Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vor tids vantro — er der grund til at søge mere?

Vor tids vantro — er der grund til at søge mere?

Kapitel 14

Vor tids vantro — er der grund til at søge mere?

„De fleste mennesker er ikke længere optaget af Gud. De tænker stadig mindre på ham i deres daglige gøremål og når de træffer deres beslutninger. . . . Gud er blevet udskiftet med andre værdier: penge og produktivitet. Det er muligt at han engang blev betragtet som den der gav al menneskelig virksomhed mening, men i dag er han blevet henvist til historiens glemte fangehul. . . . Gud er forsvundet fra menneskenes bevidsthed.“ — The Sources of Modern Atheism.

1. (Med indledningen.) (a) Hvad siger en bog om troen på Gud blandt folk i dag? (b) Hvordan står vor tids vantro i skarp modsætning til situationen for ikke så mange år siden?

DET er ikke så mange år siden at Gud indtog en vigtig plads i folks liv i den vestlige verden. Ville man accepteres i samfundet måtte man vise at man var troende, selv om ikke alle virkelig levede efter det de sagde de troede på. Tvivl og usikkerhed holdt man for sig selv. At give udtryk for den slags følelser offentligt ville være chokerende og kunne medføre kritik og fordømmelse.

2. (a) Hvorfor er mange holdt op med at søge efter Gud? (b) Hvilke spørgsmål må vi stille?

2 I dag er det imidlertid lige omvendt. Mange synes nu det er snæversynet, dogmatisk og tilmed fanatisk at have en stærk religiøs overbevisning. I mange lande ser vi en voksende ligegyldighed eller mangel på interesse når det gælder Gud og religion. De fleste søger ikke længere efter Gud, for enten tror de ikke at han er til, eller også er de højst usikre på det. Nogle har faktisk brugt udtrykket „post-kristen“ eller „efter-kristen“ om vor tid. Vi må derfor spørge: Hvordan er tanken om Gud blevet så fjern i folks liv? Hvilke kræfter har medvirket til denne forandring? Er der grund til at blive ved med at søge efter Gud?

Reformationens eftervirkninger

3. Hvad medførte den protestantiske reformation blandt andet?

3 Som vi så i kapitel 13, medførte den protestantiske reformation i det 16. århundrede et markant omslag i folks holdning til både religiøse og verdslige autoriteter. Ensretning og underdanighed afløstes af selvhævdelse og ytringsfrihed. De fleste holdt sig rigtignok inden for den traditionelle religions rammer, men nogle fulgte en mere radikal linje og stillede sig tvivlende til de etablerede kirkesamfunds dogmer og grundlæggende læresætninger. Andre reagerede på den rolle religionen havde spillet i forbindelse med krigene, lidelserne og uretfærdighederne ned gennem historien, og stillede sig skeptisk til religion i al almindelighed.

4. (a) Hvordan bliver ateismens omfang i England og Frankrig i det 16. og 17. århundrede beskrevet i samtidige beretninger? (b) Hvad blev et af resultaterne af at pavens myndighed blev udfordret under reformationen?

4 Så tidligt som i 1572 blev der i en rapport om situationen i England sagt: „Riget er inddelt i tre partier: papisterne, ateisterne og protestanterne. Alle tre nyder den samme gunst: det første og det andet fordi de er mange og vi ikke vover at mishage dem.“ (Discourse on the Present State of England) En anden kilde anslog i 1623 antallet af „ateister“ i Paris til 50.000, selv om ordet blev brugt ret upræcist. Det er under alle omstændigheder tydeligt at reformationen i sit forsøg på at løsrive sig fra pavens myndighed også lokkede dem frem der udfordrede de etablerede religionssamfund i det hele taget. Som Will og Ariel Durant siger: „Europas tænkere — den europæiske ånds fortrop — diskuterede ikke længere pavens autoritet; de drøftede Guds eksistens.“ — Verdens Kulturhistorie — Fornuftepokens begyndelse.

Videnskabens og filosofiens angreb

5. Hvilke kræfter bidrog til at fremme en skeptisk holdning til Gud?

5 Foruden den indre splittelse i kristenheden var der andre kræfter i gang som svækkede den yderligere. Videnskab, filosofi, verdsliggørelse og materialisme bidrog alt sammen til at skabe tvivl og skepsis med hensyn til Gud og religion.

