Kapitel 7

Hvad var „abemenneskene“?

1, 2. Hvad hævder evolutionisterne at vore stamfædre var?

I MANGE år er der blevet meldt om fund af fossilrester af abelignende mennesker. I videnskabelige bøger og tidsskrifter vrimler det med tegninger af sådanne skabninger. Er det evolutionære overgangsformer mellem dyr og mennesker? Er „abemenneskene“ vore stamfædre? Evolutionisterne hævder at de er det. Det er grunden til at man ofte finder udtryk som dette, hentet fra en overskrift i et videnskabeligt tidsskrift: „Hvordan aber blev mennesker.“¹

² Nogle evolutionister mener ganske vist ikke at disse formodede stamfædre til mennesket med rette kan kaldes „aber“, men flere af deres kolleger er ikke så nøjeregnende.² Stephen Jay Gould siger: „Menneskene . . . har udviklet sig fra abelignende stamfædre.“³ Og George Gaylord Simpson udtaler: „Den fælles stamfader ville ganske givet i daglig tale blive kaldt en abe af hvem som helst der så den. Da betegnelsen abe jo defineres af den almindelige sprogbrug, må vi sige at menneskets stamfædre var aber.“⁴

3. Hvorfor betyder fossilerne så meget når man vil fastslå hvordan menneskets stamfædre var?

³ Hvorfor betyder fossilerne så meget når man vil dokumentere at menneskene har haft abelignende  forfædre? Fordi tanken ikke støttes af noget levende i vore dage. Som vist i kapitel 6, er der en vældig kløft mellem mennesket og alle de dyr der lever i dag, abefamilien indbefattet. Eftersom der ikke findes noget nulevende mellemled mellem menneskene og aberne, har man altså håbet at finde et i fossilerne.

4. Hvorfor er det, set fra et evolutionistisk synspunkt, besynderligt at der ikke findes nogen nulevende „abemennesker“?

⁴ Set fra et evolutionistisk synspunkt er den åbenbare kløft mellem nulevende mennesker og aber mærkværdig. Ifølge udviklingsteorien blev dyrene bedre i stand til at overleve efterhånden som de klatrede op ad udviklingsstigen. Hvorfor har den „laverestående“ abefamilie da overlevet, men ikke en eneste af de påståede mellemformer, som ifølge teorien skulle stå på et højere udviklingstrin? I dag ser vi chimpanser, gorillaer og orangutanger, men ingen „abemennesker“. Lyder det sandsynligt at alle de senere og angiveligt højerestående „led“ mellem abelignende skabninger og nutidsmennesket skulle være uddøde, når de laverestående aber har overlevet?

Hvor rigt er fossilmaterialet?

5. Hvilket indtryk får man af det fossile bevismateriale for menneskets udvikling?

⁵ På grundlag af det der skrives i videnskabelig litteratur og det der udstilles på museer og vises i fjernsynet, skulle man tro at der var rigeligt med beviser for at menneskene har udviklet sig fra abelignende skabninger. Men er der det? Hvilke fossiler  fandtes der for eksempel på Darwins tid? Var det fossilernes vidnesbyrd der fik ham til at fremsætte sin teori?

6. (a) Var de første teorier om menneskets udvikling baseret på fossile vidnesbyrd? (b) Hvordan kunne udviklingsteorien blive anerkendt uden sikre beviser?

⁶ The Bulletin of the Atomic Scientists fortæller: „De tidlige teorier om menneskets udvikling er faktisk meget mærkelige, hvis man undersøger dem nærmere. David Pilbeam har beskrevet de første teorier som ’fossilløse’. Det vil sige at det var teorier om menneskets udvikling som man skulle tro var baseret på et vist fossilmateriale; men i virkeligheden var der enten så få fossiler at de ikke havde nogen betydning for teorien, eller også var der ingen fossiler i det hele taget. Mellem menneskets formodede nærmeste slægtninge og de ældste menneskefossiler var der altså ikke andet end det nittende århundredes videnskabsmænds fantasi.“ Tidsskriftet nævner hvordan det kunne gå til: „Folk ønskede at tro på en udvikling, at mennesket havde udviklet sig, og det indvirkede på resultaterne af deres arbejde.“⁵

7-9. Hvor omfattende er det fossilmateriale man i dag bygger menneskets udviklingshistorie på?

