Kapitel 12

Islam — vejen til Gud gennem underkastelse

[Grafisk gengivelse — Arabiske bogstaver]

1, 2. (a) Hvordan lyder de indledende ord i Koranen? (b) Hvorfor har disse ord stor betydning for muslimer? (c) Hvilket sprog blev Koranen oprindelig skrevet på, og hvad betyder dette navn?

„I ALLAHS den godgørendes, den barmhjertiges navn!“ Sådan lyder en oversættelse af ovennævnte arabiske tekst fra Koranen, * og teksten fortsætter: „Lovet være Allah, verdenernes herre, godgøreren, den barmhjertige. Dommedagens hersker, dig (alene) tilbeder vi; dig (alene) anråber vi om hjælp. Før os ad den lige vej, deres vej, hvem du er nådig; ikke deres vej, over hvem din vrede er, og ikke deres, som farer vild.“ — Sura 1:1-7, VSR.

² Disse ord udgør al-Fātiḥah, åbningskapitlet eller den første sura i muslimernes hellige bog, Koranen. Da over en sjettedel af jordens indbyggere er muslimer og da fromme muslimer gentager disse ord mindst fem gange i deres daglige bønner, må de høre til de hyppigst fremsagte ord på jorden.

3. Hvor udbredt er islam i dag?

³ Ifølge et opslagsværk er der over 900 millioner muslimer  i verden, hvorved islam talmæssigt kun overgås af den romersk-katolske kirke. Det er måske den verdensreligion der i øjeblikket har den hurtigste vækst, idet den muslimske bevægelse vinder frem i både Afrika og den vestlige verden.

4. (a) Hvad betyder „islam“? (b) Hvad betyder „muslim“?

⁴ Navnet islam er meningsfuldt for en muslim, for det betyder „overgivelse“ til eller „underkastelse“ under Allah, og ifølge en historiker udtrykker det „den grundlæggende indstilling hos dem der har lyttet til Muhammads forkyndelse“. En „muslim“ vil sige ’en der udøver islam’.

5. (a) Hvordan opfatter muslimerne deres tro? (b) Hvilke paralleller er der mellem Bibelen og Koranen?

 ⁵ Muslimerne opfatter deres tro som den endelige og sidste af de åbenbaringer der blev givet til fortidens troende hebræere og kristne. Deres lære afviger imidlertid på flere punkter fra Bibelen, selv om de i Koranen henviser til både De Hebraiske og De Græske Skrifter. * (Se  side 285.) For bedre at kunne forstå den muslimske tro må vi vide hvornår, hvor og hvordan denne religion opstod.

Muhammads kaldelse

6. (a) Hvad var samlingspunktet for arabernes gudsdyrkelse på Muhammads tid? (b) Hvilken tradition havde man angående Ka‛bahens oprindelse?

⁶ Muhammad * blev født i Mekka (arabisk: Makkah) i Arabien omkring år 570. Hans fader, ’Abd Allāh, døde før  han blev født, og hans moder, Āminah, døde da han var omkring seks år gammel. På den tid praktiserede araberne en form for tilbedelse af Allah ved den hellige Ka‛bah i Mekkadalen, en simpel terningformet bygning hvor der var en sort meteorsten som blev holdt i ære. Ifølge islamisk tradition „blev Ka‛bahen oprindelig bygget af Adam efter et himmelsk forbillede og blev efter Vandfloden genopbygget af Abraham og Ismael“. (History of the Arabs af Philip K. Hitti) Den blev helligdom for 360 guder, én for hver dag i måneåret.

7. Hvilke religiøse handlinger var Muhammad foruroliget over?

⁷ Under sin opvækst begyndte Muhammad at tvivle på de religiøse skikke der blev praktiseret på hans tid. John Noss siger i sin bog Man’s Religions: „[Muhammad] var foruroliget over de konstante stridigheder i religionens og ærens navn blandt Qurajshstammens høvdinger [Muhammad hørte selv til denne stamme]. Endnu stærkere var hans utilfredshed med de primitive levn i den arabiske religion — den afguderiske polyteisme og animisme, umoraliteten ved religiøse sammenkomster og stævner, drikkeriet, hasardspillet og dansen der var på mode, og den levende begravelse af uønskede pigebørn der blev praktiseret ikke alene i Mekka men i hele Arabien.“ — Sura 6:137.

