Kapitel 2

Hvordan er religionen opstået?

1, 2. Hvad er der at sige om religionens alder og den variation den findes i?

RELIGIONENS historie går så langt tilbage som menneskets egen historie. Det mener arkæologerne og antropologerne. Selv i de mest „primitive“, det vil sige uudviklede, kulturer er der fundet vidnesbyrd om en eller anden form for gudsdyrkelse. Ja, opslagsværket The New Encyclopædia Britannica siger at „så vidt forskerne har fastslået, har der aldrig eksisteret noget folk noget sted eller på noget tidspunkt som ikke på en eller anden måde var religiøst“.

² Foruden at religionen er meget gammel, findes den også i mange afskygninger. Hovedjægerne i Borneos jungle, eskimoerne i den arktiske isverden, nomaderne i Saharaørkenen, indbyggerne i verdens travle storbyer — hvert eneste folk på jorden har sin egen måde at dyrke sin gud eller sine guder på. Religionens mangeartethed er overvældende.

3. Hvilke spørgsmål angående religionerne i verden bør vi undersøge?

³ Dette giver naturligt nok anledning til nogle spørgsmål. Hvor stammer de mange religioner fra? Er de mon opstået uafhængigt af hinanden, siden de er så forskellige, eller tyder lighederne mellem dem på at de har udviklet sig fra en fælles stamme? Ja, hvorfor er religionen i det hele taget opstået? Og hvordan? Svarene på disse spørgsmål er af stor betydning for enhver som gerne vil finde frem til sandheden hvad tro og religion angår.

 Tilbage til oprindelsen

4. Hvad ved vi om mange religioners grundlæggere?

⁴ Når man søger tilbage til oprindelsen, kommer folk fra forskellige religioner til at tænke på navne som Muhammad, Buddha, Kungfutse og Jesus. I næsten enhver religion kan man finde en central skikkelse som tillægges æren for at have grundlagt ’den sande tro’. Nogle af disse var reformatorer der gjorde op med afguds- eller billeddyrkelse. Andre var moralfilosoffer. Andre igen var uselviske folkehelte. Mange af dem efterlod sig udsagn eller skrifter som dannede grundlaget for en ny religion. Med tiden blev deres ord og gerninger besmykket, forherliget og omgivet med en vis aura og mystik. Nogle af disse ledere blev endog ophøjet til guder.

5, 6. Hvordan er mange religioner opstået?

⁵ Men selv om disse mænd regnes for at have stiftet de store religioner vi kender, må vi slå fast at de ikke stiftede religionen som sådan. I de fleste tilfælde udsprang deres lære af allerede eksisterende religiøse forestillinger, selv om de måske gjorde krav på at være guddommeligt inspirerede. Eller de omformede en allerede eksisterende religiøs ordning der på en eller anden måde var blevet utilfredsstillende.

⁶ For eksempel var Buddha — så vidt som de historiske oplysninger er korrekte — en kongesøn som var forfærdet over de lidelser og sørgelige tilstande han så omkring sig i et samfund der var domineret af hinduismen. Buddhismen opstod som et resultat af hans søgen efter en løsning på livets smertelige problemer. På samme måde var Muhammad stærkt foruroliget over den afgudsdyrkelse og umoralitet han fandt sin tids religiøse handlinger forbundet med. Han hævdede senere at have fået særlige åbenbaringer fra Gud,  hvorved Koranen blev udformet, og dette blev grundlaget for en ny religiøs bevægelse, islam. Protestantismen udsprang af katolicismen som et resultat af reformationen, der begyndte tidligt i det 16. århundrede da Martin Luther protesterede mod den katolske kirkes afladshandel.

7. Hvilket spørgsmål angående religion står stadig ubesvaret?

⁷ Hvad de nuværende religioner angår, savnes der altså ikke oplysninger om deres opståen og udvikling, deres grundlæggere, deres hellige skrifter og så videre. Men hvordan med de religioner der fandtes før dem? Og hvordan med dem der fandtes endnu tidligere? Hvis vi går tilstrækkelig langt tilbage i historien vil vi før eller siden komme til at stå over for spørgsmålet: Hvordan er religionen opstået? For at finde svaret må vi selvsagt søge ud over de enkelte religioners grænser.