⁷ Men hvor mange fossiler af „abemennesker“ findes der så nu, efter at man har ledt i over hundrede år? Richard Leakey bemærker: „De der arbejder på dette felt har så få beviser at basere deres konklusioner på, at de ofte er nødt til at ændre konklusionerne.“⁶ New Scientist siger: „Målt efter mængden af de beviser som studiet af det fossile menneske bygger på, fortjener det næppe at være mere end en underdisciplin af palæontologien eller antropologien. . . . samlingen er så pinagtig ufuldstændig, og selve eksemplarerne ofte så fragmentariske og ufyldestgørende.“⁷

⁸ I tråd med dette vedgår bogen Origins: „Når vi bevæger os videre ad udviklingsstien frem mod mennesket, bliver vor gang tydeligt usikker. Dette skyldes igen knaphed på fossiler.“⁸ Tidsskriftet Science tilføjer: „De vigtigste videnskabelige beviser er en ynkelig lille samling knogler, på grundlag af hvilke  man må rekonstruere menneskets udviklingshistorie. En antropolog har sammenlignet opgaven med dét at skulle rekonstruere handlingen i Krig og fred på grundlag af 13 tilfældigt valgte sider.“⁹

⁹ Hvor sparsomt er fossilernes vidnesbyrd om de formodede „abemennesker“? Læg mærke til følgende udtalelser. Newsweek: „’Man kan have alle fossilerne liggende på et enkelt skrivebord,’ sagde Elwyn Simons fra Duke-universitetet.“¹⁰ The New York Times: „De fossilrester man kender til af menneskets stamfædre kunne ligge på et billardbord. På det grundlag kan man dårligt finde rundt i den tåge de sidste få millioner år er hyllet i.“¹¹ Science Digest: „Det bemærkelsesværdige er at alle de fysiske beviser vi har for menneskets udvikling, fortsat kan være i en enkelt kiste, og så er der endda plads tilovers! . . . De nulevende aber synes for eksempel at være dukket op af ingenting. De har ingen fortid, ingen fossile forfædre. Og den virkelige oprindelse til nutidsmennesket — til dette væsen som går oprejst, er nøgent, laver redskaber og har en stor hjerne — er lige så gådefuld, hvis vi skal være ærlige over for os selv.“¹²

10. Hvad viser fossilerne om nutidsmenneskets tilsynekomst?

¹⁰ Nutidsmennesket, med dets evne til at ræsonnere, planlægge, opfinde, bygge videre på tilegnet kundskab og bruge et kompliceret sprog, dukker pludseligt op i de fossilførende lag. Gould konstaterer i sin bog The Mismeasure of Man: „Vi har ingen beviser for at der er sket biologiske forandringer i hjernens størrelse eller struktur siden Homo sapiens dukkede op i de fossilførende lag for omkring 50.000  år siden.“¹³ Og bogen The Universe Within spørger: „Hvad fik udviklingen . . . til, så at sige fra den ene dag til den anden, at frembringe nutidsmennesket med dets højt specialiserede hjerne?“¹⁴ Udviklingslæren giver ikke noget svar. Kunne svaret mon være at denne meget komplicerede og anderledes skabning er blevet skabt?

Hvor er „mellemleddene“?

11. Hvad erkendes at være „regelen“ i fossilmaterialet?

¹¹ Men har videnskaben da ikke fundet de nødvendige „led“ mellem de abelignende dyr og mennesket? Ikke hvis man går det efter. Science Digest taler om „mangelen på et manglende led som kan forklare nutidsmenneskets relativt pludselige tilsynekomst“.¹⁵ Newsweek siger: „Det manglende led mellem mennesket og aberne . . . er blot den mest fascinerende af et helt hierarki af fantasiskabninger. I fossilmaterialet er manglende led ikke undtagelsen, men regelen.“¹⁶

12. Hvad har mangelen på mellemled været årsag til?

¹² Da der ingen mellemled er, må man fabrikere „fantasiskabninger“ på grundlag af minimale fakta, og præsentere dem som om de virkelig har levet. Det forklarer hvorfor følgende selvmodsigelse, der har været omtalt i et videnskabeligt tidsskrift, har kunnet opstå: „Menneskene udviklede sig gradvis, skridt for skridt, fra deres abelignende forfædre, og ikke, som nogle videnskabsmænd hævder, i pludselige spring fra én form til en anden. . . . Men andre antropologer, som går ud fra omtrent de samme data, skal være nået til nøjagtig den modsatte slutning.“¹⁷

