Kapitel 1

Hvorfor være interesseret i andre religioner?

1-7. Hvordan ytrer religionen sig forskellige steder i verden?

UANSET hvor du bor, har du uden tvivl lagt mærke til hvordan religion berører millioner af menneskers liv. Også dit eget liv er måske berørt af en religion. I lande hvor hinduismen er fremherskende vil man ofte se mennesker forrette puja — en ceremoni der blandt andet kan omfatte at de bringer offergaver til guderne i form af kokosnød, blomster og æbler. En præst sætter et mærke af rødt eller gult farvestof, en tilak, på de troendes pander. Og hvert år strømmer millioner til Gangesfloden for at blive renset af dens vand.

² I katolske lande ser man folk bede i kirker og katedraler med et krucifiks eller en rosenkrans i hånden. De bruger rosenkransens perler for at tælle de bønner de beder til Maria. Og præsterne og nonnerne er lette at kende i deres markante sorte klædedragt.

³ Også i protestantiske lande er der mange kirker og kapeller, og dér hvor religionen stadig har magt tager folk om søndagen deres pæne tøj på og går i kirke for at synge salmer og høre en prædiken. Præsten er som regel klædt i sort og bærer en særlig præstekrave.

⁴ I islamiske lande kan man høre muezzinerne, de muslimske udråbere, kalde fra minareterne fem gange om dagen for at samle de troende til ṣalāt, den rituelle bøn. Muslimernes hellige bog er Koranen. Ifølge den islamiske tro  er den åbenbaret af Gud og blev givet til profeten Muhammad af engelen Gabriel i det syvende århundrede e.v.t.

⁵ På gaderne i mange buddhistiske lande ses munke, som regel klædt i safrangult, sort eller rødt, som et tegn på fromhed. Gamle templer med fremstillinger af den afklarede Buddha vidner om at den buddhistiske tro ikke er af ny dato.

⁶ Shintoismen, der hovedsagelig praktiseres i Japan, præger hverdagslivet med sine familiehelligdomme og ofre til forfædrene. Japanernes bønner kan dreje sig om de mest praktiske eller jordnære ting, endda om held til at få en god eksamen.

⁷ Og så er der dem der overalt i verden går fra hus til hus eller står på gaden med Bibelen og bibelsk læsestof. Når de præsenterer bladene Vagttårnet og Vågn op! genkendes de næsten alle vegne som Jehovas vidner.

8. Hvad vidner disse udslag af religiøs hengivenhed om?

 ⁸ Alle disse forskelligartede udslag af religiøs hengivenhed vidner om at mennesket i årtusinder har haft et åndeligt behov, en åndelig længsel. Livet har budt på prøvelser og trængsler, tilværelsen har rejst tvivl og spørgsmål, blandt andet om dødens gåde, og idet folk har søgt hjælp eller trøst hos deres gud eller guder, er deres religiøse følelser kommet til udtryk på mange forskellige måder. Gennem religionen har de også søgt svar på de store spørgsmål: Hvorfor er vi her? Hvordan bør vi leve? Hvad vil fremtiden bringe?

9. Hvordan kan man sige at de fleste mennesker viser en form for religiøs hengivenhed?

⁹ På den anden side er der også millioner af mennesker som ikke bekender sig til nogen religion eller nogen tro på en gud. De er ateister. Andre igen, agnostikerne, mener at man ikke véd noget og sikkert heller ikke kan vide noget om Gud. Men det vil naturligvis ikke sige at disse mennesker ikke har nogen principper eller nogen etik, lige så lidt som et religiøst tilhørsforhold betyder at man har det. Hvis man imidlertid opfatter religion som ’fast overbevisning, princip, tro i al almindelighed’, må man sige at de fleste mennesker, selv ateister og agnostikere, har en form for religion som de holder sig til. — Betydning 5 i Ordbog over det danske Sprog.