6. (a) Hvordan blev mange af kirkernes læresætninger berørt af de videnskabelige fremskridt? (b) Hvad gjorde de der anså sig selv for at følge med tiden?

6 De videnskabelige fremskridt satte spørgsmålstegn ved mange kirkelige dogmer som byggede på en fejlagtig fortolkning af Bibelen. De astronomiske opdagelser der blev gjort af mænd som Kopernikus og Galilei, udfordrede kirkens geocentriske lære, som gik ud på at jorden var universets centrum. Forståelsen af de naturlove der styrer den fysiske verden førte desuden til at man ikke længere behøvede at tilskrive Gud eller Forsynet sådanne „mystiske“ fænomener som lyn og torden eller tilsynekomsten af visse stjerner og kometer. Man fik også mistro til „mirakler“ og „Guds indgriben“ i menneskelige forhold. Gud og religion var pludselig blevet gammeldags for mange, og de der gerne ville følge med tiden var hurtige til at vende Gud ryggen og gøre videnskaben til deres hellige ko.

7. (a) Hvad var uden tvivl det hårdeste slag der blev rettet mod religionen? (b) Hvordan reagerede kirkerne på darwinismen?

7 Det hårdeste slag der blev rettet mod religionen var uden tvivl fremsættelsen af udviklingsteorien. I 1859 udgav den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-82) sin bog om arternes oprindelse og udfordrede dermed Bibelens lære om skabelsen. Hvordan reagerede kirkesamfundene? I begyndelsen blev teorien fordømt af præsteskabet i England og andre steder. Men snart døde modstanden ud. Det var som om Darwins spekulationer netop var den undskyldning mange tvivlende præster i det skjulte havde ventet på. Allerede mens Darwin levede „havde de mest tænksomme og velformulerede præster arbejdet sig frem til den slutning at evolution var fuldt ud foreneligt med en oplyst forståelse af Bibelen,“ siger The Encyclopedia of Religion. I stedet for at tage Bibelen i forsvar gav kristenheden efter for presset fra videnskabeligt hold og føjede sig efter det der var populært. Derved undergravede den troen på Gud. — 2 Timoteus 4:3, 4.

8. (a) Hvad satte det 19. århundredes religionskritikere spørgsmålstegn ved? (b) Nævn nogle populære teorier der blev fremsat. (c) Hvorfor var mange hurtige til at antage de antireligiøse ideer?

8 Som det 19. århundrede skred frem, blev religionens kritikere dristigere i deres angreb. De nøjedes ikke med at pege på hvordan kirkerne havde svigtet, men begyndte at drage selve religionens grundlag i tvivl. De stillede spørgsmål som: Hvad er Gud? Hvorfor behøver vi Gud? Hvordan har troen på Gud berørt samfundet? Mænd som Ludwig Feuerbach, Karl Marx, Sigmund Freud og Friedrich Nietzsche fremførte deres argumenter i filosofiske, psykologiske og sociologiske vendinger. Teorier som ’Gud er blot et produkt af menneskers fantasi’, ’religion er opium for folket’ og ’Gud er død’, lød nye og spændende i sammenligning med kirkernes kedelige og uforståelige dogmer og traditioner. Det var som om mange endelig havde fundet ud af hvordan de kunne formulere den tvivl og usikkerhed de inderst inde havde gået og tumlet med. De antog straks og villigt disse tanker som et nyt evangelium.

Det store kompromis

9. (a) Hvad gjorde kirkerne da de blev angrebet fra videnskabelig og filosofisk side? (b) Hvad førte kirkernes kompromis til?

9 Hvordan reagerede kirkerne selv på kritikken og angrebene fra videnskabelig og filosofisk side? I stedet for at stå fast for det Bibelen lærer, gav de efter for presset og gik endda på akkord med hensyn til så grundlæggende trosartikler som skabelsen og Bibelens ægthed. Resultatet? Kristenhedens kirker begyndte at miste deres troværdighed, og mange mennesker begyndte at miste troen. Da kirkerne opgav at forsvare sig, blev dørene slået på vid gab for en masseudvandring. Religion blev for mange reduceret til et sociologisk levn, noget der blot markerer de vigtigste begivenheder i deres liv — fødsel, ægteskab og død. Mange opgav faktisk at søge efter den sande Gud.

