Kapitel 14

Mennesket — et mirakel

1. Hvad kunne se ud til at være et stort problem for hjernen?

AF ALT det forunderlige der findes på jorden, er intet så forunderligt som menneskehjernen. Hvert sekund modtager hjernen omkring 100 millioner informationsenheder fra de forskellige sanser. Hvordan undgår den at blive håbløst begravet under denne lavine af oplysninger? Hvis vi kun kan tænke på én ting ad gangen, hvordan kan hjernen da overkomme at behandle disse millioner af samtidige budskaber? Det er tydeligt at den ikke alene klarer det, men også klarer det med lethed.

2, 3. På hvilke to måder klarer hjernen dette problem?

² Hvordan den gør det, er blot ét af hjernens mange undere. Der er to faktorer som spiller ind. For det første er der i hjernestammen et nervenetværk på størrelse med en lillefinger. Dette netværk kaldes det retikulære aktiveringssystem. Det virker som en slags trafikkontrolcenter der overvåger de millioner af informationer der strømmer til hjernen, og sorterer de uvæsentlige fra og udvælger de væsentlige til videre behandling i hjernebarken. Hvert sekund lader  dette lille netværk af nerver højst nogle få hundrede informationer slippe igennem til bevidstheden.

³ For det andet ser det ud til at vor opmærksomhed bliver yderligere skærpet ved hjælp af bølger som går gennem hjernen 8 til 12 gange i sekundet. Disse bølger forårsager perioder med høj sensitivitet, hvor hjernen mærker sig de stærkere signaler og reagerer på dem. Det menes at hjernen ved hjælp af disse bølger „skanner“ eller afsøger sig selv, og derved bliver opmærksom på det væsentlige. Hvert eneste sekund foregår der altså en utrolig aktivitet inde i hovedet på os!

„Noget at undre sig over“

4. Hvad er fortsat tilfældet, selv om videnskaben har forsket intenst for at forstå hjernen?

⁴ I de senere år har forskerne gjort store fremskridt i studiet af hjernen. Og dog er det de har lært for intet at regne i sammenligning med det de endnu ikke ved. En forsker har udtalt at selv efter årtusinders spekulation og de seneste årtiers intensive videnskabelige forskning er hjernen fortsat, i lighed med universet, „i alt væsentligt et mysterium“.¹ Menneskehjernen er afgjort den mest gådefulde del af det mirakel mennesket er — „mirakel“ i ordets oprindelige betydning: „noget at undre sig over.“

5. Hvad sker der med menneskets hjerne i løbet af det første leveår, og hvordan understreger dette forskellen mellem den og dyrenes hjerner?

⁵ Underet begynder i livmoderen. Tre uger efter undfangelsen begynder hjernecellerne at dannes. Væksten foregår i spurter; til tider dannes der op imod 250.000 celler i minuttet. Efter at barnet er født, fortsætter hjernen med at vokse og danne sit netværk af forbindelser. Det svælg der skiller menneskehjernen fra alle dyrehjerner, viser sig snart: „Ulig alle andre dyrehjerner tredobles menneskebarnets hjerne i størrelse i løbet af det første leveår,“ siger bogen The Universe Within.² Med tiden bliver omkring 100 milliarder nerveceller, kaldet neuroner, foruden andre celler, pakket sammen i menneskehjernen, skønt den ikke udgør mere end to procent af legemets vægt.

6. Hvordan overføres nerveimpulser fra neuron til neuron?

 ⁶ De vigtigste celler i hjernen — neuronerne — rører ikke direkte ved hinanden. De er adskilt af synapser, små mellemrum på cirka 1/50.000 millimeters bredde. Disse mellemrum overskrides af kemiske stoffer, de såkaldte transmitterstoffer. Der kendes i øjeblikket 30 sådanne stoffer, men det er muligt at der er mange flere. Disse kemiske impulser modtages i neuronets ene ende af et stort antal tynde udløbere som kaldes dendritter. I den anden ende af neuronet sendes impulserne videre af en lang nervetråd der kaldes et axon. I neuronerne er impulserne elektriske, men når de krydser synapserne er de kemiske. Nerveimpulserne overføres altså ad elektrokemisk vej. Alle impulserne er af samme styrke, men signalets intensitet afhænger af impulsernes frekvens, der kan være helt oppe på tusind i sekundet.

