Hvad siger Første Mosebog?
Kapitel 3
Hvad siger Første Mosebog?
1. (a) Hvad er formålet med denne undersøgelse af Første Mosebog, og hvad må vi huske på? (b) Hvordan omtales begivenhederne i det første kapitel af Første Mosebog?
I LIGHED med meget andet der er blevet misforstået eller forkert fremstillet, fortjener Bibelens første kapitel i det mindste at blive hørt. Målet med at undersøge beretningen må være at bedømme om den stemmer med kendte fakta, ikke om den kan bringes til at passe med en eller anden teori. Samtidig må man huske på at skabelsesberetningen i Første Mosebog ikke blev skrevet for at give en forklaring på hvordan skabelsen fandt sted. Nej, den omtaler blot de vigtigste begivenheder skridt for skridt, idet den fortæller hvad der blev skabt, i hvilken rækkefølge det blev skabt, og i løbet af hvilken skabelses„dag“ eller tidsepoke de enkelte dele blev skabt.
2. (a) Fra hvilket synspunkt beskrives begivenhederne? (b) Hvordan fremgår dette af beskrivelsen af de lysende himmellegemer?
2 Når man undersøger beretningen i Første Mosebog, er det godt at have i tanke at den beskriver det hele fra menneskers synspunkt. Den beskriver altså begivenhederne sådan som jordiske iagttagere ville have set dem hvis de havde været til stede. Det lægger man mærke til når man læser beskrivelsen af det der skete på den fjerde „dag“. Solen og månen omtales her som store lysgivere i sammenligning med stjernerne. Der er imidlertid mange stjerner som er langt større end solen, og månen er helt ubetydelig i sammenligning med dem. Men ikke for en jordisk iagttager. Set fra jorden er solen ’den største lysgiver, som har herredømme over dagen’, og månen er ’den mindste lysgiver, som har herredømme over natten’. — 1 Mosebog 1:14-18.
3. Hvordan var jordens tilstand før den første „dag“?
3 Den første del af Første Mosebog viser at jorden kan have eksisteret i milliarder af år før den første skabelses„dag“ — hvor længe siger den ikke noget om, men den beskriver jordens tilstand umiddelbart før den første „dag“ begyndte: „Jorden var dengang formløs og øde og der var mørke over dybet; og Guds virksomme kraft var i bevægelse frem og tilbage over vandene.“ — 1 Mosebog 1:2.
Hvor lang er en „dag“?
4. Hvilke vidnesbyrd er der i selve skabelsesberetningen om at ordet „dag“ ikke kun sigter til et døgn på 24 timer?
4 Mange mener at ordet „dag“ i Første Mosebog, kapitel 1, sigter til et bogstaveligt døgn på 24 timer. Men i Første Mosebog 1:5 inddeler Gud selv dagen i mindre perioder og kalder blot den lyse del for „dag“. Og i Første Mosebog 2:4 omtales alle skabelsesperioderne som én „dag“: „Dette er en historisk beretning om himmelen og jorden på den tid de blev skabt, på den dag [alle de seks skabelsesperioder] Jehova Gud frembragte jord og himmel.“
5. Hvad er en af betydningerne af det hebraiske ord for „dag“, og hvad viser dette?
5 Det hebraiske ord jōm, der oversættes med „dag“, kan betegne perioder af forskellig længde. I bogen Old Testament Word Studies opgiver William Wilson blandt andet denne betydning: „En dag; det benyttes hyppigt om tid i almindelighed, eller om lang tid; en hel periode som der er tale om . . . Dag benyttes også om et bestemt tidsrum hvor en særlig begivenhed indtræffer.“1 Denne sidste sætning synes at passe på skabelsesdagene, for det var i høj grad noget særligt der indtraf i disse perioder. De kan således have været af meget længere varighed end 24 timer hver.
