En enestående planet
Kapitel 10
En enestående planet
1, 2. Hvad siger nogle iagttagere om jorden?
JORDEN er et underværk — en sjælden, smuk juvel i verdensrummet. Astronauterne har fortalt at jorden, som den så ud fra verdensrummet med den blå himmel og de hvide skyer, var „langt det mest indbydende de kunne se“.1
2 Men jorden er langt mere end blot indbydende. „Jorden er den største af alle kosmologiske gåder, en gåde som trodser alle vore anstrengelser for at forstå den,“ skriver Lewis Thomas i Discover. Han tilføjer: „Vi er først lige ved at begynde at forstå hvor mærkelig og fantastisk den er, hvor åndeløst betagende den er, denne smukke planet der kredser om solen, omgivet af sin egen blå atmosfæreboble, hvori den frigør og optager sin egen ilt, binder sit eget kvælstof i muldjorden og frembringer sit eget vejr.“2
3. Hvad siger bogen Jorden, og hvorfor?
3 Det er også interessant at jorden er den eneste planet i vort solsystem hvor videnskaben har fundet liv. Og hvilke forunderlige og mangfoldige livsformer findes der ikke på jorden — mikroorganismer, insekter, planter, fisk, fugle, landdyr og mennesker. Jorden er desuden et vældigt forrådskammer som rummer alt hvad der må til for at opretholde alle disse livsformer. Ja, som bogen Jorden udtrykker det, må jorden „betragtes som verdensaltets underværk, en enestående klode“.3
4. Med hvilken sammenligning kan vi vise hvor enestående jorden er, og hvilken slutning må vi drage?
4 Hvor enestående jorden er, kan illustreres med en sammenligning. Forestil dig at du befinder dig midt i en ørken, et sted hvor der ikke er noget som helst liv. Pludselig kommer du til et smukt hus. Huset har klimaanlæg, centralvarme, sanitære installationer og elektrisk strøm. Køleskabet og spisekammeret er fyldt med mad. I kælderen er der brændsel og andre forsyninger. Forestil dig at du så spurgte nogen om hvor alt dette var kommet fra midt ude i ørkenen. Hvad ville du tænke hvis vedkommende svarede: „Det er bare dukket op af sig selv“? Ville du tro det? Eller ville du tage for givet at nogen måtte have tegnet og bygget huset?
5. Hvilken sammenligning fra Bibelen kan overføres på jorden?
5 Alle de andre planeter som videnskaben har udforsket, er golde og livløse. Men på jorden er der et mylder af liv, som opretholdes af meget indviklede systemer der sørger for lys, luft, varme, vand og føde, alt sammen i den rette balance. Det er tydeligt at jorden specielt er indrettet for at livsformerne skal kunne trives her — nøjagtig som et veludstyret hus. Og som en af bibelskribenterne så logisk siger: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ Ja, det uendelig meget større og langt mere imponerende „hus“ — jorden — vidner om at der må findes en bemærkelsesværdig arkitekt og bygmester, Gud. — Hebræerne 3:4.
6. Hvad har nogle videnskabsmænd erkendt angående jorden?
6 Jo mere videnskabsmændene studerer jorden og livet på den, jo mere erkender de at den er vidunderligt indrettet. Tidsskriftet Scientific American siger: „Når vi ser ud i universet og bliver klar over hvor mange fysiske og astronomiske tilfældigheder der har gjort sig gældende til gavn for os, ser det næsten ud som om universet på en eller anden måde må have vidst at vi skulle komme.“4 Og Science News indrømmer: „Man skulle næppe synes at sådanne specielle og ideelle forhold kan være opstået ved et tilfælde.“5
Den rette afstand fra solen
7. Hvordan får jorden den rette mængde energi i form af lys og varme fra solen?
7 Et af de mange ideelle forhold der muliggør livet på jorden, er den mængde lys og varme som jorden modtager fra solen. Jorden får kun en lille brøkdel af solens energi. Men det er lige netop den mængde der skal til for at livet kan opretholdes. Sådan er det fordi jorden befinder sig i den rette afstand fra solen — gennemsnitlig 150 millioner kilometer. Hvis jorden havde været ret meget nærmere solen eller ret meget længere borte fra den, ville der have været for varmt eller for koldt til at livet kunne eksistere her.
