Kapitel 5

Hvad fossilerne fortæller

1. Hvad er fossiler?

FOSSILER er forstenede rester af tidligere tiders livsformer som er bevaret i jordskorpen. Det kan være skeletter eller dele heraf, såsom knogler, tænder eller skaller, eller det kan være en form for spor eller aftryk af noget som engang har levet. Mange fossiler indeholder ikke længere det stof de oprindelig bestod af, men består af mineralaflejringer der er trængt ind i dem og har antaget deres form.

2, 3. Hvorfor er fossilerne af betydning for udviklingslæren?

² Hvorfor er fossilerne af betydning for udviklingslæren? Genetikeren G. L. Stebbins peger på en vigtig grund: „Ingen biolog har set en større gruppe organismer blive til ved en udvikling.“¹ Vi ser ikke livsformerne på jorden i dag udvikle sig til noget andet. Tværtimod er de hver især fuldstændige i deres form og forskellige fra andre typer. Genetikeren Theodosius Dobzhansky forklarer: „Den levende verden består ikke i ét enkelt system . . . hvor alle livsformer er indbyrdes forbundet ved en ubrudt række af mellemformer.“² Og Charles Darwin indrømmede at „Forskellen mellem de specifikke Former og det, at de ikke gaar over i hinanden ved utallige Overgangsformer, er en meget stor Vanskelighed“.³

³ De tydeligt adskilte varieteter af nulevende livsformer støtter altså ikke udviklingsteorien. Det er grunden til at fossilerne fik så stor betydning. Man mente at i det mindste fossilerne ville underbygge teorien.

Hvad vi må se efter

4-6. Hvad ville fossilerne vise hvis der havde fundet en udvikling sted?

⁴ Hvis der har fundet en udvikling sted, må der i fossilerne være gradvise overgange fra den ene livsform til den anden. Og det gælder uanset hvilken variant af udviklingsteorien man går ind for. Selv de videnskabsmænd der tror på de hurtigere forandringer som teorien om „afbrudt ligevægt“ forudsætter, indrømmer at de formodede forandringer må have strakt sig over tusinder af år. Det er derfor ikke rimeligt at tro at der overhovedet ikke skulle være brug for overgangsformer i fossilerne.

⁵ Hvis udviklingen var et faktum, måtte vi også forvente at finde fossiler af livsformer som var ved at få nye legemsdele. Der måtte i det mindste findes nogle fossiler med arme, ben, vinger, øjne og andre legemsdele og organer som var i færd med at udvikle sig. Der måtte for eksempel forekomme fiskefinner som var i færd med at forandre sig til paddeben med fødder og tæer, og gæller som var i færd med at forandre sig til lunger. Der måtte findes krybdyr  med forlemmer som var ved at blive til fuglevinger, baglemmer som var ved at blive til ben med kløer, skæl som var ved at blive til fjer, og munde som var ved at blive til hornede næb.

⁶ Med hensyn til dette siger det britiske tidsskrift New Scientist om teorien: „Den forudsiger at et fuldstændigt fossilmateriale vil bestå af organismerækker som viser at der kontinuerligt er foregået gradvise forandringer over lange tidsperioder.“⁴ Som Darwin selv hævdede, „maa Antallet af Mellemformer, som tidligere eksisterede, være ganske enormt“.⁵

7. Hvad må fossilmaterialet vise hvis skabelsesberetningen i Første Mosebog er sand?

⁷ Hvis derimod skabelsesberetningen i Første Mosebog er sand, vil der ikke findes fossiler af én type livsform som er ved at blive til en anden. Fossilerne vil bekræfte udtalelsen i Første Mosebog om at hver  enkelt livsform kun formerer sig „efter sin art“. (1 Mosebog 1:11, 12, 21, 24, 25) Hvis livsformerne er blevet til ved en skabelsesakt, vil der heller ikke være nogen ufuldstændige, ufærdige legemsdele eller organer i fossilmaterialet. Alle de forstenede organismer man finder, vil være fuldstændige og yderst komplicerede, ligesom livsformerne er i dag.

8. Hvad må fossilmaterialet også vise, hvis livsformerne er blevet skabt?

⁸ Hvis livsformerne er skabt, må vi også forvente at de viser sig pludseligt i de fossilførende lag, uden nogen forbindelse med noget som er gået forud for dem. Hvad nu hvis det forholder sig sådan? Darwin indrømmede åbent: „Dersom talrige Arter . . . virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for [udviklingsteorien].“⁶

Hvor fuldstændigt er materialet?