10. Har religionen nogen indflydelse i den moderne verden? Giv et eksempel.

¹⁰ Med så mange religioner i en verden der bliver mindre og mindre på grund af de stadig hurtigere transport- og kommunikationsmidler, mærkes deres indflydelse overalt, hvad enten vi kan lide det eller ej. Det uvejr der brød løs i 1989 på grund af bogen De sataniske vers, skrevet af en forfatter som nogle kaldte ’en frafalden muslim’,  er et tydeligt vidnesbyrd om hvordan en religiøs stemning pludselig kan brede sig globalt. Der var islamiske ledere som krævede bogen forbudt og endda forfatteren henrettet. Hvad får folk til at reagere så voldsomt og lidenskabeligt i religiøse sager?

11. Hvorfor er det ikke forkert at undersøge andre religioner?

¹¹ For at kunne svare på dette må vi kende noget til de forskellige religioners baggrund. Det er som Geoffrey Parrinder siger i bogen World Religions — From Ancient History to the Present: „At undersøge forskellige religioner behøver ikke at antyde nogen troløshed mod ens egen tro, men troen vinder snarere ved at man ser hvordan andre har søgt efter virkeligheden og er blevet beriget af deres søgen.“ Viden fører til forståelse, og forståelse til tolerance over for mennesker med en anden holdning.

Hvorfor undersøge det?

12. Hvilke faktorer er som regel afgørende for hvilken religion man får?

¹² Har du nogen sinde tænkt eller sagt: ’Jeg har min egen tro. Det er en helt personlig sag. Det diskuterer jeg ikke med andre’? Det er sandt at troen er noget meget personligt — allerede fra vi er ganske spæde får vi indpodet religiøse eller etiske værdier af vore forældre og slægtninge. Det medfører som regel at vi overtager de religiøse idealer som vore forældre og bedsteforældre har haft. Religion er næsten blevet et spørgsmål om familietradition. Det vil så i virkeligheden sige at det i mange tilfælde er andre der har valgt hvad vi skal tro på. Det har ene og alene været et spørgsmål om hvor og hvornår vi blev født. Eller som historikeren Arnold Toynbee har sagt, bestemmes den enkeltes tro ofte af „vedkommendes tilfældige geografiske fødested“.

13, 14. Hvorfor er det ikke logisk at mene at den religion man vokser op med, automatisk har Guds godkendelse?

 ¹³ Er det rimeligt at mene at den religion man har fået ved fødselen nødvendigvis udgør hele sandheden? Hvis man var født i Italien eller i Sydamerika ville man efter al sandsynlighed være vokset op som katolik, uden at have noget andet valg. Hvis man var født i Indien ville man næsten automatisk være blevet hindu eller, hvis man boede i Punjab, måske sikh. Hvis ens forældre havde været fra  Pakistan, ville man utvivlsomt være blevet muslim. Og hvis man var født i et socialistisk land inden for de seneste årtier, ville man sikkert ikke have haft anden mulighed end at vokse op som ateist. — Galaterne 1:13, 14; Apostelgerninger 23:6.

¹⁴ Er den religion man får i vuggegave da automatisk den sande religion, den som Gud godkender? Hvis man altid havde set sådan på det op gennem tiden, ville mange i vort samfund stadig have praktiseret primitiv åndedyrkelse og gamle frugtbarhedsriter, ud fra den antagelse af ’det der var godt nok til mine forfædre, er også godt nok til mig’.

15, 16. Hvordan kan det være gavnligt at undersøge andre religioner?

¹⁵ Med den mangfoldighed af religiøse forestillinger og skikke der har udviklet sig rundt om i verden i løbet af de sidste 6000 år, vil det i det mindste være oplysende og lærerigt at sætte sig ind i hvad andre tror på og hvad der ligger til grund for deres tro. Desuden kunne det måske åbne nye perspektiver for os og give os et mere sikkert håb for fremtiden.

¹⁶ I mange lande har indvandrerstrømmen bevirket at folk fra forskellige religioner nu bor dør om dør. Kendskab til andres indstilling kan derfor bidrage til en bedre kommunikation mellem mennesker med forskellig religiøs opfattelse. Det kan måske også fjerne noget af det had i verden der skyldes religiøse forskelle. Selv om der naturligvis kan være stærk uenighed om religiøse synspunkter, er der ingen grund til at hade andre blot fordi de har en anden opfattelse end én selv. — 1 Peter 3:15; 1 Johannes 4:20, 21; Åbenbaringen 2:6.