7. Hvilket træk ved hjernen er omtalt i Bibelen, og hvad har forskerne fundet ud af om dette?

⁷ Det er ikke helt klart hvilke fysiologiske forandringer der finder sted i hjernen når vi lærer. Men forsøgsresultater tyder på at efterhånden som vi lærer, især tidligt i livet, dannes der bedre forbindelser, og der frigøres større mængder af de kemiske stoffer der overskrider mellemrummene mellem neuronerne. Vedvarende brug styrker forbindelserne, og derved befæstes det indlærte. „Baner der ofte aktiveres sammen, styrkes på en eller anden måde,“ rapporterer Scientific American.³ Det er i denne sammenhæng interessant at Bibelen nævner at dybere spørgsmål lettere forstås af modne mennesker „som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet“. (Hebræerne 5:14) Forskning har vist at åndsevner der ikke bruges, efterhånden svinder hen. I lighed med en muskel bliver hjernen altså styrket når den bliver brugt, og svækket når den ikke bliver brugt.

8. Nævn et af de store uløste spørgsmål angående hjernen.

⁸ Det enorme antal mikroskopiske nervetråde der danner disse forbindelser i hjernen, sammenlignes undertiden med et ledningsnet. Hver eneste nervetråd  er præcist placeret i en utrolig kompliceret labyrint. Men hvordan trådene bliver placeret nøjagtig dér hvor „strømskemaet“ kræver det, er et mysterium. „Et af de vigtigste uløste spørgsmål angående hjernens udvikling,“ siger en forsker, „er uden tvivl spørgsmålet om hvordan neuronerne danner bestemte forbindelsesmønstre. . . . Det ser ud til at de fleste af forbindelserne bliver nøjagtigt etableret på et tidligt stadium i udviklingen.“⁴ En anden forsker tilføjer at sådanne specielt ordnede områder som findes i hjernen, er „almindelige i hele nervesystemet, og hvordan dette præcise ledningsnet trækkes, er fortsat et af de store uløste problemer“.⁵

9. Hvor mange forbindelser anslår forskerne at der findes i hjernen, og hvad siger en forsker om dens kapacitet?

⁹ Antallet af disse forbindelser er astronomisk. Hvert neuron kan have flere tusind forbindelser med andre neuroner. Og der er ikke blot forbindelser mellem neuronerne, men der er også mikrokredsløb direkte mellem dendritterne. „Disse ’mikrokredsløb’,“ siger en neurolog, „føjer en helt ny dimension til vort i forvejen svimlende billede af hvordan hjernen virker.“⁶ Nogle forskere tror at „de milliarder og atter milliarder af nerveceller der findes i menneskehjernen, måske kan danne helt op til tusind billioner forbindelser“.⁷ Hvor stor kapacitet giver dette? Carl Sagan siger at hjernen kan rumme oplysninger som „ville fylde omkring tyve millioner bind, lige så mange som der rummes i verdens største biblioteker“.⁸

10. (a) Hvordan adskiller hjernebarken hos menneskene sig fra hjernebarken hos dyrene, og hvilke fordele har mennesket af dette? (b) Hvad har en forsker sagt om dette?