9. Hvad sagde Darwin om fossilernes vidnesbyrd på hans tid?

⁹ Men er fossilmaterialet fuldstændigt nok til at man kan bedømme om det støtter en skabelse eller en udvikling? For over hundrede år siden mente Darwin ikke at det var det. Hvad var der i vejen med fossilmaterialet på hans tid? Det indeholdt ikke de overgangsformer der kunne støtte hans teori. Det fik ham til at sige: „Hvorfor er da ikke hver eneste geologisk Formation og hvert eneste Lag fuldt af saadanne Mellemformer? Geologien aabenbarer os ganske vist ikke nogen saadan Trinrække af organiske Væsener, og dette er maaske den største og alvorligste Indvending, man kan gøre mod Teorien.“⁷

10. Hvilken anden skuffelse nævnte Darwin?

¹⁰ Fossilmaterialet på Darwins tid viste sig også at være skuffende for ham på en anden måde. Han forklarede: „Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer . . . bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed.“ Han tilføjede: „Der er en anden og beslægtet Vanskelighed, som er langt alvorligere. Jeg hentyder til den Maade, paa hvilken mange Arter  fra flere af Dyrerigets Hovedafdelinger pludselig kommer til Syne i de laveste fossilførende Lag, man kender. . . . Sagen maa for Øjeblikket forblive uforklaret og kan virkelig bruges som et kraftigt Argument mod den [evolutionære] Betragtningsmaade, der her er gjort gældende.“⁸

11. Hvordan forsøgte Darwin at forklare disse vanskeligheder?

¹¹ Darwin forsøgte at forklare disse uhyre problemer ved at angribe fossilernes vidnesbyrd. Han sagde: „Jeg ser . . . paa den geologiske Viden som paa en Verdenshistorie, der er ufuldstændig . . . langt mere ufuldkommen, end de fleste Geologer tror.“⁹ Han selv og andre var overbevist om at man senere ville finde fossiler af de manglende mellemled.

12. Hvor omfattende er fossilmaterialet nu?

¹² I mellemtiden er der gået over hundrede år med omfattende udgravninger hvor man har fundet store mængder af fossiler. Er materialet stadig ’ufuldstændigt’? Bogen Processes of Organic Evolution siger: „Vidnesbyrdet om tidligere tiders livsformer er nu meget omfattende og bliver stadig rigere efterhånden som palæontologer finder, beskriver og sammenligner nye fossiler.“¹⁰ Og forskeren Porter Kier, der er tilknyttet Smithsonian Institution, tilføjer: „Der findes hundrede millioner fossiler, alle katalogiserede og identificerede, på museer rundt om i verden.“¹¹ På baggrund af dette siger A Guide to Earth History: „Ved fossilernes hjælp kan palæontologerne  nu tegne et udmærket billede af livet i tidligere perioder.“¹²

13, 14. Hvorfor er evolutionisterne blevet skuffede af det øgede fossilmateriale?

¹³ Hvordan er billedet så nu, efter at der er gået så lang tid og man har indsamlet millioner af fossiler? Evolutionisten Steven Stanley siger at disse fossiler „åbenbarer nye og overraskende ting om vor biologiske oprindelse“.¹³ Bogen A View of Life, der er skrevet af tre evolutionister, tilføjer: „Fossilmaterialet er fuldt af tendenser som palæontologerne ikke har været i stand til at forklare.“¹⁴ Hvad er det disse videnskabsmænd har fundet så „overraskende“ og som de ’ikke er i stand til at forklare’?

¹⁴ Det der har forvirret dem, er at det overvældende fossilmateriale der nu er tilgængeligt, åbenbarer nøjagtig det samme som det gjorde på Darwins tid: Grundlæggende livsformer viser sig pludseligt og forandrer sig ikke nævneværdigt i lange tidsperioder. Der er aldrig fundet overgangsformer mellem én hovedgruppe af livsformer og en anden. Fossilerne fortæller altså lige det modsatte af det man havde forventet.

