Kapitel 6

Buddhismen — en søgen efter oplysning uden Gud

1. (a) Hvordan har buddhismen præget samfundet i den vestlige verden? (b) Hvad har været medvirkende til denne udvikling?

BUDDHISMEN, der ved begyndelsen af det 20. århundrede næppe var kendt uden for Asien, har siden antaget karakter af en verdensreligion. Mange i den vestlige verden finder nu til deres overraskelse at buddhismen udøves i deres eget nabolag. Meget af dette er et resultat af den internationale flygtningestrøm. Store grupper af asiater er kommet og har slået sig ned i Vesteuropa, Nordamerika, Australien og andre steder, og har taget deres religion med sig. Derved har flere vesterlændinge for første gang stiftet bekendtskab med buddhismen. Og dette har, sammen med slapheden og den åndelige tilbagegang i de traditionelle kirker, fået nogle til at gå over til den „nye“ tro. — 2 Timoteus 3:1, 5.

2. Hvor i verden har buddhismen sine tilhængere i dag?

² Ifølge en undersøgelse foretaget af Pew Research Center i 2010 er der næsten 500 millioner buddhister i verden, og langt de fleste af dem bor i Asien i lande som Japan, Kina, Myanmar (Burma), Sri Lanka, Sydkorea og Thailand. Alene i Kina bekender omkring  250 millioner sig til buddhismen. Hvordan blev denne religion grundlagt? Hvordan er dens lære og skikke?

Kildernes pålidelighed

3. Hvilke kilder findes der til oplysning om Buddhas liv?

³ „Hvad man kender til Buddhas liv bygger hovedsagelig på de kanoniske tekster, hvoraf de længste og mest omfattende er dem der er skrevet på pali, et oldindisk sprog,“ siger bogen World Religions — From Ancient History to the Present. Det vil sige at der ikke findes noget samtidigt kildemateriale som fortæller om buddhismens grundlægger, Siddhārtha Gautama, der levede i Nordindien i det sjette århundrede f.v.t. Dette frembyder naturligvis et problem. Værre er dog problemet med at fastslå hvornår og hvordan „de kanoniske tekster“ blev til.

4. Hvordan blev Buddhas autentiske lære bevaret i begyndelsen?

⁴ Den buddhistiske tradition fortæller at 500 munke samledes kort efter Gautamas død for at afgøre hvad der var Mesterens autentiske lære. Buddhistiske lærde og historikere er stærkt uenige om hvorvidt dette møde overhovedet fandt sted. Det væsentlige som vi bør hæfte os ved, er imidlertid at selv buddhistiske tekster bekræfter at det der blev fastslået som den autentiske lære, ikke blev skrevet ned men lært udenad af disciplene. Der gik lang tid før de hellige tekster blev nedskrevet.

5. Hvornår blev paliteksterne skrevet ned?

⁵ Ifølge srilankanske krøniker fra det fjerde og det sjette århundrede e.v.t. blev den tidligste af disse „kanoniske tekster“ på pali-sproget nedfældet skriftligt under kong Vattagamani Abhaya, der regerede i det første århundrede f.v.t. Andre beretninger om Buddhas liv forelå ikke skriftligt før omkring det første eller måske endda det femte århundrede e.v.t., næsten tusind år efter hans tid.

6. Hvilken kritik rettes der mod „de kanoniske tekster“? (Jævnfør Andet Timoteusbrev 3:16, 17.)

 ⁶ Opslagsværket Abingdon Dictionary of Living Religions siger i denne forbindelse: „’Biografierne’ er både af sen oprindelse og fyldt med legendarisk og mytisk stof, og de ældste kanoniske tekster er fremkommet ved en  langvarig mundtlig overleveringsproces hvorunder der øjensynlig er foretaget visse revisioner og mange tilføjelser.“ En forsker har endog „hævdet at ikke et eneste ord af den nedskrevne lære med ubetinget sikkerhed kan tilskrives Gautama selv“. Er en sådan kritik berettiget?

Buddhas undfangelse og fødsel

7. Hvordan blev Buddha undfanget, ifølge buddhistiske tekster?

⁷ Læg mærke til følgende uddrag af Jātaka, som er en del af palikanon, og af Buddhacarita, en buddhabiografi på sanskrit fra det andet århundrede e.v.t. Vi læser først hvordan Buddhas moder, dronning Mahā Māyā, undfangede ham i en drøm.

„De fire verdensvogtere løftede hende op sammen med sengen og førte hende til Himālaya. . . . Derefter kom deres hustruer og førte dronningen til Anotatta-søen, hvor de badede hende for at fjerne menneskeligt snavs. . . . Ikke langt derfra ligger Sølvbjerget, hvor der er et palads af guld. Her redte de en himmelsk seng med hovedgærdet vendt mod øst og lagde hende på den. Ikke langt derfra ligger et Guldbjerg. Bodhisattva [den fremtidige Buddha], der var blevet til en pragtfuld hvid elefant, gik omkring her. Han steg ned derfra og besteg Sølvbjerget. . . . Han gik tre gange højre om sin moders seng, og idet han stødte mod hendes højre side, syntes han at indgå i hendes moderskød. På denne måde blev han undfanget på fuldmånedagen i āsālha-måneden.“

8. Hvad blev forudsagt om Buddhas fremtid?

⁸ Da dronningen fortalte kongen sin drøm, kaldte han 64 fremtrædende hindupræster til sig, bespiste dem, gav dem klæder og bad dem om at udlægge drømmen. De svarede:

„Vær ikke ængstelig, store konge . . . Du vil få en søn.  Hvis han lever en familiefaders liv, vil han blive en verdenshersker; forlader han hjemmet og trækker sig tilbage fra verden, vil han blive en Buddha, en der fordriver forblindelsen i denne verden.“

9. Hvilke usædvanlige begivenheder siges at være indtruffet efter forudsigelsen af Buddhas fremtid?

⁹ Derefter skete der efter sigende 32 mirakler:

„Alle de ti tusind verdener rystede, bævede og skælvede. . . . Ilden gik ud i alle helveder; . . . sygdomme ophørte blandt menneskene; . . . alle musikinstrumenter lod deres musik lyde uden at der blev spillet på dem; . . . i det vældige hav blev vandet ferskt; . . . samtlige ti tusind verdener blev til en samling blomsterkranse af uovertruffen skønhed.“

10. Hvordan er Buddhas fødsel beskrevet i de hellige tekster?

¹⁰ Så fulgte Buddhas usædvanlige fødsel i en lystskov af sālatræer kaldet Lumbinilunden. Da dronningen ville gribe fat i en gren på det højeste sālatræ i lunden, bøjede træet sig ned så hun kunne nå den. Idet hun holdt fast ved grenen fødte hun stående.