¹⁰ Det der på afgørende vis skiller mennesket ud fra dyrene, er hjernebarken. Den er blot tre til fem millimeter tyk, er stærkt foldet og ligger tæt ud til hovedskallen. Hvis den blev bredt ud, ville den måle næsten en kvart kvadratmeter, og den indeholder cirka 1000 kilometer forbindelsestråde pr. kubikcentimeter. Hjernebarken hos menneskene er ikke alene langt større end den er hos et hvilket som helst dyr; den har også et langt større område  som ikke er optaget af at styre kroppens fysiske funktioner, men som står til rådighed for de højere intellektuelle processer der adskiller menneskene fra dyrene. „Vi er ikke kun kløgtige aber,“ siger en forsker. Vort sind „skiller os i kvalitativ henseende ud fra alle andre livsformer.“⁹

Vor langt større indlæringsevne

11. Hvordan giver hjernen menneskene en fleksibel indlæringsevne som dyrene ikke har?

¹¹ „Det der specielt kendetegner menneskehjernen,“ siger en forsker, „er dens evne til at lære så mange forskellige specialiserede aktiviteter.“¹⁰ I en datamat kan visse funktioner være indbyggede, idet de er opbygget af fast sammenkoblede kredsløb, mens andre funktioner lægges ind af en programmør. „Hvis vi overfører dette på mennesket,“ siger en autoritet, „sigter de indbyggede funktioner til medfødte evner eller, i det mindste, anlæg.“¹¹ Menneskene er født med stor evne til at lære, men ikke med selve lærdommen. Dyrene, derimod, har en fast instinktiv viden, men begrænset evne til at lære nyt.

12. Hvordan er menneskehjernen programmeret i forvejen, i modsætning til dyrenes hjerne? Hvilken frihed giver dette menneskene?

¹² Bogen The Universe Within siger at selv det mest intelligente dyr „aldrig udvikler et sind som kan sammenlignes med menneskesindet. For dyret mangler det vi har: en forhåndsprogrammering af vort nervesystem som sætter os i stand til at danne os begreber på grundlag af det vi ser, lære sprog på grundlag af det vi hører, og gøre os tanker på grundlag af det vi erfarer“. Men vi må programmere hjernen med de indtryk vi får fra omgivelserne, ellers vil der, som bogen siger, „ikke udvikles noget der ligner menneskesindet . . . Uden denne enorme tilførsel af erfaring ville der næppe opstå så meget som en antydning af intellekt.“¹² De anlæg der er indbygget i menneskehjernen, sætter os altså i stand til at opbygge det menneskelige intellekt. Og i modsætning til dyrene kan vi frit programmere vort intellekt  som vi vil, ud fra vor egen viden og vore egne normer, muligheder og mål.

Sproget særegent for menneskene

13, 14. (a) Hvad er et eksempel på at hjernen i forvejen er programmeret sådan at vi har stor frihed til at vælge hvad vi vil programmere vort sind med? (b) Hvad har en anset sprogforsker sagt om dyr og sprog?

¹³ Sprogevnen er et godt eksempel på de medfødte evner som vi ved programmering kan udvikle i mange retninger. Specialister er enige om at „menneskets hjerne er genetisk programmeret med henblik på udviklingen af sprog“,¹³ og at taleevnen „kun kan forklares med at vi i hjernen har en iboende evne til at behandle sprog“.¹⁴ I modsætning til dyrenes instinktive adfærd, som i forvejen ligger fast, er menneskets medfødte sprogevne utrolig fleksibel.

¹⁴ Et bestemt sprog er ikke i forvejen „indbygget“ i vor hjerne, men vi er i forvejen programmeret med evnen til at lære sprog. Et barn som vokser op i et hjem hvor der tales to sprog, kan lære begge sprog. Hvis barnet kommer i berøring med et tredje sprog, kan det også lære dét. En pige der fra spæd voksede op i et flersproget miljø, talte otte sprog flydende da hun var fem. Forsøg med chimpanser og tegnsprog viser derimod, ifølge en sprogforsker, „at chimpanser ikke engang er i stand til at lære de mest elementære former for menneskesprog“.¹⁵

15. Hvad siger sprogforskerne om de ældste sprog?

 ¹⁵ Kan en så forbløffende evne have udviklet sig fra dyrenes grynten og brummen? Studier af de ældste sprog udelukker at der skulle være foregået en sådan udvikling. En sprogspecialist har sagt: „Der findes ingen primitive sprog.“¹⁶ Antropologen Ashley Montagu siger samstemmende hermed at „primitive“ sprog „ofte er en hel del mere komplicerede og mere udtryksfulde end de såkaldt højere civilisationers sprog“.¹⁷