13. Hvad er der sket fordi man ikke har kunnet finde „de manglende led“?

¹³ Så forstår man bedre at den respekterede anatom Solly Zuckerman kunne skrive: „Jagten på det legendariske ’manglende led’ i menneskets udvikling, denne hellige gral for en aldrig døende sekt af anatomer og biologer, lader spekulationer og myter blomstre lige så rigt i dag som de gjorde for over 50 år siden.“¹⁸ Han bemærker at kendsgerningerne alt for  ofte er blevet ignoreret, og at man har forfægtet det der var populært i tiden, til trods for at bevismaterialet viste det modsatte.

Menneskets „stamtræ“

14, 15. Hvordan er det gået med menneskets stamtræ som følge af de beviser man har fundet?

¹⁴ Som følge heraf bliver der konstant ændret på det „stamtræ“ der ofte tegnes af menneskets påståede udvikling fra laverestående dyr. Richard Leakey har for eksempel sagt at et af de senere fossilfund „kuldkaster den opfattelse at alle gamle fossiler kan opstilles i en ordnet række af evolutionære forandringer.“¹⁹ Og en avisartikel om det samme fund erklærer: „Enhver bog om antropologi, enhver artikel om menneskets udvikling og enhver tegning af menneskets stamtræ må kasseres. De er åbenbart forkerte.“²⁰

¹⁵ Menneskets teoretiske stamtræ er fyldt med kasserede „led“. En lederartikel i The New York Times bemærker at udviklingslæren „giver så rigeligt rum for gætteværk at teorierne om menneskets oprindelse egentlig fortæller mere om deres ophavsmænd end om selve emnet. . . . Den der finder et nyt kranium er ofte tilbøjelig til at tegne menneskets stamtræ helt om og sætte sit eget fund ind på træets hovedstamme og alle de andres kraniefund ud på sidelinjer der ender blindt.“²¹

16. Hvorfor udelader to videnskabsmænd stamtræet i en bog om menneskenes udvikling?

¹⁶ I en anmeldelse af bogen The Myths of Human Evolution, skrevet af evolutionisterne Niles Eldredge og Ian Tattersall, bemærker tidsskriftet Discover at forfatterne har undladt at lave et stamtræ af menneskets udvikling. Hvorfor? Efter en bemærkning om at „man kun kan gætte på hvilke led der udgør menneskeartens forfædre“, siger tidsskriftet: „Eldredge og Tattersall holder på at mennesket søger forgæves efter sine forfædre. . . . Hvis beviserne fandtes, hævder de, ’kunne man tillidsfuldt regne med at menneskets udviklingshistorie ville blive tydeligere efterhånden som der blev fundet  flere fossiler af hominider. Men er der sket noget, er det snarere det modsatte’.“

17, 18. (a) Hvordan kan man „finde“ det som visse evolutionister anser for at være „skjult“? (b) Hvordan bekræftes dette af fossilerne?

¹⁷ Tidsskriftet slutter med at sige: „Arten mennesket, og alle andre arter, vil for altid være som forældreløse; deres forældres identitet ligger skjult i fortiden.“²² „Skjult“ for udviklingsteorien måske. Men har den alternative beretning i Første Mosebog ikke netop „fundet“ vore forældre som de virkelig forekommer i fossilmaterialet — mennesker helt og holdent, ligesom vi?

¹⁸ Fossilerne afslører at aber og mennesker har hver sin oprindelse. Det er grunden til at der ikke findes nogen fossiler af mellemled mellem abelignende dyr og mennesker. Leddene har aldrig eksisteret.

Hvordan så de ud?

19, 20. Hvad er tegninger af „abemennesker“ baseret på?