8. Under hvilke omstændigheder blev Muhammad kaldet til profet?

⁸ Muhammad blev kaldet til profet da han var omkring 40 år gammel. Han plejede at gå alene ud til en nærliggende klippehule, Ghār Ḥirā, for at meditere, og han hævdede at det var ved en af disse lejligheder han blev kaldet. Den muslimske tradition fortæller at mens han befandt sig dér befalede en engel, som senere viste sig at  være Gabriel, ham at recitere i Allahs navn. Muhammad reagerede ikke, så engelen ’tog fat i ham og knugede ham så hårdt at han ikke kunne holde det ud mere’. Engelen gentog sin befaling, og da Muhammad stadig var passiv, ’knugede’ engelen ham igen. Dette skete tre gange før Muhammad begyndte at recitere det der siden blev regnet for at være den første af den række af åbenbaringer der udgør Koranen. Ifølge en anden tradition blev den guddommelige inspiration åbenbaret for Muhammad som klokkeklang. — „Bogen om åbenbaring“ i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī.

Åbenbaringen af Koranen

9. Hvad siges at være Muhammads første åbenbaring? (Jævnfør Åbenbaringen 22:18, 19.)

⁹ Hvad anses for at være den første åbenbaring Muhammad fik? Islamiske lærde er stort set enige om at det er de første fem vers af sura 96, kaldet al-‛Alaq, „Blodklumpen“, der lyder:

„I Allahs, den Godgørendes, den Barmhjertiges, navn.

Læs: I din Herres navn, som skabte,

skabte mennesket af en klump blod.

Læs: Og din Herre er den gavmildeste,

som lærte ved pennens hjælp,

lærte mennesket hvad det ikke vidste.“ — MMP.

10-12. Hvordan blev Koranen bevaret for eftertiden?

¹⁰ Ifølge det arabiske værk Ṣaḥīḥ al-Bukhārī svarede Muhammad: „Jeg er ikke én der kan læse.“ Han måtte derfor lære åbenbaringerne udenad, så han kunne gentage dem og recitere dem. Araberne var dygtige til at bruge deres hukommelse, og Muhammad var ingen undtagelse. Hvor længe var han om at modtage det samlede  budskab i Koranen? Man mener i almindelighed at åbenbaringerne strakte sig over en periode på 20 til 23 år, fra omkring 610 til hans død i 632.

¹¹ Muslimske kilder forklarer at Muhammad efter hver åbenbaring straks reciterede den for dem der nu var i nærheden. De lærte så åbenbaringen udenad og holdt den i levende erindring ved at recitere den. Da araberne ikke kendte til at fremstille papir, lod Muhammad åbenbaringerne nedfælde på primitive materialer som kamelskulderblade, palmeblade, træ og pergament. Men Koranen fik først sin nuværende form efter profetens død, under ledelse af hans efterfølgere og nærmeste venner. Dette skete under de tre første kaliffers, det vil sige muslimske lederes, herredømme.

¹² Oversætteren Muhammad Pickthall skriver: „Alle Qur’anens surer var blevet nedskrevet før Profetens død, og mange muslimer havde lært hele Qur’anen efter hukommelsen. Men de nedskrevne surer var spredt blandt folk, og da . . . mange af dem der kunne hele Qur’anen udenad blev dræbt i et slag, samlede man hele Qur’anen og nedskrev den.“

13. (a) Hvad er de tre islamiske autoriteter for lære og vejledning? (b) Hvordan ser nogle islamiske lærde på det at oversætte Koranen?

¹³ Den islamiske livsform er styret af tre autoriteter —  Koranen, ḥadīth og sharī‛ah. (Se side 291.) Muslimerne mener at den arabiske Koran er åbenbaringen i sin reneste form, eftersom det skulle være det sprog Gud benyttede da han talte gennem Gabriel. Sura 43:3 siger: „Vi har gjort den til en arabisk Qur’ān, så at I måske kan forstå (og lære visdom).“ (AYA) Enhver oversættelse betragtes derfor blot som en udvanding hvorved noget af renheden går tabt. Nogle islamiske lærde nægter ligefrem at oversætte Koranen. Deres holdning er at ’al oversættelse er forræderi’, og af den grund „har muslimer altid frarådet og til tider forbudt ethvert forsøg på at gengive den på  et andet sprog,“ siger dr. J. A. Williams, som er docent i islamisk historie.

Den islamiske ekspansion

14. Hvilken begivenhed blev skelsættende i begyndelsen af islams historie?

¹⁴ Muhammad grundlagde sin nye tro under stor modstand. Mekkas indbyggere, endog hans egen stamme, afviste ham. Efter tretten års had og forfølgelse flyttede han sit virkecenter mod nord til Jathrib, som derefter blev kaldt al-Madīnah (Medina), profetens by. Denne udvandring eller hidjrah, der fandt sted i 622, blev skelsættende i islams historie, og tidspunktet blev senere valgt som udgangspunkt for den islamiske kalender. *

15. Hvordan blev Mekka det vigtigste mål for muslimske pilgrimsrejser?

¹⁵ Det endte med at Muhammad fik overtaget, da Mekka overgav sig til ham i januar 630 e.v.t. (A.H. 8). Han blev byens overhoved, og da han nu havde både den verdslige og den religiøse magt, var han i stand til at rense Ka‛bahen for gudebilleder og gøre den til det samlingspunkt for pilgrimsrejser til Mekka som den er den dag i dag. — Se side 289, 303.