6. Hvorfor behøver vendingen „det blev aften og det blev morgen“ ikke at begrænse ’dagenes’ længde til 24 timer?
6 I forbindelse med skabelsesperioderne bruges vendingen „det blev aften og det blev morgen“. Viser det ikke at det var bogstavelige døgn? Nej, for ordene „aften“ og „morgen“ kan udmærket bruges i overført betydning, som i udtrykkene „livets aften“ og „livets morgen“. At der tales om „aften“ og „morgen“ begrænser derfor ikke ’dagenes’ længde til 24 timer.
7. Hvilke andre måder at bruge ordet „dag“ på, viser at det kan betyde mere end 24 timer?
7 Ordet „dag“ kan i Bibelen omfatte sommer og vinter, årstiderne som kommer og går. (Zakarias 14:8) Tusind år sammenlignes med en dag. (Salme 90:4; 2 Peter 3:8, 10) „Dommens dag“ strækker sig over mange år. (Mattæus 10:15; 11:22-24) Det synes rimeligt at slutte at de ’dage’ der omtales i Første Mosebog, også kan have omfattet lange tidsperioder — årtusinder. Hvad skete der så i disse skabelsesperioder? Er Bibelens beretning videnskabeligt korrekt? Lad os i det følgende gennemgå hvad Første Mosebog siger om disse ’dage’.
Første „dag“
8, 9. (a) Hvad skete der på den første „dag“? (b) Siger beretningen at solen og månen blev skabt på det tidspunkt?
8 „’Lad der blive lys.’ Så blev der lys. Og Gud kaldte herefter lyset Dag, men mørket kaldte han Nat. Og det blev aften og det blev morgen, første dag.“ — 1 Mosebog 1:3, 5.
9 Solen og månen havde naturligvis befundet sig i verdensrummet længe før denne første „dag“, men deres lys var ikke trængt igennem til jordens overflade sådan at en iagttager på jorden havde kunnet se det. Nu på den første „dag“ blev lyset imidlertid synligt, og den roterende jordklode begyndte at have skiftevis dage og nætter.
10. På hvilken måde kan dette lys være kommet, og hvilken slags lys er der tale om?
10 Lyset kom åbenbart ved en gradvis proces, i løbet af en længere periode, og ikke pludseligt som når man trykker på en kontakt. Dette fremgår af J. W. Watts’ oversættelse af Første Mosebog, som siger: „Og lyset blev gradvis til.“ (A Distinctive Translation of Genesis) Dette lys kom fra solen, men selve solen kunne ikke ses gennem skylaget. Det lys der nåede jorden var følgelig „diffust lys“, som det fremgår af en kommentar til vers 3 i Rotherhams Emphasised Bible. — Se fodnote b til vers 14.
Anden „dag“
11, 12. (a) Hvad fandt sted på den anden „dag“? (b) Hvad betyder det hebraiske grundord der bruges til at beskrive hvad der foregik, og hvilken misforståelse har oversættelsen af det medført?
11 „’Lad der blive et udstrakt rum midt i vandene, og lad det danne skel mellem vandene det ene sted og vandene det andet sted.’ Så gik Gud i gang med at frembringe det udstrakte rum og at sætte skel mellem vandene der skulle være under det udstrakte rum og vandene der skulle være over det udstrakte rum. Og således blev det. Og Gud kaldte herefter det udstrakte rum Himmel.“ — 1 Mosebog 1:6-8.
12 Nogle oversættelser bruger ordet „hvælving“ eller „firmament“ i stedet for „udstrakt rum“. Det er baggrunden for det argument at beretningen i Første Mosebog har lånt nogle træk fra gamle skabelsesmyter, der fremstiller „hvælvingen“ eller „firmamentet“ som en metalkuppel. Men det hebraiske ord raqiʹa‛, der anvendes her, betyder at spænde ud, at udbrede eller udvide — og sigter altså til noget der er udstrakt.