¹⁹ Men hvis vore forfædre ikke lignede aber, hvordan kan der da være så mange billeder og rekonstruktioner af „abemennesker“ i videnskabelige publikationer og på museer verden over? Hvad er de baseret på? Bogen The Biology of Race svarer: „Man må tage fantasien til hjælp for at kunne sætte kød og hår på sådanne rekonstruktioner.“ Den tilføjer: „Hudfarve, hårfarve, hårtype, hårets fordeling, ansigtstrækkene og ansigtsudtrykket — om alt dette ved vi absolut intet når det gælder forhistoriske mennesker.“²³

²⁰ Science Digest har denne kommentar: „De allerfleste illustratorers opfattelse er snarere baseret på fantasi end på beviser. . . . Illustratorerne må skabe noget der er en mellemting mellem en abe og et menneske; jo ældre eksemplaret hævdes at være, jo mere abelignende fremstiller de det.“²⁴ Fossiljægeren Donald Johanson vedgår: „Ingen kan med sikkerhed vide nøjagtig hvordan en uddød hominid så ud.“²⁵

21. Hvad er fremstillingerne af „abemennesker“ i virkeligheden?

²¹ New Scientist siger direkte at der ikke er „beviser  nok i fossilmaterialet til at bringe vor teoretiseren ud af fantasiens verden“.²⁶ Fremstillingerne af „abemennesker“ er derfor, som en evolutionist indrømmer, „for det meste pure opspind . . . det rene gætteværk“.²⁷ Af den grund siger Ivar Lissner i bogen Man, God and Magic: „Ligesom vi langsomt er ved at lære at primitive mennesker ikke nødvendigvis er vilde og rå, således må vi også lære at forstå at istidens mennesker hverken var plumpe dyr, halvaber eller åndssvage vanskabninger. Derfor er ethvert forsøg på at rekonstruere Neanderthal-mennesket, for ikke at tale om Peking-mennesket, uudsigelig dumt.“²⁸

22. Hvordan er mange af udviklingslærens tilhængere blevet bedraget?

²² I deres ønske om at finde beviser for at der har levet „abemennesker“ har nogle videnskabsmænd ladet sig føre bag lyset af direkte forfalskninger, som for eksempel Piltdown-mennesket i 1912. I omkring 40 år blev det anerkendt som ægte af de fleste evolutionister, men i 1953 blev bedraget endelig afsløret, da det ved hjælp af moderne teknik blev påvist at det var knogler fra et menneske og fra en abe der var blevet sat sammen og behandlet så de virkede gamle. I et andet tilfælde blev der lavet en tegning af et abelignende „manglende led“, og tegningen blev gengivet i pressen. Men senere kom det frem at „beviset“ kun bestod i en enkelt tand fra en uddød svineart.²⁹

Hvad var de?

23. Fra hvilken slags dyr stammer nogle af de fossiler der er blevet præsenteret som rester af menneskets forfædre?

²³ Hvis rekonstruktionerne af „abemennesker“  ikke holder stik, hvilke fortidsskabninger er det da man har fundet fossile knogler af? Et af de tidligste pattedyr som man hævder hører med til menneskets stamtræ, er et lille, gnaverlignende dyr som skal have levet for omkring 70 millioner år siden. Donald Johanson og Maitland Edey skriver i bogen Lucy: The Beginnings of Humankind: „De var insektædende firbenede dyr af omtrent samme størrelse og form som egern.“³⁰ Richard Leakey kalder dyret „en rottelignende primat“.³¹ Men er der nogen beviser for at disse små dyr var stamfædre til mennesket? Nej, ikke ud over spekulation og ønsketænkning. Der er aldrig fundet overgangsformer som knytter dem til andet end det de var: små, gnaverlignende pattedyr.

24. Hvilke problemer opstår når man forsøger at fastslå at Aegyptopithecus var en af menneskets stamfædre?

²⁴ Det næste eksemplar på den almindeligt anerkendte liste — efter et hul på omkring 40 millioner år — er en skabning der er fundet fossiler af i Egypten og som kaldes Aegyptopithecus — den egyptiske abe. Den skal have levet for omkring 30 millioner år siden. Tidsskrifter, aviser og bøger har gengivet tegninger af denne lille skabning under overskrifter som: „Abelignende skabning var vor stamfader.“³² „Abelignende afrikansk primat omtalt som menneskenes og abernes fælles stamfader.“³³ „Aegyptopithecus er en stamfader vi har fælles med de nulevende aber.“³⁴ Men hvor er overgangsformerne mellem den og den gnaver der levede før den? Og hvor er overgangsformerne til det der placeres som det næste på det evolutionære stamtræ? De er aldrig fundet.