8. Hvorfor har det stor betydning hvilken hastighed jorden bevæger sig med i sin bane rundt om solen?
8 Under sit årlige omløb om solen bevæger jorden sig med en hastighed på cirka 100.000 kilometer i timen. Det er lige den hastighed der skal til for at modvirke solens tiltrækningskraft og holde jorden i den rette afstand fra solen. Hvis jorden bevægede sig langsommere, ville den blive trukket længere ind mod solen, og med tiden kunne den blive afsvedet og øde som Merkur, den planet der er nærmest solen. Merkurs dagtemperatur er over 300 grader celsius. Hvis jorden derimod bevægede sig hurtigere, ville den rykke længere bort fra solen og kunne blive et isøde som Pluto, den yderste planet i solsystemet. Temperaturen på Pluto ligger omkring 185 grader under frysepunktet.
9. Hvorfor er det vigtigt at jorden drejer sig om sin egen akse med en bestemt hastighed?
9 Hver 24 timer foretager jorden desuden en fuldstændig omdrejning om sin egen akse. Det bevirker at vi har regelmæssige perioder med lys og mørke. Hvis jorden havde været et helt år om at foretage denne omdrejning, ville den samme side af jorden have vendt mod solen hele året. Denne side ville sandsynligvis være blevet en brændende ørken, mens den anden side sandsynligvis var blevet et dybfrosset islandskab. Kun få, om overhovedet nogle, livsformer ville kunne eksistere under så ekstreme forhold.
10. Hvilken virkning har jordaksens hældning på klimaet og dyrkningen af afgrøder?
10 Jordens rotationsakse hælder 231/2 grad. Hvis jordaksen ikke havde haft denne hældning, ville vi ikke have haft skiftende årstider. De klimatiske forhold ville have været de samme hele året rundt. Det ville naturligvis ikke have gjort livet umuligt på jorden, men det ville have gjort det mindre interessant og ville have forårsaget drastiske forandringer for agerbruget mange steder. Hvis hældningsvinkelen havde været større, ville vi have haft ekstremt varme somre og ekstremt kolde vintre. Men på grund af denne hældning på 231/2 grad kan vi glæde os over de skiftende årstider og den interessante variation de byder på. Mange steder på jorden vågner plantevæksten til nyt liv om foråret, og alle slags smukke blomster springer ud og står i fuldt flor. Derefter kommer den varme sommer med al slags udendørsaktivitet, det friske efterårsvejr med en strålende farvepragt på træer og buske, og vinterens smukke scenerier med sneklædte bjerge, skove og marker.
Den forunderlige atmosfære
11. Hvad er det der gør jordens atmosfære så enestående?
11 Jordens atmosfære er også enestående, ja forunderlig. Ingen anden planet i vort solsystem, heller ikke månen, har en sådan atmosfære. Det var derfor astronauterne måtte være iført en speciel rumdragt for at overleve på månen. Men på jorden behøver vi ingen rumdragt, for atmosfæren indeholder den rette blanding af de luftarter vi må have for at kunne leve. Nogle af disse luftarter er i sig selv dødbringende. Men fordi atmosfæren indeholder dem i et ufarligt blandingsforhold, kan vi indånde dem uden at tage skade af det.
12. (a) Hvordan kan vi sige at atmosfæren indeholder den rette iltmængde? (b) Hvilken vigtig rolle spiller kvælstoffet?
12 En af disse luftarter er ilt, som udgør 21 procent af den luft vi indånder. Uden ilt ville mennesker og dyr dø i løbet af få minutter. Men for meget ilt ville også bringe vort liv i fare. Hvorfor? Fordi ren ilt virker som gift hvis man indånder den for længe. Og jo mere ilt der findes, jo lettere vil forskellige ting blive antændt og brænde. Hvis der var for meget ilt i atmosfæren, ville brændbare materialer blive meget letantændelige. Der ville let opstå brande, og det ville være svært at få dem under kontrol. Det er imidlertid så viseligt indrettet at ilten er fortyndet med andre luftarter, specielt med kvælstof, som udgør 78 procent af atmosfæren. Kvælstoffet tjener dog langt flere formål end blot at fortynde ilten. Hver eneste dag er der tordenvejr mange steder på jorden, og der dannes millioner af lyn. Når det lyner, går noget af kvælstoffet i forbindelse med ilten. De forbindelser der dannes, bliver ført med regnen ned til jorden, og planterne bruger dem som næringsstof.