13. Hvordan må det der fandt sted, have set ud?
13 Beretningen siger at Gud gjorde det, men ikke hvordan han gjorde det. Uanset hvilken måde den omtalte adskillelse foregik på, ville det se ud som om det øvre vandlag var blevet hævet op fra jorden. Og senere kunne det siges at fuglene fløj „hen over den udstrakte himmel“, som der står i Første Mosebog 1:20.
Tredje „dag“
14. Hvordan beskrives den tredje „dag“?
14 „’Lad vandene under himmelen samle sig på ét sted og lad det tørre land komme til syne.’ Og således blev det. Og Gud kaldte herefter det tørre land Jord, men samlingen af vandene kaldte han Hav.“ (1 Mosebog 1:9, 10) Som sædvanlig oplyser beretningen ikke hvordan det skete. Der må uden tvivl have foregået enorme bevægelser i jorden da landområderne blev dannet. Geologerne omtaler sådanne omfattende landhævninger som katastrofer. Men Første Mosebog viser at en Skaber ledede og kontrollerede det hele.
15, 16. (a) Hvad blev Job spurgt om? (b) Hvor dybe er kontinenternes og bjergenes rødder, og hvad bliver sammenlignet med en „hjørnesten“ for jorden?
15 I en senere beretning i Bibelen hvor Gud udspørger Job om hans kundskab om jorden, beskrives en række forskellige sider af jordens tilblivelseshistorie: dens mål, dens skymasser, dens havområder, og at landjorden satte grænser for bølgerne — mange generelle ting om skabelsen, ting hvis tilblivelse strakte sig over lange tidsperioder. Gud sammenlignede blandt andet jorden med en bygning, og han spurgte Job: „På hvad er dens fodstykker sænket, eller hvem har lagt dens hjørnesten?“ — Job 38:6.
16 Det er interessant at der her tales om jordens „fodstykker“, for under kontinenterne og især under bjergkæderne trænger jordskorpen dybt ned i den underliggende kappe, omtrent som træernes rødder trænger ned i jorden. „Den opfattelse at bjerge og kontinenter har rødder, er blevet efterprøvet gang på gang og har vist sig at være rigtig,“ siger bogen Putnam’s Geology.2 Under havene er jordskorpen kun omkring 8 kilometer tyk, men rødderne under kontinenterne går ned til cirka 35 kilometers dybde, og rødderne under bjergene trænger omtrent dobbelt så langt ned. Og alle jordens lag presser indad mod jordens kerne, så kernen kan udmærket omtales som en stor understøttende „hjørnesten“.
17. Hvad er det væsentlige punkt i forbindelse med landjordens tilsynekomst?
17 Uanset hvad der fik landjorden til at hæve sig, er det væsentlige punkt at både Bibelen og videnskaben siger at dette var et af trinnene i den proces der fandt sted da jorden blev dannet.
Plantevækst på den tredje „dag“
18, 19. (a) Hvad andet end det tørre land blev til på den tredje „dag“? (b) Hvad nævner beretningen ikke?
18 Den bibelske beretning siger videre: „’Lad jorden få græs til at gro frem, planter der bærer frø, frugttræer der bærer frugt med frøene indeni, efter deres arter — på jorden.’ Og således blev det.“ — 1 Mosebog 1:11.
19 Ved slutningen af denne tredje skabelsesperiode var der altså blevet skabt tre omfattende kategorier af planter på landjorden. Det diffuse lys må da være blevet så kraftigt at det muliggjorde fotosyntesen, som er af afgørende betydning for grønne planter. Beretningen nævner i øvrigt ikke hver eneste planteart der blev frembragt. Mikroorganismer, vandplanter og andre slags planter nævnes ikke specielt, men de blev sandsynligvis også skabt på denne „dag“.
Fjerde „dag“
20. Hvilke tidsinddelinger blev mulige da de lysende himmellegemer blev synlige?
20 „’Lad der komme lysgivere på den udstrakte himmel til at sætte skel mellem dagen og natten; og de skal tjene til tegn og til afmærkning af årstider og til afmærkning af dage og år. Og de skal tjene som lysgivere på den udstrakte himmel til at lyse på jorden.’ Og således blev det: Gud gik i gang med at frembringe de to store lysgivere, den største lysgiver til at have herredømme over dagen, og den mindste lysgiver til at have herredømme over natten, samt stjernerne.“ — 1 Mosebog 1:14-16.