16. Hvor udbredt blev islam?

¹⁶ I løbet af få årtier efter Muhammads død i 632 havde islam bredt sig helt til Afghanistan og til Tunesien i Nordafrika. I begyndelsen af det ottende århundrede var troen på Koranen trængt igennem til Spanien, ja, helt til den franske grænse. Som professor Ninian Smart skriver i sin bog Den lange søgen: „Set fra et menneskeligt synspunkt  svimler det for én når man tænker på alt det en arabisk profet, der levede i det sjette og syvende århundrede efter Kristus, har formået. Det var ham, der på menneskeligt plan skabte en ny civilisation; men for Muslimen er værket naturligvis guddommeligt, og gerningerne var Allahs.“

Splittelse efter Muhammads død

17. Hvilket problem opstod ved Muhammads død?

¹⁷ Profetens død fremkaldte en krise. Han efterlod sig ingen mandlig efterkommer og havde ikke klart udpeget nogen efterfølger. Philip Hitti skriver: „Kalifatet [lederskabet] er derfor islams ældste problem. Det er stadig et brændende spørgsmål. . . . Sagt med den muslimske historiker al-Shahrastānis ord [1086-1153]: ’Der har aldrig været et islamisk stridsspørgsmål som har medført større blodsudgydelse end kalifatet (imāmah).’“ Hvordan klarede man problemet i 632? „Abu-Bakr . . . blev (8. juni 632) udpeget til Muhammads efterfølger ved en slags valg med deltagelse af de ledere der var til stede i hovedstaden, al-Madīnah.“ — History of the Arabs.

18, 19. Hvilke påstande skiller sunnīmuslimerne fra shī‛amuslimerne

¹⁸ Profetens efterfølger blev indsat som hersker eller kalif (khalīfah). Men spørgsmålet om hvem der var Muhammads sande efterfølgere skabte splittelser inden for islam. Sunnīmuslimerne anerkender valgprincippet frem for arvefølgeprincippet. De mener derfor at de tre første kaliffer, Abū Bakr (Muhammads svigerfader), ’Umar (profetens rådgiver) og ’Uthmān (profetens svigersøn) var Muhammads retmæssige efterfølgere.

¹⁹ Denne opfattelse bestrides imidlertid af shī‛amuslimerne, som siger at de sande ledere er mænd der nedstammer  fra profeten selv gennem hans fætter og svigersøn, ’Alī ibn Abī Ṭālib, den første imām (leder og efterfølger), der var gift med Muhammads yndlingsdatter, Fāṭimah. ’Alī og Fāṭimah blev forældre til Muhammads børnebørn Ḥasan og Ḥusajn. Shī‛amuslimerne hævder også „at Allah og hans profet fra begyndelsen klart havde udpeget ’Alī som den eneste retmæssige efterfølger, men at de tre første kaliffer havde franarret ham det embede der med rette tilkom ham“. (History of the Arabs) Sunnīmuslimerne ser naturligvis anderledes på dette.

20. Hvordan gik det Muhammads svigersøn ’Alī?

²⁰ Hvordan gik det ’Alī? Han blev den fjerde kalif, og under hans herredømme (år 656-661) opstod der en strid om ledelsen mellem ham og Syriens statholder, Mu‛āwijah. De greb til våben, men for at der ikke skulle udgydes mere muslimsk blod enedes de om at lade deres strid afgøre ved voldgift. Dette svækkede ’Alīs stilling, og mange af hans tilhængere svigtede ham, deriblandt kharidjitterne („de der går ud, fjerner sig“), som blev hans dødelige fjender. I 661 e.v.t. blev ’Alī myrdet med en forgiftet dolk af en nidkær kharidjit. De to grupper (sunnī og shī‛a) stod skarpt over for hinanden. Sunnīgrenen af islam valgte derefter en leder fra umajjaderne, en velstående slægt i Mekka som ikke hørte til profetens familie.