 „Han udgik af sin moders skød som en prædikant der stiger ned fra prædikestolen, eller som en mand der kommer ned ad en trappe; han strakte begge hænder og begge fødder frem, og de var ubesmittede af nogen urenhed fra hans moders skød. . . .“

„Så snart [den fremtidige Buddha] er født, planter han begge fødder solidt på jorden, går syv skridt mod nord, med en hvid baldakin båret over sit hoved, og besigtiger hvert verdenshjørne idet han udbryder med en uforlignelig røst: I hele verden er jeg den første, bedste og øverste; dette er min sidste fødsel; jeg skal aldrig fødes igen.“

11. Hvilken slutning er nogle forskere kommet til angående de hellige teksters beretninger om Buddhas liv?

 ¹¹ Der findes lige så vidtløftige beretninger om hans barndom, hans møde med unge beundrerinder, hans vandringer og næsten enhver anden begivenhed i hans liv. Det er ikke overraskende at de fleste forskere afviser alle disse beretninger som sagn og myter. En forsker ved British Museum mener ligefrem at „den omfattende mængde sagn og mirakler“ har gjort det umuligt at „rekonstruere Buddhas historiske liv“.

12, 13. (a) Hvordan lyder den traditionelle beretning om Buddhas liv? (b) Hvilke oplysninger foreligger der om tidspunktet for Buddhas fødsel? (Jævnfør Lukas 1:1-4.)

¹² Trods myterne findes der dog en traditionel beretning om Buddhas liv som har fået stor udbredelse. I en buddhistisk lærebog, A Manual of Buddhism, som er udgivet i Sri Lankas hovedstad, Colombo, finder vi følgende forenklede beretning:

„På fuldmånedagen i maj i år 623 f.Kr. fødtes i Nepalområdet en indisk Sakya-prins ved navn Siddhattha Gotama. * Hans fader var kong Suddhodana, og hans moder dronning Mahā Māyā. Hun døde få dage efter barnets fødsel, og Mahā Pajāpati Gotamī blev hans fostermoder.

Som sekstenårig blev han gift med sin kusine, den smukke prinsesse Yasodharā.

I næsten tretten år efter indgåelsen af sit lykkelige ægteskab levede han et liv i luksus, lykkeligt uvidende om  de omskifteligheder der kendetegnede livet uden for paladsets porte.

Med tiden gik sandheden op for ham. I hans 29. år, som blev vendepunktet i hans livsløb, blev hans søn Rāhula født. Han betragtede sit afkom som en hæmsko, for han indså at alle uden undtagelse var underlagt fødsel, sygdom og død. Idet han nu fattede at sorgen rammer alle, besluttede han at finde et universalmiddel mod denne menneskehedens almindelige sygdom.

Idet han forsagede de kongelige glæder drog han en nat bort fra sit hjem . . . klippede sit hår, iførte sig asketens simple klædning, og vandrede omkring for at søge sandheden.“

¹³ Disse kortfattede biografiske oplysninger afviger stærkt fra de fantastiske fortællinger der findes i „de kanoniske tekster“. Og bortset fra fødselsåret er de almindeligt anerkendte.

Oplysningen — hvordan han fandt den

14. Hvad blev vendepunktet i Gautamas liv?

¹⁴ Hvordan indtraf det nævnte ’vendepunkt i hans livsløb’? Det skete da han for første gang i sit liv så en syg mand, en olding og en død. Disse erfaringer fik ham til bekymret at grunde over livets mening — hvorfor menneskene blev født, når de blot skulle lide, ældes og dø. Det siges at han da så en hellig mand, en der havde forsaget verden for at søge sandheden. Dette fik ham til at opgive familie, ejendom og fyrstenavn og tilbringe de næste seks år med at søge svaret hos hinduiske lærere og guruer, men uden resultat. Beretningerne fortæller at han søgte gennem meditation, faste, yoga og den yderste selvfornægtelse, uden dog at finde åndelig fred eller oplysning.

15. Hvordan fandt Gautama omsider den „oplysning“ han søgte?

 ¹⁵ Omsider nåede han til det resultat at hans selvplageri var lige så nytteløst som det liv i nydelse han før havde levet. Han valgte nu det han kaldte Middelvejen, og forkastede de yderligheder han før var gået til. Da han mente at svaret skulle søges i hans egen bevidsthed, satte han sig til at meditere under et indisk figentræ. Idet han modstod djævelen Maras angreb og fristelser fortsatte han med at meditere i fire uger (nogle siger syv uger) indtil han efter sigende erhvervede alvidenhed og nåede frem til oplysningen.

16. (a) Hvad blev Gautama? (b) Hvilke forskellige opfattelser er der af Buddha?

¹⁶ Ved denne proces blev han ifølge buddhistisk terminologi Buddha — den Vakte eller den Oplyste. Han havde nået det endelige mål, nirvana, en tilstand af fuldkommen fred og oplysning, uden lidelse og begær. Han er også blevet kendt som Sakyamuni (den vise af Sakyastammen), og han omtalte ofte sig selv som Tathāgata (en der således kom [for at undervise]). Forskellige buddhistiske sekter opfatter ham dog forskelligt. Nogle betragter ham blot som et menneske der for sit eget vedkommende fandt vejen til oplysning og lærte sine disciple den. Andre betragter ham som den sidste i en række af buddhaer der er kommet til verden for at forkynde eller genoplive dharma (pali: dhamma), det vil sige Buddhas lære eller vej. Andre igen betragter ham som en bodhisattva, en der selv var blevet oplyst men som ventede med at indgå i nirvana for at kunne hjælpe andre i deres søgen efter oplysning. Men hvordan man end betragter ham, er denne begivenhed, Oplysningen, af central betydning for alle buddhistiske retninger.

