Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor tror så mange på udviklingslæren?

Hvorfor tror så mange på udviklingslæren?

Kapitel 15

Hvorfor tror så mange på udviklingslæren?

1, 2. Hvad er en grund til at mange tror på udviklingslæren?

SOM vi har set, er der overvældende beviser for en skabelse. Hvorfor nægter mange da at tro på en skabelse og godtager i stedet udviklingslæren? En af grundene er det de har lært i skolen. Biologibøgerne er så godt som altid skrevet ud fra et evolutionistisk synspunkt. Eleven får sjældent, om nogen sinde, forelagt modargumenter. De mange argumenter mod udviklingslæren får sjældent lov at komme med i skolernes lærebøger.

2 I bladet American Laboratory har en doktor i filosofi skrevet følgende om den undervisning hans børn får i skolen: „Udviklingslæren bliver ikke forelagt barnet som en teori. Der forekommer hentydninger i skolebøgerne allerede i anden klasse (ifølge det jeg har læst i mine børns skolebøger). Udviklingen fremholdes som et faktum, ikke som et begreb der kan diskuteres. Uddannelsessystemets autoritet tvinger således barnet til at tro.“ Om evolutionspræget undervisning i de højere klasser siger han: „Eleven får ikke lov at have eller at give udtryk for personlige opfattelser. Hvis eleven gør det, bliver han eller hun latterliggjort og kritiseret af læreren. Ofte risikerer eleven at blive nedvurderet fordi hans eller hendes synspunkter ikke er ’korrekte’, og eleven får en dårligere karakter.“1

3. Hvordan vænnes nogle til at godtage udviklingslæren?

3 Ikke blot skolerne, men alle områder inden for naturvidenskaben og andre videnskabsgrene, som for eksempel historie og filosofi, er gennemsyret af evolutionistiske synspunkter. Bøger, artikler, film og fjernsynsprogrammer behandler udviklingslæren som om den var bevist. Ofte støder man på vendinger som: ’Da mennesket udviklede sig fra dyrene,’ eller: ’For millioner af år siden, da livet udviklede sig i havet.’ Derved vænnes man til at opfatte udviklingslæren som sand, og til at overse beviser for det modsatte.

Autoriteternes indflydelse

4. Hvordan bruger autoriteterne deres indflydelse til fordel for udviklingslæren?

4 Når førende lærere og videnskabsmænd hævder at udviklingslæren er bevist og antyder at kun den uvidende nægter at tro på den, hvor mange almindelige mennesker vil da åbent modsige dem? Det at sådanne autoriteter støtter udviklingslæren, er en væsentlig grund til at så mange tror på den.

5. (a) Hvilket eksempel viser hvordan videnskabsmænd ofte bruger deres autoritet? (b) Hvorfor er sådanne påstande fejlagtige?

5 Et typisk eksempel på synspunkter der ofte skræmmer lægfolk, er denne påstand af Richard Dawkins: „Darwins teori støttes nu af alle tilgængelige relevante beviser, og ingen seriøse biologer i vor tid tvivler på at teorien er sand.“2 Men er dette rigtigt? På ingen måde. Hvis man undersøger sagen lidt, vil man se at mange videnskabsmænd, deriblandt også „seriøse biologer i vor tid“, ikke alene tvivler på udviklingslæren men direkte afviser den.3 De tror at beviserne for en skabelse er langt, langt stærkere. Sådanne generaliserende udtalelser er altså fejlagtige. Men de er typiske for dem der forsøger at feje modstand til side med ord. En der hæftede sig ved dette, skrev i New Scientist: „Tror Richard Dawkins så lidt på beviserne for en udvikling at han må komme med flotte generaliseringer for at affeje dem der går imod hans synspunkter?“4

6. Hvordan er evolutionisternes dogmatiske påstande i strid med den accepterede videnskabelige metode?

6 I bogen A View of Life udtrykker evolutionisterne Luria, Gould og Singer sig på lignende måde som Dawkins. De siger at „evolutionen er et faktum“, og de hævder: „Vi kunne lige så godt tvivle på at jorden kredser om solen, eller at vand består af ilt og brint.“5 De erklærer også at udviklingen er lige så fastslået en kendsgerning som tyngdekraften. Men at jorden kredser om solen, at vand består af ilt og brint og at tyngdekraften findes, kan efterprøves og bevises ved hjælp af forsøg. Det kan udviklingsteorien ikke. I virkeligheden indrømmer de samme evolutionister at der stadig er „diskussion om forskellige udviklingsteorier“.6 Men diskuteres det stadig om jorden kredser om solen, om vand består af ilt og brint, og om tyngdekraften findes? Nej. Hvordan kan man da sige at udviklingen er lige så fastslået en kendsgerning som disse ting er?