 Mange teorier

8. Hvordan så folk i mange hundrede år på spørgsmålet om religion?

⁸ Studiet af religionens opståen og udvikling er en forholdsvis ny videnskab. I århundreder accepterede folk mere eller mindre stiltiende den religiøse tradition de var født ind i og som de blev opdraget i. De fleste var tilfredse med de forklaringer de fik overleveret fra deres forfædre, og de følte at deres religion var den sande. De fandt sjældent grund til at betvivle noget, eller behov for at undersøge hvordan, hvornår eller hvorfor det hele begyndte. I århundreder anede faktisk kun de færreste, som følge af den begrænsede kommunikation og samfærdsel, at der overhovedet fandtes andre religiøse systemer end deres eget.

9. Hvordan har man siden det 19. århundrede forsøgt at finde ud af hvordan og hvorfor religionen er opstået?

⁹ I det 19. århundrede begyndte billedet imidlertid at ændre sig. Udviklingsteorien fejede gennem den intellektuelle verden, og dette, sammen med den begyndende videnskabelige forskning, fik mange til at sætte spørgsmålstegn ved alt hvad der var etableret, deriblandt religionen. I erkendelse af de begrænsninger der ville være ved at søge forklaringer inden for den eksisterende religion, vendte nogle forskere sig til resterne af tidligere kulturer eller rettede blikket mod fjerne afkroge af verden hvor folk stadig levede i primitive samfund. De forsøgte her ved hjælp af psykologiens, sociologiens, antropologiens og andre videnskabelige discipliners metoder at finde nogle spor som kunne forklare hvordan religionen var opstået og hvorfor.

10. Hvad blev resultatet da man begyndte at undersøge religionens oprindelse?

¹⁰ Hvad var resultatet? Pludselig dukkede der et væld af teorier op — næsten lige så mange som der var forskere,  forekom det — hvor forskerne dels modsagde hinanden og dels forsøgte at overgå hinanden i dristighed og originalitet. Nogle af disse forskeres arbejde kom til at præge eftertiden, mens andres gik i glemmebogen. Det vil være både oplysende og lærerigt for os at kaste et blik på resultaterne af denne forskning. Det vil hjælpe os til bedre at forstå de religiøse holdninger vi møder blandt de mennesker vi kommer i berøring med.

11. Hvad går animisme-teorien ud på?

¹¹ Den engelske antropolog Edward Tylor (1832-1917) fremsatte en teori der i almindelighed kaldes animismen. Han mente at erfaringen med drømme, syner, hallucinationer og døde legemers livløshed fik primitive folkeslag til at drage den slutning at legemet er beboet af en sjæl (latin: anima). Da de ofte drømte om deres afdøde slægtninge antog de, ifølge denne teori, at der var en sjæl som levede videre efter døden, at den forlod legemet og tog bolig i træer, klipper, floder eller andet. Efterhånden blev de døde og de ting som sjælene mentes at tage bolig i, dyrket som guder. Og på denne måde, sagde Tylor, opstod religionen.

12. Hvad går animatisme-teorien ud på?

¹² En anden engelsk antropolog, R. R. Marett (1866-1943), fremsatte en modificeret teori som han kaldte animatismen. Efter at have studeret de religiøse opfattelser hos melanesierne på Stillehavsøerne og hos de indfødte i Afrika og Amerika, drog han den slutning at primitive folk ikke  gjorde sig forestillinger om en personlig sjæl, men simpelt hen troede at alt var levende ved at der var en upersonlig eller overnaturlig kraft i det; troen på dette skal så have indgivet dem en følelse af frygt eller ærefrygt, som blev grundlaget for deres primitive religion. For Marett at se, var religion hovedsagelig et udtryk for menneskets følelsesmæssige reaktion på det ukendte. Han yndede at sige at religionen „ikke i første række var noget man havde tænkt sig til, men snarere noget man havde danset sig til“.

13. Hvilken teori fremsatte James Frazer?

¹³ I 1890 udgav en skotsk folkemindeforsker, James Frazer (1854-1941), det indflydelsesrige værk The Golden Bough, hvori han hævdede at religionen var vokset frem af magien. Ifølge Frazer forsøgte menneskene først at styre deres eget liv og beherske deres omgivelser ved at efterligne det de så finde sted i naturen. De troede for eksempel at de kunne nedkalde regn ved at stænke vand på jorden til lyden af tordenagtige trommeslag, eller at de kunne volde deres fjender skade ved at stikke nåle i en dukke. Derfor begyndte de at knytte mange ritualer, besværgelser og magiske genstande til hverdagen. Da disse ting ikke virkede efter hensigten, opgav de at beherske de overnaturlige magter, og begyndte i stedet at formilde dem og anråbe dem om hjælp. Ritualerne og besværgelsesformularerne blev til ofre og bønner, og på denne måde opstod religionen. Sagt med Frazers ord er religion „en formildelse eller forsoning af magter som står over mennesket“.