 Oplysningen — hvori består den?

17. (a) Hvor og for hvem holdt Buddha sin første prædiken? (b) Forklar kort De Fire Ædle Sandheder.

¹⁷ Efter at have fundet oplysningen, og efter at have overvundet en vis tøven, begyndte Buddha at forkynde sin nyfundne sandhed, sin dharma, for andre. Hans første og sandsynligvis vigtigste prædiken blev holdt for fem bhikkuer — disciple eller munke — i en dyrepark i Benares. Deri fremholdt han at man for at blive frelst må undgå både et liv i sansenydelse og et liv i askese og følge Middelvejen. Man må derfor forstå og følge De Fire Ædle Sandheder (se rammen på modsatte side), der kort kan sammenfattes således:

1) Al tilværelse er lidelse.

2) Lidelse opstår af begær.

3) Når begæret hører op, ophører lidelsen.

4) Begæret bringes til ophør ved at man følger Den Ottedelte Vej, som går ud på at man får kontrol over tro, tanke og adfærd.

18. Hvad sagde Buddha om kilden til den oplysning han var kommet i besiddelse af? (Jævnfør Job 28:20, 21, 28; Salme 111:10.)

¹⁸ Denne prædiken om Middelvejen og De Fire Ædle Sandheder indeholder essensen af Oplysningen og betragtes som en sammenfatning af hele Buddhas lære. (Se i modsætning hertil Mattæus 6:25-34; Første Timoteusbrev 6:17-19; Jakob 4:1-3; Første Johannesbrev 2:15-17.) Gautama gjorde ikke krav på guddommelig inspiration men gav udtryk for at prædikenen var hans egne ord — „den middelvej, som Tathāgata har fundet“. Det siges at han på sit dødsleje sagde til sine disciple: „Søg alene frelse i sandheden. Vent ikke hjælp hos nogen ud over jer selv.“ Ifølge Buddha kommer oplysningen altså ikke fra Gud, men  gennem en personlig bestræbelse for at nå frem til en ret tankegang og en ret levevis.

19. Hvorfor blev Buddhas budskab hilst velkomment på den tid?

¹⁹ Det er ikke svært at se hvorfor denne lære blev hilst  velkommen i datidens indiske samfund. Den fordømte på den ene side brahmanernes, den hinduiske præstekastes, begær og korruption, og på den anden side jainernes og andre mysteriekulters strenge askese. Den tog også afstand fra ritualerne og offerhandlingerne, myriaderne af guder og gudinder, og det byrdefulde kastevæsen der trælbandt folk og dominerede hver eneste side af deres tilværelse. Kort sagt lovede buddhismen frigørelse til enhver som var villig til at følge Buddhas vej.

Buddhismen udbreder sin indflydelse

20. (a) Hvori består buddhismens „Tre Juveler“? (b) Hvor omfattende var Buddhas forkyndelseskampagne?

²⁰ Da de fem bhikkuer godtog Buddhas lære, blev de de første medlemmer af sangha, den buddhistiske munkeorden. Dermed fuldførtes buddhismens „Tre Juveler“ (Triratna), det vil sige Buddha, dharma og sangha, som skulle lede folk ind på vejen til oplysningen. Således udrustet drog Gautama Buddha ud og forkyndte overalt i Gangesdalen. Folk fra alle sociale lag kom for at høre ham, og de blev hans disciple. Da han døde i en alder af 80, var han blevet kendt og anset. Det siges at hans sidste ord til sine disciple lød: „Alle sammensatte ting er forgængelige, stræb uafladeligt!“

21. (a) Hvem gjorde meget til at udbrede buddhismen? (b) Hvad førte hans bestræbelser til?

²¹ I det tredje århundrede f.v.t., omkring 200 år efter Buddhas død, fremstod buddhismens største forkæmper, kong Aśoka, der underlagde sig det meste af Indien. Bedrøvet over de myrderier og omvæltninger hans erobringer havde afstedkommet, gik han over til buddhismen og ydede den statsstøtte. Han rejste religiøse monumenter, indkaldte konciler og formanede folket til at leve efter Buddhas forskrifter. Han sendte også buddhistiske missionærer  til alle dele af Indien og til Sri Lanka, Syrien, Ægypten og Grækenland. Hovedsagelig ved Aśokas bestræbelser voksede buddhismen fra en indisk sekt til en verdensreligion. Nogle betragter ham med en vis berettigelse som buddhismens anden grundlægger.

22. Hvordan blev buddhismen udbredt i hele Asien?

²² Fra Sri Lanka bredte buddhismen sig mod øst til  Myanmar (Burma), Thailand og andre dele af Indokina. Mod nord nåede den til Kashmir og Centralasien. Fra disse områder krydsede buddhistmunke så tidligt som i det første århundrede e.v.t. de ugæstfri bjerge og ørkener og bragte deres religion til Kina. Fra Kina nåede den ubesværet til Korea og Japan. Buddhismen blev også indført i Tibet, Indiens naboland mod nord. Den blev her blandet op med lokale opfattelser og fremstod som lamaismen, der kom til at dominere både det religiøse og det politiske liv i landet. Omkring det sjette eller syvende århundrede e.v.t. var buddhismen blevet grundfæstet i hele Sydøstasien og Det Fjerne Østen. Men hvordan gik det hjemme i Indien?

23. Hvordan gik det buddhismen i Indien?

²³ Mens buddhismens indflydelse bredte sig i andre lande, aftog den gradvis i Indien. Munkene engagerede sig dybt i filosofiske og metafysiske sysler og begyndte at miste  berøringen med lægfolket. Tabet af kongelig støtte og antagelsen af hinduiske forestillinger og skikke var også med til at fremskynde buddhismens død i Indien. Selv buddhistiske helligsteder som Lumbini, hvor Gautama blev født, og Buddh Gaya, hvor han fandt „oplysning“, gik i forfald. Omkring det 13. århundrede var buddhismen så godt som forsvundet fra sit oprindelsesland, Indien.