7. Hvorfor baserer videnskabsmænd ikke altid deres konklusioner på kendsgerninger?

7 I et forord til John Readers bog Missing Links viser David Pilbeam at videnskabsmænd ikke altid baserer deres konklusioner på kendsgerninger. En af grundene til dette, siger Pilbeam, er at videnskabsmænd „også er mennesker, og at meget står på spil, for der er udsigter til strålende belønninger i form af berømmelse og offentlig omtale“. Bogen erkender at evolutionen er „en videnskab der drives af enkeltpersoners ambitioner og som let godtager forudfattede meninger“. Den nævner et eksempel: „Når en forudfattet anskuelse bliver . . . hilst velkommen med en sådan begejstring og fastholdt så længe som i tilfældet med Piltdown-mennesket, røber videnskaben en urovækkende tilbøjelighed til at tro før sagen er undersøgt.“ Forfatteren tilføjer: „Vor tids [evolutionister] er ikke mindre fristede til at holde fast ved fejlagtige data som støtter deres forudfattede opfattelser end tidligere forskere . . . [som] afviste en objektiv vurdering til fordel for det de ønskede at tro.“7 Altså: Fordi de én gang er gået ind for udviklingslæren og ønsker at gøre karriere, vil nogle videnskabsmænd ikke indrømme at de kan have taget fejl. I stedet forsøger de at forsvare deres forudfattede synspunkter, fremfor at godtage kendsgerninger, kendsgerninger som kunne være ødelæggende for deres teori.

8. Hvorfor beklagede W. R. Thompson den masseomvendelse der er foregået til troen på udviklingslæren?

8 W. R. Thompson omtalte og beklagede denne uvidenskabelige holdning i sit forord til den engelske hundredårsudgave af Darwins værk Arternes Oprindelse. Thompson skrev: „Hvis argumenterne ikke kan stå for en analyse bør man ikke bifalde dem, og en masseomvendelse på grundlag af en uholdbar argumentation må anses for at være beklagelig.“ Han sagde også: „De kendsgerninger og fortolkninger som Darwin støttede sig til, er ikke længere overbevisende. De langvarige studier af arvelighed og variation har undergravet det darwinske synspunkt.“8

9. Hvad sagde Thompson om dét at videnskabsmænd undertrykker kritik af udviklingslæren?

9 Thompson sagde videre: „En langvarig og beklagelig virkning af at Arternes Oprindelse slog så godt an, var at biologerne begyndte at hengive sig til spekulationer der ikke kunne verificeres. . . . Darwinismens succes førte til mindre hæderlighed inden for videnskaben.“ Han sluttede: „Denne situation, hvor videnskabsmænd iler en teori til undsætning som de ikke kan definere videnskabeligt og langt mindre kan demonstrere med videnskabelig styrke, idet de forsøger at bevare dens troværdighed i offentlighedens øjne ved at undertrykke kritik og se bort fra vanskelighederne, er både unormal og uheldig inden for videnskaben.“9

10. Hvorfor hævder mange videnskabsmænd at udviklingen er et faktum?

10 En professor i antropologi, Anthony Ostric, har kritiseret sine videnskabelige kolleger fordi de betegner det som et „faktum“ at mennesket nedstammer fra abelignende skabninger. Han siger at „det i bedste fald kun er en hypotese — endda en ikke særlig godt underbygget hypotese“. Han bemærker at „der ingen beviser er for at mennesket ikke er forblevet stort set uforandret siden de første vidnesbyrd om dets opdukken“. Han siger videre at det store flertal af de lærde har sluttet op bag dem der forfægter udviklingslæren „af frygt for ikke at blive anset for at være seriøse videnskabsmænd eller for ikke at blive anerkendt i seriøse akademiske kredse“.10 Hoyle og Wickramasinghe siger herom: „Enten bekender man sig til den herskende opfattelse, eller også bliver man uundgåeligt stemplet som kætter.“11 Et resultat af dette har været at mange videnskabsmænd er uvillige til at lægge deres fordomme til side og åbent undersøge det alternativ der hedder skabelse. Det er som en læge har skrevet til redaktøren af Hospital Practice: „Videnskaben har altid rost sig af sin objektivitet, men jeg er bange for at vi videnskabsmænd hurtigt er ved at blive ofre for den fordomsfulde, snæversynede tankegang vi så længe har afskyet.“12