14. Hvordan forklarede Sigmund Freud religionens oprindelse?

¹⁴ Også den kendte østrigske psykoanalytiker Sigmund Freud (1856-1939) forsøgte sig med en forklaring, som han fremsatte i bogen Totem og tabu. I overensstemmelse med sin profession forklarede Freud at den ældste religion opstod  af en slags faderskikkelse-neurose. Han udformede en teori om at ligesom det er blandt vilde heste og okser, var det i det primitive samfund faderen der dominerede klanen. Sønnerne, som både hadede og beundrede faderen, gjorde oprør og dræbte faderen. For at tilegne sig faderens styrke, hævdede Freud, ’fortærede de kannibalistiske vilde den dræbte’. Senere blev de skyldbevidste og opfandt riter og ritualer for at sone deres handling. Ifølge Freuds teori blev faderskikkelsen Gud, de opfundne riter og ritualer blev den tidligste religion, og fortæringen af den dræbte fader blev til den nadvertradition der praktiseres inden for mange religioner.

15. Hvordan er det gået med de fleste af de teorier der blev fremsat om religionens oprindelse?

¹⁵ Der kunne anføres mange andre teorier som gør forsøg på at forklare religionens oprindelse. De fleste af dem er imidlertid blevet glemt, og ingen af dem skilte sig ud som mere troværdige eller antagelige end de øvrige. Hvorfor ikke? Simpelt hen fordi der aldrig på noget tidspunkt blev fremført historiske vidnesbyrd eller beviser som kunne underbygge dem. De var ikke andet end produkter af nogle forskeres formodninger eller fantasi, og blev derfor hurtigt udskiftet med de næste teorier der blev fremsat.

 Et forkert grundlag

16. Hvorfor har de mange års forskning ikke kunnet forklare hvordan religionen er opstået?

¹⁶ Efter at have kæmpet med spørgsmålet i årevis er mange nu nået til den slutning at et gennembrud i bestræbelserne for at finde tilbage til religionens oprindelse er og bliver højst usandsynligt. Dette skyldes først og fremmest at de gamle folkeslags knogler og andre efterladenskaber ikke fortæller noget om hvordan disse mennesker tænkte, hvad de frygtede eller hvorfor de dyrkede naturkræfter eller andre guddomme. Enhver konklusion der drages på grundlag af disse fund er i bedste fald oplyst gætteri. Desuden er de religiøse skikke der praktiseres af vore dages såkaldte primitive folk, som for eksempel uraustralierne, ikke nødvendigvis et pålideligt udtryk for hvad folk i gammel tid tænkte eller gjorde. Ingen kan vide med sikkerhed om, eller hvordan, deres kultur har ændret sig gennem tiden.

17. (a) Hvad er religionshistorikerne i dag klar over? (b) Hvad ser ud til at have været forskernes hovedinteresse når de har analyseret religionen?

¹⁷ På grund af de mange usikkerhedsmomenter der er, siger bogen World Religions — From Ancient History to the Present at „den moderne religionshistoriker ved at det er umuligt at trænge tilbage til religionens oprindelse“. Imidlertid bemærker den følgende om historikernes bestræbelser: „Før i tiden gik alt for mange teoretikere op i, ikke blot at beskrive eller forklare religionen, men at bortforklare den, ud fra den betragtning at hvis de tidlige former kunne påvises at bygge på illusioner, ville de senere og højere former blive undergravet.“

18. (a) Hvorfor har de mange forskere ikke været i stand til at forklare religionens oprindelse? (b) Hvad har tilsyneladende været de „videnskabelige“ religionsforskeres virkelige hensigt?