13. Hvilken betydning har det at atmosfæren indeholder den rette mængde kuldioxid?
13 Mindre end én procent af atmosfæren består af kuldioxid. Hvad nytter en så lille mængde? Jo, uden den ville planterne dø. Denne lille mængde er nok til planternes fotosyntese, hvorved de afgiver ilt. Mennesker og dyr indånder så ilten og udånder kuldioxid. Havde atmosfæren indeholdt mere kuldioxid, ville det have skadet menneskene og dyrene. Havde den indeholdt mindre, ville det være gået ud over plantelivet. Hvilket storslået, præcist og selvopretholdende kredsløb der her er blevet dannet til gavn for planter, dyr og mennesker!
14, 15. Hvordan tjener atmosfæren som et beskyttende skjold?
14 Atmosfæren gør mere end at opretholde liv. Den tjener også som et beskyttende skjold. Omkring 24 kilometer over jorden er der et tyndt lag ozon, som absorberer skadelig stråling fra solen. Havde dette ozonlag ikke været der, kunne denne stråling have udslettet alt liv på jorden. Atmosfæren beskytter også jorden mod meteorer. De fleste meteorer når aldrig ned til jorden fordi de brænder op undervejs gennem atmosfæren. Vi ser dette som stjerneskud. Hvis det ikke skete, ville millioner af meteorer regne ned overalt på jorden og forårsage store skader på liv og ejendom.
15 Foruden at være et beskyttende skjold, sørger atmosfæren også for at jordens varme ikke forsvinder ud i det kolde verdensrum. Og atmosfæren selv holdes på plads af jordens tyngdekraft. Tyngdekraften er netop stærk nok til at gøre dette, men ikke så stærk at den hæmmer vor bevægelsesfrihed.
16. Hvad kan der siges om himmelens skønhed?
16 Atmosfæren er ikke alene livsvigtig; den er også noget af det smukkeste vi kan betragte. Himmelens stadig skiftende udseende vækker beundring og ærefrygt. Ja, hele jorden er omgivet af endeløse majestætiske og farverige panoramaer. En gylden glød i øst fortæller at dagen gryr, mens et strålende farveskær af rosa, orange, rødt og purpur i vest fortæller at dagen går på hæld. Hvide bomuldsskyer forkynder en dejlig forårs- eller sommerdag, og et tæppe af lammeskyer om efteråret fortæller at vinteren er på vej. En nattehimmel oversået med funklende stjerner er et storslået syn, og en månelys nat har sin egen skønhed.
17. Hvad har en skribent skrevet om himmelen, og hvem må man give æren for dette?
17 Atmosfæren er i enhver henseende forunderlig. Som en skribent har skrevet i et amerikansk lægetidsskrift: „Himmelen er i det hele taget et underfuldt mesterværk. Den udfylder sin opgave på en lige så ufejlbarlig måde som alt andet i naturen. Jeg tvivler på at nogen af os kunne udtænke en måde at forbedre den på, bortset fra at vi måske nu og da ville flytte en sky fra et sted til et andet.“6 Denne udtalelse leder tankerne hen på noget som en mand for tusinder af år siden erkendte da han betragtede skyerne — at de var „undergerninger øvet af den som har fuldkommen viden“. Han sigtede naturligvis til „himmelens Skaber og den Mægtige der udspænder den“. — Job 37:16; Esajas 42:5.