16. Hvad siger nogle forskere om sprogets opståen, men hvem er det ikke noget mysterium for?

¹⁶ En neurolog drager denne slutning: „Jo mere vi forsøger at granske sprogets mekanisme, jo mere gådefuld viser processen sig at være.“¹⁸ En anden forsker siger: „Oprindelsen til syntaktisk tale er fortsat et mysterium.“¹⁹ Og en tredje udtaler: „Taleevnen, som bevæger mennesker og nationer i højere grad end nogen anden kraft, giver menneskene en særstilling i forhold til dyrene. Men sprogets opståen er fortsat et af hjernens mest uudgrundelige mysterier.“²⁰ Det er dog ikke noget mysterium for dem der heri ser en Skaber som i forvejen har programmeret visse områder i hjernen med tanke på sprogevner.

Noget som kun kan forklares med skabelse

17. (a) Hvilket forhold angående hjernen stiller udviklingslærens tilhængere over for et uløseligt problem? (b) Hvad ville være en logisk forklaring på menneskets enorme hjernekapacitet?

¹⁷ Encyclopædia Britannica siger at menneskets hjerne „har en langt større kapacitet end et enkelt menneske kan udnytte i løbet af sin levetid“.²¹ Det er også blevet sagt at menneskehjernen kan rumme en hvilken som helst mængde oplysninger som et menneske vil kunne tilegne sig og huske — og en milliard gange mere endda! Men hvorfor skulle en evolution frembringe en sådan overflødighed? „Dette er faktisk det eneste eksempel vi har på at en art er blevet udrustet med et organ som den endnu ikke har lært at bruge,“ indrømmer en forsker. Derefter spørger han: „Hvordan kan dette forenes med evolutionsteoriens  mest grundlæggende tese: At den naturlige udvælgelse går frem med små skridt, og at hvert af dem må give individet et minimalt, men dog måleligt, fortrin?“ Han tilføjer at udviklingen af menneskets hjerne „fortsat er et af de mest uforklarlige aspekter ved evolutionen“.²² Eftersom en udviklingsproces ikke ville frembringe en så overflødig hjernekapacitet som aldrig ville blive brugt, er det da ikke mere logisk at tænke at mennesket, med dets evne til at lære i det uendelige, er blevet skabt — ja skabt til at leve evigt?

18. Hvad har en forsker sagt om menneskehjernen, og hvoraf fremgår det hvilken kapacitet den har?

¹⁸ I sin forbløffelse over at menneskehjernen kan rumme en informationsmængde der „ville fylde omkring tyve millioner bind“, siger Carl Sagan: „Hjernen er meget stor og fylder meget lidt.“²³ Og det der foregår i den, overgår al menneskelig forstand. Tænk for eksempel på hvad der må foregå i hjernen hos en pianist der spiller et vanskeligt stykke, hvor alle fingrene har nok at bestille. Hvilken fantastisk evne må hans hjerne ikke have til at koordinere bevægelserne, til at befale fingrene at slå ned på de rette tangenter på det rette tidspunkt og med den rette kraft, så tonerne kommer til at svare til nodebilledet i hans hukommelse! Og hvis han rammer en forkert tangent, fortæller hjernen ham det straks! Hele denne utroligt komplicerede operation er blevet indprogrammeret i hans hjerne ved årelang øvelse. Men den er kun mulig fordi der i forvejen er indprogrammeret musikalske evner i menneskehjernen.

19. Hvad kan forklare alle hjernens forunderlige egenskaber?

¹⁹ Intet dyr har nogen sinde udtænkt noget sådant, endsige været i stand til at udføre det. Ej heller kan nogen udviklingsteori forklare disse evner. Er det ikke tydeligt at menneskets åndsevner må stamme fra en overordnet intelligens? Dette stemmer med Første Mosebog 1:27, hvor der står: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede.“ Dyrene blev ikke skabt i Guds billede. Det er grunden til at de ikke har de evner som mennesket har. Selv om mange dyr gør forbløffende ting på grundlag af fastlagte, uforanderlige  instinkter, kan de på ingen måde sammenlignes med menneskene med deres fleksible evne til at tænke og handle og hele tiden bygge videre på tilegnet kundskab.