¹⁸ Denne bemærkning giver os et vigtigt fingerpeg om  hvorfor de forskellige „videnskabelige“ forskere ikke er kommet med nogen holdbar forklaring på religionens oprindelse. Det siger sig selv at man kun kan drage rette slutninger hvis man har det rigtige udgangspunkt. Vælger man et forkert udgangspunkt, er det usandsynligt at slutningerne bliver rigtige. Dét at de „videnskabelige“ forskere igen og igen er kommet med uholdbare forklaringer, skaber alvorlig tvivl om udgangspunktet for deres forskning. Ved at gå ud fra deres forudfattede ideer har de i deres forsøg på at ’bortforklare religionen’ i virkeligheden forsøgt at bortforklare Gud.

19. Hvad må en videnskabelig forskning bygge på hvis den skal føre til et rigtigt resultat? Giv et eksempel.

 ¹⁹ Det kan sammenlignes med de mange måder hvorpå astronomerne før det 16. århundrede forsøgte at forklare planeternes bevægelser. Der var mange teorier, men ingen af dem var virkelig tilfredsstillende. Hvorfor ikke? Fordi de alle byggede på den antagelse at jorden var universets centrum  som stjernerne og planeterne kredsede omkring. Der blev ikke gjort virkelige fremskridt før videnskabsmændene — og den katolske kirke — var villige til at acceptere at jorden ikke var universets centrum men bevægede sig rundt om solen, som var solsystemets midtpunkt. Dét at de mange teorier ikke kunne forklare de faktiske forhold, fik fordomsfri personer til — ikke at komme med nye teorier, men — at tage selve udgangspunktet op til ny vurdering. Og det gav resultat.

20. (a) Hvad var det fejlagtige udgangspunkt for den „videnskabelige“ forskning angående religionens oprindelse? (b) Hvilket grundlæggende behov henviste Voltaire til?

²⁰ Det samme princip kan anvendes på undersøgelsen af religionens oprindelse. På grund af ateismens fremkomst og den udbredte anerkendelse af evolutionsteorien har mange taget for givet at der ikke er nogen Gud. Ud fra denne antagelse mener de at forklaringen på religionens eksistens må findes i mennesket selv — i dets tankeprocesser, dets behov, dets frygt, dets „neuroser“. Voltaire sagde: „Eksisterede der ingen Gud, måtte man opfinde ham.“ De hævder at mennesket har opfundet Gud. — Se rammen på side 28.

21. Hvilken slutning kommer vi til, eftersom ingen af de mange teorier har kunnet forklare religionens oprindelse?

²¹ Eftersom ingen af de mange teorier har givet nogen virkelig tilfredsstillende forklaring, er det da ikke på tide at tage udgangspunktet for teorierne op til ny overvejelse? I stedet for ørkesløst at forske videre i samme spor, vil det da ikke være fornuftigt at søge svaret et andet sted? Hvis vi tør være fordomsfri vil vi erkende at dette både er fornuftigt og videnskabeligt. Og der er et eksempel som kan hjælpe os til at se det logiske ved denne fremgangsmåde.

 En forespørgsel i fortiden

22. Hvordan berørte athenernes mange forskellige gudsopfattelser deres gudsdyrkelse?

²² I det første århundrede efter vor tidsregning var byen Athen i Grækenland et fremtrædende lærdomscenter. I byen var der imidlertid mange forskellige filosofiske retninger, som for eksempel epikuræerne og stoikerne, som hver havde deres egen opfattelse af guderne. På grundlag af de forskellige opfattelser ærede man mange guddomme og havde udviklet forskellige måder at dyrke dem på. Byen var derfor fuld af menneskeskabte afguder og templer. — Apostelgerninger 17:16.

23. Hvilken helt anden gudsopfattelse fremholdt apostelen Paulus for athenerne?

²³ Omkring år 50 kom den kristne apostel Paulus til byen, og han fremholdt en helt anden gudsopfattelse for athenerne. Han sagde til dem: „Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, han som er himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer der er gjort med hænder; han tjenes heller ikke af menneskers hænder som om han trængte til noget, for han giver selv liv og ånde og alting til alle.“ — Apostelgerninger 17:24, 25.

24. Hvad sagde Paulus i virkeligheden til athenerne om det at tilbede Gud?

²⁴ Paulus forklarede med andre ord athenerne at den sande Gud, som havde „frembragt verden og alt hvad der er i den“, ikke var et produkt af menneskers forestillingsevne og at han heller ikke skulle tjenes på måder som mennesker udtænkte. Sand religion er ikke en ensidig bestræbelse fra menneskers side for at dække et vist psykologisk behov eller dæmpe en vis frygt. Nej, eftersom den sande Gud er Skaberen, der har givet mennesket evnen til at tænke og ræsonnere, måtte man forvente at han også ville give mennesket  en anvisning på hvordan det kunne komme i et tilfredsstillende forhold til ham. Og det var, ifølge Paulus, netop hvad Gud gjorde. „Han har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade, . . . for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os.“ — Apostelgerninger 17:26, 27.