21. Hvordan adskilte lyset på den fjerde „dag“ sig fra lyset på den første „dag“?
21 Tidligere, på den første „dag“, blev der sagt: „Lad der blive lys.“ Det hebraiske ord der her gengives med „lys“ er ’ōr, som betyder lys i almindelighed. Men om lyset på den fjerde „dag“ bruges et andet hebraisk ord, ma’ōrʹ, der betegner lyskilden. Rotherham siger i en fodnote til ordet „lysgivere“: „I vers 3: ’ôr, diffust lys.“ Derefter nævner han at det hebraiske ord ma’ōrʹ i vers 14 betyder noget „som afgiver lys“. På den første „dag“ trængte der åbenbart noget diffust lys igennem, men kilden til dette lys kunne ikke ses fra jorden på grund af det skylag der stadig omgav den. Nu, på den fjerde „dag“, indtrådte der åbenbart en ændring.
22. Hvad kan der være sket på den fjerde „dag“ som en forberedelse til skabelsen af dyrelivet?
22 En atmosfære der i begyndelsen var rig på kuldioxid kan have bevirket at der var et varmt klima over hele jorden. Men den frodige plantevækst i den tredje og fjerde skabelsesperiode har sikkert absorberet en del af dette lag af kuldioxid, der holdt på varmen. Til gengæld har planterne frigjort ilt — som dyrene ville være afhængige af. — Salme 136:7-9.
23. Hvilke større forandringer fandt sted i denne epoke?
23 Hvis der havde været en iagttager på jorden på dette tidspunkt, ville han have kunnet skelne solen, månen og stjernerne, der skulle „tjene til tegn og til afmærkning af årstider og til afmærkning af dage og år“. (1 Mosebog 1:14) Månen fastsatte længden af en måned, og solen længden af et år. De årstider der opstod på den fjerde „dag“, var sikkert ikke så ekstreme i temperaturer som de blev senere. — 1 Mosebog 1:15; 8:20-22.
Femte „dag“
24. Hvilken slags skabninger blev til på den femte „dag“, og inden for hvilke grænser kunne de formere sig?
24 „’Lad vandene vrimle med en vrimmel af levende sjæle og lad flyvende skabninger flyve over jorden, hen over den udstrakte himmel.’ Og Gud gik i gang med at skabe de store havuhyrer og hver levende sjæl af dem der myldrer omkring og som vandene lod vrimle frem efter deres arter, og hver vinget flyvende skabning efter sin art.“ — 1 Mosebog 1:20, 21.
25. Hvordan omtales de skabninger der blev til på den femte „dag“?
25 Læg mærke til at de skabninger som vandet skulle vrimle med, omtales som „levende sjæle“ selv om det ikke var mennesker. Denne betegnelse bruges også om ’de flyvende skabninger der skulle flyve over jorden, hen over den udstrakte himmel’, og om de forskellige livsformer i havet, deriblandt de havuhyrer som forskerne har fundet fossiler af i vor tid.
Sjette „dag“
26-28. Hvad skete der på den sjette „dag“, og hvad særligt var der ved den sidste skabelseshandling der fandt sted?
26 „’Lad jorden få levende sjæle til at fremkomme efter deres arter, husdyr og myldrende smådyr og jordens vilde dyr efter deres arter.’ Og således blev det.“ — 1 Mosebog 1:24.
27 På den sjette „dag“ blev de landdyr der betegnes som vilde dyr og husdyr altså frembragt. Men denne sidste „dag“ var ikke forbi med det. Der manglede endnu en betydningsfuld „art“:
28 „Og Gud sagde videre: ’Lad os frembringe mennesker i vort billede, så de ligner os, og lad dem råde over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og husdyrene og hele jorden og alle smådyr der myldrer omkring på jorden.’ Og Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ — 1 Mosebog 1:26, 27.