24, 25. Hvilken udvikling har buddhismen undergået i det 20. århundrede?

²⁴ Her i det 20. århundrede har buddhismen undergået endnu en forandring. De politiske omvæltninger i Kina, Mongoliet, Tibet og de sydøstasiatiske lande har rettet et knusende slag imod den. Tusinder af klostre og templer er blevet ødelagt, og hundredtusinder af munke og nonner er blevet fordrevet, fængslet eller dræbt. Buddhismens indflydelse er dog stadig stærk og præger i høj grad befolkningens tankegang og vaner i de lande.

²⁵ I Europa og Nordamerika synes den buddhistiske tanke om at man skal søge „sandheden“ i sit eget indre at øve stor tiltrækning, og dens meditationsøvelser bruges som et middel til at koble af fra den vestlige livsforms stress og jag. I forordet til bogen Living Buddhism skriver Tenzin Gyatso, Tibets landflygtige Dalai Lama, interessant nok: „Måske kan buddhismen i dag være med til at minde vesterlændinge om den åndelige dimension i deres liv.“

Buddhismens forskellige veje

26. Hvordan blev buddhismen delt op?

²⁶ Skønt man normalt omtaler buddhismen som én religion, er den i virkeligheden opdelt i adskillige retninger eller skoler. Baseret på forskellige fortolkninger af Buddhas lære og hans natur, har hver skole sine egne skrifter,  skikke og lærepunkter. Hver skole er desuden opdelt i talrige grupper og sekter hvoraf mange er stærkt påvirkede af lokale kulturer og traditioner.

27, 28. Hvordan kan man beskrive theravadabuddhismen? (Jævnfør Filipperbrevet 2:12; Johannes 17:15, 16.)

²⁷ Theravada- eller hinayanaskolen (henholdsvis De Ældstes Vej og Det Lille Fartøj) er udbredt i Sri Lanka, Myanmar (Burma), Thailand, Cambodja og Laos. Nogle anser dette for at være den konservative skole. Den lægger vægt på at man skal vinde sig visdom og arbejde på sin egen frelse ved at forsage verden og leve som munk, idet man hengiver sig til meditation og studium i et kloster.

²⁸ I nogle af disse lande er det almindeligt at se grupper af glatragede og barfodede unge mænd i safrangule dragter komme gående med deres tiggerskåle i hånden for at få deres daglige underhold af lægfolk, som har pligt til at støtte dem. Normalt går mænd i kloster i hvert fald en del af deres liv. Det endelige mål med klosterlivet er at blive en arhat, det vil sige en der har opnået åndelig fuldkommenhed og er blevet frigjort fra de stadige genfødslers smerte og lidelse. Buddha anviste vejen; det er den enkeltes sag at følge den.

29. Hvad er særegent for mahayanabuddhismen? (Jævnfør Første Timoteusbrev 2:3, 4; Johannes 3:16.)

²⁹ Mahayanaskolen (Det Store Fartøj) er mest udbredt i Kina, Korea, Japan og Vietnam. Den kaldes sådan fordi den lægger vægt på Buddhas lære om at „sandheden og frelsens vej er for enhver, hvad enten man bor i en hule, et kloster eller et hus . . . Den er ikke kun for dem der giver afkald på verden“. Grundtanken i Mahayana er at Buddhas kærlighed og medfølelse er så stor at han ikke vil forholde nogen frelsen. Den lærer at eftersom buddha-naturen  er i os alle, har enhver mulighed for at blive en buddha, en oplyst, eller en bodhisattva. Oplysningen kommer ikke ved hård selvtugt, men ved tro på Buddha og medfølelse med alt levende. Denne skole appellerer naturligt nok mere til de praktisk anlagte masser. På grund af dens friere indstilling er der imidlertid opstået utallige sekter og retninger.

30. Hvilket mål søger tilhængerne af „Det Rene Lands“ buddhisme? (Jævnfør Mattæus 6:7, 8; Første Kongebog 18:26, 29.)

 ³⁰ Blandt de mange mahayanasekter der har udviklet sig i Kina og Japan, er skolerne Det Rene Land og Zen. Ifølge den første af disse gælder det om at sætte sin lid til Amida Buddha, der lovede sine disciple at de ville blive genfødt i Renhedens Land eller paradiset i vest, et glædens og lykkens land som er beboet af guder og mennesker. Derfra er der kun et lille skridt til nirvana. Ved at gentage bønnen: „Jeg sætter min lid til Amida Buddha,“ undertiden tusinder af gange om dagen, renser tilbederen sig for at kunne nå frem til oplysningen eller til genfødselen i paradiset i vest.

31. Hvad kendetegner zenbuddhismen? (Jævnfør Filipperbrevet 4:8.)

³¹ Zenbuddhismen (Ch’an-skolen i Kina) kaldes sådan fordi den lægger vægt på meditation. Ordene ch’an (kinesisk) og zen (japansk) er variationer af sanskritordet dhyāna, der betyder „meditation“. Denne retning lærer at studium, gode gerninger og ritualer har mindre betydning. Man kan opnå oplysning ved blot at grunde over sådanne umulige gåder som: ’Hvordan lyder det når man klapper med én hånd?’ og: ’Hvad finder man der hvor der ingenting er?’ Zenbuddhismens mystiske natur har sat sit præg på kalligrafi, tuschtegning, poesi, blomsterarrangement, havearkitektur og andre kunstarter, som er blevet positivt modtaget i Vesten. Der findes i dag zenmeditationscentre i mange vestlige lande.

32. Hvordan udøves den tibetanske buddhisme?

³² Endelig er der den tibetanske buddhisme eller lamaismen. Denne form for buddhisme kaldes undertiden Mantrayana (Mantrafartøjet) på grund af den fremtrædende brug af mantraer, en serie stavelser med eller uden betydning, i lange recitationer. I stedet for at lægge  vægt på visdom eller medfølelse, lægger denne form for buddhisme vægt på brugen af ritualer, bønner, magi og spiritisme i tilbedelsen. Bønner gentages tusinder af gange om dagen ved hjælp af rosenkranse og bedemøller. De indviklede ritualer kan kun læres ved mundtlig instruktion givet af lamaer, religiøse ledere, hvoraf de bedst kendte er Dalai Lama og Panchen Lama. Når en lama dør finder man et barn hvori lamaen siges at være blevet reinkarneret, og gør dette barn til den næste åndelige leder. Ordet lama bruges også om munke i almindelighed. Det anslås at munkene på et tidspunkt udgjorde omkring en femtedel af hele Tibets befolkning. Lamaerne var også lærere, læger, jordbesiddere og udøvere af politisk magt.