25. Forklar hovedpunktet i Paulus’ argumentation angående menneskets oprindelse.

²⁵ Læg mærke til hovedpunktet i Paulus’ argumentation: Gud „har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker“. Selv om der i dag findes mange nationer eller folkeslag som bor spredt ud over hele jorden, er forskerne klar over at hele menneskeheden er af fælles afstamning. Dette har stor betydning, for når vi siger at alle mennesker er af fælles afstamning, indebærer det langt mere end at de bare er biologisk og genetisk beslægtede. De er også beslægtede på andre områder.

26. Hvordan er sproghistorien med til at støtte Paulus’ ord?

²⁶ Læg for eksempel mærke til hvad bogen Story of the World’s Worship siger om menneskets sprog: „De der har studeret sprogene i verden og sammenlignet dem med hinanden, har noget at sige, og det er: Alle sprogene kan inddeles i familier og grupper, og man kan se at alle disse familier har et fælles udspring.“ De mange sprog der tales i verden er med andre ord ikke opstået hver for sig og uafhængigt af hinanden, sådan som evolutionisterne gerne vil have os til at tro. De har opstillet teorier om at huleboere i Afrika, Europa og Asien begyndte med at grynte og knurre og efterhånden udviklede sprog hver for sig. Men sådan var det ikke. Vidnesbyrdene understreger at sprogene „har et fælles udspring“.

27. Hvorfor er det rimeligt at mene at menneskenes forestillinger om Gud og religion har et fælles udspring?

 ²⁷ Hvis dette gælder noget der er så personligt og enestående for mennesket som dets sprog, ville det da ikke være rimeligt at mene at menneskets forestillinger om Gud og religion også har et fælles udspring? Religion er jo forbundet med tankevirksomhed, og tankevirksomhed er forbundet med evnen til at benytte et sprog. Dermed være ikke sagt at alle religioner behøver at være opstået af én religion, men de religiøse tanker og forestillinger må kunne spores tilbage til et fælles udspring eller en oprindelig pulje af religiøse forestillinger. Er der vidnesbyrd om at det forholder sig sådan? Og hvis alle religioner virkelig har et fælles udspring, hvori består så dette udspring? Hvordan kan vi finde ud af det?

Forskellige og dog på mange måder ens

28. Hvordan kan vi finde ud af om verdens religioner har et fælles udgangspunkt?

²⁸ Vi kan finde svaret på samme måde som sprogforskerne fandt frem til deres svar angående sprogenes oprindelse. Ved at stille sprogene op ved siden af hinanden og notere sig lighederne imellem dem, kan en etymolog spore de forskellige sprog tilbage til deres oprindelse. På samme måde kan vi ved at stille religionerne op ved siden af hinanden se om deres dogmer, legender, ritualer, ceremonier, institutioner og så videre, indeholder nogle fælles træk, og, hvis dette er tilfældet, undersøge hvortil disse træk kan spores tilbage.

29. Hvad kan mange af forskellene mellem religionerne tilskrives?

²⁹ På overfladen ser de mange religioner der findes i dag, temmelig forskellige ud. Men hvis vi skiller de ting fra der blot er udvidelser eller senere tilføjelser, eller ser bort fra de særpræg der blot skyldes klima, sprog, nationale særegenheder  eller andre faktorer, er det forbavsende så ens de fleste af dem viser sig at være.

30. Hvilke ligheder er der mellem katolicismen og buddhismen?

³⁰ For eksempel vil de fleste nok mene at to religioner næppe kan være mere forskellige end den vestlige verdens romerske katolicisme og Østens buddhisme. Men hvad finder vi når vi ser bort fra de forskelle der kan tilskrives sprog og kultur? Hvis vi er objektive må vi erkende at de to religioner faktisk har mange ting tilfælles. Både katolicismen og buddhismen er fyldt med ritualer og ceremonier som omfatter brugen af lys, røgelse, vievand, rosenkrans, helgenbilleder, messe og bønnebøger, ja endog korsets tegn. Begge religioner har munke- og nonneordener, og begge er kendt for at have præstecølibat, særlige klædedragter, helligdage og særlige kostforskrifter. Dette er langtfra alt, men det er nok til at understrege ligheden. Spørgsmålet er: Hvorfor har to religioner der forekommer så forskellige, alligevel så mange ting tilfælles?

