
[Tekstcitat på side 123]
Universet „følger visse klart definerede love“
[Tekstcitat på side 125]
„Man skulle næppe synes at sådanne specielle og ideelle forhold kan være opstået ved et tilfælde“
[Helsides illustration på side 114]
[Illustration på side 116]
En typisk spiraltåge
[Illustration på side 116, 117]
Vort solsystem (i firkanten ovenfor) er en ren dværg i sammenligning med Mælkevejen
[Illustration på side 119]
Andromedatågen, som minder om vor egen mælkevej, er kun en lille del af det vældige univers, som ifølge nogle astronomer rummer over 100 milliarder galakser eller stjernetåger
[Illustrationer på side 120, 121]
Planeterne kredser i deres baner om solen med stor præcision
Atomernes orden ligner solsystemets
[Illustration på side 122]
Der skal intelligente mennesker til at konstruere et præcisionsur. Må universet, med dets langt større præcision, da ikke også stamme fra en intelligent konstruktør?
[Illustration på side 124]
Når man sætter et rumfartøj i kredsløb må man følge love for bevægelse og tyngdekraft. Sådanne love forudsætter en lovgiver
[Illustration på side 125]
Nogle har udtænkt færdselslovene
[Illustrationer på side 126]
Atombomben har vist at der er en forbindelse mellem stof og energi
Gør bombeeksplosioner bygninger bedre, mere velordnede?
[Illustration på side 127]
„Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ — Hebræerne 3:4