Kirkerne er kommet til kort

11. Hvordan har kirkernes svigten bidraget til at mange har antaget udviklingslæren?

11 Endnu en grund til at udviklingslæren bliver godtaget, er at de traditionelle kirker er kommet til kort både i lære og praksis, foruden at de har givet en fejlagtig fremstilling af Bibelens skabelsesberetning. Veloplyste mennesker er godt kendt med kirkehistorien, som fortæller om hykleri, undertrykkelse og inkvisition. De har set at præsteskabet har støttet blodtørstige diktatorer. De ved at folk af samme tro i krigstid har dræbt hinanden i millionvis, mens begge parter har haft gejstlighedens støtte. Derfor ser de ingen grund til at tage den Gud i betragtning som disse kirker siges at repræsentere. Absurde og ubibelske læresætninger bidrager yderligere til denne afstandtagen. Læren om evig pine — om at Gud vil straffe mennesker for evigt i et brændende helvede — virker frastødende.

12. Hvad er dét at kirkesamfundene er kommet til kort, i virkeligheden et bevis på?

12 Men det er ikke kun mennesker der føler sig frastødt af sådanne læresætninger og handlinger. Bibelen viser at Gud også føler sig frastødt af den slags. Ja, Bibelen afslører åbent religiøse lederes hykleri og siger om dem: „Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ (Mattæus 23:28) Jesus sagde til folk på hans tid at deres gejstlige var „blinde vejledere“ der ikke lærte dem Guds bud, men „menneskebud“. (Mattæus 15:9, 14) Bibelen fordømmer også religiøse mennesker der ’offentligt bekender at de kender Gud, men som ved deres gerninger fornægter ham’. (Titus 1:16) Så uanset hvad de selv hævder, er det tydeligt at de kirker der har fremmet eller billiget hykleri og blodsudgydelse, ikke stammer fra Gud eller repræsenterer ham. De bliver tværtimod omtalt som „falske profeter“ og sammenlignet med træer der bærer „dårlige frugter“. — Mattæus 7:15-20; Johannes 8:44; 13:35; 1 Johannes 3:10-12.

13. På hvilket område har mange kirker undladt at give deres medlemmer den rette vejledning?

13 Mange kirkesamfund har desuden kapituleret over for udviklingslæren, så de ikke fremholder noget alternativ for deres medlemmer. Et katolsk opslagsværk, New Catholic Encyclopedia, siger for eksempel: „En generel evolution, også af det menneskelige legeme, synes at være den mest sandsynlige videnskabelige forklaring på oprindelsen.“13 Ved et møde i Vatikanet er tolv videnskabsmænd som repræsenterer den katolske kirkes øverste råd i videnskabelige spørgsmål, blevet enige om denne erklæring: „Et omfattende bevismateriale har overbevist os om at der ikke kan rejses nogen alvorlig indvending mod at anvende evolutionsbegrebet på mennesket og andre primater.“14 Når udviklingslæren bakkes sådan op fra kirkelig side, hvordan skal uinformerede kirkemedlemmer da kunne afvise den — selv om ’det omfattende bevismateriale’ i virkeligheden ikke støtter en udvikling men en skabelse?

14. Hvordan udfyldes ofte det tomrum der skabes af religiøs vildfarelse?

14 Det tomrum der således skabes, bliver ofte udfyldt med agnosticisme og ateisme. Når folk mister troen på Gud, antager de udviklingslæren som alternativet. I dag er ateisme, baseret på udviklingslæren, endda den officielle holdning i en række lande. Ansvaret for denne vantro må for en stor del tilskrives kirkerne selv.

15. Hvilke andre fejlagtige opfattelser svækker folks tro på Gud og Bibelen?

15 Nogle afviser også Bibelens Gud fordi visse religiøse læresætninger giver dem det indtryk at Bibelen indeholder ideer som er i modstrid med videnskabelige kendsgerninger. Som nævnt i et tidligere kapitel, hævder nogle trosretninger for eksempel at Bibelen lærer at jorden blev skabt på seks bogstavelige døgn og at den kun er 6000 år gammel. Det lærer Bibelen imidlertid ikke.