31. Hvilke ligheder finder vi mellem andre religioner?

³¹ Ligesom vi har sammenlignet buddhismen og katolicismen, kan vi sammenligne andre religioner, og vi vil da opdage at visse lærepunkter og trossætninger går igen i næsten dem alle. De fleste mennesker kender til en lære om menneskesjælens udødelighed, en himmelsk belønning for alle de gode og evig pine i en underverden for de onde, en skærsild, en treenig gud eller en guddom bestående af mange guder, og en gudinde der er Guds moder eller himmelens dronning. Foruden disse lærepunkter findes der  mange sagn og legender som er lige så almindeligt udbredte. Der er for eksempel sagn om at menneskene mistede den guddommelige nåde fordi de ulovligt forsøgte at tilrive sig udødelighed, om nødvendigheden af at bringe ofre til soning af synd, om menneskets søgen efter et livets træ eller en ungdommens kilde, om guder og halvguder der levede blandt menneskene og fik et overmenneskeligt afkom, og om en katastrofal oversvømmelse der udslettede næsten hele menneskeheden. *

32, 33. (a) Hvilken slutning kan vi drage på grundlag af de forbløffende ligheder der er mellem verdens religioner? (b) Hvilket spørgsmål må vi have svar på?

³² Hvilken slutning fører alt dette til? De der har troet på disse sagn og legender har levet vidt adskilte steder på jorden. Deres kulturer og deres traditioner har været klart forskellige. Deres sociale skikke har ikke haft nogen som helst forbindelse med hinanden. Men hvad deres religion angår, har de troet på stort set det samme. De har måske ikke alle troet på hver eneste af de førnævnte ting, men de har alle troet på nogle af dem. Man spørger uvilkårligt: Hvorfor? Det er som om der har været en fælles pulje hvorfra de enkelte religioner har hentet deres grundlæggende lærepunkter, nogle i større, andre i mindre grad. Med tiden er disse grundlæggende forestillinger så blevet udvidet og tilpasset, og andre lærdomme har udviklet sig fra dem. Men de fælles hovedtræk er ikke til at tage fejl af.

³³ Ligheden mellem de mange religioners grundopfattelser vidner umiskendeligt om at de ikke er opstået hver for sig, uafhængigt af hinanden. Går vi langt nok tilbage,  må deres opfattelser tværtimod have en fælles oprindelse. Hvori bestod denne oprindelse?

En oprindelig guldalder

34. Hvilket sagn angående menneskets tidligste historie går igen i mange religioner?

³⁴ Blandt de sagn der går igen i mange religioner, er der interessant nok et om at menneskene til at begynde med levede i en guldalder hvor de var skyldfri, levede lykkeligt og fredeligt i nært samfund med Gud, og var fri for sygdom og død. Skønt detaljerne varierer, kan man i mange religioners skrifter og sagn finde ensartede forestillinger om at der engang fandtes et fuldkomment paradis.

35. Beskriv de gamle Zarathustra-tilhængeres opfattelse af en tidlig guldalder.

³⁵ Avesta, den oldpersiske zarathustrismes hellige bog, fortæller om „den retfærdige Yima, den gode hyrde,“ som var den første dødelige som Ahura Mazda (skaberen) talte med. Ahura Mazda pålagde ham ’at fostre, at herske og at våge over verden’. For at kunne gøre dette skulle han bygge „en Vara“, en underjordisk bolig, til alle levende skabninger.  Dér var der „hverken nedladenhed eller smålighed, hverken dårskab eller vold, hverken fattigdom eller svig, hverken svaghed eller vanskabthed, hverken store tænder eller legemer af usædvanlige mål. Indbyggerne led ingen besmittelse af den onde ånd. De boede blandt duftende træer og gyldne søjler; de var de største, bedste og smukkeste på jorden; de var selv en slægt af høje og smukke mennesker.“

36. Hvordan beskrev den græske digter Hesiod en guldalder?

³⁶ Blandt de gamle grækere taler Hesiod i sit digt Værker og dage om fem menneskealdre, hvoraf den første var guldalderen da mennesket levede i fuldkommen lykke. Han skrev:

„Nu en guldalderslægt af mennesker bragtes til verden,

skabt af de evige guder, der har deres bo på Olympos. . . .

ganske som guder de leved med hjerterne urørt af jammer

ukendt med møje og nød, og alderens tyngende byrder

fandtes ikke blandt dem, men ungdomsfriske af lemmer

fryded de sig i festlige lag forskånet for sorger.“

Denne sagnagtige guldalder gik ifølge den græske mytologi tabt da Epimetheus giftede sig med den smukke Pandora, som var en gave fra guden Zeus. En dag åbnede Pandora låget på et lerkar, og ud af det fløj alle slags ulykker, elendigheder og sygdomme som menneskene aldrig skulle få bugt med.

37. Beskriv den oldkinesiske legende om et „paradis“ ved historiens begyndelse.

³⁷ Også gamle kinesiske sagn fortæller om en guldalder — en lykkelig tid under Huang-Ti (den gule kejser), der siges at have hersket i hundrede år i det 26. århundrede f.v.t. Han tillægges æren for at have opfundet alt hvad der har med civilisationen at gøre — klæder og husly, transportmidler, våben og krigsførelse, jordforvaltning, fabriksvirksomhed,  silkeavl, musik, sprog, matematik, kalenderen, og så videre. Under hans regering, hedder det, „var der ingen tyve eller stridigheder i Kina, og folket levede i ydmyghed og fred. Regn i rette tid og gode vejrforhold førte til en rigelig høst år efter år. Det mest forbløffende var at selv de vilde dyr ikke dræbte, og rovfuglene gjorde ingen skade. Kinas historie begyndte kort sagt med et paradis.“ Kineserne hævder den dag i dag at være efterkommere af den gule kejser.

38. Hvilken slutning kan vi drage ud fra alle de ensartede legender om menneskets tidligste historie?

³⁸ Lignende legender om en tid hvor der rådede lykke og fuldkommenhed ved begyndelsen af menneskets historie findes i mange andre folkeslags religioner — for eksempel hos ægypterne, tibetanerne, peruanerne og mexicanerne, for blot at nævne nogle få. Er det rent tilfældigt at alle disse folkeslag, der har levet langt fra hinanden og haft vidt forskellige kulturer, sprog og skikke, har haft de samme forestillinger om deres oprindelse? Er det bare et tilfældigt sammentræf at de alle har valgt at forklare deres begyndelse på samme måde? Både erfaring og logik fortæller os at det næppe kan være tilfældet. Tværtimod må de træk der er fælles i alle disse sagn og legender være spor af sandheden om menneskets tidligste historie og religion.

39. Hvilket billede kan vi sætte sammen af de elementer der går igen i mange af legenderne om menneskets tidligste historie?

³⁹ Hvis vi tager de mange elementer der går igen i de forskellige sagn om menneskets begyndelse, og stykker dem sammen, får vi et mere fuldstændigt billede af hvad de fortæller. De fortæller at Gud skabte den første mand og den første kvinde og satte dem i et paradis. De var i begyndelsen meget tilfredse og lykkelige, men inden længe gjorde de oprør. Det medførte at de mistede det fuldkomne paradis,  og til gengæld fik slid og slæb, smerte og lidelse. Til sidst blev menneskene så onde at Gud straffede dem ved at sende en stor oversvømmelse der udslettede alle på nær én familie. Da denne familie voksede, sluttede nogle af efterkommerne sig sammen og begyndte at bygge et vældigt tårn i trods mod Gud. Gud krydsede deres planer ved at forvirre deres sprog og sprede dem til jordens fjerneste egne.

40. Forklar hvordan Bibelens beretning forholder sig til legenderne om hvordan menneskenes religioner er opstået.

⁴⁰ Er dette billede som man kan sætte sammen, udelukkende et resultat af menneskers fantasi? Nej. Det svarer i det væsentlige til det billede der fremstilles i Bibelen, i de første elleve kapitler af Første Mosebog. Uden her at komme nærmere ind på spørgsmålet om Bibelens troværdighed kan vi fastslå at Bibelens beretning om menneskets tidligste historie afspejles i de hovedelementer man finder i  mange af de gamle sagn. * Da menneskene begyndte at spredes fra Mesopotamien tog de deres erindringer, erfaringer og forestillinger med sig overalt hvor de kom hen. Disse forestillinger er så med tiden, i udvidet og ændret skikkelse, blevet grundstrukturen i de religioner der udvikledes rundt om i verden. I overensstemmelse med de følgeslutninger vi drog tidligere i dette kapitel, må beretningen i Første Mosebog da være den oprindelige, rene, ubesmittede pulje hvorfra de forskellige religioner i verden har hentet deres grundlæggende forestillinger om begyndelsen til menneskets historie og dets tilbedelse. Dertil har de så føjet deres egne specielle lærdomme og skikke, men det er tydeligt hvor kernen i deres forestillinger stammer fra.