17. Hvorfor bør vi ikke hade dem der har en anden religiøs opfattelse end vi selv?

 ¹⁷ I den gamle jødiske lov stod der: „Du må ikke nære had til din bror; du skal irettesætte din medborger indtrængende, men uden at du derved pådrager dig synd. Du må ikke hævne dig på eller bære nag til dine medborgere, ja, du skal elske din næste som dig selv; jeg er Herren [Jehova].“ (3 Mosebog 19:17, 18, Mel) Kristendommens grundlægger sagde: „Men jeg siger til jer som hører efter: Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer, . . . så skal jeres belønning være stor, og så vil I være den Højestes sønner, for han er venlig mod de utaknemmelige og onde.“ (Lukas 6:27, 35) Koranen fastslår et lignende princip (sura 60:7, MMP): „Det kan være at Allah vil skabe venskab mellem jer og dem af dem som I regner  for fjender. Og Allah er Almægtig, og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.“

18. Hvorfor er det ikke lige meget hvad man tror på?

¹⁸ Selv om det er vigtigt at vise forståelse og tolerance, vil det dog ikke sige at det er ligegyldigt hvad man tror. Det er som historikeren Geoffrey Parrinder skriver: „Det hævdes somme tider at alle religioner har samme mål, at de blot er lige gode veje til sandheden, eller endog at de alle fører den samme lære . . . Dog er det tydeligt at de gamle aztekere, der holdt deres ofres bankende hjerte op mod solen, ikke havde så god en religion som den fredelige Buddha.“ Når det gælder tilbedelse, må det vel egentlig være Gud der afgør hvad der går an og hvad der ikke går an. — Mika 6:8.

Hvad er bedømmelsesgrundlaget?

19. Hvordan burde den religion man har, indvirke på ens adfærd?

¹⁹ Skønt de fleste religioner har et sæt dogmer eller lærepunkter man kunne begynde at undersøge, kan disse ofte udgøre en meget kompliceret teologi som det almindelige menneske har svært ved at sætte sig ind i. Men en almengyldig regel er princippet om årsag og virkning. En religions læresætninger må øve indflydelse på den enkelte troendes personlighed og daglige adfærd. Den enkeltes adfærd vil derfor som regel i større eller mindre grad være en afspejling af vedkommendes religiøse baggrund. Hvordan indvirker din religion på dig? Gør din religion dig mere venlig? Mere gavmild, ærlig, ydmyg, tolerant og medfølende? Det er på sin plads at spørge sådan, for en stor religiøs lærer, Jesus Kristus, sagde: „Ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter; et godt træ kan ikke bære dårlige  frugter, og et råddent træ kan ikke frembringe gode frugter. Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden. Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ — Mattæus 7:17-20.

20. Hvilke spørgsmål melder sig når man betragter religionen og verdenshistorien?

²⁰ Verdenshistorien skulle vække til eftertanke og få os til at spekulere over den rolle religionen har spillet i de  mange krige der har hærget menneskeheden og voldt usigelige lidelser. Hvorfor har så mange mennesker dræbt hinanden i religionens navn? Korstogene, inkvisitionen, konflikterne i Nordirland og Mellemøsten, krigen mellem Irak og Iran (1980-88), sammenstødene mellem hinduer og sikher i Indien — alle disse begivenheder får tænkende mennesker til at stille spørgsmål om religionernes lære og etik. — Se nedenstående ramme.

21. Hvilke frugter har kristenheden båret?

 ²¹ Kristenhedens verden er velkendt for sit hykleri på dette område. I de to verdenskrige har katolikker dræbt katolikker og protestanter dræbt protestanter på befaling af deres „kristne“ politiske ledere. Bibelen skelner imidlertid mellem kødets gerninger og åndens frugt, og om kødets gerninger siger den: „Det er utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse. Om dette siger jeg jer forud, sådan som jeg før har sagt, at de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige.“ Alligevel har såkaldte kristne øvet disse ting i århundreder, og deres adfærd er i mange tilfælde blevet bifaldet af deres præster. — Galaterne 5:19-21.