20. På hvilken måde er menneskets uselviske næstekærlighed i strid med udviklingslæren?

²⁰ Menneskets evne til at vise uselvisk næstekærlighed skaber endnu et problem for udviklingslæren. Som en evolutionist siger: „Det [ser] ud til, at alt, hvad der er udviklet ved hjælp af naturlig udvælgelse, må være selvisk.“ Og mange mennesker er ganske rigtigt selviske. Men som samme evolutionist senere erkender: „Det er muligt, at mennesket besidder endnu et enestående karaktertræk, nemlig evnen til ren næstekærlighed og sand uegennytte.“²⁴ En anden forsker siger: „Næstekærlighed er indbygget i os.“²⁵ Kun mennesker lægger denne egenskab for dagen fuldt ud vidende hvad det kan koste dem eller hvilket offer det kan kræve af dem.

Værdsæt det mirakel mennesket er

21. Hvilke evner og egenskaber viser at menneskene står langt over dyrene?

²¹ Tænk over det: Menneskene tænker abstrakt, sætter sig mål, lægger planer for at nå dem, arbejder for at gennemføre dem, og tilfredsstilles ved at se dem gennemført. Menneskene er skabt med øje for skønhed, øre for musik, sans for billedkunst, trang til at lære, umættelig nysgerrighed, og en fantasi som sætter dem i stand til at opfinde og skabe — og fyldes med glæde og tilfredshed over at bruge disse gaver. De betragter problemer som udfordringer, og glæder sig over at bruge deres kræfter og åndsevner på at løse dem. En moralfølelse som siger dem hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, og en samvittighed som prikker til dem når de gør noget galt — det har de også. De kan lide at give og at elske og blive elsket. Alt dette øger deres glæde ved at leve og fylder deres liv med mening.

22. Hvilke tanker som et menneske kan gøre sig, får det til at spekulere over livets mening?

²² Et menneske kan studere planterne og dyrene,  betragte de majestætiske bjerge, skue ud over de vidtstrakte have og beundre den storslåede stjernehimmel — og føle sig lille. Et menneske har fornemmelse af tid og evighed. Det spekulerer på hvordan det er blevet til og hvor det går hen, og forsøger at forstå hvad der ligger bag det hele. Intet dyr gør sig sådanne tanker. Men et menneske stiller spørgsmål og søger svar. Alt dette kommer af at det er udstyret med en imponerende hjerne og er skabt i „Guds billede“.

23. Hvem gav David æren for at han var til, og hvad sagde han om sin tilblivelse i sin moders liv?

²³ Med forbløffende indsigt gav salmisten David æren til ham der skabte hjernen og som han anså for at stå bag det mirakel som et menneskes fødsel er. David sagde: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde. Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte, blev vævet i jordens dybder. Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ — Salme 139:14-16.

24. Hvilke videnskabelige opdagelser gør Davids ord endnu mere forbløffende?

²⁴ David har ret når han siger at alle dele af det voksende menneskelegeme er „skrevet op“ i det befrugtede æg i livmoderen. Hjertet, lungerne, nyrerne, øjnene og ørerne, armene og benene, den imponerende hjerne — ja, alle legemets dele er i forvejen „skrevet op“ i den genetiske kode i det befrugtede æg. Denne kode indeholder også en tidsplan som fortæller hvornår de forskellige dele skal dannes. Dette faktum var omtalt i Bibelen næsten 3000 år før den moderne videnskab opdagede den genetiske kode!

25. Hvilken slutning fører alt dette til?

²⁵ Er det ikke et mirakel at mennesket og dets utrolige hjerne findes? Er det ikke noget vi må undre os over? Og er det ikke tydeligt at et sådant mirakel kun kan tilskrives en skabelse, ikke en udvikling?

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 168]

Hvordan kan hjernen nå at behandle de 100 millioner informationer den modtager hvert sekund?