„Abemenneskenes“ storhed og fald

25, 26. (a) Hvad blev der engang sagt om Ramapithecus? (b) På grundlag af hvilke fossiler blev denne skabning rekonstrueret som et „abemenneske“?

²⁵ Efter endnu et gigantisk hul i fossilernes vidnesbyrd kommer en fossil skabning der er blevet præsenteret som den første menneskelignende abe. Den siges at have levet for omkring 14 millioner år siden, og den kaldes Ramapithecus — Ramas abe (efter  Rama, en mytisk indisk prins). Fossiler af den blev fundet i Indien for omkring 50 år siden, og på grundlag af disse fossiler blev der konstrueret en abelignende skabning som gik oprejst på to ben. Bogen Origins sagde: „Så vidt vi kan sige i øjeblikket, er det den første repræsentant for menneskeslægten.“³⁵

²⁶ Hvilke fossiler lå til grund for denne konklusion? Samme bog bemærkede: „Bevismaterialet for Ramapithecus er betydeligt — selv om det udtrykt med rene ord forbliver pinligt småt: fragmenter af over- og underkæber, plus en samling tænder.“³⁶ Synes du at dette „bevismateriale“ var så „betydeligt“ at det kunne danne grundlag for en rekonstruktion af en af menneskets forfædre? Og dog blev denne højst hypotetiske skabning tegnet som et opretgående „abemenneske“, og utallige billeder heraf forekom i evolutionistisk litteratur — alt sammen på grundlag af nogle kæbebensfragmenter og tænder! Ja, som der siges i The New York Times var Ramapithecus i årtier „placeret så sikkert som noget kunne være, nederst på menneskets stamtræ“.³⁷

27. Hvad har senere fossilfund vist angående Ramapithecus?

²⁷ Men sådan er det ikke længere. Nyere og fuldstændigere fossilfund har vist at Ramapithecus havde stor lighed med vor tids abefamilie. Derfor siger New Scientist nu: „Ramapithecus kan ikke have været det første medlem af menneskets udviklingslinje.“³⁸ Disse nye oplysninger har affødt følgende spørgsmål i tidsskriftet Natural History: „Hvordan kunne Ramapithecus, . . . rekonstrueret  alene på grundlag af tænder og kæbeben — uden at bækkenet, benknoglerne eller kraniet var kendt — snige sig ind i denne marchkolonne der var på vej mod mennesket?“³⁹ Det er tydeligt at der må ligge en hel del ønsketænkning bag sådanne bestræbelser for at få beviserne til at fortælle noget de ikke gør.

28, 29. Hvad blev hævdet angående Australopithecus?

²⁸ Endnu et kæmpemæssigt hul ligger mellem denne skabning og den næste der har været opført som en af menneskets abelignende forfædre. Det drejer sig om Australopithecus — sydaben. Fossiler af denne skabning blev første gang fundet i det sydlige Afrika i 1920rne. Den havde en lille, abelignende hjernekasse og kraftige kæbeben, og den blev fremstillet som en håret, abeagtig skabning der gik på to ben og ludede forover. Det blev hævdet at den dukkede op for omkring tre eller fire millioner år siden. Efterhånden blev den godtaget af næsten alle evolutionister som stamfader til mennesket.

²⁹ I bogen Naturens lov stod der for eksempel: „Med en eller to undtagelser er alle kompetente forskere på dette felt nu enige om at australopithecinerne . . . er virkelige forfædre til mennesket.“⁴⁰ The New York Times skrev: „Det var Australopithecus . . . der med tiden udviklede sig til Homo sapiens, det nutidige menneske.“⁴¹ Og evolutionisten Ruth Moore sagde: „Efter alt at dømme havde mennesket omsider mødt sine længe ukendte, tidlige forfædre.“ Hun erklærede med eftertryk: „Beviserne var overvældende . . . det manglende led var endelig fundet.“⁴²

30, 31. Hvad har yderligere undersøgelser vist angående Australopithecus?

³⁰ Men teorier der bygger på usikre beviser eller slet ingen beviser, eller på direkte bedrag, vil før eller siden falde sammen. Sådan er det gået med teorierne om mange tidligere formodede „abemennesker“.