21. Hvordan betragter shī‛itterne arvefølgen efter Muhammad?

²¹ For shī‛itterne var ’Alīs førstefødte, Ḥasan, profetens dattersøn, den sande efterfølger. Han trak sig imidlertid tilbage og blev myrdet. Hans broder Ḥusajn blev den næste imām, men han blev dræbt i et slag mod umajjaderne den 10. oktober 680. Hans død — eller, ifølge shī‛itisk opfattelse, martyrdød — har haft afgørende indflydelse på Shī‛at ’Alī, ’Alīs parti, helt op til vor tid. De  mener at ’Alī var Muhammads sande efterfølger og den første „imām der var guddommeligt beskyttet mod fejl og synd“. Shī‛itterne betragtede ’Alī og hans efterfølgere som ufejlbarlige lærere med „ulastelighedens guddommelige gave“. De fleste shī‛itter mener at der kun har været tolv sande imāmer, og at den sidste af dem, Muhammad al-Muntaẓar, forsvandt (år 878) „i grotten i den store moské i Sāmarra uden at efterlade sig efterkommere“. Han blev derved „den skjulte (mustatir)“ eller „den forventede (muntaẓar)“ imām. „Når tiden er inde vil han træde frem som Mahdi (den guddommeligt ledede) og genoprette den sande islam, underlægge sig verden og indføre et kort millennium før alle tings ende.“ — History of the Arabs.

22. Hvordan fejrer shī‛amuslimerne Ḥusajns martyrdød?

²² Shī‛itterne højtideligholder hvert år imām Ḥusajns martyrium. De går i processioner hvor nogle skærer sig med knive og sværd eller tilføjer sig andre former for lidelser. I de senere år er shī‛amuslimerne blevet meget omtalt på grund af deres iver for islamiske spørgsmål. De udgør imidlertid kun 20 procent af verdens muslimer. Det store flertal udgøres af sunnīmuslimerne. Men lad os nu undersøge nogle af islams lærepunkter og se hvordan den islamiske tro berører muslimernes daglige liv.

Gud, ikke Jesus, er den højeste

23, 24. Hvordan så Muhammad og muslimerne på jødedommen og kristendommen?

²³ De tre store monoteistiske religioner er jødedommen, kristendommen og islam. Men da Muhammad trådte frem i begyndelsen af det syvende århundrede var de to første religioner, efter hans opfattelse, veget bort fra sandhedens vej. Ifølge nogle islamiske kommentatorer antyder Koranen ligefrem at jøder og kristne vil blive forkastet  når den siger: „Ikke deres vej, over hvem din vrede er, og ikke deres, som farer vild.“ (Sura 1:7, VSR) På hvilken måde var de vildfarne?

²⁴ En kommentar til Koranen siger: „Bogens Folk handlede uret: Jøderne ved at bryde deres pagt og bagvaske Maria og Jesus . . . og de kristne ved at ophøje apostelen Jesus til Guds ligemand“ ved hjælp af treenighedslæren. — Sura 4:153-176, AYA.

25. Hvilke parallelle udtalelser finder vi i Koranen og Bibelen?

²⁵ Islams vigtigste lære er, i al enkelhed, det der kaldes shahādah eller trosbekendelsen, som enhver muslim kender udenad: „La ilāh illa Allāh; Muḥammad rasūl Allāh“ (Der er ingen Gud uden Allah; Muhammad er Allahs sendebud). Dette stemmer med Koranens ord: „Jeres Gud er Én Gud; der er ingen gud uden Ham, den Godgørende, den Barmhjertige.“ (Sura 2:163, MMP) Samme tanke blev fremsat 2000 år tidligere i den gamle opfordring til israelitterne: „Hør, Israel: Jehova vor Gud er én Jehova.“ (5 Mosebog 6:4) Jesus gentog dette det største bud (i Markus 12:29) omkring 600 år før Muhammad, og han hævdede  ingen steder at være Gud selv eller hans lige. — Markus 13:32; Johannes 14:28; 1 Korinther 15:28.

26. (a) Hvordan ser muslimerne på læren om treenigheden? (b) Er treenighedslæren bibelsk?

²⁶ Koranen siger om Guds stilling: „Tro derfor på Gud og Hans apostle. Sig ikke: ’Treenighed.’ Afhold jer fra det, det vil være bedst for jer, for Gud er én Gud.“ (Sura 4:171, AYA) Vi bør imidlertid mærke os at sand kristendom ikke indeholder nogen treenighedslære. Det er en lære af hedensk oprindelse som blev indført af frafaldne kristne efter Jesu og apostlenes død. — Se kapitel 11. *

Sjæl, opstandelse, paradis og helvede

27. Hvad siger Koranen om sjælen og om opstandelsen? (Se i modsætning hertil Tredje Mosebog 24:17, 18; Prædikeren 9:5, 10; Johannes 5:28, 29.)