10. Hvilke vigtige spørgsmål skal vi nu se på?

10 På baggrund af alt dette må vi spørge: Har videnskab og filosofi virkelig underskrevet dødsdommen over troen på Gud? Betyder dét at kirkerne er kommet til kort, at Bibelen, som de hævder at tro på, er kommet til kort? Ja, er der grund til at fortsætte med at søge efter Gud? Lad os i korthed se nærmere på disse spørgsmål.

Et grundlag for at tro på Gud

11. (a) Hvilke to bøger har i lang tid udgjort grundlaget for troen på Gud? (b) Hvordan er folk blevet berørt af disse bøger?

11 Det er blevet sagt at der findes to bøger som fortæller os om Guds eksistens — skaberværkets „bog“, det vil sige naturen omkring os, og Bibelen. De har dannet grundlaget for troen hos millioner af mennesker både før og nu. Da en konge i det 11. århundrede f.v.t. betragtede stjernehimmelen, gjorde den et sådant indtryk på ham at han poetisk udbrød: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ (Salme 19:1) Da en astronaut i det 20. århundrede betragtede jorden fra et rumfartøj der kredsede om månen, blev han bevæget til at deklamere: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1.

12. Hvilke angreb er der blevet rettet mod skaberværkets bog og mod Bibelen?

12 Disse to bøger bliver imidlertid angrebet af dem der ikke tror på Gud. De siger at den videnskabelige udforskning af verden omkring os har bevist at livet ikke er blevet til som følge af intelligent skabelse, men ved blinde kræfters spil under en udviklingsproces. De hævder derfor at der ikke findes nogen Skaber og at spørgsmålet om Guds eksistens er overflødigt. Mange af dem tror desuden at Bibelen er forældet og ulogisk og ikke til at tro på. De har derfor ikke noget grundlag for at tro på Guds eksistens. Men er alt det de siger, sandt? Hvad viser kendsgerningerne?

Tilfældighed eller plan?

13. Hvad måtte der være sket for at livet kunne være opstået ved et tilfælde?

13 Hvis der ikke er nogen Skaber må livet være opstået spontant, ved en tilfældighed. For at dette kunne ske, måtte de rette kemiske stoffer på en eller anden måde komme sammen i de rette mængder, under den rette temperatur og det rette tryk, foruden at andre bestemmende faktorer måtte være til stede, og hele denne balance måtte opretholdes i tilstrækkelig lang tid. Og for at livet kunne opstå og blive opretholdt, måtte dette tilfældige samspil af faktorer gentage sig tusinder af gange. Men hvor sandsynligt er det at noget sådant kunne ske blot én gang?

14. (a) Hvor sandsynligt er det at et enkelt proteinmolekyle skulle blive dannet ved et tilfælde? (b) Hvad viser matematiske beregninger om den tanke at livet skulle være opstået spontant?

14 Evolutionister indrømmer at sandsynligheden for at de rette atomer og molekyler skulle finde sammen og danne bare et enkelt proteinmolekyle, er som 1 til 10113, det vil sige et 1-tal efterfulgt af 113 nuller. Det er mere end det anslåede antal atomer i hele universet! Når sandsynligheden for at noget vil ske, blot er mindre end 1 til 1050, plejer matematikere at afvise det som noget der aldrig vil ske. Og så skal der langt mere end et enkelt proteinmolekyle til for at få liv. For at opretholde en celles virksomhed kræves der omkring 2000 forskellige proteiner, og sandsynligheden for at alle disse kunne opstå ved et tilfælde, er som 1 til 1040.000! „Hvis man ikke er forudindtaget, enten som følge af social tro eller som følge af en videnskabelig skoling i den overbevisning at livet er opstået [spontant] på jorden, fjerner dette enkle regnestykke ethvert grundlag for denne opfattelse,“ siger astronomen Fred Hoyle.

15. (a) Hvad har forskerne opdaget under deres studium af den fysiske verden? (b) Hvad har en fysikprofessor sagt om naturlovene?

15 Ved at studere den fysiske verden, fra de bittesmå subatomare partikler til de vældige galakser, har forskerne derimod opdaget at alle kendte naturfænomener ser ud til at følge visse grundlæggende love. De har med andre ord fundet logik og orden i alt hvad der sker i universet, og de har været i stand til at beskrive denne logik og orden ved hjælp af enkle matematiske udtryk. „Kun få videnskabsmænd kan undgå at blive imponerede over disse loves næsten utrolige enkelhed og elegance,“ skriver fysikprofessor Paul Davies i bladet New Scientist.