³¹ Sådan gik det også med Australopithecus. Yderligere undersøgelser har afsløret at dens kranium „adskilte sig fra menneskekraniet i flere henseender end ved sit mindre hjernerumfang“.⁴³ Anatomen Zuckerman skriver: „Når australopithecinernes kranium sammenholdes med menneske- og abekranier,  har det en overvældende lighed med abernes — ikke med menneskenes. At påstå det modsatte ville næsten være at hævde at sort er hvidt.“⁴⁴ Han siger også: „Vore fund efterlader næppe nogen tvivl om at . . . Australopithecus ikke ligner Homo sapiens, men de nulevende aber.“⁴⁵ Donald Johanson siger: „Australopithecinerne . . . var ikke mennesker.“⁴⁶ Og Richard Leakey siger at det er „usandsynligt at vore direkte forfædre er evolutionære efterkommere af australopithecinerne“.⁴⁷

32. Hvad ville disse skabninger blive betragtet som hvis de havde levet i dag?

³² Hvis der blev fundet nulevende australopitheciner, ville de blive anbragt i zoologiske haver sammen med andre aber. Ingen ville kalde dem „abemennesker“. Det samme ville gælde deres fossile „fætre“, deriblandt en mindre australopithecus-type som har fået navnet „Lucy“. Robert Jastrow siger om den: „Denne hjerne var ikke stor i absolut rumfang; den svarede til en tredjedel af menneskehjernen.“⁴⁸ Denne skabning var tydeligvis også kun en „abe“. New Scientist siger faktisk at „Lucys“ kranium havde „stor lighed med en chimpanses“.⁴⁹

33. Hvilken fossil type har muligvis været et menneske?

³³ Endnu en fossil type kaldes Homo erectus — det opretgående menneske. Hos denne type svarer hjernens størrelse og form faktisk til mindstemålene hos  nutidens mennesker. Encyclopædia Britannica siger desuden at „de benknogler der er fundet indtil nu, ikke har kunnet skelnes fra knogler tilhørende H[omo] sapiens“.⁵⁰ Det er imidlertid uklart om det var et menneske eller ej. Hvis det var et menneske, repræsenterede det blot en gren af menneskeslægten, en gren som nu er uddød.

Menneskeslægten

34. Hvilken ændret opfattelse har man fået af Neanderthal-mennesket?

³⁴ Neanderthal-mennesket (opkaldt efter Neanderthal i Tyskland, hvor de første fossiler blev fundet) var utvivlsomt et menneske. Til at begynde med blev det fremstillet som en foroverbøjet, stupid, håret og abelignende skabning. Nu er man klar over at denne fejlagtige rekonstruktion var baseret på et fossilt skelet som var stærkt deformeret af sygdom. Siden har man fundet mange fossiler af Neanderthal-mennesker som bekræfter at de ikke var meget anderledes end nutidsmennesker. Fred Hoyle siger i sin bog Ice: „Der er ingen beviser for at Neanderthal-mennesket på nogen måde stod på et lavere stade end vi.“⁵¹ Af den grund har nyere tegninger af Neanderthalerne fremstillet dem med et mere nutidigt udseende.

35. Hvad var Cro-Magnon-mennesket?

³⁵ En anden fossil type man ofte ser omtalt i videnskabelig litteratur, er Cro-Magnon-mennesket, som er opkaldt efter det sted i Sydfrankrig hvor de første knogler af det blev fundet. Disse eksemplarer „var så umulige at skelne fra nutidige mennesker at selv de mest skeptiske måtte indrømme at de var mennesker,“ siger bogen Lucy.⁵²

36. Hvad fortæller fossilerne altså om abelignende og menneskelignende skabninger i fortiden?

³⁶ Kendsgerningerne viser tydeligt at troen på „abemennesker“ er grundløs. Menneskene har derimod alle tegn på at de er skabt — særskilt og adskilt fra dyrene. Mennesker får kun afkom efter deres egen art. Sådan er det i dag, og sådan har det været så længe der har været mennesker til. De abelignende skabninger der har levet i fortiden, har blot været aber, ikke mennesker. Og fossiler af fortidsmennesker  der afviger lidt fra nutidens mennesker, vidner blot om variation inden for menneskeslægten, ganske som der i dag lever mange varieteter side om side. Der er mennesker på to meter, og der er pygmæer. Både skelettets størrelse og form kan variere. Men alle tilhører de samme „art“, menneskearten.