22, 23. Hvilken frugt skulle den sande religion derimod bære?

²² I modsætning hertil beskrives åndens gode frugt som: „Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“ Alle religioner burde bære en sådan frugt der fremmer freden. Men gør de det? Gør din? — Galaterne 5:22, 23.

²³ Denne bogs undersøgelse af de bestræbelser menneskene har gjort sig for at søge Gud gennem religionen, vil utvivlsomt kunne besvare nogle af vore spørgsmål. Men efter hvilket kriterium skal man bedømme en religion? Efter hvis normer?

’Min religion er god nok til mig’

24, 25. Hvilken udfordring stilles den enkelte over for med hensyn til sin religion?

²⁴ Mange afviser enhver snak om religion med ordene: ’Min religion er god nok til mig. Jeg gør ikke nogen fortræd, og jeg forsøger at gøre godt hvor jeg kan.’ Men er det  nok? Kan vi nøjes med at opstille og følge vore egne normer for religion?

²⁵ Hvis religion, som en ordbog siger, er „den form hvorunder mennesket udtrykker sin tro på og ærbødighed for en overmenneskelig magt der anses for at være universets skaber og hersker“, må spørgsmålet snarere være: Er min religion god nok til universets skaber og hersker? I så fald må det jo være Skaberen der har ret til at afgøre hvilken form for adfærd, lære og tilbedelse der er rigtig og hvilken der ikke er det. Det betyder igen at han må åbenbare sin vilje for menneskene, og denne åbenbaring må gøres lettilgængelig, så alle kan stifte bekendtskab med den. Desuden må den være helt igennem harmonisk, så forskellige dele der måske er givet med århundreders mellemrum, altid stemmer overens. Alt dette stiller den enkelte over for en udfordring — nemlig at undersøge det foreliggende materiale for selv at forvisse sig om hvad der er Guds vilje.

26. Hvilken hellig bog bør bruges som målestok for hvad der er sand religion? Og hvorfor?

²⁶ En af de ældste bøger der gør krav på at være inspireret af Gud, er Bibelen. Den er også historiens mest oversatte og udbredte bog. For næsten to tusind år siden sagde en af dens skribenter: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Romerne 12:2) Hvordan skulle man forvisse sig om dette? Den samme skribent erklærede: „Hele Skriften er inspireret af Gud og  gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ Den inspirerede Bibel skulle altså tjene som en pålidelig målestok for sand tilbedelse, en tilbedelse der godkendes af Gud. — 2 Timoteus 3:16, 17.

27. (a) Nævn nogle af verdensreligionernes hellige skrifter. (b) Hvordan bør disse bøgers indhold være hvis Gud har inspireret dem?

²⁷ De ældste dele af Bibelen er skrevet før nogen af verdens andre religiøse skrifter. Toraen, Bibelens første fem bøger, den lov som Moses skrev under inspiration, stammer helt tilbage fra det 16. og det 15. århundrede f.v.t. I sammenligning med dette blev hinduernes Rigveda (en samling hymner) fuldført omkring år 900 f.v.t. og gør ikke krav på guddommelig inspiration. Buddhisternes kanon, „De Tre Kurve“, daterer sig fra det femte århundrede f.v.t. Koranen, der hævdes at være givet af Gud gennem engelen Gabriel, stammer fra det syvende århundrede e.v.t. Mormons bog, der skal være givet til Joseph Smith i De Forenede Stater af en engel ved navn Moroni, er fra det 19. århundrede. Hvis nogle af disse værker er inspireret af Gud, sådan som nogle hævder, må den religiøse vejledning de indeholder ikke være i modstrid med den lære der findes i Bibelen, som er den oprindelige inspirerede kilde. Desuden må de besvare nogle af de vanskelige spørgsmål som menneskene tumler med.

Spørgsmål der kræver svar

28. Hvilke spørgsmål kræver et svar?

²⁸ 1) Lærer Bibelen — ligesom de fleste religioner og ligesom mange mennesker tror — at mennesket har en udødelig sjæl og at denne sjæl ved døden drager til en anden verden, himmelen, helvede eller skærsilden, eller måske vender tilbage i en reinkarnation?