33. Hvilken lighed er der mellem buddhismen og kristenheden? (Jævnfør Første Korintherbrev 1:10.)

³³ Disse hovedretninger inden for buddhismen er igen  opdelt i mange undergrupper eller sekter. Nogle af disse følger en bestemt leder, som for eksempel Nichiren i Japan, som hævdede at det kun er mahayanaskolens Lotus-sutra der indeholder Buddhas endegyldige lære, og Nun Ch’in-Hai på Taiwan, som har mange tilhængere. I denne henseende er buddhismen ikke meget anderledes end kristenheden med dens mange samfund og sekter. Det er i øvrigt almindeligt at se mennesker som hævder at være buddhister, overholde skikke der hører hjemme inden for taoismen, shintoismen, forfædredyrkelsen eller endog kristenheden. * Alle disse buddhistiske sekter hævder at deres tro og skikke bygger på Buddhas lære.

De Tre Kurve og andre skrifter

34. Hvad må vi huske på når vi undersøger buddhismens lære?

³⁴ De læresætninger der tilskrives Buddha blev overleveret fra mund til mund og begyndte først at blive nedskrevet flere hundrede år efter hans død. De repræsenterer derfor i bedste fald kun hvad hans tilhængere i senere generationer mente at han havde sagt og gjort. Noget som øger usikkerheden er at buddhismen på det tidspunkt allerede var blevet opdelt i mange skoler. De forskellige tekster beskriver derfor vidt forskellige former for buddhisme.

35. Hvad er de ældste buddhistiske tekster?

³⁵ Den tidligste af de buddhistiske tekster blev skrevet på pali, som siges at være beslægtet med Buddhas modersmål, omkring det første århundrede f.v.t. De anerkendes som autentiske af theravadaskolen. De består af 31 bøger som er ordnet i tre samlinger der kaldes Tipitaka (sanskrit: Tripitaka), hvilket betyder „Tre Kurve“ eller „Tre  Samlinger“. Vinaya-pitaka (Disciplinkurven) omfatter hovedsagelig ordensregler for munke og nonner. Sutta-pitaka (Talernes Kurv) indeholder prædikener, lignelser og ordsprog som blev fremsat af Buddha og hans førende disciple. Og Abhidhamma-pitaka (Den Endelige Læres Kurv) består af kommentarer til buddhistiske lærepunkter.

36. Hvad er der at sige om mahayanabuddhismens skrifter?

³⁶ I modsætning hertil er mahayanaskolens skrifter hovedsagelig affattet på sanskrit, kinesisk og tibetansk, og de er meget omfattende. Alene de kinesiske tekster består af over 5000 bind. De indeholder meget som ikke fandtes i de tidligere skrifter, for eksempel beretninger om buddhaer i et antal som sandskornene ved Ganges, buddhaer som hævdes at have levet i utallige millioner år og som hver har sin egen buddhaverden under sig. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, som en skribent har gjort, at disse tekster „bærer præg af uensartethed, frodig fantasi, farverige personligheder og rodede gentagelser“.

37. Hvilke problemer er der forbundet med mahayanaskrifterne? (Jævnfør Filipperbrevet 2:2, 3.)

³⁷ Det er selvsagt kun de færreste der er i stand til at fatte disse yderst abstrakte afhandlinger. Følgen er at denne senere udvikling af læren har ført buddhismen langt bort fra det der var Buddhas oprindelige hensigt. Ifølge Vinaya-pitaka ønskede Buddha at hans lære ikke blot skulle forstås af de uddannede, men af alle slags mennesker. Derfor insisterede han på at hans tanker skulle fremholdes på det jævne folks sprog, og ikke på hinduismens hellige sprog, som var et dødt sprog. Når theravadabuddhisterne hævder at de senere bøger er ukanoniske, svarer mahayanatilhængerne at Gautama Buddha først underviste de simple og uvidende, men at han for de  lærde og vise åbenbarede de læresætninger der senere blev nedskrevet i mahayanaskolens bøger.

Karma- og samsarakredsløbet

38. (a) Hvilken lighed er der mellem buddhismens og hinduismens lære? (b) Hvordan er den buddhistiske opfattelse af sjælen, i teori og i praksis?

³⁸ Skønt buddhismen i nogen grad frigjorde folk fra hinduismens lænker, er dens grundforestillinger overtaget fra hinduismens lære om karma og samsara. Den oprindelige buddhisme der blev fremholdt af Buddha, adskiller sig fra hinduismen derved at den fornægter eksistensen af en udødelig sjæl men beskriver individet som „en kombination af fysiske og mentale kræfter“. *  Men dens lære bygger alligevel på forestillingen om at alle mennesker går fra det ene liv til det andet gennem utallige genfødsler (samsara) og må bære følgerne af både tidligere og nutidige handlinger (karma). Selv om dens budskab om oplysning og frigørelse fra dette kredsløb kan virke tiltalende, er der nogle som spørger: Hvor sikkert er grundlaget? Hvilke beviser er der for at al lidelse skyldes handlinger man har begået i et tidligere liv? Og hvilke beviser er der for at man overhovedet har haft et tidligere liv?

39. Hvordan forklares karmaloven i en buddhistisk tekst?

³⁹ En forklaring af karmaloven lyder:

„Kamma [pali for karma] er en lov i sig selv. Men heraf følger ikke at der skal være en lovgiver. Almindelige naturlove, som for eksempel tyngdeloven, kræver ingen lovgiver. Kammaloven forudsætter heller ingen lovgiver. Den virker inden for sit eget område uden nogen ydre, uafhængig styrende magts indgriben.“ — A Manual of Buddhism.