16. (a) Nævn nogle grundlæggende konstanter i naturlovene. (b) Hvad ville der ske hvis værdien af disse konstanter blev ændret bare en ubetydelighed? (c) Hvilken slutning har en fysikprofessor draget med hensyn til universet og vor eksistens?

16 Et fængslende faktum ved disse love er at de bygger på visse faktorer som må have en nøje fastsat værdi for at universet som vi kender det, skal kunne eksistere. Nogle af disse grundlæggende konstanter er protonets elektriske ladning, visse elementarpartiklers masse og Newtons universelle gravitationskonstant, der almindeligvis betegnes med bogstavet G. Professor Davies siger videre om dette: „Selv bittesmå variationer i nogle af disse værdier ville medføre drastiske forandringer i universets udseende. Freeman Dyson har for eksempel gjort opmærksom på at hvis kraften mellem nukleonerne (protonerne og neutronerne) blot var nogle få procent stærkere, ville universet være uden brint. Stjerner som solen, for ikke at nævne vandet, ville ikke kunne eksistere. Livet, i hvert fald som vi kender det, ville være umuligt. Brandon Carter har vist at langt mindre forandringer i G ville gøre alle stjerner til blå kæmper eller røde dværge, med lige så alvorlige følger for livet.“ Davies drager derfor denne slutning: „I så fald er det tænkeligt at der kun findes ét muligt univers. Hvis det er tilfældet, er det en bemærkelsesværdig tanke at vor egen eksistens som bevidste væsener er en uundgåelig konsekvens af logik.“ — Kursiveret af os.

17. (a) Hvad fremgår tydeligt af den lovmæssighed og hensigt der afspejles i universet? (b) Hvordan bliver dette bekræftet i Bibelen?

17 Hvad kan vi udlede af alt dette? For det første at eftersom universet bliver styret af love, må der være en intelligent lovgiver som har udformet eller fastsat lovene. Og for det andet at eftersom de love der styrer universet synes at være lavet med henblik på liv og med henblik på de forhold der kræves for at livet kan opretholdes, må der være en hensigt bag. Lovmæssighed og hensigt — det er ikke noget der kendetegner blinde kræfters spil, men tværtimod noget der må kendetegne en intelligent Skaber. Det er netop hvad Bibelen giver udtryk for idet den siger: „Det som kan vides om Gud er kendt iblandt dem; Gud har jo gjort det kendt for dem. Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Romerne 1:19, 20; Esajas 45:18; Jeremias 10:12.

Rigeligt med vidnesbyrd omkring os

18. (a) Hvor ellers ser vi lovmæssighed og hensigt? (b) Hvilke vidnesbyrd om at der findes en intelligent Skaber kan du nævne?

18 Det er naturligvis ikke kun det fysiske univers der vidner om lovmæssighed og hensigt. Vi ser det samme når vi studerer livsformerne, både de simple og de komplicerede, og ser hvordan de udfolder deres daglige aktivitet og samvirker med hinanden og passer ind i deres miljø. Næsten hver eneste del af menneskelegemet — hjernen, øjet, øret, hånden — er så sindrigt konstrueret at videnskaben ikke fuldt ud kan forklare det. Så er der dyreriget og planteriget. Trækinstinkterne som får visse fugle til at tilbagelægge tusinder af kilometer over land og hav, fotosyntesen i planterne, et enkelt ægs udvikling til en sammensat organisme med millioner af differentierede celler med specialiserede funktioner — for blot at nævne nogle få eksempler — er alt sammen enestående vidnesbyrd om at der findes en intelligent Skaber. *

19. (a) Viser videnskabens forklaring af hvordan visse ting virker, at der ikke findes nogen intelligent formgiver og konstruktør? (b) Hvad kan vi lære ved at studere verden omkring os?

19 Nogle indvender imidlertid at meget af dette er blevet forklaret efterhånden som den videnskabelige forskning er skredet frem. Det er sandt at videnskaben til en vis grad har forklaret meget som før var et mysterium. Men dét at et barn opdager hvordan et ur virker, beviser ikke at der ikke er nogen der har udtænkt og lavet uret. Dét at vi forstår den enestående måde mange ting i den fysiske verden virker på, beviser heller ikke at der ikke er nogen intelligent formgiver og konstruktør der har frembragt dem. Tværtimod. Jo mere vi ved om verden omkring os, jo flere vidnesbyrd får vi om at der findes en intelligent Skaber. Vi kan derfor med et åbent sind erklære os enige med salmisten, der udbrød: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24.