29, 30. Hvordan kan forskellene mellem beretningerne i kapitel 2 og kapitel 1 i Første Mosebog forklares?
29 Kapitel 2 i Første Mosebog indeholder en lidt mere detaljeret beretning. Men dette er ikke, som nogle hævder, en anden skabelsesberetning som er i strid med beretningen i kapitel 1. Den tager bare tråden op et sted på den tredje „dag“ efter at det faste land er kommet til syne, men før planterne på landjorden er blevet skabt, og føjer nogle detaljer til om menneskene — den levende sjæl Adam, hans hjem, Edens have, og hans hustru, kvinden Eva. — 1 Mosebog 2:5-9, 15-18, 21, 22.
30 Det foregående skulle gøre det lettere for os at forstå hvad Første Mosebog siger. Og denne helt igennem realistiske beretning vidner om at skabelsesprocessen strakte sig over en periode der ikke blot varede 144 (6 × 24) timer, men mange tusind år.
Hvad ligger til grund for beretningen?
31. (a) Hvad mener nogle om skabelsesberetningen i Første Mosebog? (b) Hvoraf fremgår det at deres påstande er urigtige?
31 Mange synes det er vanskeligt at acceptere denne skabelsesberetning. De hævder at den bygger på gamle folkeslags skabelsesmyter, i første række myter fra fortidens Babylon. Men et nyere bibelleksikon siger: „Man har endnu ikke fundet nogen myte som klart og tydeligt omtaler universets skabelse,“ og myterne „kendetegnes af polyteisme og gudernes kampe om overherredømme — en klar kontrast til den hebr[aiske] monoteisme i [Første Mosebog, kapitlerne] 1 og 2“.3 Og hvad de babyloniske skabelsessagn angår, siger en publikation som er udgivet af bestyrelsen for British Museum: „De grundlæggende forestillinger der gives udtryk for i den babyloniske og den hebraiske beretning, er i det væsentlige forskellige.“4
32. Hvordan er det blevet påvist at skabelsesberetningen i Første Mosebog videnskabeligt set er korrekt?
32 Det vi har gennemgået, understreger at skabelsesberetningen i Første Mosebog er et dokument som er videnskabeligt forsvarligt. Den fortæller om de store hovedgrupper af planter og dyr med deres mange varieteter, og siger at de udelukkende formerer sig „efter deres arter“. Dette bekræftes af fossilerne, som viser at hver „art“ kom til syne pludseligt. Der findes ingen overgangsformer som forbinder én „art“ med en tidligere „art“, sådan som udviklingsteorien forudsætter.
33. Hvad er den eneste mulige kilde til oplysningerne i skabelsesberetningen i Første Mosebog?
33 Al den viden som Ægyptens vismænd sad inde med, kunne ikke have givet Moses, som nedskrev Første Mosebog, nogen idé om hvordan skabelsen var foregået. Oldtidens skabelsesmyter havde ingen lighed med det Moses skrev. Hvorfra fik Moses da kendskab til alt dette? Åbenbart fra en som var til stede da skabelsen fandt sted.