Er dateringen korrekt?

37. Hvor længe har der ifølge Bibelens kronologi levet mennesker på jorden?

³⁷ Ifølge Bibelens kronologi er der gået omkring 6000 år siden menneskene blev skabt. Hvorfor læser man da ofte om meget længere tidsrum i forbindelse med fossile mennesketyper?

38. Beviser de tidsangivelser man er kommet frem til på grundlag af det radioaktive henfald, og som er i strid med Bibelens kronologi, at Bibelen tager fejl?

³⁸ Før man drager den slutning at Bibelens kronologi er fejlagtig, bør man tænke på at visse videnskabsmænd har rejst alvorlige indvendinger mod radioaktive dateringsmetoder. Et videnskabeligt tidsskrift har omtalt nogle undersøgelser som viser at „alle de tidsangivelser man er kommet frem til på grundlag af det radioaktive henfald, muligvis er forkerte — der skal ikke blot trækkes nogle få år fra, men kommaet skal flyttes flere pladser“. Tidsskriftet siger også: „I stedet for at have eksisteret på jorden i 3,6 millioner år, har mennesket måske kun været her i nogle få tusind.“⁵³

39. Er kulstof 14-uret altid pålideligt?

³⁹ En af dateringsmetoderne bygger på det såkaldte „kulstof 14-ur“. Denne metode blev udviklet i løbet af en snes år af videnskabsmænd jorden over. Den blev hyldet vidt og bredt som en nøjagtig metode til datering af kulturgenstande fra menneskets oldtid. Men så blev der arrangeret en konference for eksperter, deriblandt radiokemikere, arkæologer og geologer, i Uppsala. Hensigten var at udveksle erfaringer. Af rapporten fra konferencen fremgik det at de antagelser målingerne var baseret på, havde vist sig at være mere eller mindre usikre. For eksempel var man kommet til det resultat at dannelsen af det radioaktive kulstof 14 i atmosfæren ikke har været  konstant i tidens løb, og at metoden ikke er pålidelig ved aldersbestemmelse af genstande fra omkring år 2000 f.v.t. eller tidligere.⁵⁴

40. Hvordan støtter historien Bibelens kronologi i forbindelse med menneskehedens alder?

⁴⁰ Husk også på at de virkelig pålidelige vidnesbyrd man har om menneskets virke på jorden ikke går millioner af år tilbage, men kun nogle få tusind. I Jordens skæbne læser vi for eksempel: „For kun seks-syv tusind år siden . . . fremstod civilisationen og satte os i stand til at opbygge en menneskelig verden.“⁵⁵ Bogen Menneskets historie siger: „I Den gamle Verden blev de første afgørende skridt i forbindelse med landbrugsrevolutionen taget i årene mellem 10.000 og 5000 f.Kr.“ Den siger også: „Kun gennem de sidste 5000 år har mennesket efterladt sig  nedfældede optegnelser.“⁵⁶ Det faktum at nutidsmennesket viser sig pludseligt i de fossilførende lag og at pålidelige historiske optegnelser er af forholdsvis ny dato, stemmer med de oplysninger Bibelens kronologi giver om menneskelivets eksistens på jorden.

41. Hvad siger en pioner inden for kulstof 14-dateringen om tidsrum der strækker sig tilbage til „forhistorisk tid“?

⁴¹ Læg i denne forbindelse mærke til hvad nobelpristageren og kernefysikeren W. F. Libby, en af pionererne med hensyn til kulstof 14-dateringen, har sagt i tidsskriftet Science: „Arbejdet i forbindelse med udviklingen af dateringsteknikken bestod i to ting — datering af prøver fra historisk tid og af prøver fra forhistorisk tid. Arnold [hans medarbejder] og jeg fik vort første chok da vore rådgivere underrettede os om at historien kun strakte sig 5000 år tilbage i tiden. . . . Man læser påstande om at det og det samfund eller den og den arkæologiske lokalitet har en alder på 20.000 år. Vi lærte temmelig brat at disse tal, disse store tidsaldre, ikke kendes nøjagtigt.“⁵⁷