[Tekstcitat på side 169]

Hjernen „skanner“ sig selv omkring hver tiendedel sekund for at kunne være opmærksom på det væsentlige

[Tekstcitat på side 169]

Hjernen er stadig „i alt væsentligt et mysterium“

[Tekstcitat på side 173]

„Vi er ikke kun kløgtige aber.“ Vort sind „skiller os i kvalitativ henseende ud fra alle andre livsformer“

[Tekstcitat på side 175]

„Sprogets opståen er fortsat et af hjernens mest uudgrundelige mysterier“

[Tekstcitat på side 175]

Udviklingen af menneskets hjerne er fortsat „et af de mest uforklarlige aspekter ved evolutionen“

[Tekstcitat side 177]

Menneskets forbløffende hjerne vidner om at det er skabt i „Guds billede“

 [Ramme/illustration på side 171]

MENNESKEHJERNEN — En ’uløst gåde’?

„I mine øjne er menneskehjernen det mest fantastiske og gådefulde objekt i hele universet.“ — Antropologen Henry F. Osborn^a

„Hvordan frembringer hjernen tanker? Det er det centrale spørgsmål, og vi har stadig intet svar på det.“ — Fysiologen Charles Sherrington^b

„Til trods for at vi har fået en stadig mere detaljeret viden, er det fortsat en gåde hvordan menneskehjernen virker.“ — Biologen Francis Crick^c

„Ingen der omtaler en datamat som en ’elektronhjerne’ har nogen sinde set en hjerne.“ — Redaktøren Dr. Irving S. Bengelsdorf^d

„Vor aktive hukommelse rummer adskillige milliarder gange flere informationer end nogen af tidens store forskningsdatamater.“ — Skribenten Morton Hunt^e

„Eftersom hjernen er anderledes og uendelig meget mere kompliceret end noget andet i det kendte univers, bliver vi måske nødt til at forandre nogle af vore mest skattede opfattelser før vi bliver i stand til at fatte dens gådefulde struktur.“ — Neurologen Richard M. Restak^f

Alfred R. Wallace, der er blevet omtalt som ’evolutionens medopdager’, skrev til Darwin om den dybe kløft mellem mennesker og dyr: „Den naturlige udvælgelse kunne kun have givet de primitive folk en hjerne som var lidt bedre end abernes, men de har en hjerne som kun er ganske lidt ringere end hjernen hos et gennemsnitsmedlem af vort lærde samfund.“ Rystet over denne indrømmelse svarede Darwin: „Jeg håber ikke du nu har slået dit og mit ’barn’ fuldstændig ihjel“^g

Hvis man hævder at menneskehjernen har udviklet sig fra en dyrehjerne, ignorerer man både fornuften og kendsgerningerne. Følgende konklusion er langt mere logisk: „Ud fra et rent videnskabeligt synspunkt forekommer det mig, at forbindelsen hjerne-ånd hos mennesket i den grad er hinsides alt, hvad videnskaben nogen sinde har frembragt, at vi må forestille os en Skaber, en højere intelligens, for at kunne forklare det enkelte menneskes eneståenhed og individualitet. . . . jeg er nødt til at tro på, at en eller anden form for intelligens tog initiativet til alt dette, at Nogen fik det til at ske.“ — Neurokirurgen dr. Robert J. White^h

[Diagram på side 170]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

I lighed med en muskel bliver hjernen styrket når den bliver brugt, og svækket når den ikke bliver brugt

Dendritter

Neuron

Axon

Synaps

Neuron

Axon

[Illustration på side 172]

Hjernen kan rumme informationer der „ville fylde omkring tyve millioner bind“

[Illustrationer på side 174]

Et barns hjerne er programmeret til hurtigt at kunne lære komplicerede sprog, mens „chimpanser ikke engang er i stand til at lære de mest elementære former for menneskesprog“

[Illustration på side 176]

Menneskene har evner som langt overgår dyrenes

[Illustration på side 178]

„I din bog var alle dets dele skrevet op“