40. (a) Hvad vidner dét at der findes naturlove om? (b) Hvad siger Bibelen om årsag og virkning?

⁴⁰ Lyder det rigtigt og logisk? Forudsætter naturlovene virkelig ikke nogen lovgiver? Raketeksperten dr. Wernher von Braun sagde engang: „Naturlovene i universet er så nøjagtige at vi ikke har svært ved at bygge et rumskib til en månerejse og at fastlægge tidsplanen for turen med en brøkdel af et sekunds nøjagtighed. Disse love må være fastsat af en eller anden.“ Bibelen omtaler også loven om årsag og virkning, idet den siger: „Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) I stedet for at sige at denne lov ikke kræver nogen lovgiver, påpeger den at „Gud kan man  ikke narre“, hvorved den angiver at denne lov er sat i kraft af en Lovgiver, Jehova.

41. (a) Hvilken sammenligning kan man drage mellem loven om karma og domsafsigelsen ved en domstol? (b) Vis forskellen mellem karma og Bibelens løfter.

⁴¹ Desuden siger Bibelen at „den løn synden betaler er døden“ og at „den der er død er blevet frikendt fra sin synd“. Selv verdslige domstole anerkender at ingen skal straffes to gange for samme forbrydelse. Hvorfor skulle en der allerede har betalt for sine synder ved at dø, da genfødes blot for på ny at bære følgerne af sine tidligere handlinger? Og hvordan kan man i øvrigt angre og forbedre sig, når man ikke kan huske hvilke tidligere handlinger det er man bliver straffet for? Kan det kaldes retfærdighed? Stemmer det med barmhjertigheden, som siges at være Buddhas mest fremtrædende egenskab? I modsætning til dette siger Bibelen, efter bemærkningen om at „den løn synden betaler er døden“, at „den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre“. Ja, Bibelen lover at Gud vil fjerne både fordærv, synd og død og give alle mennesker mulighed for at opnå frihed og fuldkommenhed. — Romerne 6:7, 23; 8:21; Esajas 25:8.

42. Hvordan forklarer en lærd buddhist emnet genfødsel?

⁴² Med hensyn til genfødselslæren forklarer en lærd buddhist, dr. Walpola Rahula:

„Et væsen er ikke andet end en forening af fysiske og mentale kræfter. Det vi kalder døden er det fysiske legemes totale ikkefunktion. Hører alle disse kræfter fuldstændig op med at virke når legemet holder op med at fungere? Buddhismen siger nej. Viljen til, ønsket om og tørsten efter at eksistere, at fortsætte, at blive mere og mere, er en umådelig kraft som driver hele liv, hele eksistenser, ja, som driver hele verden. Dette er  den største kraft, den største energi i verden. Ifølge buddhismen holder denne kraft ikke op ved legemets ikkefunktion, som er døden; nej, den fortsætter med at manifestere sig i en anden form, frembringer en fornyet eksistens ved det der kaldes genfødselen.“

43. (a) Hvordan bliver ens genetiske materiale rent biologisk fastlagt? (b) Hvilket „bevis“ fremføres undertiden til støtte for læren om genfødsel? (c) Stemmer dette „bevis“ overens med almindelig erfaring?

⁴³ Ved undfangelsen får man 50 procent af sine gener fra hver af sine forældre. Man kan derfor umuligt blive 100 procent som en der har levet tidligere. Tanken om en genfødsel finder ingen støtte i noget videnskabeligt princip man kender. De der tror på genfødselslæren henviser ofte til eksempler på folk som hævder at kunne huske ansigter, begivenheder og steder fra en tidligere tid. Men beviser dét at de har levet før? Hvis man mener at en der kan berette om ting i forgangne tider må have levet på den tid, måtte man også sige at en der kan forudsige fremtiden — og dét er der mange som hævder at kunne gøre — må have levet i fremtiden. Og det er naturligvis ikke tilfældet.

44. Sammenlign Bibelens lære om „ånden“ med buddhismens lære om genfødsel.

⁴⁴ Over 400 år før Buddha talte Bibelen om en livskraft. Idet den beskriver hvad der sker når et menneske dør, siger den: „Og støvet vender tilbage til jorden, hvor det var før, og ånden vender tilbage til den sande Gud, som gav den.“ (Prædikeren 12:7) Ordet ’ånd’ er her oversat fra det hebraiske ord ruʹach, som betegner den livskraft der gør alle skabninger, både mennesker og dyr, levende. (Prædikeren 3:18-22) En væsentlig forskel er imidlertid at ruʹach er en upersonlig kraft; den har ingen selvstændig vilje og bevarer ingen af den afdødes personlighedstræk eller  andre særkender. Den går ikke fra ét menneske over i et andet ved døden, men „vender tilbage til den sande Gud, som gav den“. Det vil sige at personens udsigter til fremtidigt liv — hans håb om en opstandelse — helt ligger i Guds hånd. — Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 17:31.

Nirvana — opnåelse af det uopnåelige?

45. Hvordan er den buddhistiske opfattelse af nirvana?

⁴⁵ Dette fører os frem til Buddhas lære om oplysning og frelse. Ifølge buddhistisk tankegang består frelsen i frigørelse fra karma- og samsaralovene og i opnåelsen af nirvana. Hvad er så nirvana? Buddhistiske tekster siger at det hverken kan beskrives eller forklares, men kun opleves. Det er ikke en himmel hvortil man kommer efter døden, men noget som alle har mulighed for at opnå her og nu. Ordet siges at betyde „udslukkelse“. Nogle definerer derfor nirvana som alt begærs og alle lidenskabers ophør, en tilværelse der er fri for enhver sanselig følen som smerte, frygt, savn, kærlighed eller had, en tilstand af evig ro, hvile og uforanderlighed. Det siges i sit inderste væsen at være ensbetydende med den individuelle eksistens’ ophør.

46, 47. (a) Hvad er ifølge buddhismen kilden til frelse? (b) Hvorfor er det buddhistiske syn på kilden til frelse i modstrid med almindelig erfaring?