42. Hvad siger en engelsk forfatter om forskellen mellem udviklingslæren og beretningen i Første Mosebog?

⁴² I en anmeldelse af en bog om udviklingslæren kommer den engelske forfatter Malcolm Muggeridge ind på at der savnes beviser for udviklingen. Han påpeger at man ikke desto mindre hengiver sig til vilde spekulationer, og siger derefter: „Beretningen i Første Mosebog virker til sammenligning ganske nøgtern og har i det mindste den fordel at den bevisligt er knyttet til det vi ved om mennesker og deres adfærd.“ Han bemærker at de ubegrundede påstande om menneskets udvikling gennem millioner af år og „vilde spring fra kranium til kranium uvægerlig må forekomme enhver som ikke er fascineret af [evolutions]myten, som fri fantasi“. Muggeridge slutter: „Efterslægten vil uden tvivl forbløffes, og, håber jeg, more sig kosteligt, over at en så løs og lidet overbevisende teoretisering så let kunne fængsle folk i det tyvende århundrede og bruges så letsindigt af så mange.“⁵⁸

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 84]

Hvorfor har „laverestående“ aber overlevet, men ikke et eneste „højerestående“ „abemenneske“?

[Tekstcitat på side 85]

De tidlige teorier om menneskets udvikling var et produkt af „det nittende århundredes videnskabsmænds fantasi“

[Tekstcitat på side 85]

„De vigtigste videnskabelige beviser er en ynkelig lille samling knogler“

[Tekstcitat på side 87]

„Jagten på det legendariske ’manglende led’ . . . lader spekulationer og myter blomstre“

[Tekstcitat på side 88]

„Enhver tegning af menneskets stamtræ må kasseres“

[Tekstcitat på side 90]

Der er ikke „beviser nok i fossilmaterialet til at bringe vor teoretiseren ud af fantasiens verden“

[Tekstcitat på side 93]

„Ramapithecus kan ikke have været det første medlem af menneskets udviklingslinje“

[Tekstcitat på side 95]

„Der er ingen beviser for at Neanderthal-mennesket på nogen måde stod på et lavere stade end vi“

[Tekstcitat på side 98]

„Efterslægten vil uden tvivl forbløffes . . . over at en så løs og lidet overbevisende teoretisering så let kunne fængsle folk i det tyvende århundrede“

[Ramme/illustrationer på side 94]

Engang blev Australopithecus regnet for at være en af menneskets forfædre, „det manglende led“. Nu er flere videnskabsmænd enige om at dens kranium har „en overvældende lighed med abernes — ikke med menneskenes“

[Illustrationer]

Australopithecus

Chimpanse

Menneske

[Illustration på side 84]

Eftersom der ikke findes noget nulevende mellemled mellem mennesker og dyr, har evolutionisterne håbet at finde et i fossilerne

[Illustration på side 86]

En evolutionist erkender: „Vi har ingen beviser for at der er sket biologiske forandringer i hjernens størrelse eller struktur siden Homo sapiens dukkede op i de fossilførende lag“

[Illustration på side 89]

Hvad er tegninger af „abemennesker“ baseret på? Evolutionister svarer: „fantasi“, „for det meste pure opspind“, „det rene gætteværk“

[Illustrationer på side 91]

Det hævdes at mennesket nedstammer fra en spidsmuslignende gnaver. Men der er ingen fossiler som bekræfter en sådan forbindelse

Denne abelignende skabning er blevet omtalt som en af vore forfædre. Men der er ingen fossiler til at bevise påstanden

[Illustrationer på side 92]

På grundlag af blot nogle tænder og kæbefragmenter blev Ramapithecus omtalt som „den første repræsentant for menneskeslægten“. Senere fund viste noget andet

[Illustration på side 96]

Ligesom fossilerne vidner om store variationer, er der blandt mennesker i dag store variationer i skelettets størrelse og form. Men alle tilhører de samme „art“

[Illustration på side 97]

Menneskene har alle tegn på at være skabt særskilt og adskilt fra aberne

[Diagram/illustration på side 90]

Piltdown-mennesket blev godtaget som et „manglende led“ i 40 år før det blev afsløret som en forfalskning. Dele af en chimpanses kæbe og tænder var blevet sat sammen med dele af et menneskekranium

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

De mørke felter er fragmenter af et menneskekranium

Hele det lyse felt er fremstillet af gips

De mørke felter er fragmenter af en chimpanses kæbeben og tænder