Vand — et usædvanligt stof
18. Beskriv nogle af vandets usædvanlige egenskaber.
18 Der er store mængder vand på jorden, og livet er afhængigt af dets egenskaber. En af vandets mange fordelagtige egenskaber er at det forekommer både luftformigt (som vanddamp), i flydende form (som vand) og i fast form (som is) — alt sammen inden for jordens temperaturområde. Desuden må de tusinder af stoffer som mennesker, dyr og planter behøver, transporteres rundt i organismen af en væske, som for eksempel blod eller saft, og vand er yderst velegnet som grundbestanddel i denne væske, eftersom flere stoffer opløses i vand end i nogen anden væske. Uden vand ville ernæringsprocesserne gå i stå, for de levende organismer må have vand for at kunne opløse de stoffer de lever af.
19. Hvilken særlig egenskab har frosset vand, og hvorfor er det så vigtigt?
19 Vand er også specielt ved den måde det fryser på. Når vandet i søer og have bliver afkølet, bliver det tungere og synker. Derved bliver de varmere vandlag presset op til overfladen. Men når vandet nærmer sig frysepunktet, vendes processen om! Det koldeste vand bliver nu lettere og stiger. Når det fryser til is, flyder det. Isen virker som isolator og forhindrer at vandet nedenunder fryser, og beskytter dermed de livsformer som holder til dér. Hvis vandet ikke havde denne enestående egenskab, ville mere og mere is synke til bunds hver vinter, og solen ville ikke kunne tø den op om sommeren. Inden længe ville en stor del af vandet i floder og søer, ja selv i havene, være frosset til is. Jorden ville blive en isørken, en ugæstmild planet.
20. Hvordan opstår regn, og hvad vidner regndråbernes størrelse om?
20 Tænk også på hvordan områder som ligger langt fra floder, søer og have får det nødvendige vand. Hvert sekund forvandler solvarmen milliarder af liter vand til damp. Denne damp er lettere end luft og stiger til vejrs og danner skyer på himmelen. Vinde og luftstrømme sætter skyerne i bevægelse, og under de rette forhold falder fugtigheden ned som regn. Regndråberne vokser imidlertid kun til de har nået en bestemt størrelse. Hvad ville der ske hvis dette ikke var tilfældet, så regndråberne blev kolossalt store? Det ville være katastrofalt. Men regndråberne har som regel den rette størrelse, og regnen falder så blidt at den sjældent ødelægger så meget som et græsstrå eller selv den sarteste blomst. Må alt dette ikke være udtænkt af en dygtig, omsorgsfuld Skaber? — Salme 104:1, 10-14; Prædikeren 1:7.
„Den frugtbare jord“
21, 22. Hvilken visdom åbenbarer sig i „den frugtbare jord“?
21 En af bibelskribenterne omtaler Gud som „den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord“. (Jeremias 10:12) Og „den frugtbare jord“ — muldjorden — er virkelig imponerende. Dens beskaffenhed vidner om stor visdom. Mulden har egenskaber som planternes vækst er afhængig af. Med lyset som energikilde forener planterne jordens næringsstoffer og vand med luftens kuldioxid og frembringer fødemidler. — Jævnfør Ezekiel 34:26, 27.
22 Muldjorden indeholder stoffer som mennesker og dyr må have for at leve. Men planterne må først omdanne dem så kroppen kan optage dem. Små bitte levende organismer samarbejder med planterne. I bare en spiseskefuld jord findes der millioner af dem! Der er talrige forskellige former, men alle arbejder for at omdanne døde blade, græsstrå og andre affaldsstoffer til brugbare stoffer, eller for at løsne jorden sådan at luften og vandet kan trænge ned i den. Visse bakterier omdanner kvælstof til forbindelser som er nødvendige for planternes vækst. Muldjorden forbedres når orme og insekter hele tiden bringer partikler fra de dybere lag op til overfladen.
23. Hvilken enestående evne har jorden?
23 På grund af misbrug og andre faktorer bliver der nu og da anrettet skader på jordbunden. Men denne skade behøver ikke at være permanent. Jorden har en enestående evne til at forny sig. Det kan vi se på steder hvor brande eller vulkanudbrud har lagt store områder øde. Nogen tid efter er der igen et frodigt planteliv dér. Og når forurening bekæmpes, bliver selv landområder som er øde og golde, frugtbare igen. Jordens Skaber vil endda gå et skridt videre og løse det problem der ligger til grund for al misbrug af jorden, for han har lovet at „ødelægge dem der ødelægger jorden“ og at bevare jorden som det evige hjem han oprindelig dannede til menneskene. — Åbenbaringen 11:18; Esajas 45:18.