15. Hvilken slutning er en botaniker kommet til efter at have studeret fossilernes vidnesbyrd?

¹⁵ Den svenske botaniker Heribert Nilsson beskrev situationen således, efter at han selv havde forsket i 40 år: „Det er ikke engang muligt at tegne en karikatur af en udvikling på grundlag af de palæobiologiske fakta. Fossilmaterialet er nu så fuldstændigt at . . . mangelen på serier af overgangsformer ikke kan forklares med at materialet er for sparsomt. Mangelen er virkelig, og den vil aldrig blive afhjulpet.“¹⁵

Livet opstår pludseligt

16. (a) Hvilket indtryk kunne man få når man læser den beskrivelse der er citeret? (b) Indfrier fossilmaterialet denne forventning?

¹⁶ Lad os se lidt nærmere på vidnesbyrdene. I sin bog Red Giants and White Dwarfs siger Robert Jastrow: „På et eller andet tidspunkt i løbet af den  første milliard år opstod livet på jorden. Som det fremgår af fossilerne, klatrede de levende organismer langsomt op ad stigen fra simple til mere udviklede former.“ Ud fra denne beskrivelse skulle man tro at fossilerne har bekræftet at der er foregået en langsom udvikling fra de første „simple“ livsformer til de mere komplicerede. Alligevel siger den samme bog: „Den kritiske første milliard år, da livet begyndte, er ubeskrevne blade i jordens historie.“¹⁶

17. Kan de første livsformer betegnes som „simple“?

¹⁷ Det er også et spørgsmål om disse første former for liv virkelig kan betegnes som „simple“. Bogen Evolution From Space siger: „Går vi tilbage i tiden til den periode de ældste klippelag stammer fra, vidner de fossile rester af gamle livsformer der er fundet i lagene, ikke om en simpel begyndelse. Selv om vi måske betragter fossile bakterier og fossile alger og mikrosvampe som simple i sammenligning med en hund eller en hest, er informationsniveauet stadig enormt højt. Hovedparten af livets biokemiske kompleksitet var til stede allerede da de ældste af jordens bjergarter blev dannet.“¹⁷

18. Findes der fossiler som viser at encellede skabninger har udviklet sig til flercellede?

¹⁸ Kan man så, efter denne begyndelse, finde noget vidnesbyrd om at encellede organismer har udviklet sig til flercellede? „Fossilmaterialet indeholder intet spor af disse indledende stadier i udviklingen af flercellede organismer,“ siger Jastrow.¹⁸ Han tilføjer: „Klipperne indeholder meget lidt, ud over bakterier og encellede planter, indtil der for en milliard år siden, efter omkring tre milliarder års usynlig udvikling, skete et større gennembrud. De første flercellede skabninger viste sig på jorden.“¹⁹

19. Hvad skete der ved begyndelsen af det der kaldes den kambriske periode?

¹⁹ Ja, ved begyndelsen af det der kaldes den kambriske periode, indtræffer der en drastisk og tilsyneladende uforklarlig forandring i fossilmaterialet. En stor variation af fuldt udviklede, komplicerede havdyr, mange med en hård ydre skal, optræder så pludseligt at det ofte omtales som en „eksplosion“ af  livsformer. Bogen A View of Life beskriver det således: „Fra begyndelsen af den kambriske periode og cirka 10 millioner år frem, dukkede alle hovedgrupperne af hvirvelløse dyr med skelet op for første gang. Det var den betydeligste øgning i mangfoldighed der nogen sinde er blevet registreret på vor planet.“ Snegle, svampe, søstjerner, hummerlignende dyr kaldet trilobitter, og mange andre komplicerede havdyr, viste sig. Den samme bog siger interessant nok: „Visse uddøde trilobitter udviklede faktisk mere komplicerede og effektive øjne end noget nulevende leddyr har.“²⁰

20. Findes der fossiler af mellemled mellem den store mængde kambriske livsformer og noget som gik forud for dem?

²⁰ Findes der fossiler af mellemled mellem denne „eksplosion“ af livsformer og noget som gik forud herfor? På Darwins tid fandtes der ingen sådanne fossiler. Han indrømmede: „Paa det Spørgsmaal, hvorfor vi ikke finder rige fossilførende Aflejringer, der tilhører hine antagne tidligere Perioder, kan jeg ikke give noget tilfredsstillende Svar.“²¹ Er situationen anderledes i dag? Zoologen Alfred S. Romer henviser til Darwins udtalelse om „den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig“, og skriver: „Under dette [de kambriske lag] er der udstrakte, tykke aflejringer, i hvilke man  ville forvente at finde stamfædrene til de kambriske former. Men vi finder dem ikke; disse ældre lag er næsten blottede for vidnesbyrd om liv, og det er ikke urimeligt at sige at helhedsbilledet er i harmoni med ideen om en speciel skabelse ved begyndelsen af den kambriske periode. ’På det spørgsmål, hvorfor vi ikke finder rige fossilførende aflejringer der tilhører hine antagne tidligere perioder, kan jeg ikke give noget tilfredsstillende svar,’ sagde Darwin. Det kan vi heller ikke i dag.“²²