²⁷ Islam lærer at mennesket har en sjæl der lever videre. Koranen siger: „Allah tager Sjælen til sig, naar den dør, og også Sjælen, der ikke dør, i dens Søvn; han holder den tilbage, hvis Død han har bestemt.“ (Sura 39:43, Bu) Samtidig handler sura 75 udelukkende om al-Qijāmat eller „de dødes opstandelse“ (MMP). Den lyder i uddrag: „Jeg kalder til vidne Opstandelsens Dag . . . Tror mennesket at Vi ikke kan samle dets knogler? . . . Det spørger: ’Hvornår er Opstandelsens Dag?’ . . . Har Han [Allah] ikke magt til at give de døde liv?“ — Sura 75:1, 3, 6, 40, AYA.

28. Hvad siger Koranen om helvede? (Se i modsætning hertil Job 14:13; Jeremias 19:5; 32:35; Apostelgerninger 2:25-27; Romerbrevet 6:7, 23.)

²⁸ Ifølge Koranen har sjælen flere muligheder. Den kan enten komme i en paradisisk have i himmelen eller lide straf i et brændende helvede. Som der siges: „De spørger:  Hvornår er Dommens Dag? (Det er) den dag da de skal pines i Ilden. (Og der vil blive sagt til dem:) Smag jeres pine (som du tilføjede dem).“ (Sura 51:12-14, MMP) „For dem [synderne] (er der) straf i livet i denne verden, men straffen i den kommende er visselig hårdere, og de har ingen forsvarer mod Allah.“ (Sura 13:34, MMP) Der spørges: „Og hvad skal forklare dig hvad dette er? (Det er) en ild der svider voldsomt!“ (Sura 101:10, 11, AYA) Denne hårde skæbne beskrives indgående: „Se! Dem der fornægter Vore åbenbaringer vil Vi udsætte for Ilden. Hver gang deres hud er fortæret, vil Vi give dem en ny hud for at de må smage pinen. Se! Allah er Almægtig, Alvis.“ (Sura 4:56, MMP) En anden beskrivelse lyder: „Se! Helvede ligger i baghold . . . De skal forblive der i lange tider. Dér skal de ikke nyde noget køligt eller (nogen) drik, undtagen kogende vand og en lammende kulde.“ — Sura 78:21, 23-25, MMP.

29. Vis forskellen mellem den islamiske og den bibelske lære om sjælen og dens skæbne.

²⁹ Muslimerne tror at den dødes sjæl går til Barzakh eller „adskillelsen“, „det sted eller stadium man kommer til efter døden og før dommen“. (Sura 23:99, 100, AYA, fodnote) Sjælen har dér en bevidst eksistens og udsættes enten for det der kaldes „gravens revselse“ hvis personen har været ond, eller oplever en lykketilstand hvis den pågældende har været trofast. Men selv de trofaste udsættes for en vis pine på grund af de få synder de har begået i livet. På dommens dag afgøres den enkeltes evige skæbne, som følger efter dette mellemstadium. *

30. Hvad stiller Koranen de retfærdige i udsigt? (Se i modsætning hertil Esajas 65:17, 21-25; Lukas 23:43; Åbenbaringen 21:1-5.)

 ³⁰ De retfærdige får løfte om et liv i paradisiske haver i himmelen: „Og dem der tror og gør gode gerninger, dem vil Vi lade indgå i Haver nedentil, hvor floder strømmer, at forblive deri for evigt.“ (Sura 4:57, MMP) „På den dag skal Paradisets indbyggere ikke tænke på andet end deres lyksalighed. Sammen med deres hustruer skal de i skyggefulde lunde læne sig tilbage på bløde lejer.“ (Sura 36:55, 56, NJD) „Før dette skrev Vi i Salmerne, efter Budskabet (givet til Moses): ’Mine tjenere, de retfærdige, skal arve jorden.’“ (Sura 21:105, AYA) I en fodnote til sidstnævnte sura henvises der til Salme 25:13 og 37:11, 29, samt til Jesu ord i Mattæus 5:5. Omtalen af hustruer bringer nu et andet spørgsmål på bane.

Monogami eller polygami?

31. Hvad siger Koranen om polygami? (Se i modsætning hertil Første Korintherbrev 7:2; Første Timoteusbrev 3:2, 12.)

³¹ Er polygami almindeligt blandt muslimer? Skønt Koranen tillader polygami, har mange muslimer kun én kone. Polygamiet blev tilladt i Koranen på grund af de mange enker der var efter store tab på slagmarken: „Og hvis I frygter at I ikke vil handle retfærdigt mod de forældreløse, så gift jer med de kvinder der behager jer: to, tre eller fire, og hvis I frygter at I ikke kan handle retfærdigt (mod så mange), så (kun) én, eller (de fanger) jeres højrehænder ejer.“ (Sura 4:3, MMP) Ifølge Ibn-Hishāms Muhammad-biografi giftede Muhammad sig med en velhavende enke, Khadīdjah, som var 15 år ældre end han selv. Efter hendes død ægtede han mange kvinder. Da han døde efterlod han sig ni enker.