 2) Lærer Bibelen at universets suveræne Herre er navnløs? Lærer den at han er én Gud? eller tre personer i én gud? eller mange guder?

3) Hvad siger Bibelen om Guds oprindelige hensigt med at skabe menneskene til at leve på jorden?

4) Lærer Bibelen at jorden vil blive ødelagt? Eller siger den at det kun er den fordærvede verdensordning der vil gå til grunde eller blive ødelagt?

5) Hvordan kan man få fred i sindet og opnå frelse?

29. (a) Hvilket grundprincip bør vi følge når vi søger efter sandheden? (b) Hvilke svar giver Bibelen på vore spørgsmål?

²⁹ De forskellige religioner og trosretninger har forskellige svar på dette, men hvis vi søger ’den rene religion’ vil vi nå frem til de konklusioner Gud ønsker vi skal nå frem til. (Jakob 1:27, AS, KJ) Hvordan kan vi sige det? Det kan vi fordi vi vil følge dette grundprincip: „Lad Gud blive fundet sandfærdig, selv om hvert menneske bliver fundet at være en løgner, sådan som der står skrevet: ’For at du må kendes retfærdig i dine ord og vinde når du dømmes.’“ — Romerne 3:4. *

30. Hvilke spørgsmål vil vi komme ind på i det næste kapitel?

³⁰ Nu da vi har fundet et grundlag at bygge vor undersøgelse af verdens religioner på, kan vi begynde at betragte menneskets første søgen efter det åndelige. Hvad ved vi om religionens tidligste oprindelse? Hvilke tilbedelsesformer opstod der blandt de ældste og måske primitive folkeslag?

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 16]

Alle religioner burde bære en frugt der fører til fred. Men gør de det?

[Ramme på side 14]

Religion, kærlighed og had

▪ „Religiøse krige har tendens til at være særlig voldsomme. Når folk slås om et landområde for at opnå økonomiske fordele, når de til det punkt hvor kampen ikke er omkostningerne værd, og slutter så forlig. Når årsagen er religiøs, er det som om forlig og forsoning er noget syndigt.“ — Roger Shinn, professor i samfundsetik, Union Theological Seminary, New York.

▪ „Folk vil skændes om religion, skrive om den, kæmpe for den, dø for den — alt andet end leve for den . . . Hvor sand religion har afværget én forbrydelse, har falske religioner skabt et påskud for tusind.“ — Charles Caleb Colton (1825).

▪ „Vi er netop religiøse nok til at hade, men ikke nok til at elske hinanden.“ — Jonathan Swift (1667-1745).

▪ „Aldrig går mennesker til værks med så stor grundighed og fryd i deres ondskab som når de drives af religiøs overbevisning.“ — Blaise Pascal (1623-62).

▪ „Det sande formål for en højere religion består i at indpode de åndelige bud og sandheder, der er det væsentlige i religionen, i så mange sjæle, som man kan nå, for at hver enkelt af disse sjæle derved kan blive i stand til at nå menneskets sande mål. Menneskets sande mål består i at lovprise Gud og fryde sig over Ham for evigt.“ — Historikeren Arnold Toynbee.

 [Illustrationer på side 4]

Hinduer viser ærbødighed for floden Ganges — kaldet Ganga Ma, Moder Ganga

Oprigtige katolikker henvender sig til Maria ved hjælp af rosenkransen

I nogle buddhistiske lande tjener de fleste mænd i nogen tid som gulklædte munke

Troende muslimske mænd foretager mindst én gang en pilgrimsrejse til Mekka

[Illustration på side 6]

Jehovas vidner, kendt i hele verden for deres forkyndelse, i en japansk by

[Illustration på side 9]

Barnedåb i en af kristenhedens kirker. Er den religion man får ved fødselen, nødvendigvis den sande?

[Illustration på side 11]

Aztekisk menneskeofring — er alle religioner virkelig „lige gode veje til sandheden“?

[Illustration på side 13]

Millioner har dræbt eller er blevet dræbt i religionens navn