21. Hvilke argumenter har ikke holdt stik, og hvorfor ikke?

²¹ Nogle hævder at de præ-kambriske lag er blevet forandret for meget af varme og tryk til at kunne indeholde fossiler, eller at der ikke blev afsat aflejringer i de lavvandede have så der kunne bevares fossiler. „Ingen af disse argumenter har holdt stik,“ siger evolutionisterne Salvador E. Luria, Stephen Jay Gould og Sam Singer. De tilføjer: „Geologerne har opdaget mange uforandrede præ-kambriske sedimenter, og de indeholder ingen fossiler af komplicerede organismer.“²³

22. Hvad har en biokemiker sagt på grundlag af disse fakta?

²² Disse fakta har fået biokemikeren D. B. Gower til at sige som der står i den engelske avis Kentish Times: „Skabelsesberetningen i Første Mosebog og udviklingsteorien kunne ikke forenes. Den ene måtte være rigtig og den anden forkert. Fossilernes vidnesbyrd stemte overens med beretningen i Første Mosebog. I de ældste klippelag fandt vi ikke en række fossiler som dækkede de gradvise forandringer fra de mest primitive former til mere udviklede former. Nej, i de ældste klippelag viste de udviklede arter sig pludseligt. Mellem de enkelte arter var der en total mangel på fossiler af overgangsformer.“²⁴

23. Hvilken slutning har en zoolog draget?

²³ Zoologen Harold Coffin drager denne slutning: „Hvis det er korrekt at der er foregået en fremadskridende udvikling fra det simple til det komplicerede, burde forfædrene til disse fuldt færdige levende organismer i kambrium være fundet; men det er de ikke, og forskere indrømmer at der ikke er mange udsigter til at de nogen sinde bliver det. Hvis  vi udelukkende holder os til kendsgerningerne, til det der virkelig er fundet i jorden, er det teorien om at de vigtigste livsformer blev til ved en pludselig skabelsesakt, der stemmer bedst.“²⁵

Billedet fortsætter: Pludselig opståen, ingen større forandringer

24. Hvad fortæller fossilerne i de lag der ligger oven over de kambriske lag?

²⁴ I de lag der ligger oven over de kambriske, er fossilernes vidnesbyrd gentagne gange det samme: Nye dyre- og plantearter opstår pludseligt, uden forbindelse med noget tidligere. Og når de først er dukket op, gennemgår de ingen større forandringer. The New Evolutionary Timetable siger: „Fossilerne viser nu at arterne typisk består i hundrede tusind generationer, eller endog en million eller flere, uden at udvikle sig ret meget. . . . De fleste arter udvikler sig kun lidt fra de opstår til de uddør.“²⁶

25. Hvilken bemærkelsesværdig stabilitet har insekterne vist?

²⁵ For eksempel dukker insekterne pludselig op i de fossilførende lag i stort antal, uden at have evolutionære forfædre. De har heller ikke forandret sig meget frem til i dag. Om fundet af en fossil flue der skal være „40 millioner år gammel“, siger dr. George Poinar jun.: „Disse skabningers indre anatomi er forbavsende magen til den man finder hos fluer i dag. Vingerne, benene og hovedet, ja selv de indre celler, ser ganske nutidige ud.“²⁷ Og i en beretning i Toronto-avisen The Globe and Mail siges der: „I de 40 millioner år de har kæmpet sig op ad udviklingsstigen, er de næsten ikke kommet ud af stedet.“²⁸

26. Hvordan viser planter og dyr den samme stabilitet?

²⁶ For planternes vedkommende er billedet omtrent det samme. I klippelagene har man fundet fossile blade af mange træer og buske som ikke adskiller sig ret meget fra bladene på de samme planter i dag: eg, valnød, vin, magnolie, palme og mange andre. Dyrearterne følger det samme mønster. Forfædrene til dem der lever i dag kommer  pludselig til syne i de fossilførende lag, og de var meget lig deres nulevende modstykker. Der findes mange varieteter, men det er let at se at de alle tilhører samme „art“. Tidsskriftet Discover nævner et eksempel: „Dolkhalerne . . . har eksisteret på jorden praktisk talt uforandrede i 200 millioner år.“²⁹ De der uddøde, fulgte det samme mønster. Dinosaurierne, for eksempel, dukker pludselig op i de fossilførende lag, uden forbindelse med eventuelle forfædre. De bredte sig stærkt, hvorefter de uddøde.