32. Hvad er mut‛ah?

³² En anden form for ægteskab inden for islam kaldes  mut‛ah. Det defineres som „en særlig kontrakt der indgås mellem en mand og en kvinde ved tilbud og accept af ægteskab i en begrænset periode og med en fastsat brudesum ligesom ved indgåelsen af et permanent ægteskab“. (Islamuna af Muṣṭafā al-Rāfi‛ī) Sunnītterne kalder det et nydelsesægteskab, og shī‛itterne, et tidsbegrænset ægteskab. Samme kilde oplyser: „Børnene [i sådanne ægteskaber] er ægtefødte og har de samme rettigheder som børn der fødes i et permanent ægteskab.“ Denne form for midlertidigt ægteskab var øjensynlig kendt på Muhammads tid, og han lod det fortsætte. Sunnītterne hævder at det senere blev forbudt, mens imāmitterne, den største shī‛itiske gruppe, mener at ordningen stadig er i kraft. I hvert fald indgås der stadig sådanne aftaler, især i tilfælde hvor en mand er bortrejst fra sin kone i lang tid.

Islam og dagliglivet

33. Hvori består troens og pligtens fem søjler?

³³ Islam omfatter fem grundlærdomme og fem grundlæggende religiøse pligter. (Se side 296, 303.) En af pligterne er at den fromme muslim skal vende sig mod Mekka i bøn (ṣalāt) fem gange om dagen. På den muslimske hviledag (fredag) strømmer mændene til eftermiddagsbønnen i moskeen når de hører muezzinens manende kalden fra minareten. I vore dage er muezzinens røst mange steder blevet afløst af en optagelse på bånd eller grammofonplade.

34. Hvad er en moské, og hvad bruges den til?

³⁴ Muslimernes religiøse samlingssted, moskeen (arabisk: masdjid), er ifølge kong Fahd Bin Abdul Aziz af Saudi-Arabien „hjørnestenen for bønnen til Gud“. Han beskriver moskeen som „en ramme om bøn, studium, juridiske og retslige handlinger, rådgivning, forkyndelse,  vejledning, undervisning og forberedelse. . . . Moskeen er hjertet i det muslimske samfund“. Sådanne tilbedelsessteder findes nu overalt i verden. En af historiens berømteste moskeer er Mezquitaen i Córdoba i Spanien, som i århundreder var den største i verden. Midt i den ligger der nu en katolsk katedral.

Konflikt med og inden for kristenheden

35. Hvilket forhold var der før i tiden mellem islam og katolicismen?

³⁵ I det syvende århundrede begyndte islam at brede sig mod vest i Nordafrika og mod øst til Pakistan, Indien, Bangladesh og videre til Indonesien. (Se kortet på forsatsarket foran i bogen.) Derved kom den i konflikt med en militant katolsk kirke, der organiserede korstog for at vriste det hellige land ud af muslimernes hænder. I 1492 fuldførte dronning Isabella og kong Ferdinand af Spanien den katolske generobring af Spanien. Muslimer og jøder måtte enten omvende sig til kirken eller forlade Spanien. Den gensidige tolerance der havde rådet under det muslimske herredømme i Spanien, gik senere tabt under indflydelse af den katolske inkvisition. Islam overlevede imidlertid og har i det 20. århundrede fået ny vind i sejlene med stor vækst til følge.

36. Hvilken udvikling fandt sted inden for den katolske kirke samtidig med at islam bredte sig?

³⁶ Under den islamiske ekspansion havde den katolske kirke samtidig hænderne fulde med at forsøge at bevare enheden inden for sine egne rækker. Desuden skulle to ting snart få stor indflydelse og underminere kirkens enhed endnu mere. Det var bogtrykkerkunsten og udgivelse af Bibelen på det jævne folks sprog. I det næste kapitel vil vi komme ind på hvordan disse og andre ting førte til en yderligere opdeling af kristenheden.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

 [Ramme på side 285]

Koranen og Bibelen

„Han har åbenbaret dig Bogen med sandheden, som bekræfter de skrifter der gik forud for den; for Han har allerede åbenbaret Toraen og Evangeliet til vejledning for mennesker, og skelnen mellem ret og uret.“ — Sura 3:2, NJD.