Kan man tro på Bibelen?

20. Hvoraf fremgår det at tro på Gud alene ikke tilskynder folk til at søge ham?

20 Men ét er at tro på Guds eksistens, noget andet er at søge ham. Der er millioner af mennesker i dag som ikke helt har forkastet troen på Gud, men som alligevel ikke føler sig tilskyndet til at søge ham. Den amerikanske samfundsforsker George Gallup jun. siger at „der egentlig ikke er så stor forskel på de kirkelige og de ikkekirkelige når det gælder svindel, skattesnyderi og rapseri, hovedsagelig fordi der findes megen flokreligiøsitet“. Han tilføjer at „mange laver sig simpelt hen en bekvem religion der kildrer deres ører og ikke nødvendigvis er nogen udfordring. Nogle har kaldt det religion a la carte. Det er den centrale svaghed ved kristendommen her i landet [USA] i dag: Der findes ingen stærk tro.“

21, 22. (a) Hvad er det der gør Bibelen til en enestående bog? (b) Hvad er det grundlæggende vidnesbyrd om Bibelens ægthed? Forklar.

21 Denne „centrale svaghed“ skyldes for en stor del at folk kender for lidt til Bibelen og ikke rigtig tror på den. Men hvilket grundlag er der for at tro på Bibelen? Vi bør hæfte os ved at der ned gennem tiden sandsynligvis ikke har været nogen anden bog som har været udsat for mere uretfærdig kritik og er blevet mere misbrugt, hadet og angrebet end Bibelen. Alligevel er den blevet bevaret gennem alt dette og er blevet den mest oversatte og udbredte bog i historien. Dette i sig selv gør Bibelen til en enestående bog. Men der er også rigeligt med overbevisende vidnesbyrd om at Bibelen er en bog som er inspireret af Gud og værd at tro på. — Se rammen side 340, 341.

22 Selv om mange mere eller mindre har draget den slutning at Bibelen er uvidenskabelig, selvmodsigende og forældet, viser kendsgerningerne noget andet. Dens enestående oprindelse, dens historiske og videnskabelige nøjagtighed og dens ufejlbarlige profetier peger alt sammen mod én uundgåelig konklusion: Bibelen er Guds inspirerede ord. Som apostelen Paulus udtrykte det: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig.“ — 2 Timoteus 3:16.

Tag vantroens udfordring op

23. Hvilken slutning kan vi drage med hensyn til Bibelen når vi ser på de faktiske forhold?

23 Hvilket resultat kommer vi til, efter at vi har betragtet vidnesbyrdene fra både skaberværkets bog og Bibelen? At disse bøger er lige så gyldige i dag som de altid har været. Når vi er villige til at se objektivt på sagen og ikke lader os påvirke af forudfattede meninger, finder vi at enhver indvending kan imødegås på en fornuftig måde. Svarene er der, hvis bare vi er villige til at søge efter dem. Jesus sagde: „Bliv ved med at søge, og I vil finde.“ — Mattæus 7:7; Apostelgerninger 17:11.

24. (a) Hvorfor er mange holdt op med at søge Gud? (b) Hvad kan vi hente styrke i? (c) Hvad vil vi behandle i de sidste kapitler i denne bog?

24 De fleste af dem der har opgivet at søge Gud, har ikke gjort det fordi de har undersøgt de foreliggende vidnesbyrd og har fundet ud af at Bibelen ikke er sand. Grunden er snarere den at kristenheden ikke har givet dem et sandt billede af Bibelens Gud. Som den franske forfatter P. Valadier siger: „Det var den kristne tradition der frembragte ateismen som frugt; den førte til at Gud blev myrdet i folks bevidsthed, fordi den præsenterede dem for en Gud de ikke kunne tro på.“ Men uanset hvordan det måtte være, kan vi hente styrke i apostelen Paulus’ ord: „Hvordan så? Når nogle ikke troede, vil deres mangel på tro da ophæve Guds trofasthed? Måtte det aldrig ske! Men lad Gud blive fundet sandfærdig, selv om hvert menneske bliver fundet at være en løgner.“ (Romerne 3:3, 4) Ja, der er al mulig grund til at fortsætte med at søge efter den sande Gud. I de sidste kapitler i denne bog vil vi se hvordan denne søgen har givet resultat, og hvad fremtiden har i beredskab til menneskene.