27. Hvad siger et videnskabeligt tidsskrift om evolutionære „forbedringer“?

²⁷ Om dette siger tidsskriftet Bulletin, der udgives af Chicagos naturhistoriske museum: „Arterne dukker meget pludseligt op i rækkefølgen, viser kun små eller ingen forandringer i den tid de optræder, hvorefter de brat forsvinder igen. Og det er ikke altid klart, nej, det er faktisk sjældent klart, at efterkommerne var bedre tilpasset end deres forgængere. Det er med andre ord svært at finde biologiske forbedringer.“³⁰

Ingen overgangsformer

28. Har man nogen sinde fundet overgangsformer af knogler og organer?

²⁸ En anden vanskelighed for udviklingslæren er at man ingen steder blandt fossilerne finder delvis færdige knogler eller organer der kunne opfattes som begyndelsen til noget nyt. For eksempel er der mange fossiler af forskellige former for flyvende skabninger — fugle, flagermus og uddøde flyveøgler. Ifølge udviklingsteorien må de have udviklet sig fra overgangsformer. Men ingen af disse overgangsformer er fundet, end ikke en antydning af dem. Findes der fossiler af giraffer med en hals der er to tredjedele eller tre fjerdedele så lang som den hals girafferne har i dag? Findes der fossiler af fugle som er i færd med at udvikle et næb af krybdyrkæber? Findes der fossiler af fisk som er ved at udvikle en paddes bækkenparti, eller af fiskefinner som er ved at blive til ben, fødder og tæer af den slags som  padderne har? At lede efter sådanne fossiler har vist sig at være frugtesløst.

29. Hvad siger evolutionister nu om formodede overgangsformer?

²⁹ Ifølge tidsskriftet New Scientist forudsiger udviklingslæren at „et fuldstændigt fossilmateriale vil bestå af afstamningsrækker af organismer som kontinuerligt har gennemgået gradvise forandringer over lange tidsperioder“. Men tidsskriftet indrømmer: „Desværre indfrier fossilmaterialet ikke denne forventning, for de enkelte fossile arter er sjældent forbundet med hinanden ved kendte mellemformer. . . . de fossile arter man kender, ser faktisk ud til ikke at have udviklet sig, selv gennem millioner af år.“³¹ Og genetikeren Stebbins skriver: „Vi kender ikke til overgangsformer mellem nogen af de vigtigste rækker af dyr eller planter.“ Han taler om „de dybe kløfter der findes mellem mange hovedafdelinger af organismer“.³² The New Evolutionary Timetable erkender: „Fossilmaterialet dokumenterer ikke på overbevisende måde en eneste overgang fra én art til en anden. Desuden bestod arterne i forbavsende lange tidsperioder.“³³ — Kursiveret af os.

30. Hvad bekræfter en omfattende undersøgelse?

³⁰ Dette stemmer med en omfattende undersøgelse der er foretaget af Londons geologiske Selskab og Englands palæontologiske Forening. John N. Moore, som er professor i naturvidenskab, siger om resultaterne: „Omkring 120 videnskabsmænd, alle sammen specialister, har udarbejdet 30 kapitler i et imponerende værk på over 800 sider for at præsentere det fossile materiale af planter og dyr, inddelt i omkring 2500 grupper. . . . Hver af de større arter af planter og dyr påvises at have en historie som er adskilt og forskellig fra alle andre arter! Grupper af både planter og dyr opstår pludseligt i fossilerne. . . . Hvaler, flagermus, heste, primater, elefanter, harer, egern og så videre, er lige så tydeligt adskilte ved deres første tilsynekomst som de er nu. Der er intet spor af en fælles stamform, langt mindre af et led der forbinder dem med et krybdyr, den formodede stamfader.“ Moore tilføjer: „At man ikke har fundet  nogen overgangsformer i de fossilførende lag skyldes højst sandsynligt at der overhovedet ikke eksisterer nogen overgangsformer på fossilstadiet. Det er meget sandsynligt at der aldrig har været nogen overgange mellem dyrearterne og/eller mellem plantearterne.“³⁴