Tror kun på det de kan se

16. Hvorfor afviser nogle tanken om en Skaber?

16 Nogle afviser i oprigtighed tanken om en Skaber fordi de synes at man kun kan tro på det man kan se. De mener at noget der ikke kan ses eller registreres, heller ikke kan eksistere. De erkender ganske vist at de i dagligdagen er berørt af meget der ikke kan ses, som for eksempel elektricitet, magnetisme, radiobølger og tyngdekraften. Men det får dem ikke til at ændre synspunkt, for alt dette er fysiske ting der kan måles eller registreres ad fysisk vej. Men der findes ingen fysisk metode hvormed man kan registrere en Skaber eller en Gud.

17, 18. (a) Hvilke synlige vidnesbyrd bekræfter at der må findes en usynlig Skaber? (b) Hvorfor må vi ikke forvente at kunne se Gud?

17 Som vi har set i nogle af de foregående kapitler, er der imidlertid gode grunde til at tro at der findes en usynlig Skaber, idet vi kan se beviserne for det. Vi kan registrere de fysiske resultater af hans gerninger, for eksempel den komplicerede og teknisk fuldkomne atomstruktur, det storslåede og velorganiserede univers, den enestående planet Jorden, livsformernes forbavsende opbygning og menneskets imponerende hjerne. Alt dette er virkninger der må have en dertil svarende årsag som forklarer deres eksistens. Endog materialister går ud fra loven om årsag og virkning i alle andre forhold. Hvorfor da ikke i forbindelse med det fysiske univers?

18 Argumentet kan ikke udtrykkes bedre end det gøres i Bibelen: „[Skaberens] usynlige egenskaber, det vil sige hans evige magt og guddommelighed, har lige siden verden begyndte kunnet ses med forstandens øjne i det han har skabt.“ (Romerne 1:20, The New English Bible) Bibelen ræsonnerer med andre ord fra virkning til årsag. Det synlige skaberværk, „det han har skabt“, er en åbenbar virkning der må have en årsag, og denne usynlige årsag er Gud. Som hele universets Skaber må Gud være i besiddelse af en så enorm kraft at mennesker af kød og blod ikke må forvente at kunne se ham og overleve. Som Bibelen siger: „Intet menneske kan se [Gud] og leve.“ — 2 Mosebog 33:20.

Endnu en væsentlig grund

19. Hvad er endnu en væsentlig grund til at mange godtager udviklingslæren?

19 Der er endnu en væsentlig grund til at mange ikke tror på Gud men godtager udviklingslæren. Det er al den lidelse der findes i verden. Verden har i århundreder været fyldt med uretfærdighed, undertrykkelse, lovløshed, krig, sygdom og død. Mange forstår ikke hvorfor alt dette kommer over menneskeslægten. De føler at en almægtig Skaber ikke ville tillade sådanne ting. Derfor mener de at der ikke kan være nogen Gud. Og når udviklingslæren fremholdes, godtager de den som det eneste alternativ, ofte uden at undersøge den nærmere.

20. Hvilke spørgsmål må besvares?

20 Hvordan kan en almægtig Skaber tillade sådanne lidelser? Vil det altid være sådan? Svarene på disse spørgsmål vil samtidig afsløre den dybere, grundlæggende årsag til at udviklingsteorien er blevet så udbredt i vor tid.

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 179]

Eleverne får sjældent forelagt modargumenter

[Tekstcitat på side 180]

Både naturvidenskaben og andre videnskabsgrene er gennemsyret af udviklingslæren

[Tekstcitat på side 180]

Mange skolefolk og videnskabsmænd siger eller antyder at kun den uvidende nægter at tro på udviklingslæren

[Tekstcitat på side 182]

„[Evolutions]videnskaben [røber] en urovækkende tilbøjelighed til at tro før sagen er undersøgt“

[Tekstcitat på side 182]

„De kendsgerninger og fortolkninger som Darwin støttede sig til, er ikke længere overbevisende“

[Tekstcitat på side 183]

’At undertrykke kritik er både unormalt og uheldigt inden for videnskaben’

[Tekstcitat på side 185]

Det tomrum som religiøs vildfarelse skaber, fører ofte til at folk antager udviklingslæren

[Tekstcitat på side 187]

På grund af de mange lidelser er der mange som mister troen på Gud og godtager udviklingslæren

[Illustrationer på side 181]

Diskuteres det stadig om jorden kredser om solen, om vand består af ilt og brint, eller om tyngdekraften findes?

Jordens kredsløb

Vandmolekyle

Tyngdekraften

[Illustration på side 184]

At præster har støttet begge parter i krig, været intolerante og forkyndt falske lærdomme har fået mange til at tage afstand fra al religion

[Illustrationer på side 186]

At der findes en Skaber, ses tydeligt af „det han har skabt“