„Så godt som alle de historiske beretninger i Koranen har deres bibelske paralleller . . . Blandt de gammeltestamentlige skikkelser indtager Adam, Noa, Abraham (som er nævnt omkring 70 gange i 25 forskellige surer og hvis navn er brugt som titel for sura 14), Ismael, Lot, Josef (som sura 12 er tilegnet), Moses (hvis navn forekommer i 34 forskellige surer), Saul, David, Salomon, Elias, Job og Jonas (hvis navn bæres af sura 10) en fremtrædende plads. Der henvises fem gange til beretningen om skabelsen og Adams fald, otte gange til vandfloden og otte gange til Sodoma. Koranen indeholder flere paralleller til Pentateuken end til nogen anden del af Bibelen. . . .

Af de nytestamentlige skikkelser er Zakarias, Johannes Døber, Jesus (‛Īsa) og Maria de eneste der fremhæves. . . .

Et sammenlignende studium af . . . Koranens og Bibelens beretninger . . . afslører ingen verbal afhængighed [ingen direkte citater].“ — History of the Arabs.

[Ramme på side 291]

De tre autoriteter for lære og vejledning

Den hellige Koran, som siges at være åbenbaret for Muhammad af engelen Gabriel. Koranens arabiske ord og indhold anses for at være inspireret.

Ḥadīth eller sunnah, „Profetens gerninger, udtalelser og stiltiende billigelse (taqrīr) . . . nedfældet i løbet af det andet århundrede [A.H.] i form af skriftlige ḥadīth’er. En ḥadīth er altså en beretning om en handling eller udtalelse af Profeten“. Det kan også være en handling eller en udtalelse som kan føres tilbage til en af Muhammads „nærmeste eller deres efterfølgere“. I en ḥadīth anses kun indholdet for at være inspireret. — History of the Arabs.

Sharī‛ah, den kanoniske lov, der bygger på principperne i Koranen, beskæftiger sig med alt i muslimens religiøse, politiske og sociale liv. „Alle menneskets handlinger inddeles i fem juridiske kategorier: (1) det der anses for en absolut pligt (farḍ) [som gøres med løn til følge eller undlades med straf til følge]; (2) rosværdige eller fortjenstfulde handlinger (mustaḥabb) [som belønnes, men hvor undladelse ikke straffes]; (3) tilladte handlinger (djā’iz, mubāḥ), som juridisk set er ligegyldige; (4) forkastelige handlinger (makrūh), som misbilliges men ikke straffes; (5) forbudte handlinger (ḥarām), som medfører straf.“ — History of the Arabs.

[Ramme på side 296]

Troens fem søjler

1. Troen på én Gud, Allah (Sura 23:116, 117)

2. Troen på engle (Sura 2:177)

3. Troen på mange profeter men ét budskab. Adam var den første profet. Blandt de følgende var Abraham, Moses og Jesus, og „Profeternes Segl“, Muhammad (Sura 4:136; 33:40)

4. Troen på en dommens dag (Sura 15:35, 36)

5. Troen på Guds alviden, forudviden og styring af alle begivenheder. Dog har mennesket personlig handlefrihed. [Islamiske sekter har forskellige opfattelser af spørgsmålet om fri vilje] (Sura 9:51)

 [Ramme på side 303]

Pligtens fem søjler

1. Gentagelse af trosbekendelsen (shahādah): „Der er ingen Gud uden Allah; Muhammad er Allahs sendebud“ (Sura 33:40)

2. Bøn (ṣalāt) vendt mod Mekka fem gange om dagen (Sura 2:144)

3. Almisse (zakāh), pligten til at give en vis procentdel af sin indkomst og af værdien af visse besiddelser (Sura 24:56)

4. Faste (ṣawm), specielt under den månedlange fejring af ramadānen (Sura 2:183-185)

5. Pilgrimsfærd (ḥadjdj). Enhver mandlig muslim skal én gang i livet drage til Mekka. Kun sygdom og fattigdom fritager én for pligten (Sura 3:97)

 [Ramme/illustration på side 304, 305]

Bahā’ī-troen — en stræben efter verdensenhed

¹ Bahā’ī er ikke en islamisk sekt, men en udløber af bābī-bevægelsen, en gruppe der i 1844 skilte sig ud fra shī‛amuslimerne i Persien (det nuværende Iran). Bābīernes leder var Mīrzā ’Alī Moḥammad fra Shīrāz, som erklærede at han var Bāb („Porten“) og imām-mahdī („den ret vejledte leder“), der nedstammede fra Muhammad. Han blev henrettet af de persiske myndigheder i 1850. I 1863 kundgjorde et fremtrædende medlem af bābī-bevægelsen, Mīrzā Ḥosejn Alī Nūrī, at han var den som Bāb havde forudsagt, „den som Gud ville åbenbare“. Han tog navnet Bahā’u’llāh, „Guds herlighed“, og grundlagde en ny religion, bahā’ī-troen.