31. Fortæller fossilerne noget andet nu end de gjorde på Darwins tid?

³¹ Det er altså i dag som det var på Darwins tid. Fossilerne fortæller det samme nu som zoologen D’Arcy Thompson for nogle år siden gav udtryk for i sin bog On Growth and Form: „Darwins evolutionslære har ikke lært os hvordan fugle nedstammer fra krybdyr, pattedyr fra de første firbenede dyr, firbenede dyr fra fisk, ej heller hvirveldyr fra de hvirvelløses æt. . . . at søge efter bropiller i kløfterne er at søge forgæves, for evigt.“³⁵

Hvad med hesten?

32. Hvad bliver ofte fremført som et klassisk eksempel på udvikling?

³² Det er imidlertid ofte blevet sagt at i det mindste hestens udvikling er et klassisk eksempel på en udvikling som er blevet påvist ved hjælp af fossilerne. The World Book Encyclopedia siger: „Hesten hører til de bedst dokumenterede eksempler på en udvikling.“³⁶ Illustrationer af dens udviklingsforløb begynder med et meget lille dyr og ender med den store hest vi har i dag. Men støtter fossilerne dette?

33. Støtter fossilmaterialet hestens udvikling?

³³ Opslagsværket Encyclopædia Britannica bemærker: „Hestens udvikling er ikke på noget tidspunkt foregået i lige linje.“³⁷ Der findes med andre ord ikke noget sted hvor man i fossilmaterialet kan påvise at der er foregået en gradvis udvikling fra det lille dyr til den store hest. Evolutionisten Hitching siger om denne førende udviklingsmodel: „Denne model, der engang blev fremstillet som enkel og direkte, er nu så kompliceret at dét at godtage én version fremfor en anden, snarere beror på tro end på et rationelt valg. Eohippus, som formodes at have været den første hest, og som ifølge eksperterne  længe har været uddød så vi kun kender den gennem fossiler, kan udmærket være nulevende og er sandsynligvis slet ikke nogen hest — men et sky dyr på størrelse med en ræv, en klippegrævling der piler omkring i det afrikanske buskland.“³⁸

34, 35. (a) Hvorfor betvivler nogle nu den placering Eohippus har fået? (b) Har man fundet evolutionære forfædre til de forskellige varieteter af fossile heste?

³⁴ Der skal ikke så lidt fantasi til at placere den lille Eohippus som hestens stamfader, især i betragtning af hvad der siges i The New Evolutionary Timetable: „Det blev almindeligt antaget at [Eohippus] langsomt men sikkert havde udviklet sig til et mere hestelignende dyr.“ Men støttes denne antagelse af kendsgerningerne? „De fossile arter af [Eohippus] viser kun få tegn på evolutionære forandringer,“ svarer bogen. Det indrømmes derfor at fossilmaterialet „ikke dokumenterer hestefamiliens hele historie“.³⁹

³⁵ Af den grund siger flere forskere nu at den lille Eohippus aldrig har været en slags hest eller stamfader til en hest. Desuden har de fossile typer der er blevet indføjet i hestens afstamningslinje, holdt sig bemærkelsesværdigt stabile. Der er ingen overgangsformer mellem dem og deres formodede evolutionære forfædre. Det bør ej heller overraske os at der findes fossiler af heste af forskellig størrelse og form. Også i dag varierer hestene i størrelse og form, fra små ponyer til store trækheste. De er alle varieteter inden for hestefamilien.

 Hvad fossilerne virkelig fortæller

36. Hvad fortæller fossilerne altså?

³⁶ Når vi undersøger fossilerne, ser vi altså at de ikke vidner om en udvikling. Deres vidnesbyrd peger tværtimod i retning af en skabelse. De viser at mange forskellige arter af livsformer opstod pludseligt. Der var stor variation inden for hver art, men der var ingen mellemled, ingen forbindelse til formodede forfædre i udviklingskæden eller til de arter af livsformer der opstod senere. De forskellige arter bestod i lange tidsperioder uden at gennemgå større forandringer, indtil nogle af dem uddøde, mens andre har overlevet.