[Fodnote]

^ par. 18 Disse vidnesbyrd om Guds eksistens er nærmere forklaret i bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?, udgivet af Vagttårnets Selskab, 1985, side 142-78.

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 340, 341]

Vidnesbyrd om Bibelens ægthed

Enestående oprindelse: Bibelen består — fra Første Mosebog til Åbenbaringen — af 66 bøger som er skrevet af omkring 40 skribenter med vidt forskellig uddannelse, beskæftigelse og social status. Nedskrivningen foregik over en periode på 1600 år, fra 1513 f.v.t. til 98 e.v.t. Alligevel er resultatet blevet en harmonisk og sammenhængende bog som på en logisk måde behandler et fremtrædende tema — ophøjelsen af Gud og hans hensigt ved hjælp af det messianske rige. — Se side 241.

Historisk nøjagtighed: De begivenheder der er omtalt i Bibelen, er i fuld overensstemmelse med beviste historiske kendsgerninger. En advokat skriver: „Mens eventyr, legender og falske vidnesbyrd omhyggeligt henlægger de begivenheder de omhandler til fjerntliggende egne og en fjern fortid . . . giver Bibelen os tiden og stedet for dens beretninger med største præcision.“ (A Lawyer Examines the Bible) (Ezekiel 1:1-3) Et bibelsk opslagsværk siger: „[Den der skrev Apostelgerninger] anbringer sin beretning inden for rammerne af den samtidige historie; bogens sider er fyldt med henvisninger til borgmestre, landshøvdinger, afhængige konger, og lignende, og disse benævnelser viser sig igen og igen at være de helt rigtige på det sted og den tid der er tale om.“ (The New Bible Dictionary) — Apostelgerninger 4:5, 6; 18:12; 23:26.

Videnskabelig nøjagtighed: I Tredje Mosebog fik israelitterne love om karantæne og hygiejne på en tid da folkene omkring dem ikke havde noget kendskab til den slags. Vandets uendelige kredsløb, som var ukendt i gammel tid, er beskrevet i Prædikeren 1:7. Det var først i det 16. århundrede at videnskaben bekræftede at jorden er en klode der hænger frit i rummet, men disse sandheder er udtrykt i Esajas 40:22 og Job 26:7. Over 2200 år før William Harvey publicerede sine opdagelser angående blodkredsløbet rettede Ordsprogene 4:23 opmærksomheden mod den rolle hjertet spiller i menneskelegemet. Bibelen er ikke en videnskabelig lærebog, men når den berører spørgsmål der har med videnskab at gøre, afspejler den en indsigt som ligger langt forud for dens tid.

Ufejlbarlige profetier: Ødelæggelsen af det gamle Tyrus, Babylons fald, Jerusalems genopbygning og de medo-persiske og de græske kongers fremståen og fald blev forudsagt så detaljeret at kritikerne — med urette — har påstået at forudsigelserne var nedskrevet efter at begivenhederne havde fundet sted. (Esajas 13:17-19; 44:27–45:1; Ezekiel 26:3-7; Daniel 8:1-7, 20-22) Profetier om Jesus som blev nedskrevet flere hundrede år før hans fødsel, blev opfyldt til mindste detalje. (Se oversigten side 245.) Jesu egne profetier om Jerusalems ødelæggelse gik nøjagtigt i opfyldelse. (Lukas 19:41-44; 21:20, 21) Profetier om de sidste dage som blev fremsat af Jesus og apostelen Paulus, opfyldes nu i vor tid. (Mattæus 24; Markus 13; Lukas 21; 2 Timoteus 3:1-5) Og Bibelen tilskriver alle profetierne én kilde, Jehova Gud. — 2 Peter 1:20, 21.

[Illustrationer på side 333]

Darwin, Marx, Freud, Nietzsche og andre fremsatte teorier som undergravede troen på Gud

[Illustrationer på side 335]

Skaberværkets „bog“ og Bibelen danner grundlaget for troen på Gud

[Illustrationer på side 338]

Jo mere vi ved om verden omkring os, jo flere vidnesbyrd får vi om at der findes en intelligent Skaber

[Diagram/illustration på side 337]

Livet og universet ville ikke kunne eksistere hvis visse faktorer afveg blot en ubetydelighed

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

BRINTATOMETS BESTANDDELE

Elektronskal

Proton + Kerne

ELEKTRON —