² Bahā’u’llāh blev forvist fra Persien og endte i et fængsel i Akkā (Akko), en havneby i det nuværende Israel. Dér skrev han sit hovedværk, al-Kitāb al-Aqdas (Den Helligste Bog), og udformede bahā’ī-troens omfattende lære. Ved Bahā’u’llāhs død overgik ledelsen af den nye religion til hans søn ’Abdu’l-Bahā’, derefter til hans oldesøn, Shoghi Effendi Rabbānī, og i 1963 til et administrativt organ bestående af valgte medlemmer, kaldet Det Universelle Retfærdighedshus.

³ Bahā’īerne tror at Gud har åbenbaret sig for menneskene gennem „guddommelige manifestationer“, hvoriblandt de regner Abraham, Moses, Krishna, Zarathustra, Buddha, Jesus, Muhammad, Bāb og Bahā’u’llāh. De tror at disse sendebud er blevet udsendt for at lede menneskene gennem en udviklingsproces hvori Bābs fremtræden indledte en ny tidsalder for menneskeheden. Bahā’īerne siger at hans budskab er den hidtil fyldigste åbenbaring af Guds vilje og at den er det vigtigste af de gudgivne redskaber der vil muliggøre enhed i verden. — 1 Timoteus 2:5, 6.

⁴ En af bahā’ī-troens grundideer er „at alle de store verdensreligioner er guddommelige i deres oprindelse, at de stemmer fuldstændig overens i grundprincipperne“. De „adskiller sig kun fra hinanden i uvæsentlige spørgsmål om  lærepunkter“. — 2 Korinther 6:14-18; 1 Johannes 5:19, 20.

⁵ Bahā’ī-tilhængerne tror at der findes én Gud, at sjælen er udødelig og at menneskene gennemgår en (biologisk, åndelig og social) udvikling. Derimod afviser de den almindelige tro på engle. De afviser også treenighedslæren, hinduismens reinkarnationslære, og læren om menneskets fald fra fuldkommenheden og dets efterfølgende genløsning ved Jesu Kristi blod. — Romerne 5:12; Mattæus 20:28.

⁶ Menneskeslægtens enhed og kvindens ligestilling er hovedtræk i bahā’ī-troen. Bahā’īerne praktiserer monogami. Mindst en gang om dagen beder de en af tre bønner som er åbenbaret af Bahā’u’llāh. De faster fra solopgang til solnedgang i de 19 dage der udgør bahā’ī-måneden ’Alā, der falder i marts. (Bahā’ī-kalenderen består af 19 måneder på hver 19 dage, foruden nogle skuddage.)

⁷ Bahā’ī-samfundet har ikke mange faste ritualer og ikke noget præsteskab. Enhver som bekender at tro på Bahā’u’llāh og anerkender hans lære kan optages som medlem. Man samles om gudsdyrkelsen den første dag i hver bahā’ī-måned.

⁸ Bahā’īerne opfatter deres mission som at gennemføre en åndelige erobring af jorden. De forsøger at udbrede deres tro gennem samtaler, eksempel, informationskampagner og deltagelse i samfundsprojekter. De går ind for fuld lydighed mod lovene i det land de bor i, de stemmer ved politiske valg, men afstår fra deltagelse i politik. De er ikke militærnægtere, men hvor det er muligt, foretrækker de våbenfri tjenesteformer i hæren.

⁹ Som en missionerende religion har bahā’ī-troen haft stor fremgang i de senere år. Samfundet har i øjeblikket lidt over 2.300.000 voksne medlemmer, men anslår at det samlede antal troende kommer op på henved 5.000.000.

[Studiespørgsmål]

1, 2. Hvordan opstod bahā’ī-troen?

3-7. (a) Hvad går bahā’ī-læren blandt andet ud på? (b) Hvori adskiller bahā’ī-læren sig fra Bibelens lære?

8, 9. Hvad er bahā’īs mission?

[Illustration]

Bahā’ī-helligdommen ved verdenshovedsædet i Haifa, Israel

[Illustrationer på side 286]

Ifølge muslimsk tradition fór Muhammad til himmelen fra denne klippe i Klippemoskeen i Jerusalem

 [Illustrationer på side 289]

Muslimske pilgrimme i Mekka går syv gange rundt om Ka‛bahen og berører eller kysser den sorte sten (nederst til venstre)

[Illustration på side 290]

For at læse Koranen må man kunne arabisk

 [Illustrationer på side 298]

Herover: Klippemoskeen i Jerusalem og moské i Iran. Herunder: Moskeer i Tyrkiet og Sydafrika

[Illustrationer på side 303]

Mezquitaen i Córdoba var engang den største moské i verden (nu ligger der en katolsk katedral midt i moskeen)