37. Hvordan indrømmer en evolutionist dette?

³⁷ „Udviklingstanken kan ikke betragtes som en vægtig, videnskabelig forklaring på tilstedeværelsen af de mangeartede livsformer,“ konkluderer evolutionisten Edmund Samuel i sin bog Order: In Life. Hvorfor ikke? Han tilføjer: „Fordi ingen nøjagtig analyse af den biogeografiske udbredelse eller af fossilmaterialet direkte kan støtte udviklingslæren.“⁴⁰

38. Hvilken slutning vil den upartiske gransker nå frem til?

³⁸ Den upartiske gransker vil selvsagt nå til den konklusion at fossilerne ikke støtter udviklingsteorien. Fossilernes vidnesbyrd giver derimod argumenterne for en skabelse stor vægt. Som zoologen Coffin siger: „For ikke-religiøse videnskabsmænd udgør fossilerne, vidnesbyrdet om livet i tidligere tider, den endelige og sidste appeldomstol, eftersom fossilernes vidnesbyrd er den eneste autentiske beretning om livets historie som videnskaben har adgang til. Hvis denne fossilberetning ikke stemmer med udviklingsteorien — og vi har set at det gør den ikke — hvad lærer den os da? Den fortæller os at planterne og dyrene blev skabt i deres grundlæggende former. De grundlæggende fakta man kan udlede af fossilernes vidnesbyrd støtter en skabelse, ikke en udvikling.“⁴¹ Astronomen Carl Sagan indrømmer åbent i sin bog Cosmos: „Fossilmaterialet kunne nok tages til indtægt for troen på en Skaber.“⁴²

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 54]

„Ingen biolog har set en større gruppe organismer blive til ved en udvikling“

[Tekstcitat på side 57]

Darwin: „Dersom talrige Arter . . . virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for [udviklingsteorien]“

[Tekstcitat på side 59]

Fossilerne fortæller det modsatte af det som udviklingsteorien havde forudsagt

[Tekstcitat på side 60]

„Fossile rester af gamle livsformer der er fundet i klippelagene, [vidner] ikke om en simpel begyndelse“

[Tekstcitat på side 61]

Darwin: ’Hele grupper af arter viser sig pludseligt’

[Tekstcitat på side 62]

„Det er ikke urimeligt at sige at helhedsbilledet er i harmoni med ideen om en speciel skabelse“

[Tekstcitat på side 62]

’Der var en total mangel på fossiler af overgangsformer’

[Tekstcitat på side 66]

„Hestens udvikling er ikke på noget tidspunkt foregået i lige linje“

[Tekstcitat på side 67]

„Equus-gruppen, som indbefatter alle nulevende heste, . . . viser sig pludseligt i fossilmaterialet . . . deres oprindelse er ikke dokumenteret af kendte fossilfund“^b

[Tekstcitat på side 70]

„Udviklingstanken kan ikke betragtes som en vægtig, videnskabelig forklaring på tilstedeværelsen af de mangeartede livsformer“

 [Ramme på side 55]

Den traditionelle udviklingsteori forudsætter et fossilmateriale som

1. Viser at meget simple livsformer er opstået gradvis

2. Viser at simple livsformer gradvis har forandret sig til mere komplicerede former

3. Indeholder mange overgangsformer mellem de forskellige arter

4. Indeholder eksempler på at ny legemsdele, såsom lemmer, knogler eller organer, er ved at dannes

Troen på skabelsen forudsætter et fossilmateriale som

1. Viser at komplicerede livsformer er opstået pludseligt

2. Viser at komplicerede livsformer har formeret sig „efter deres arter“ (inden for hver biologisk familie), selv om der har været rum for variation

3. Ikke indeholder overgangsformer mellem de forskellige biologiske familier

4. Ikke indeholder halvfærdige, men kun fuldstændige, legemsdele

[Ramme/illustration på side 56]

En bog om udviklingslæren indeholder en tegning som denne, med teksten: „FRA FISK TIL MENNESKE.“ Den siger at illustrationen „viser hvordan benene i fiskens finner udviklede sig til knoglerne i menneskets arm og hånd“. Den siger også: „Fossilerne dokumenterer mange mellemstadier i denne udvikling.“ Men gør de det?^a

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Håndled

Underarm

Albue

Overarm

Skulder

 [Ramme/illustrationer på side 68, 69]

Hvad fossilerne fortæller . . . om livsformernes oprindelse

Om livets opståen:

„I alt fald tre fjerdedele af jordens historie, således som den er nedfældet i lagene af bjergarter, melder intet om liv.“ — Vor underfulde verden^c