34. Hvad understreger også at skildringen i Første Mosebog må være korrekt?
34 En sandsynlighedsberegning giver os et tydeligt bevis for at skabelsesberetningen i Første Mosebog må stamme fra en som vidste hvad der skete. Beretningen nævner ti hovedtrin i denne rækkefølge: (1) en begyndelse; (2) en urjord i mørke, indhyllet i tunge gasser og vand; (3) lys; (4) et udstrakt rum eller en atmosfære; (5) store landområder; (6) planter på landjorden; (7) solen, månen og stjernerne kan skelnes på himmelen, og årstiderne begynder; (8) store havdyr og flyvende skabninger; (9) vilde og tamme dyr, pattedyr; (10) mennesket. Videnskaben anbringer disse stadier i samme rækkefølge. Hvor stor er sandsynligheden for at den der skrev Første Mosebog, kan have gættet sig til denne rækkefølge? Lige så stor som sandsynligheden for at man fra en æske med ti klodser nummereret fra 1 til 10 tilfældigt kan tage alle klodserne op i den rigtige rækkefølge. Sandsynligheden for at man vil gøre dette ved første forsøg er som 1 til 3.628.800! Det er med andre ord helt urealistisk at sige at skribenten bare ved et tilfælde nedskrev en oversigt over begivenhederne i rigtig rækkefølge.
35. Hvilke spørgsmål stilles her, og hvor bliver de behandlet nærmere?
35 Men udviklingsteorien regner ikke med en skaber som var til stede, som sidder inde med kendsgerningerne, og som kan gøre dem kendt for menneskene. Ifølge udviklingsteorien opstod livet derimod på jorden ved at organiske stoffer blev dannet spontant af uorganiske stoffer. Men kunne kemiske reaktioner af sig selv få liv til at opstå ved lutter tilfældigheder? Er videnskabsmændene selv overbevist om at det kunne ske? Det vil blive behandlet i det næste kapitel.
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 25]
Skabelsesberetningen i Første Mosebog er skrevet fra en jordisk iagttagers synspunkt
[Tekstcitat på side 36]
Fossilerne bekræfter at livsformerne kun har formeret sig „efter deres arter“
[Ramme på side 35]
Den babyloniske skabelsesmyte som nogle hævder er grundlaget for skabelsesberetningen i Første Mosebog:
Guden Apsu og gudinden Tiamat frembragte andre guder.
Senere blev Apsu plaget af disse guder og forsøgte at dræbe dem, men han blev selv dræbt af guden Ea.
Tiamat søgte hævn og prøvede at dræbe Ea, men hun blev selv dræbt af Eas søn Marduk.
Marduk spaltede hendes legeme i to dele; af den ene dannede han himmelen og af den anden dannede han jorden.
Derefter skabte Marduk med Eas hjælp menneskene af blodet af en anden gud, Kingu.a
Synes du at denne historie har nogen lighed med skabelsesberetningen i Første Mosebog?
[Ramme på side 36]
En kendt geolog har sagt følgende om skabelsesberetningen i Første Mosebog:
„Hvis jeg som geolog i korte træk over for et simpelt hyrdefolk som de stammer Første Mosebog henvendte sig til, skulle forklare vor moderne forestilling om jordens oprindelse og livets opståen på den, kunne jeg næppe gøre det bedre end ved i hovedtrækkene at holde mig temmelig nøje til ordlyden i Første Mosebogs første kapitel.“b Denne geolog, Wallace Pratt, nævner også at rækkefølgen af begivenhederne i alt væsentligt stemmer med rækkefølgen af de vigtigste geologiske epoker — først opstod havene, derefter kom landjorden til syne, så blev livet i havet til, og derefter fuglene og pattedyrene.
[Illustration på side 27]
1. dag: „Lad der blive lys“
[Illustration på side 28]
2. dag: „Lad der blive et udstrakt rum“
[Illustration på side 29]
3. dag: „Lad det tørre land komme til syne“
[Illustration på side 30]
3. dag: „Lad jorden få græs til at gro frem“
[Illustrationer på side 31]
4. dag: ’Lad der komme lysgivere på himmelen, den største til at have herredømme over dagen, og den mindste til at have herredømme over natten’
[Illustration på side 32]
5. dag: ’Lad vandene vrimle med levende sjæle og lad flyvende skabninger flyve over jorden’
[Illustration på side 33]
6. dag: ’Husdyr og vilde dyr efter deres arter’
[Illustration på side 34]
6. dag: „Som mand og kvinde skabte han dem“
[Illustration på side 37]
Sandsynligheden for at gøre dette ved første forsøg er som 1 til 3.628.800