⁴⁶ Buddha lærte at oplysning og frelse — den fuldkomne nirvanatilstand — ikke kommer fra nogen Gud eller ydre kraft, men indefra, fra personen selv, ved de bestræbelser han gør sig for at gøre gode gerninger og tænke rette tanker. Dette afføder spørgsmålet: Kan der komme noget fuldkomment af noget ufuldkomment? Siger vores egen erfaring os ikke, ligesom den hebraiske profet Jeremias, at ’menneskets vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand der vandrer, at styre sine  skridt’? (Jeremias 10:23) Hvis ingen kan styre sine handlinger til fuldkommenhed i almindelige daglige anliggender, vil nogen da i egen kraft kunne udvirke sin evige frelse? — Salme 146:3, 4.

⁴⁷ Ligesom en mand der sidder fast i kviksand og ikke kan redde sig selv op derfra, er hele menneskeheden fanget i syndens og dødens greb, og ingen kan i egen kraft frigøre sig fra det. (Romerne 5:12) Alligevel lærte Buddha at frelsen udelukkende afhænger af ens egne bestræbelser. I sin afskedsformaning til sine disciple sagde han: „Stol på jer selv, og regn ikke med hjælp udefra. Hold fast ved sandheden som en lampe. Søg alene frelse i sandheden. Vent ikke hjælp hos nogen ud over jer selv.“

Oplysning eller håbløshed?

48. (a) Hvordan beskriver en bog resultatet af de komplicerede buddhistiske lærepunkter, for eksempel om nirvana? (b) Hvad har den fornyede interesse for buddhismen medført nogle steder?

⁴⁸ Hvilken virkning har denne lære? Ansporer den tilhængerne til sand tro og hengivenhed? Bogen Living Buddhism fortæller at i nogle buddhistiske lande „tænker selv munkene ikke meget over det ophøjede i deres religion. Opnåelsen af nirvāna regner de i vid udstrækning for at være en håbløst urealistisk ambition, og det er sjældent de mediterer. Ud over at studere lidt i Tipitaka helliger de sig den opgave at øve en gavnlig og harmonisk indflydelse i samfundet“. Og det japanske opslagsværk World Encyclopedia siger, som kommentar til den senere tids fornyede interesse for buddhismen: „Jo mere specialiseret studiet af buddhismen bliver, jo længere kommer religionen bort fra sin oprindelige hensigt — at lede folk. Under denne synsvinkel er den seneste tendens inden for det strenge  studium af buddhismen ikke nødvendigvis ensbetydende med en genoplivning af en levende tro. Det må snarere siges at når en religion bliver genstand for en kompliceret metafysisk forskning, mister den sin kraft som en levende tro.“

49. Hvad er buddhismen blevet for mange mennesker?

⁴⁹ Buddhismens grundtanke er at kundskab og forståelse fører til oplysning og frelse. Men de forskellige buddhistiske skolers indviklede lærepunkter har kun skabt førnævnte ’håbløst urealistiske’ situation; de har frembragt noget som overstiger de fleste troendes fatteevne. For flertallet er buddhismen blevet reduceret til dét at gøre godt og følge nogle få ritualer og simple forskrifter. Den giver ingen svar på livets vanskelige spørgsmål, som: Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Og hvad vil fremtiden bringe for menneskene og for jorden?

50. Hvilket spørgsmål stiller vi, i betragtning af de erfaringer nogle oprigtige buddhister har gjort? (Jævnfør Kolossenserbrevet 2:8.)

⁵⁰ Nogle oprigtige buddhister har indset hvilken forvirring  og håbløshed de komplicerede lærepunkter og byrdefulde ritualer inden for nutidens buddhisme har afstedkommet. Buddhistiske grupper og foreninger har i nogle lande udført et humanitært arbejde som har lindret mange menneskers lidelser. Men har buddhismen opfyldt sit løfte om at bringe alle mennesker sand oplysning og frigørelse?

Oplysning uden Gud?

51. (a) Hvad fortæller en anekdote om Buddhas lære? (b) Hvilken vigtig ting mangler i Buddhas lære? (Jævnfør Anden Krønikebog 16:9; Salme 46:1; 145:18.)

⁵¹ Det fortælles om Buddha at han engang opholdt sig i en skov sammen med sine disciple. Han tog da en håndfuld blade op og sagde til disciplene: „Det jeg har lært jer, kan sammenlignes med bladene i min hånd, og det jeg ikke har lært jer, kan sammenlignes med mængden af blade i skoven.“ Hermed mente han naturligvis at han kun havde lært dem en brøkdel af det han vidste. I hans lære var imidlertid udeladt en meget vigtig ting — Gautama Buddha havde så godt som intet at sige om Gud, og han gjorde heller ikke nogen sinde krav på selv at være Gud. Det hævdes endog at han sagde til sine disciple: „Hvis der er en Gud, er det utænkeligt at han skulle bekymre sig om mine dagligdags affærer,“ og: „Der er ingen guder som kan eller vil hjælpe menneskene.“

52. (a) Hvordan er buddhismens syn på Gud? (b) Hvad har buddhismen tilsidesat?

⁵² På denne baggrund er buddhismens rolle i menneskets søgen efter den sande Gud minimal. Værket The Encyclopedia of World Faiths bemærker: „Den tidlige buddhisme synes ikke at beskæftige sig med spørgsmålet om Gud; i hvert fald forkyndte eller krævede den ikke tro på Gud.“ Da den lægger vægt på at den enkelte må søge  frelsen på egen hånd ved at rette opmærksomheden indad mod sin egen bevidsthed for dér at finde oplysning, er den i virkeligheden agnostisk, for ikke at sige ateistisk. (Se rammen på side 145.) I et forsøg på at afkaste hinduismens lænker af overtro og dens forvirrende mængder af mytiske guder, er buddhismen gået til den anden yderlighed. Den har tilsidesat den grundlæggende forestilling om et Højeste Væsen ved hvis vilje alt eksisterer og fungerer. — Apostelgerninger 17:24, 25.