„De første trin . . . kendes ikke; . . . der er intet spor tilbage af dem.“ — Red Giants and White Dwarfs^d

Om flercellede livsformer:

„Hvordan flercellede dyr blev til, og om dette trin fandt sted én eller flere gange og på én eller flere måder, er fortsat vanskelige og omdiskuterede spørgsmål som det . . . ’i sidste instans er helt umuligt at give noget svar på’.“ — Science^e

„Fossilmaterialet indeholder intet spor af disse indledende stadier i udviklingen af flercellede organismer.“ — Red Giants and White Dwarfs^f

Om plantelivet:

„De fleste botanikere ser hen til fossilmaterialet som kilden til oplysning. Men . . . der er ikke fundet noget som kan hjælpe dem. . . . Der er ingen vidnesbyrd om oprindelsen.“ — The Natural History of Palms^g

Om insekterne:

„Fossilmaterialet giver ingen oplysninger om insekternes oprindelse.“ — Encyclopædia Britannica^h

„Man har ikke fundet forsteninger, som kan vise, hvordan de allerældste, primitive insekter så ud.“ — Insekterⁱ

Om hvirveldyrene:

„Fossilerne giver imidlertid ingen oplysninger om hvirveldyrenes oprindelse.“ — Encyclopædia Britannica^j

Om fiskene:

„Vi kender ikke alle de led, der må have været mellem de daværende dyreformer og dette nye væsen. Pludselig var fisken der.“ — Dyrenes forunderlige Verden^k

Om fiskenes udvikling til padder:

„Hvorfor og hvordan de bar sig ad får man sikkert aldrig at vide.“ — Fisk^l

Om paddernes udvikling til krybdyr:

„Et af de utilfredsstillende træk ved hvirveldyrenes udviklingshistorie er, at man kender så lidt til krybdyrene i deres første tid, da det skalbærende æg udvikledes.“ — Krybdyr^m

Om krybdyrenes udvikling til pattedyr:

„Man kender ikke noget manglende led mellem pattedyr og krybdyr.“ — Krybdyrⁿ

„Fossilerne siger desværre kun meget lidt om de dyr, vi betragter som de første pattedyr.“ — Pattedyr^o

Om krybdyrenes udvikling til fugle:

„Overgangen fra krybdyr til fugle er endnu dårligere dokumenteret.“ — Processes of Organic Evolution^p

„Man har endnu ikke fundet noget fossil af et sådant fuglelignende krybdyr.“ — The World Book Encyclopedia^q

Om aberne:

„Desværre er det fossilmateriale der ville sætte os i stand til at spore abernes opståen, stadig håbløst mangelfuldt.“ — The Primates^r

„De nulevende aber synes for eksempel at være dukket op af ingenting. De har ingen fortid, ingen fossile forfædre.“ — Science Digest^s

Fra abe til menneske:

„Ingen fossiler eller noget andet fysisk bevismateriale knytter mennesket direkte til aberne.“ — Science Digest^t

„Menneskeslægten består ikke af en enkelt afstamningslinje som fører fra en abelignende form til vor art.“ — The New Evolutionary Timetable^u

[Illustration på side 58]

Man har fundet millioner af fossiler, som opbevares på museer og laboratorier verden over

[Illustrationer på side 61]

Tidligt i den periode der kaldes kambrium, dukker fossiler af hovedgrupperne af de hvirvelløse dyr op som i en iøjnefaldende „eksplosion“ af livsformer der er uden tilknytning til evolutionære forfædre

Svamp

Trilobit

Gople

[Illustrationer på side 63]

Forskellige og meget komplicerede livsformer optræder pludseligt og fuldt udviklede

Hest

Jordegern

Sommerfugl

Bregne

Rose

Fisk

[Illustrationer på side 64]

Ifølge udviklingsteorien har flyvende skabninger udviklet sig fra overgangsformer mellem dem og deres formodede forfædre; men man har ikke fundet sådanne overgangsformer

Terne

Kolibri

Ørn

[Illustration på side 65]

Man har ikke fundet fossiler af giraffer med en hals der er to tredjedele eller tre fjerdedele så lang som giraffernes hals i dag

[Illustrationer på side 67]

Denne gnaver siges at ligne Eohippus, som man mener at hesten stammer fra. Men der er ingen beviser for at Eohippus udviklede sig til noget mere hestelignende