41. Hvad kan du have i tanke mens du læser de næste kapitler i denne bog?

⁴¹ I de næste kapitler i denne bog vil vi komme nærmere ind på hvordan de enkelte religioner er opstået og har udviklet sig. Du vil uden tvivl finde det meget lærerigt at undersøge både hvordan de enkelte religioner adskiller sig fra hinanden og hvordan de ligner hinanden. Desuden vil du få at se hvordan hver enkelt religion føjer sig ind i det historiske tidsskema og ind i religionshistorien, hvordan dens hellige bøger eller skrifter knytter sig til de øvrige, hvordan dens grundlægger eller leder har været berørt af andre religiøse ideer, og hvordan den har øvet indflydelse på menneskenes adfærd og deres historie. Hvis du undersøger menneskets lange søgen efter Gud med disse punkter i tanke, vil sandheden vedrørende religion og religiøse lærepunkter komme til at stå klarere for dig.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 23]

Den videnskabelige forskning og udviklingsteorien fik mange til at sætte spørgsmålstegn ved religionen

[Tekstcitat på side 34]

Det er som om der har været en fælles pulje hvorfra hver religion har hentet sine grundlærdomme

[Ramme på side 28]

Hvorfor er mennesket religiøst?

▪ John B. Noss siger i sin bog Man’s Religions: „Alle religioner siger på den ene eller den anden måde at mennesket ikke står alene og ikke kan stå alene. Mennesket er nært forbundet med og ligefrem afhængigt af kræfter i Naturen og Samfundet omkring det. Dunkelt eller klart erkender det at det ikke er et selvstændigt kraftcenter som kan klare sig uafhængigt af den omgivende verden.“

På samme måde hedder det i bogen World Religions — From Ancient History to the Present: „Studiet af religionen afslører at en vigtig side af den er en længsel efter indhold i livet, en tro på at livet ikke er tilfældigt og meningsløst. Denne søgen efter mening fører til tro på en magt som er højere end mennesket, og i sidste ende til en universel eller overmenneskelig intelligens hvis hensigt og vilje er at opretholde de højeste normer for menneskelivet.“

Religion dækker altså et grundlæggende behov hos mennesket, ligesom føden dækker vort behov for næring. Sulten stilles måske uanset hvad vi spiser, men i længden kan dårlig føde skade vort helbred. For at leve ordentligt må vi indtage føde der er sund og nærende. På samme måde må vi have nærende åndelig føde for at bevare vort åndelige helbred. Bibelen siger derfor at „mennesket ikke lever af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund“. — 5 Mosebog 8:3.

[Kort på side 39]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Da menneskene spredtes fra Mesopotamien tog de deres religiøse forestillinger og erindringer med sig

BABYLON

LYDIEN

SYRIEN

ÆGYPTEN

ASSYRIEN

MEDIEN

ELAM

PERSIEN

[Illustrationer på side 21]

Mænd som Buddha, Kungfutse og Luther ændrede bestående religiøse systemer, men de „opfandt“ ikke religionen

[Illustration på side 25]

Den østrigske psykoanalytiker Sigmund Freud mente at religion skyldtes frygt for en faderskikkelse

[Illustration på side 27]

Det udgangspunkt at jorden var universets centrum førte til fejlagtige konklusioner om planeternes bevægelser

 [Illustrationer på side 33]

Hvorfor synes buddhismen og katolicismen at have så mange ting tilfælles?

Buddhistisk barmhjertighedsgudinde med barn (Kina)

Katolsk madonna med Jesusbarnet

Tibetansk buddhist med bedemølle og rosenkrans

Katolik med rosenkrans

[Illustration på side 36]

Kinesiske sagn taler om en guldalder i mytisk tid under Huang-Tis (den gule kejsers) regering