53. Hvad kan vi sige om dét at søge oplysning uden Gud? (Jævnfør Ordsprogene 9:10; Jeremias 8:9.)

⁵³ Denne „frie“ og selvcentrerede tankegang har ført til en veritabel labyrint af sagn, traditioner, læresætninger og fortolkninger som er blevet udviklet af de mange skoler og sekter op gennem århundrederne. Det der skulle være en simpel løsning på livets komplicerede problemer er blevet til et religiøst og filosofisk system som overstiger de fleste menneskers fatteevne. Derfor går den almindelige buddhist blot op i at dyrke billeder og relikvier, guder og dæmoner, ånder og forfædre, og i at følge mange andre skikke og ritualer som kun har lidt at gøre med den lære Gautama Buddha fremholdt. Forsøget på at finde oplysning uden Gud er tydeligvis slået fejl.

54. Hvilke religiøse tænkeres lære vil vi nu betragte?

⁵⁴ Omtrent samtidig med at Gautama Buddha søgte efter vejen til oplysning, levede der et andet sted på det asiatiske kontinent to filosoffer hvis tanker kom til at berøre millioner af mennesker. Det var Lao-tzu og Kungfutse, to vismænd der er blevet holdt i ære af generationer af kinesere og andre. Hvad lærte de, og hvilken indflydelse fik de på menneskets søgen efter Gud? Det vil vi undersøge i det næste kapitel.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 139]

Buddhas Fire Ædle Sandheder

Buddha fremstillede sin grundlæggende lære i det der kaldes De Fire Ædle Sandheder. Vi citerer her fra Dhammacakka-pavattana-sutta (Grundlaget for retfærdighedens rige), oversat til dansk af Frede Møller-Kristensen:

▪ „Og dette er den ædle sandhed om lidelsen: at fødes er lidelse, at ældes er lidelse, sygdom er lidelse, døden er lidelse, det er lidelse at forenes med det, der er én ukært, det er lidelse at skilles fra det, der er én kært, det er lidelse ikke at få, hvad man ønsker . . .

▪ Og dette er den ædle sandhed om lidelsens oprindelse: det er det begær, der fremkalder genfødelse, som ledsages af lyst og attrå, som finder sin tilfredsstillelse snart her snart der, nemlig begær efter sansenydelser, begær efter eksistens, begær efter magt.

▪ Og dette er den ædle sandhed om lidelsens ophør: den består i helt at standse dette begær, opgive det, skyde det fra sig, frigøre sig for det, og gøre sig uafhængigt af det.

▪ Og dette er den ædle sandhed om vejen, der fører til lidelsens ophør: det er den ædle ottedelte vej, nemlig ret anskuelse, ret beslutning, ret tale, ret handlemåde, ret levevis, ret stræben, ret eftertanke og ret selvfordybelse!“

[Ramme på side 145]

Buddhismen og Gud

„Buddhismen forkynder vejen til fuldkommen godhed og visdom uden en personlig Gud, den højeste kundskab uden en ’åbenbaring’, . . . muligheden for frigørelse uden en stedfortrædende befrier, en frelse hvor enhver er sin egen frelser.“ — The Message of Buddhism af Bhikku Subhadra, citeret i What Is Buddhism?

Er buddhisterne da ateister? Bogen What Is Buddhism?, udgivet af buddhistlogen i London, svarer: „Hvis man med ateist mener en der forkaster forestillingen om en personlig Gud, så er vi ateister.“ Den siger videre: „Et åbent sind kan lige så nemt fatte tanken om et univers ledet af en uforanderlig lov, som det kan fatte forestillingen om en fjern personlighed som det måske aldrig får at se, som bor et sted det ikke kender, og som på et tidspunkt af intet har skabt et univers som er gennemsyret af fjendskab, uretfærdighed, ulige muligheder og uophørlig strid og lidelse.“

I teorien forfægter buddhismen altså ikke troen på en Gud eller Skaber. Ikke desto mindre findes der i dag buddhistiske templer og stupaer i så godt som alle lande hvor buddhismen praktiseres, og fromme buddhister viser hengivenhed for billeder og relikvier af buddhaer og bodhisattvaer ved at bede til dem og bringe offergaver til dem. Buddha, som aldrig gjorde krav på at være Gud, er blevet en gud i ordets fulde betydning.

[Kort på side 142]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Omkring det syvende århundrede e.v.t. havde buddhismen bredt sig fra Indien til hele Østasien

INDIA

Benares

Buddh Gaya

3. ÅRH. F.V.T. SRI LANKA

1. ÅRH. F.V.T. KASHMIR

CENTRALASIEN

1. ÅRH. E.V.T. KINA

MYANMAR

THAILAND

CAMBODJA

JAVA

4. ÅRH. E.V.T. KOREA

6. ÅRH. E.V.T. JAPAN

7. ÅRH. E.V.T. TIBET

[Illustrationer på side 131]

Buddhistiske templer varierer i stil fra land til land

Chengteh, Nordkina,

Kofu, Japan,

New York, USA

Chiang Mai, Thailand

[Illustration på side 133]

På dette stenrelief, Mayas drøm, fra Gandhara i Pakistan, er den fremtidige Buddha fremstillet som en gloriekronet hvid elefant der indtræder i dronning Mayas højre side for at besvangre hende

[Illustrationer på side 134]

Buddhistiske munke og tilbedere i et tempel i New York

[Illustrationer på side 141]

Buddhabilleder med stiliserede håndstillinger:

indtræder i nirvana

underviser

mediterer

modstår fristelse

[Illustration på side 147]

Procession i Tokyo til ære for Buddha på hans fødselsdag. Den hvide elefant bag i optoget symboliserer Buddha

[Illustrationer på side 150]

Sider af Lotus-sutra (10. århundrede) på kinesisk, som beskriver bodhisattva Kuan-yins magt til at frelse fra ild og oversvømmelse. Bodhisattva Ksitigarbha, til højre, var populær i Korea i det 14. århundrede

 [Illustration på side 155]

En buddhistisk skriftrulle fra Kyoto i Japan som skildrer „helvedes“ pinsler

 [Illustrationer på side 157]

Buddhister i dag som (herover) tilbeder ved en linga i Bangkok; ved en buddhatand i Kandy i Sri Lanka; og (herunder) ved buddhabilleder i henholdsvis Singapore og New York

[Illustrationer på side 158]

En buddhistisk kvinde som beder foran et familiealter, og børn der deltager i tempeltjenesten