Ikke tilfældigt
24. Hvilke spørgsmål kan vi nu med rette stille?
24 På baggrund af det vi har gennemgået i dette kapitel, tænk da over følgende: Er det tilfældigt at jorden er anbragt i netop den rette afstand fra solen, hvorfra den får energi i form af lys og varme? Er det tilfældigt at jorden bevæger sig rundt om solen med den rette hastighed, at den roterer omkring sin egen akse én gang hver 24 timer, og at jordaksen har netop den rette hældningsvinkel? Er det tilfældigt at jorden er udstyret med en beskyttende, livsopretholdende atmosfære der består af den rette blanding af luftarter? Er det tilfældigt at jorden har fået vand og muldjord, så der kan vokse planter på den? Er det tilfældigt at jorden frembringer så mange farverige og velsmagende frugter, grøntsager og andre fødemidler? Er det tilfældigt at alt er så smukt, hvad enten vi betragter himmelen, bjergene, floderne eller søerne, blomsterne, planterne eller de mange andre tiltalende livsformer?
25. Hvilken slutning har mange draget angående vor enestående planet?
25 Mange er nået til den slutning at alt dette ikke kan være et resultat af blinde kræfters spil. Overalt ser de umiskendelige vidnesbyrd om intelligens, plan og hensigt. Og de føler at det kun er ret og rimeligt at de der nyder godt af alt dette ’frygter Gud og giver ham ære’, eftersom det er ham der „har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder“. — Åbenbaringen 14:7.
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 129]
„Jorden [må] betragtes som verdensaltets underværk, en enestående klode“
[Tekstcitat på side 135]
Uden ilt ville mennesker og dyr dø i løbet af få minutter
[Tekstcitat på side 137]
„Himmelen er . . . et underfuldt mesterværk“
[Tekstcitat på side 137]
Uden vand ville dyr og planter ikke få de næringsstoffer de behøver
[Tekstcitat på side 141]
Overalt er der umiskendelige vidnesbyrd om plan og hensigt
[Helsides illustration på side 128]
[Illustration på side 131]
Jordens hastighed holder den i den rette afstand fra solen
[Illustration på side 136]
Nattehimmelen kan have en særegen skønhed
[Illustration på side 138]
Når vand afkøles bliver det tungere, men lige før det fryser, bliver det lettere. Dette forhindrer at jorden bliver en isørken
[Illustration på side 139]
Lys fra solen, kuldioxid fra luften, og vand og uorganiske stoffer fra jorden forener sig på enestående måde til fødemidler
[Illustrationer på side 140]
Jorden har en forunderlig evne til at forny sig. I løbet af kort tid spirer nye vækster frem
[Illustration på side 141]
Er det blinde kræfters spil der har tilvejebragt så meget som vi kan glæde os over?
[Diagram/illustration på side 130]
Ethvert hus må være tegnet og bygget af nogen. Hvad så med jorden, som er langt mere kompliceret og meget bedre udstyret?
[Diagram]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Mursten
Ovenlys
Tagplader
Tagrende
Nedløbsrør
Puds
Blindlister
Træbeklædning
A, A-10
13, 1
12, 12
E, E, E, E
[Diagram/illustrationer på side 132, 133]
På grund af jordaksens hældning kan vi glæde os over de skiftende årstider
Sommer
Efterår
Vinter
Forår
[Diagram]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Hældning: 231/2°
[Diagram/illustration på side 134]
Nogle luftarter ville i sig selv ikke være livsopretholdende, men i atmosfæren er de blandet på en sådan måde at de er det
Atmosfærens sammensætning
78% kvælstof
21% ilt
1% andre luftarter
[Diagram]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Atmosfæren beskytter jorden mod skadelig stråling og mod meteorer
